Børn, madmod og kræsenhed

Relaterede dokumenter
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus

Markedsanalyse. 9. juni 2017

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Flere og flere forbrugere køber færdigretter

Er sundhedsopfattelsen under udvikling? Nina Preus, forbrugersociolog

Millennials hvad vil de unge og hvor er de på vej hen? v/ Nina Preus

Mad- og mejeriinspiration i aftensmåltidet. v/marianne Gregersen Forbrugerøkonom, Landbrug & Fødevarer

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Børnefamilier: Svært at undgå madspild

Markedsanalyse. 5. december 2017

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Børns madpakker: Forældre savner inspiration. September 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen

Sammenligningsniveau 1: Odense - Klassetrin (4,5,6) - Antal besvarelser: 3390

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Alt-om-Kost Rejseholdet

De danske forbrugeres aftensmad

Vanebrydernes anbefalinger

Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

Gallup om forældres syn på opdragelse. Camilla Kann Fjeldsøe Dato 31. januar 2018 Projekt: 63595

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018

Markedsanalyse. 30. april 2019

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Brugerundersøgelse. mad og måltider i bofællesskaberne. Maj 2014

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

Spørgsmål til barnet/den unge

Mad- og måltidspolitik i Dagplejen Favrskov

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. Kultur og Familieforvaltninen

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

Forældremøde Dagtilbud. Præsentation af os og projektet Børns sundhed generelt Søvn Bevægelse Skærmtid Mad Familieliv

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 4. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 6. klasse

Kost og sundhedspolitik

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016

Skolestart og lommepenge Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

LODRET PROCENT (VEJET) Natur i generationer og naturens dag ( 8-Jun-2015) TABEL 1. - NATURENS DAG VEJET DATA KØN ALDER ALDER

Markedsanalyse. Flere og flere danskere synes, at æg er sunde. 16. januar 2017

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Kostpolitik Børnehuset Petra

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Appetit på et sundt frokostmåltid

Frokost i børnehøjde

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Rapport BASIS Genereret 30. juni 2018

SUNDE VANER - GLADE BØRN

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik.

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet

Børns it-forbrug Børn er fuldgyldige forbrugere af dyr elektronik. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Det anbefales, at der spises 6 måltider om dagen bestående af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider.

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

LODRET PROCENT (VEJET) Danmarks Naturfredningsforening P56456 (27-Aug-2009) TABEL 1 KØN ALDER REGION

SanseSlottets Kost og måltids politik

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den

LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK

Skoleelevers spisevaner

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Indledning. Baggrund for undersøgelsen

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

OPSKRIFTER til. En skoledag om ENERGI Ørstedsvej Hjørring. Telefon: Fax:

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Kost og sundheds politik

Trends inden for færdigretter. Innovas analyse af markedet for færdigretter maj 2018

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Brobygning - børnehave til skole Fokus på sund mad Analyse blandt forældre og pædagoger i daginstitutioner. Gitte Nomanni April 2019

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/ besvarelser i alt

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

Transkript:

Børn, madmod og kræsenhed Ny analyse om madlavning i børnefamilier Nina Preus, forbrugersociolog Sunde Børn - Inspirationskonference 3-4 april 2019

Hvordan går det hos børnefamilierne i dag?

Børnefamilierne oplever stadig at have travlt 66% er enige/meget enige i udsagnet: Jeg oplever ofte, at jeg ikke har tid til at nå alle de ting, jeg gerne vil nå 66% Er enige/meget enige i udsagnet Jeg ønsker at gøre en aktiv indsats for at forbedre balancen mellem arbejde og fritid i løbet af det næste år 50% laver madplaner hver uge: 25 pct. gør det til nogle få dage ad gangen mens 25 pct. gør det for 1 uge ad gangen 25% Vil gerne prioritere at få mere søvn 20% Vil gerne prioritere at have mindre travlt 25% Opfatter stress som et problem for dem i stort eller meget stort omfang Husstande uden børn: 50% Husstande uden børn: 51% Husstande uden børn: 23% Husstande uden børn: 17% Husstande uden børn: 14% Husstande uden børn: 17% Kilde: Epinion for Landbrug & Fødevarer juni 2018, base husstande uden børn 774, børn i husstanden 232 Kilde: Epinion for Landbrug & Fødevarer juni 2018, base husstande uden børn 774, børn i husstanden 232 Kilde: Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer nov. 2017, base ingen børn i husstanden 739, børn i husstanden 277 Kilde: Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer nov. 2017, base ingen børn i husstanden 739, børn i husstanden 277 Kilde: Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer nov. 2017, base ingen børn i husstanden 739, børn i husstanden 277 Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer marts 2016, base husstande uden børn 745, børn i husstanden 277

