30.6.2005 A6-0207/158 ÆNDRINGSFORSLAG 158 158 Artikel 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om computerimplementerede opfindelsers patenterbarhed Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om computerstøttede opfindelsers patenterbarhed Denne udskiftning skal foretages overalt i teksten, hvor udtrykket "computerimplementeret opfindelse" anvendes. Udtrykket "computerimplementeret" er ikke velegnet, fordi det kan give indtryk af, at en opfindelse kan implementeres udelukkende ved hjælp af en computer, hvilket ville betyde, at software var patenterbart. Eftersom både Kommissionen og Rådet er enige i, at software ikke er patenterbart, skal direktivets anvendelsesområde defineres, således at dette udelukkes. Direktivets anvendelsesområde er således patentering af anordninger, der benytter computere som støtte til udførelse af den opfindelse, der søges patenteret. Udtrykket "computerimplementerede opfindelser" anvendes ikke af computerfolk. Egentlig bruges det overhovedet ikke. Det indførtes af EPO i maj 2000 for at legitimere patenter på metoder for udøvelse af erhvervsvirksomhed samt for at ligestille EPO's praksis med Japans og USA's. Udtrykket "computerimplementerede opfindelser" indebærer, at de beregningsmetoder, der udtrykkes i generelt anvendt computersprog, er patenterbare opfindelser. Dette resultat er i modstrid med artikel 52 i EPK, hvorefter computerbaserede matematiske metoder samt metoder og programmer til udøvelse af erhvervsvirksomhed ikke betragtes som opfindelser i patentretlig henseende. Det kan ikke være formålet med dette direktiv at erklære alle former for "computerimplementerede" idéer for patenterbare opfindelser.
30.6.2005 A6-0207/159 ÆNDRINGSFORSLAG 159 159 Artikel 2, litra a a) "computerimplementeret opfindelse": enhver opfindelse, hvis implementering indebærer anvendelse af en computer, et computernet eller en anden programmerbar maskine, og som har et eller flere karakteristika, der helt eller delvist implementeres ved hjælp af et eller flere computerprogrammer a) "computerstøttet opfindelse": enhver opfindelse i patentretlig forstand, hvis implementering indebærer anvendelse af en programmerbar maskine, I visse retsområder er begrebet "opfindelse" gradvis skredet til at betyde "alt hvad der forekommer i et patentkrav". Ved at tilføje at der skal være tale om en opfindelse i den betydning, der anvendes i patentlovgivningen, understreger denne artikel, at denne definition bør læses i sammenhæng med de krav, der stilles med hensyn til opfindelser i den den generelle patentlovgivning (herunder medlemsstaternes lovgivning, den europæiske patentkonvention eller det kommende patentdirektiv).
30.6.2005 A6-0207/160 ÆNDRINGSFORSLAG 160 160 Artikel 2, litra b b) "teknisk bidrag": et bidrag til det aktuelle niveau på et teknologisk område, som er nyt og ikke er indlysende for en fagmand. Det tekniske bidrag vurderes ud fra forskellen mellem det aktuelle niveau og patentkravets genstand som helhed, som skal omfatte tekniske karakteristika, uanset om disse er ledsaget af ikke-tekniske karakteristika eller ej. b) "teknisk bidrag": et bidrag til det aktuelle niveau på et teknologisk område. Det tekniske bidrag er de karakteristika, hvorved patentkravets genstand som helhed anses for at være forskellig fra det aktuelle niveau. Bidraget skal være teknisk, dvs. omfatte tekniske karakteristika og høre under et teknologisk område. Hvis der ikke er noget teknisk bidrag, er der ingen patenterbar frembringlse. Det tekniske bidrag skal opfylde betingelserne for patenterbarhed. Det skal navnlig have nyhedskarakter og må ikke være indlysende for en fagmand. Begrebet "teknisk bidrag" har præget debatten om direktivet og afstedkommet stor forvirring og fortjener derfor i en vis udstrækning af blive præciseret. Mens de fleste deltagere i debatten tilsyneladende intuitivt selv har opfattet "teknisk bidrag" som værende knyttet til spørgsmålet om patenterbare frembringelser (artikel 52 i den europæiske patentkonvention), har Det Europæiske Patentkontor anvendt udtrykket som et middel til at ophæve frembringelseskravet ved at blande det sammen med kravet om, at en opfindelse ikke må være nærliggende (artikel 56 i den europæiske patentkonvention), på en obskur måde, som nationale domstole og ministerielle patentembedsmænd har fundet det vanskeligt at følge. Det
er derfor, så vidt som den skrevne lovgivning anvender dette udtryk, særligt vigtigt, at det forstås som værende knyttet til begrebet "opfindelse" (patenterbar frembringelse) og adskilt fra alle andre betingelser for patenterbarhed. Dette ændringsforslag er i det store og hele identisk med hvad der blev vedtaget i JURI. Der rettes dog en fejltagelse i anden sætning: i udgaven fra JURI betegnes det tekniske bidrag som de karakteristika, der afviger fra det aktuelle niveau. Det indebærer, at alle karakteristika, som ikke indgår i det aktuelle niveau, pr. definition er tekniske, hvad selvfølgelig ikke nødvendigvis er tilfældet.
