20. april 2009 Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet Sagsnr: 2009-008798 Referat af møde 1 afholdt: Tirsdag den 14. april 2009 kl. 12.30-16.00 hos Styrelsen for Bibliotek og Medier Deltagere: Helle Kolind Mikkelsen, Michel Steen-Hansen, Mogens Vestergaard, Ditte Jessing, Bodil Have, Pernille Drost, Flemming Olsen, Michael Wright, Henrik Jochumsen, Gitte Rabøl, Jens Thorhauge, Jakob Heide Petersen Afbud: Ingen afbud Referat - møde 1 1. Velkomst og præsentation af medlemmerne af udvalget Mødet indledtes med en kort gensidig præsentationsrunde. Jens oplyste, at Henrik, Gitte og Michael er indstillet af ministeren. De øvrige medlemmer er udpeget efter indstilling fra organisationerne. Indstillingernes prioriteringer er fulgt og kun fraveget, hvor det har været nødvendigt af hensyn til ligevægt i kønsfordelingen. 2. Dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. 3. Præsentation af udvalgets kommissorium Jens præsenterede kommissoriet og baggrunden for udvalget (præsentationen er fremsendt som bilag til referatet). Baggrunden for udvalget er et forslag fra oppositionen om et bredere udvalgsarbejde. Kulturminister Brian Mikkelsen besluttede, at man ville arbejde med en anden model inspireret af udvalgsarbejdet med fremtidens biblioteksbetjening af børn en slags best practise udvalg. Der er altså ikke tale om et lovforberedende arbejde som med UBIS. Lukningen af ca. 150 betjeningssteder udgør ligeledes en del af baggrunden for nedsættelsen af udvalget. Arbejdet tager afsæt i globaliseringsstrategien og dens temaer: uddannelse, forskning og livslang læring. Derudover er den hastige medieudvikling et væsentligt emne herunder indsatsen for at undgå et digitalt a- og b- hold. H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.bibliotekogmedier.dk post@bibliotekogmedier.dk
- 2 - Udvalget skal beslutte, om man selv ønsker at formulere en beskrivelse af samfundsudviklingen eller, om man vil henholde sig til Globaliseringsrådets beskrivelse. Udvalget kunne således i en egen beskrivelse vælge at fokusere på den nye offentlighed (nye fora på web). Man kunne inddrage forskere som Zygmunt Bauman (og hans begreb om liquid modernity), Anthony Giddens og hans modernitetsbegreb samt Jürgen Habermas og hans analyse af den borgerlige offentlighed. Hovedkonklusionen må være, at borgernes tilværelse er under forandring, og at man stilles overfor øget kompleksitet og stadig flere valg. De traditionelle mål for folkebibliotekerne er fortsat gældende det er midlerne, der ændres. Der er måske behov for et skift i fokus fra access til enabling med en rolle, der faciliterer udnyttelsen af information. Det kan ske gennem udviklingen af en ny platform for offentlighed og et nyt public service koncept. Desuden mangler bibliotekerne en strategi for livslang læring og nye modeller for borgerinddragelse og deltagelse. De nye bibliotekskoncepter kunne omfatte en samlet strategi for bibliotekernes webbaserede services og endnu større fokus på relationelle services og på at få biblioteket ud, hvor borgerne er. Jens præsenterede desuden en lang række mere konkrete opgaver og udfordringer for bibliotekerne, som udvalget også kunne adressere. 4. Ideer og forventninger til arbejdet Pernille spurgte til vægtningen mellem analyse og produktudvikling; Skal der leveres konkrete svar? Hun mente, at udvalget skulle fokusere på politiske sigtelinjer og ikke så meget på konkret produktudvikling. Jens svarede, at kommissoriet er meget inspireret af fremtidens biblioteksbetjening af børn og rapportens konkrete 10 bud. Der tænkes meget her på en mere beskeden ambition og på produktorienteret udvikling. Henrik foreslog, at beskrivelsen af samfundsudviklingen kunne omfatte spørgsmålet om dannelse. Tidligere var opgaven at danne borgerne til det moderne samfund, nu er den at danne borgerne til det senmoderne samfund. Beskrivelsen kunne ifølge Henrik have et omfang som i rapporten Danmarks kreative potentiale. 1 Desuden foreslog Henrik, at der mangler en beskrivelse af biblioteket som det 3. sted. Jens var enig og tilføjede, at man bør arbejde med forståelsen af biblioteksrummet som medie og begrebet om den myndige borger. Han var enig i, at dannelsen bliver et mere omfattende projekt. 1 http://www.oem.dk/publikationer/html/kulturerhv/download/ren.pdf
- 3 - Bodil foreslog, at udvalget bør fokusere på brugere og ikke-brugere. Det vil være interessant med en nærmere analyse af ikke-brugere. Hun spurgte endvidere om, hvordan udvalget kan arbejde med forslag om udvikling og digitalisering uden, at det koster penge. Jens mente, at det ikke bør være en begrænsning, at forslag koster penge. Man kan forestille sig alternativ anvendelse af eksisterende ressourcer eller omprioriteringer. Han mente i øvrigt, at udvalget må forholde sig til, at den digitale udvikling faktisk kan være en hindring for fri adgang. Helle foreslog, at udvalget fik en konkret præsentation af arbejdet med globaliseringsstrategien og dens fokusområder konkurrencekraft og innovation. Hun mente, at det er vigtigt at holde sig til opgaven og tage udgangspunkt i Globaliseringsrådets arbejde. Michael efterspurgte opdateret viden om, hvem brugerne er. Han rejste en række spørgsmål: Ved vi hvad brugerne finder attraktivt? Hvem er ikkebrugerne og hvorfor? Hvad er attraktivt udenfor bibliotekerne (konkurrerende tilbud)? Han henviste til samarbejdet mellem Amazon og Kindle samt mellem Sony Reader og Google. Er sådanne initiativer en trussel for danske biblioteker, og hvor meget materiale vil kunne leveres digitalt? Jens svarede, at Kulturvaneundersøgelsen fra 2004 indeholder en grundig analyse af brugernes præferencer baseret på Gallup Kompas og en opdeling af befolkningen i fire segmenter. De hyppige brugere af biblioteker er det moderne fællesskabsorienterede segment. 