Børnefamilier laver oftere mad Spørgsmål: Prøv at tænke tilbage på de seneste 7 dage. Hvad spiste du/i til aftensmad? Gennemsnit over alle 7 dage: 0% 20% 40% 60% 80% Et varmt måltid jeg/vi tilberedte Et koldt måltid, f.eks. brød og pålæg Rester Spiste ude En færdigret, som jeg/vi selv varmede Take-away Et varmt måltid hvor hovedingrediensen var færdiglavet (f.eks. pizzadej) Måltidskasse med opskrifter (f.eks. retnemt.dk, Skagen Fisk) Andet Ved ikke/husker ikke Ingen børn i husstanden Børnefamilier Kilde: Epinion for Landbrug & Fødevarer juni 2018, base total 1006, børn i husstanden 232. Spørgsmål: Prøv at tænke tilbage på de seneste 7 dage. Hvad spiste du/i til aftensmad? Gennemsnit over alle 7 dage:

..og de har et bredere aftensmadsrepertoire end husstande uden børn Spørgsmål: Herunder vil du se forskellige retter, som man kunne overveje at tilberede og spise til aftensmad. Hvilke af disse retter har du/i tilberedt og spist inden for de seneste 2 måneder? Vi tænker her alene på retter, som man selv tilbereder - IKKE take away. 80% Ingen børn i husstanden Børnefamilier 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Epinion for Landbrug & Fødevarer juni 2018, base husstande uden børn 774, børn i husstanden 232 Spørgsmål: Herunder vil du se forskellige retter, som man kunne overveje at tilberede og spise til aftensmad. Hvilke af disse retter tilbereder og spiser du/i for tiden til aftensmad? Vi tænker her alene på retter, som man selv tilbereder - IKKE take away. Med for tiden mener vi om du/i har tilberedt og spist retten inden for de seneste 2 måneder? NB mulighed for flere svar.

Ny undersøgelse blandt forældre til børn ml. 8-12 år

Om undersøgelsen 1014 interviews blandt 1014 forældre til børn i 8-12 års alderen med følgende fordeling på køn og alder: Forælderen er Barnet er Kvinde 51% Mand 49% 50+ år 14% 40-49 år 62% 24-39 år 24% En pige 49% En dreng 51% 12 år 21% 11 år 21% 8 år 18% 10 år 21% 9 år 19% Deltageren er i begyndelsen af undersøgelsen blevet instrueret i at have deres barn ml. 8-12 år i tankerne, når de besvarer spørgsmålene. Bor der mere end ét barn i husstanden mellem ml. 8-12 år, skal forælderen tage udgangspunkt i den af børnene, der sidst har haft fødselsdag (for at sikre tilfældig udvælgelse). I husstande, hvor barnet bor delvist hos mor eller far, skal forælderen tænke på den periode, hvor barnet bor hos ham/hende. Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, 2018. Base 1014 forældre til børn i alderen 8-12 år

Langt størstedelen af husstande med børn i 8-12 års alderen spiser aftensmad sammen i hvert fald 5-6 gange om ugen Spørgsmål: Hvor ofte gør I følgende? Spiser morgenmad sammen Spiser frokost sammen 79% 34% 28% 16% 13% 4% 4% 1% 1% 2% 10% 7% Hver dag 5-6 dage om ugen 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Flere gange om måneden Sjældnere / aldrig Hver dag 5-6 dage om ugen3-4 dage om ugen1-2 dage om ugen Flere gange om måneden Sjældnere / aldrig Spiser eftermiddagsmad/mellemmåltider sammen Spiser aftensmad sammen 61% 5% 6% 21% 34% 17% 17% 27% 8% 2% 1% 0% Hver dag 5-6 dage om ugen 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Flere gange om måneden Sjældnere / aldrig Hver dag 5-6 dage om ugen3-4 dage om ugen1-2 dage om ugen Flere gange om måneden Sjældnere / aldrig Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, 2018. Base 1014 forældre til børn i alderen 8-12 år Spørgsmål: Hvor ofte gør I følgende?