30.6.2005 A6-0207/161 ÆNDRINGSFORSLAG 161 161 Artikel 2, litra b a (nyt) ba) "teknologisk område" : et område af anvendt naturvidenskab I Rådets tekst anvendes flere gange begreb som "teknologi", "teknisk", "teknologisk område". "teknisk bidrag"," tekniske virkninger", uden at det præciseres hvorvidt "teknologi" her anvendes i betydningen "anvendt naturvidenskab", dvs. i patentlovens traditionelle betydningeller eller i betydningen "anvendt eksakt videnskab", hvilket er en bredere betydning, der omfatter matematik, forretningsmetoder og egentlig alt, hvad der kan edbprogrammeres. Konsekvensen af denne bredere betydning, som er underforstået i visse EPOafgørelser, er - for at citere en ledende EPO-teoretiker-, at "alle praktiske løsninger af problemer er tekniske opfindelser". Den Tyske Forbundsret insisterer på den snævre betydning, hvilket fremgår af tilbagekaldelsen i 2004 af et computerimplementeret "kommunikationsløsnings"-patent med den begrundelse at "problemet ikke kræver anvendelse af kontrollerbare naturkræfter". Som rettens formand for nylig understregede under en høring i Berlin er det absolut nødvendigt, at lovgiveren vælger den snævre betydning, fordi der ellers ikke ville være et sikkert retsgrundlag for at afvise patenter for forretningsmetoder.
30.6.2005 A6-0207/162 ÆNDRINGSFORSLAG 162 162 Article 2, point (b b) (new) bc) "computer": den konkrete udformning af en abstrakt maskine, bestående af flere enheder, herunder en processor, lagring og interface for udveksling af data med eksterne systemer og menneskelige brugere. "databehandling": beregning ved hjælp af en computers abstrakte komponentenheder. "computerprogram": en fremgangsmåde for databehandling, som på grundlag af en korrekt beskrivelse kan udføres af en computer. Definitionen af et computerprogram er vigtig for patenterbarheden. Dette ændringsforslag begrænser for brede fortolkninger af begrebet "databehandling" ved at definere det som en abstrakt proces. Rådet definerede "computerprogram" i artikel 4, stk. 2, indirekte som " et individuelt program udtrykt i kildekode eller objektkode" Det går ikke, for patentloven beskæftiger sig ikke med computerprogrammer på det niveau.
30.6.2005 A6-0207/163 ÆNDRINGSFORSLAG 163 163 Artikel 3 For at være patenterbar skal en computerimplementeret opfindelse kunne anvendes industrielt, være ny og have opfindelseshøjde. For at have opfindelseshøjde skal en computerimplementeret opfindelse yde et teknisk bidrag. For at være patenterbar skal en computerstøttet opfindelse yde et teknisk bidrag. Det tekniske bidrag skal været nyt og må ikke være indlysende for en fagmand. Rådets forslag er inkonsekvent på dette punkt. I henhold til artikel 2, litra b skal det tekniske bidrag være nyt og ikke-indlysende for en fagmand (dvs. have opfindelseshøjde). For at være ikke-indlysende forudsættes det i denne artikel, at der først er et teknisk bidrag. Ved dette ændringsforslag ophæves modsigelsen ved at bringe artiklen i overensstemmelse med artikel 2, litra b, som repræsenterer patentlovens ånd, som den anvendes af de fleste domstole i Europa. Den blev også brugt af EPO indtil 2000, da afgørelsen vedrørende "Controlling Pension Benefits System" skabte forvirringen, tilsyneladende i et hektisk forsøg på at skabe nye regler for det planlagte direktiv. Dette ændringsforslag er en forenklet udgave af det æf. der blev vedtaget i JURI. Desuden rettes anden sætning i dette æf., som angiver at bidraget kan bestå udelukkende af ikketekniske karakteristika.
30.6.2005 A6-0207/164 ÆNDRINGSFORSLAG 164 164 Artikel 4, stk. 1 1. Et edb-program som sådant kan ikke udgøre en patenterbar opfindelse. 1. Mens produkter og processer inden for alle teknologiske områder er patenterbare opfindelser, uanset om de involverer computerprogrammer eller ej, er computerprogrammers frembringelse og aktiviteter ikke i sig selv er patenterbare. Artikel 52, stk. 2, i EPK fastsætter, at edb-programmer ikke er opfindelser i patentretlig forstand. Det er en god idé at overføre denne bestemmelse til EU-lovgivningen. Den supplerende bestemmelse i artikel 53, stk. 3, (udelukkelsen vedrører kun edb-programmer som sådanne) bør afspejles i en supplerende bestemmelse (ændringsforslag til artikel 4, stk. 2,), som også præciserer ovenstående bestemmelse. EU-lovgivningen bør være mere og ikke mindre klar end artikel 52 i EPK.
30.6.2005 A6-0207/165 ÆNDRINGSFORSLAG 165 165 Artikel 4, stk. 2 2. En computerimplementeret opfindelse anses ikke for at yde et teknisk bidrag, alene fordi den indebærer anvendelse af en computer, et computernet eller en anden programmerbar maskine. Der kan derfor ikke meddeles patent på opfindelser omfattende computerprogrammer, uanset om de er udtrykt i kildekode, objektkode eller i en anden form, som implementerer forretningsmetoder, matematiske metoder eller andre metoder, og som ikke har nogen tekniske virkninger ud over det normale fysiske samspil mellem et program og den computer, det computernet eller den anden programmerbare maskine, som det afvikles på. 2. En computerstøttet opfindelse anses ikke for at yde et teknisk bidrag, alene fordi den anvender bedre algoritmer med henblik på at nedbringe behandlingstiden, behovet for lagerplads eller andre ressourcer inden for et databehandlingssystem. Der kan derfor ikke meddeles patent på nyskabelser omfattende computerprogrammer, som ikke løser et problem inden for anvendt naturvidenskab ud over forbedringen af databehandlingseffektiviteten. Rådets tekst er en tautologi og indebærer, at forretningsmetoder er patenterbare opfindelser, når de har "nogen tekniske virkninger", dvs. når de opfylder en betingelse, som EPO, som opfandt denne retorik i 1998, har indrømmet er meningsløs. Eftersom computere er velkendte, kan tistedeværelsen af en computer selvfølgelig ikke i sig selv være et teknisk bidrag. Spørgsmålet er, om tilstedeværelsen af en computer kombineret
med en forbedret algoritme kan være en teknisk forbedring. Rådet har ikke stillet sig det spørgsmål, og et positivt svar synes derved at være underforstået. At skelne mellem "forretningsmetode" og en opfindelse, der implementerer en forretningsmetode" er en almindelig måde til at omgå artikel 52 i den europæiske patentkonvention på. Spørgsmålet om, hvordan en "opfindelse" er udtrykt, har aldrig været relevant og heller ikke skelnen mellem mere eller mindre for mennesker læselige programbeskrivelser. Dette tjener intet lovgivningsmæssigt formål, bortset fra at det vækker det indtryk, at artikel 52, stk 2, litra c, i den europæiske patentkonvention skal interpreteres på en måde, der gør den meningsløs. Sætningen: "Der kan derfor ikke meddeleles patent på opfindelser... forretningsmetoder,... som det afvikles på." er syntaktisk tvetydig, men betyder muligvis, at "forretningsmetoder" kan patenteres, hvis de "har nogen tekniske virkninger". Udtrykket "normale fysiske samspil mellem et program og (d)en computer" er næsten det samme som at sige "normale fysiske samspil mellem en madopskrift og en kok". I 2000 har EPO selv kritiseret denne formulering, og forklaret, at der kun var tale om et ordspil, som midlertidigt blev brugt i IBM-afgørelsen af 1998 for at omgå den europæiske patentkonvention forud for en lovændring, der ville gøre den unødvendig: http://www.european-patent-office.org/tws/appendix6.pdf: "There is no need to consider the concept of "further technical effect" in examination, and it is preferred not to do so for the following reasons: firstly, it is confusing to both examiners and applicants; secondly, the only apparent reason for distinguishing "technical effect" from "further technical effect" in the decision was because of the presence of "programs for computers" in the list of exclusions under Article 52(2) EPC. If, as is to be anticipated, this element is dropped from the list by the Diplomatic Conference, there will no longer be any basis for such a distinction. It is to be inferred that the Board of Appeals would have preferred to be able to say that no computerimplemented invention is excluded from patentability by the provisions of Articles 52(2) and (3) EPC." Dette ændringsforslag retter disse fejl, samtidig med at der gøres et forsøg på at bevare den oprindelige formulering i videst mulig omfang.