Hver fjerde udtrykker bekymring over deres barns kræsenhed og hver femte udtrykker bekymring over usunde madvaner Spørgsmål: Er der nogle af nedenstående bekymringer, du kan genkende som forælder i forhold til, hvordan dit barn trives? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% For meget fjernsyn / computer / tablet / telefon Kræsenhed Usunde vaner mht. mad og drikke Manglende fysisk aktivitet Manglende trivsel i skolen Få / ingen fritidsaktiviteter 26% 20% 19% 15% 13% 58% Blandt forældre til 8-årige er det 32 pct., der er bekymrede over deres barns kræsenhed Svært ved at få nye venner 10% Få / ingen jævnaldrende venner 9% Ensomhed 9% Svært ved at lære nyt i skolen 6% Ingen af disse 22% Ved ikke 1% Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, 2018. Base 1014 forældre til børn i alderen 8-12 år, forældre til 8-årige = 187 Spørgsmål: Er der nogle af nedenstående bekymringer, du kan genkende som forælder i forhold til, hvordan dit barn trives?

Over halvdelen synes, deres barn er enten lidt eller meget kræsent Spørgsmål: Synes du, dit barn er kræsent? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Spørgsmål: Tror du, dit barn synes, han/hun er kræsen? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Ja, meget Ja, lidt Nej 11% 44% 46% 55% Blandt forældre til 8-årige er det 65 pct., der synes, der barn er lidt eller meget kræsen Ja, meget Ja, lidt Nej 4% 37% 41% 58% Ved ikke 0% Ved ikke 2% Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, 2018. Base 1014 forældre til børn i alderen 8-12 år, forældre til 8 årig = 187 Spørgsmål: Synes du, dit barn er kræsent? Og Tror du, dit barn synes, han/hun er kræsen?

Hver tredje ville ønske, der barn var mere modig ift. mad og hver fjerde ville ønske, at barnet deltog mere i madlavningen Spørgsmål: Er der nogle af nedenstående, som du ville ønske, at dit barn ville begynde at gøre, eller gøre mere af? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Slukke tv / computer / tablet / telefon Rydde op på værelset Være mere modig i forhold til mad Deltage i madlavning herhjemme Komme ud i naturen Spise sundere mad 23% 20% 18% 33% 52% 45% Mere modig ift. mad ønsker især forældre til 8-årige: 42 pct. Deltage mere i madlavning ønsker især kvinder (mødre): 25 pct. (vs. 20 pct. blandt fædre) Komme i seng i ordentlig tid 18% Lave lektier 18% Være fysisk aktiv 17% Vise mere hensyn / være høflig (fx huske at sige tak, undskyld) 14% Starte til sport eller anden fritidsaktivitet (fx musik, spejder) 13% Slukke tørsten i vand 12% Ingen af disse 9% Ved ikke 1% Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, 2018. Base 1014 forældre til børn i alderen 8-12 år Spørgsmål: Er der nogle af nedenstående, som du ville ønske, at dit barn ville begynde at gøre, eller gøre mere af?

Børnenes madkompencer synes at vokse med alderen Spørgsmål: Hvad beskriver bedst barnets evner ift. madlavning (uden hjælp fra voksne)? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år Kan ikke lave mad 11% Piger: 6 pct. Drenge: 16 pct. 22% 17% 7% 8% 5% Kan tilberede/forberede kold mad (fx skrælle/snitte grøntsager, smøre madpakke) 36% 49% 44% 38% 23% 27% Kan tilberede få, basale ting (fx spejlæg, varme en pølse) 17% 9% 18% 23% 19% 13% Kan tilberede et simpelt måltid (fx pasta med ketchup) 20% 13% 14% 18% 26% 27% Kan tilberede et hverdagsmåltid (fx lasagne) 13% Piger: 18 pct. Drenge: 9 pct. 5% 5% 11% 19% 24% Kan tilberede et større måltid (fx steg, sovs, dessert) 2% 1% 2% 3% 3% Ved ikke 2% 2% 2% 2% 2% 1% Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, 2018. Base 1014 forældre til børn i alderen 8-12 år, heraf forældre til et barn på 8 år (187), 9 år (193), 10 år (211), 11 år (214) og 12 år (2018) Spørgsmål: Hvad beskriver bedst barnets evner ift. madlavning (uden hjælp fra voksne)?