30.6.2005 A6-0207/166 ÆNDRINGSFORSLAG 166 166 Artikel 5, stk. 2 2. Et patentkrav, som vedrører et computerprogram, enten alene eller på et bæremedium, kan ikke tillades medmindre programmet, når det er indlæst i og køres på en computer, et programmerbart computernet eller en anden programmerbar maskine, iværksætter et produkt eller en proces, som der kræves patent på i samme patentansøgning som omhandlet i stk. 1. Et patentkrav, som vedrører et computerprogram, enten alene eller på et bæremedium, kan ikke tillades Det er selvmodsigende at sige, at computerprogrammer på samme tid ikke kan være opfindelser, og at der ikke desto mindre kan søges om patent på dem. Kommissionen undlod bevidst at medtage disse såkaldte "programkrav" i sit oprindelige forslag, Betingelsen efter "med mindre" i Rådets formulering finder altid anvendelse, forudsat at et patentkravet er skrevet på rette måde. Rådets ændring synes at foregive, at skønt det tillader patentkrav for programmer, betyder det i virkeligheden kun, at der tillades patentkrav for processer, og at patentkrav for programmer i virkeligheden er inkluderet -- på tværs af patentsystemets logik -- som en slags ekstra håndhævelsesredskab i de tilfælde, hvor opfinderen ikke har opfundet software som sådan, men en slags teknisk proces, der går længere end software.
Det ville imidlertid betyde, at opfinderen kunne få eneret på noget, han/hun ikke har opfundet og som i de fleste tilfælde hverken vil være ny eller ikke-indlysende for fagmænd, eller sågar originel. En sådan eneret ville desuden økonomisk ikke være ønskværdig. Der er ingen rimelig grund til at give nogen, ikke engang bilproducenter, retten til at kontrollere markedets for offentliggørelse af software med ejendomsrettigheder, der er baseret på noget andet end ophavsretten. Det må være tilstrækkeligt, at brugeren af en opfindelse af computerstøttet bilkonstruktion skal opnå en patentlicens, uanset hvilken software der anvendes. I praksis er det normalt tilstrækkeligt. Programpatentkrav ville kun kunne have en konkret økonomisk funktion i softwareindustrien, hvor et computerprogram som sådan ville være "opfindelsen". Virkningen af at tillade patentkrav for programmer er, at offentliggørelse af et program, som kan udtrykke den tilgrundliggende opfindelse, kan blive en direkte krænkelse af patentet og dette uanset den måde, hvorpå programmet ville blive anvendt. Det ville betyde at * programmet ikke kan bruges til legitim drøftelse og ikke-kommerciel eksperimenteren, hvad der normalt tilskyndes til i patentlovgivningen. * programmet ikke kan bruges til andre legitime formål, end hvad der er fastlagt i patentkravets specifikation -- f.eks. en patenteret program metode for at forudsige bilmotorers dynamik ville ikke kunne blive anvendt for at forudsige udsving på aktiemarkedet (og forskellige ændringsforslag, der går ud på at fastslå, at der i så fald ikke er tale om en krænkelse, nytter ikke, for sådanne patentkrav dækker distributionen af dette program og ikke blot dets anvendelse). * EU-virksomheder ikke ville have tilladelse til at bruge programmetoden i konkurrencen med udenlandske virksomheder i territorier, hvor patentet ikke var i kraft.
30.6.2005 A6-0207/167 ÆNDRINGSFORSLAG 167 167 Artikel 5, stk. 2 a (nyt) 2a. Skabelse, offentliggørelse eller distribution af data kan aldrig være en patentkrænkelse. Dette æf. sætter ikke patenter ud af kraft, men begrænser de muligheder en patentindehaver har for at gøre sit patent gældende. Publikationsfriheden, som den er fastlagt i artikel 11 i den europæiske menneskerettighedskonvention, kan indskrænkes ved ophavsretten, men ikke ved patenter. Ophavsretten fastlægger en snæver mulighed for undtagelse, som allerede tager hensyn til udgiveres frihedsrettigheder. Patenter tillader langt mere omfattende undtagelser, og indebærer langsommelige og dyre retsprocedurer. Anvendelsen af patenter som en indskrænkelse af frihedsrettighederne har pr. tradition aldrig været tilsigtet, og kan i dag ikke være berettiget i betragtning af informationssamfundets tiltagende interesse i publikationsfriheden.
30.6.2005 A6-0207/168 ÆNDRINGSFORSLAG 168 168 Artikel 6 a (ny) Medlemsstaterne sikrer, at når anvendelsen af en patenteret teknik er påkrævet til at sikre interoperabilitet mellem to forskellige computersystemer eller netværk, fordi der ikke findes noget andet ikke-patenteret middel, der er lige så effektivt, til at opnå denne interoperabilitet, betragtes en sådan anvendelse ikke som en patentkrænkelse, og at heller ikke udvikling, afprøvning, fremstilling, salg, udstedelse af licenser eller indførsel af programmer, der gør en sådan brug af den patenterede teknik, betragtes som en patentkrænkelse. Interoperabilitet af databehandlingssystemer (herunder. computere) er grundstenen for informationsøkonomien og tillader rimelig konkurrence for alle involverede - store såvel som små. Rådets artikel 6 henviser kun til den undtagelse, der følger af ophavsretsdirektivet. Dette betyder, at en udvikler har kan gøre en indsats for at gøre sin software interoperabel med en konkurrents, men at han efterfølgende ikke nødvendigvis kan bruge sin erhvervede viden, fordi den kan være omfattet af et patent.
Dette æf. sikrer, at patenter ikke også kan bruges til at forhindre interoperabilitet. Det blev vedtaget med næsten identisk ordlyd og ITRE og JURI inden førstebehandlingen. ( for databehandlingssystemer læs "computersystemer eller netværk"). Ved førstebehandlingen blev der vedtaget en endnu mere radikal version af dette ændringsforslag ( 393 for og 35 imod), som optrådte som artikel 9 i den konsoliderede udgave. Udtrykket "udelukkende i det øjemed" går tilbage til den oprindelige ITRE/JURI-tekst vedrødrende undtagelsen for interoperabilitet (som er mere begrænset), som Luxembourg of lere andre i Rådet gik ind for (men som ikke gik igennem).