Knap halvdelen af børnene hjalp med v. seneste madlavning Spørgsmål: Hvis du tænker tilbage på sidste gang, I spiste aftensmad sammen, var der noget af nedenstående, som dit barn hjalp med eller havde ansvar for? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Snitte grøntsager eller kartofler 26% Snitte grøntsager eller kartofler Røre rundt i gryden 21% Røre rundt i gryden Vaske/skrælle grøntsager eller kartofler 18% Vaske/skrælle grøntsager eller kartofler Smage maden til (fx sovs, gryderet) 13% Smage maden til (fx sovs, gryderet) Måle/veje den rette mængde i en opskrift Stege på panden Koge pasta, kartofler el. lignende 13% 12% 10% Måle/veje den rette mængde i en opskrift 45% Stege på panden Koge pasta, kartofler el. lignende Blande fars, salat, dej eller anden mad i skål/gryde 10% Blande fars, salat, dej eller anden mad i skål/gryde Lave dressing, sovs, dip el. lign 7% Lave dressing, sovs, dip el. lign Ælte dej til brød 7% Ælte dej til brød Mit barn er en dreng Stå for madlavningen (egen maddag) 6% Stå for madlavningen (egen maddag) Mit barn er en pige Lave gryderet / kødsovs fra bunden 5% Lave gryderet / kødsovs fra bunden Ingen af disse 53% Ingen af disse Ved ikke 2% Ved ikke Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, 2018. Base 1014 forældre til børn i alderen 8-12 år, heraf 519 forældre, hvor barnet er en dreng og 495 forældre, hvor barnet er en pige. Spørgsmål: Er der nogle af nedenstående, som du ville ønske, at dit barn ville begynde at gøre, eller gøre mere af?

Rundt om madlavningen hjalp mange børn dog til ifm. seneste aftensmad sammen Spørgsmål: Hjalp barnet med andre ting i forbindelse med aftensmaden? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bære service og bestik ud fra bordet efter aftensmad 76% Dække bord Vaske op efter aftensmaden Handle ind til aftensmaden 10% 12% 8-årige: 4 pct. 12-årige: 21 pct 63% 91% Anrette på fad / i skåle Ingen af disse 8% 9% Piger 6 pct. Drenge 12 pct. Ved ikke 0% Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, 2018. Base 1014 forældre til børn i alderen 8-12 år, heraf 519 forældre, hvor barnet er en dreng og 495 forældre, hvor barnet er en pige. Spørgsmål: Hjalp barnet med andre ting i forbindelse med aftensmaden?

Dagens take-away

Aftensmaden er vi fælles om men mange børn skal hjælpes i gang med madlavningen Børnefamilier har travlt, men de prioriterer madlavning og har flere retter i repertoiret. 88 pct. af børn ml. 8-12 år spiser aftensmad sammen med deres forælder minimum fem dage om ugen. Sidste gang børn og forældre spiste aftensmad sammen, hjalp 45 pct. til ifm. madlavningen - oftest med at snitte / vaske grøntsager og kartofler eller røre rundt i gryden. Noget tyder dog på, at især yngre og drenge skal hjælpes i gang. Pigerne og de ældre børn hjalp oftere til og bliver oftere vurderet af deres forældre til at kunne lave mad. Rundt om maden ved fx borddækning, anretning og oprydning hjalp 91 pct. af børnene. Igen var det dog lidt oftere pigerne og de lidt ældre børn, der hjalp At hjælpe sin mor/far med madlavning kan også dreje sig om simple opgaver: Her kan de små også være med. Involveres de i overskuelige opgaver som at vaske tomater, røre i gryden og sætte vand over til pasta kan det være med til at give mere tryghed og selvtillid hvor børnene føler medejerskab over den mad, der spises sammen om bordet

Tak Nina Preus, npre@lf.dk, www.lf.dk/tal-og-analyser/forbrugere-og-trends