30.6.2005 A6-0207/169 ÆNDRINGSFORSLAG 169 169 Betragtning 6 (6) Fællesskabet og dets medlemsstater er bundet af aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguayrundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence. I henhold til artikel 27, stk. 1, i TRIPS-aftalen skal alle opfindelser på alle teknologiske områder, både produkter og processer, kunne patenteres, forudsat at de er nye, omfatter en egentlig nyskabelse og kan udnyttes industrielt. I henhold til nævnte artikel skal patenter kunne udtages og patentrettighederne udnyttes uden forskelsbehandling med hensyn til teknologisk område. Disse principper bør følgelig finde anvendelse på computerimplementerede opfindelser. (6) Fællesskabet og dets medlemsstater er bundet af aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguayrundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence. I henhold til artikel 27, stk. 1, i TRIPS-aftalen skal alle opfindelser på alle teknologiske områder, både produkter og processer, kunne patenteres, forudsat at de er nye, omfatter en egentlig nyskabelse og kan udnyttes industrielt. I henhold til nævnte artikel skal patenter kunne udtages og patentrettighederne udnyttes uden forskelsbehandling med hensyn til teknologisk område. Det betyder, at der skal foretages en effektiv afgrænsning af patenterbarhed i forhold til generelle begreber som "opfindelse", "teknologi" og "industri" for at undgå såvel usystematiske undtagelser som ukontrollerbare udvidelser, der i begge tilfælde vil virke som handelshindringer. Opfindelser inden for alle områder af anvendt naturvidenskab er
således patenterbare, mens nyskabelser på områder som matematik, databehandling og organisationslogik ikke er patenterbare, uanset om de er implementeret ved hjælp af en computer. Det må præciseres, at der er grænser for, hvad der kan falde ind under "teknologiske områder", jf. TRIPS-aftalens art. 27, og at denne artikel ikke er udformet med henblik på at give adgang til ubegrænset patenterbarhed, men for at undgå forstyrrelser i den frie handel som følge af såvel uberettigede undtagelser som uberettigede udvidelser af patenterbarhedsbegrebet. Denne fortolkning af TRIPS bekræftes ligeledes indirekte af den amerikanske regerings lobbyvirksomhed sidste år mod artikel 27 i TRIPS, fordi den udelukker forretningsmetoder, som den amerikanske regeringer ønsker medtaget i det nye udkast til traktat om materiel patentret. Under førstebehandlingen lod Parlamentet denne betragtning udgå, og der blev derfor ikke stemt om ændringsforslaget vedrørende ændringen ovenfor. Udeladelse er bedre end bevaring af den oprindelige ordlyd, men en præcisering af anvendelsen og fortolkningen af TRIPS-aftalen er bedre.
30.6.2005 A6-0207/170 ÆNDRINGSFORSLAG 170 170 Betragtning 7 (7) I henhold til konventionen om meddelelse af europæiske patenter, der blev undertegnet i München den 5. oktober 1973 ("den europæiske patentkonvention"), og medlemsstaternes patentlove betragtes edbprogrammer ligesom opdagelser, videnskabelige teorier, matematiske metoder, æstetiske frembringelser, planer, regler og metoder for udøvelse af intellektuel virksomhed, for spil eller for erhvervsvirksomhed (forretningskoncepter) og fremlæggelse af information udtrykkeligt ikke som opfindelser og kan derfor ikke patenteres. Denne undtagelse gælder dog kun og er kun berettiget, i det omfang en patentansøgning eller et patent alene vedrører de nævnte frembringelser eller handlinger, fordi de som sådanne ikke henhører under et teknologisk område. (7) I henhold til konventionen om meddelelse af europæiske patenter, der blev undertegnet i München den 5. oktober 1973 ("den europæiske patentkonvention"), og medlemsstaternes patentlove betragtes edbprogrammer ligesom opdagelser, videnskabelige teorier, matematiske metoder, æstetiske frembringelser, planer, regler og metoder for udøvelse af intellektuel virksomhed, for spil eller for erhvervsvirksomhed (forretningskoncepter) og fremlæggelse af information udtrykkeligt ikke som opfindelser og kan derfor ikke patenteres. Denne undtagelse gælder, fordi de nævnte frembringelser eller handlinger ikke henhører under et teknologisk område. Ifølge artikel 52 i den europæiske patentkonvention er edb-programmer ikke opfindelser i patentretlig forstand, dvs. at et system bestående af et generisk computerudstyr og en bestemt kombination af beregningsnormer, som fungerer i dette, ikke er patenterbart. Der står ikke i
artiklen, at sådanne systemer kan patenteres ved at betegne dem som "ikke som sådanne" eller "tekniske". Dette ændringsforslag bekræfter artikel 52 i patentkonventionen. Udelukkelsen af edb-programmer er ikke en undtagelse, men en del af den regel, der definerer, hvad en "opfindelse" er. et er i overensstemmelse med henvisning 7 i den konsoliderede tekst fra EP's førstebehandling.
30.6.2005 A6-0207/171 ÆNDRINGSFORSLAG 171 171 Betragtning 9 (9) Patentbeskyttelse giver opfindere mulighed for at drage fordel af deres kreativitet. Patentrettigheder beskytter innovation i samfundets interesse som helhed og må ikke anvendes konkurrencebegrænsende. (9) Patenter er midlertidige eksklusivrettigheder, som staten tildeler opfindere for at stimulere tekniske fremskridt. For at sikre, at systemet fungerer efter hensigten, bør betingelserne for at tildele patenter og reglerne for at håndhæve dem være omhyggeligt udformet. Navnlig bør uundgåelige naturlige konsekvenser af patentsystemer som f.eks. en begrænsning af den skabende frihed, manglende retssikkerhed og konkurrencebegrænsende virkninger holdes inden for rimelige grænser. Innovatorer kan drage nytte af deres kreativitet uden patenter. Hvorvidt patentrettigheder "beskytter" eller kvæler innovation, og hvorvidt de virker til fordel for samfundet som helhed, er spørgsmål, der kun kan besvares ved hjælp af empiriske undersøgelser og ikke dogmatiske erklæringer i lovgivningen.
30.6.2005 A6-0207/172 ÆNDRINGSFORSLAG 172 172 Betragtning 10 (10) I henhold til Rådets direktiv 91/250/EØF af 14. maj 1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer beskyttes enhver form, hvori et originalt edbprogram udtrykkes, ophavsretligt som et litterært værk. De idéer og principper, der ligger til grund for de enkelte elementer i et edb-program, nyder dog ikke ophavsretlig beskyttelse. (10) I henhold til Rådets direktiv 91/250/EØF af 14. maj 1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer erhverves ejendomsretten til computerprogrammer via ophavsretten. De generelle idéer og principper, der ligger til grund for et edbprogram, bør fortsat frit kunne anvendes, således at mange forskellige skabere samtidig kan erhverve ejendomsret til individuelle frembringelser baseret på disse. Ophavsret gælder ikke blot litterære værker, men også lærebøger, betjeningsvejledninger, edb-programmer og alle former for informationsstrukturer. Ophavsretten er ordningen for "intellektuel ejendomsret" til edb-programmer, ikke blot en ordning for et "litterært" sideaspekt af edb-programmer.
30.6.2005 A6-0207/173 ÆNDRINGSFORSLAG 173 173 Betragtning 12 (12) Det er en betingelse for opfindelser i almindelighed, at de for at have opfindelseshøjde skal yde et bidrag til det aktuelle tekniske niveau. (12) Det er en betingelse for opfindelser i almindelighed, at de skal yde et bidrag til det aktuelle tekniske niveau. Det tekniske bidrag skal være nyt og ikke indlysende for en fagmand. Foreligger der ikke et teknisk bidrag, er der ingen patenterbar frembringelse og ingen opfindelse. Denne ændring er for nylig blevet indsat af Rådet. Den tilsigter en yderligere kodificering af EPO's doktrin om, at en opfindelse kræver, at der ydes et nyt teknisk bidrag. En opfindelse er den enkeltes bidrag til det aktuelle tekniske niveau, og hvis dette bidrag skal være patenterbart, skal det bl.a. have opfindelseshøjde. Ikke omvendt.
30.6.2005 A6-0207/174 ÆNDRINGSFORSLAG 174 174 Betragtning 13 (13) Selv om en computerimplementeret opfindelse betragtes som henhørende under et teknologisk område, har den ikke opfindelseshøjde og er derfor ikke patenterbar, hvis den ikke yder et teknisk bidrag til det aktuelle niveau, hvilket f.eks. er tilfældet, hvis dens specifikke bidrag ikke er af teknisk karakter. (13) Derfor er en nyskabelse, der ikke yder et teknisk bidrag til det aktuelle niveau, ikke en opfindelse i patentretlig forstand. Rådets tekst definerer kravene til edb-programmerne som værende tekniske opfindelser. Den trækker det selvstændige opfindelseskrav ("teknisk bidrag") tilbage og blander det med det ikke indlysende begreb "opfindelseshøjde". Dette fører til manglende sammenhæng og uønskværdig praksis, som det forklares i enkeltheder i begrundelsen til ændringsforslaget til artikel 4.
30.6.2005 A6-0207/175 ÆNDRINGSFORSLAG 175 175 Betragtning 16 (16) En algoritme er principielt ikke-teknisk og kan derfor ikke udgøre nogen teknisk opfindelse. En metode, som indebærer anvendelse af en algoritme, kan dog være patenterbar, forudsat at metoden anvendes til at løse et teknisk problem. Ethvert patent, som meddeles for en sådan metode, bør dog ikke give eneret på algoritmen som sådan eller på dens anvendelse i sammenhænge, som ikke er beskrevet i patentet. (16) En algoritme er principielt ikke-teknisk og kan derfor ikke udgøre nogen teknisk opfindelse. Arten af det problem, der løses, er irrelevant for patenterbarheden. Det er arten af løsningen, der gælder. Problemer opfindes ikke, men løsninger gør, og det er opfindelsen, der skal være teknisk (eller være af teknisk karakter).
30.6.2005 A6-0207/176 ÆNDRINGSFORSLAG 176 176 Betragtning 19 (19) Dette direktiv bør begrænses til fastlæggelsen af visse principper, således som de finder anvendelse på patenterbarheden af sådanne opfindelser, idet principperne navnlig skal sikre, at opfindelser, der henhører under et teknologisk område og yder et teknisk bidrag, kan opnå beskyttelse, og omvendt, at opfindelser, der ikke yder et teknisk bidrag, ikke kan. udgår Ligesom i Rådets betragtning 13 synes denne ændring at hævde, at det er ikke-tekniske opfindelser. Se begrundelsen til ændringsforslaget til betragtning 13 for yderligere oplysninger.
30.6.2005 A6-0207/177 ÆNDRINGSFORSLAG 177 177 Artikel 4, stk. 2 a (nyt) 2a. Computerstøttede opfindelser anses ikke for at yde et teknisk bidrag, blot fordi de gør bedre brug af databehandlingsressourcer, såsom behandlingstid eller lagringsplads. Dette ændringsforslag afspejler den nuværende retspraksis i Tyskland. Ifølge den tyske patentdomstol (BPatG, dom af 26. marts 2002, 17 W (pat) 69/98) henviser sagsøger til, at den afgørende indikation på metodens teknicitet er, at den er baseret på et teknisk problem. Da den foreslåede metode ikke kræver et leksikon, kan hukommelsen hertil lagres. [...] For så vidt angår det tekniske problem kan dette kun betragtes som en indikation, men ikke som et bevis på processens teknicitet. Hvis computerimplementeringer af ikke-tekniske processer fik tildelt en teknisk dimension, blot fordi de udviser forskellige specifikke karakteristika, eksempelvis mindre bearbejdningstid eller mindre hukommelse, ville dette medføre, at enhver computerimplementering skulle betragtes som værende af teknisk karakter. Årsagen hertil er, at enhver separat proces vil resultere i separate implementeringskarakteristika, som muliggør en besparelse med hensyn til enten bearbejdningstid eller brug af hukommelse. Disse egenskaber er, i det mindste hvad angår denne sag, ikke baseret på en teknisk ydelse, men er et resultat af den valgte ikke-tekniske metode. Hvis det faktum, at et sådant problem løses, kunne udgøre en tilstrækkelig begrundelse for at tildele computerimplementeringen en teknisk dimension, skulle enhver implementering af en ikke-teknisk metode patenteres, men dette ville imidlertid være i modstrid med patentdomstolens konklusioner om, at en juridisk afgørelse om, at edb-programmer ikke skal patenteres, ikke gør det muligt for os at vedtage en fremgangsmåde, der ville kræve patentering af enhver form for undervisning inden for rammerne af computerorienterede instruktioner.
30.6.2005 A6-0207/178 ÆNDRINGSFORSLAG 178 178 Betragtning 11 (11) For at en opfindelse kan betragtes som patenterbar, bør den være af teknisk karakter og således henhøre under et teknologisk område. (11) For at en nyskabelse kan betragtes som en patenterbar opfindelse, bør den være af teknisk karakter og således henhøre under et teknologisk område. Rådets tekst er ikke i overensstemmelse med artikel 52 i den europæiske patentkonvention. EPK's artikel 52, stk. 2 opregner eksempler på ikke-opfindelser. Det er ikke tilladt at kategorisere dem som "opfindelser" og så afprøve deres tekniske karakter. Mens det ikke kan udledes af EPK's artikel 52, stk. 2, at alle tekniske nyskabelser er opfindelser, kan det på grundlag af en enig tradition inden for patentretten udledes, at alle opfindelser har teknisk karakter.