2 Generelt efterspørger brugerne det nye og en del af ikke-brugerne foretrækker måske mere underholdende tilbud. Michel mente ikke, at man umiddelbart kan svare på alle spørgsmålene. Han spurgte, om der skal laves større analyser og påpegede, at udvalget er lidt lukket og har et udpræget biblioteksafsæt. Han tilføjede, at Danmarks Biblioteksforening gerne vil forsøge at engagere de kommunale parter i debatter. Han foreslog, at man undersøgte, hvad der sker på Undervisningsministeriets område, hvor der sidder et udvalg, der skal arbejde med folkeoplysningen. Derudover er It- og Telestyrelsen ved at kigge på læringsplatforme i forbindelse med lær mere-programmet. Mogens mente, at folkebibliotekerne er mangfoldige, og at det kan være vanskeligt for udvalget at sætte det på en formel. Biblioteket er et alsidigt formidlingssted mellem mennesker og medier. Arbejdet med rapporten om fremtidens biblioteksbetjening af børn fungerede glimrende som model, 2 http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/publikationer/danskernes_kultur- _og_fritidsaktiviteter_2004.pdf, side 339-340.
- 4 - der startede med en analyse og endte med konkrete forslag. Henrik påpegede, at der er nye brugergrupper med mere social og kulturel kapital til at vælge bibliotekerne fra. Flemming mente, at man burde arbejde med emnerne dannelse og livslang læring. Bibliotekerne kan eksempelvis bidrage til, at så mange som muligt får en ungdomsuddannelse og generelt gøre en indsats for de 10-15 % af en årgang, der har svært ved at klare sig; Bibliotekerne skal tilbyde differentierede tilbud, så man når alle. Det kan f.eks. ske med bøger i daginstitution og familie eller nye partnerskaber med oplysningsforbund. Han påpegede, at bibliotekerne har stor betydning for børneområdet, men at det også er nødvendigt med en målrettet indsats overfor de unge. Pernille mente, at biblioteksområdet er i opbrud; Bibliotekerne påvirkes af samfundsudviklinger, som man ikke kan gøre noget ved. Man mister nogle brugere og opgaver, men man kan få nye brugere og andre opgaver. Hun påpegede, at fremtidens biblioteksbetjening for børn var meget henvendt til fagfolk. Det nuværende udvalg har en bredere formidlingsopgave, hvor man skal passe på ikke at blive for introvert. Bodil mente, at arbejdet har to dele: et inspirationskatalog som man kan prioritere lokalt og en national strategisk del. Gitte mente, at bibliotekerne må konstatere at monopolets tid er forbi, og at de må finde frem til, hvad det er, at biblioteket kan, som ingen andre kan. Udvalget må beskrive den nye rolle, som vel er mere end at bidrage til dannelsen af de dannede? Jens svarede, at styrelsen taler om det ny bibliotek som betegnelse for, hvad der sker når monopolet er brudt. Gitte spurgte, om det ny bibliotek er en realitet. Jens mente, at noget af det er realiseret, men at der er fortsat er meget at gøre eksempelvis at overføre indsatsen fra børneområdet til ungeområdet. Helle var enig i, at udvalget bør søge samarbejde med folkeoplysningsforbund. Hun mente, at bibliotekskonceptet generelt bør indebære, at biblioteket i højere grad skal i spil med andre kommunale aktiviteter. Det kan eksempelvis være biblioteket som del af sundhedscentre og i samarbejde med breddeidræt. Henrik foreslog, at rapporten først behandler de mere generelle problemstillinger - hvilket bibliotek ønsker vi? - for derefter at gå videre til de konkrete. Han mente desuden, at man skal være forsigtig med at fokusere for meget på ikke-brugere, idet biblioteksbrugen kan variere over et livsforløb. Pernille mente, at man bør skelne mellem flere niveauer i diskussionen af bibliotekets fremtidige rolle: Der er et meget generelt politisk niveau, hvor
- 5 - begrebet bibliotek drøftes i forbindelse med folkeoplysning eller finkultur. Under dette niveau er der en kommunal virkelighed, hvor biblioteket også bruges i en social-pædagogisk indsats. Ditte påpegede med henvisning til en kommende rapport om bibliotekernes interurbanlån, at brugerne går mange veje og anvender bibliotekerne på kryds og tværs. Hun mente, at det er vigtigt at behandle sammenfletningen mellem bibliotekstyper. Desuden fremhævede hun formidlingen af kulturarven som vigtig; Der skal gøres en målrettet indsats for, at den når ud til brugerne. Michel foreslog, at arbejdet kunne tage udgangspunkt i samfundsmæssige behov. Fremme af inklusion kunne være en vigtig opgave f.eks. gennem en indsats mod funktionel analfabetisme og kompetenceudvikling af it-svage borgere. Han rejste spørgsmålet om, hvorvidt udvalget skal debattere dette, eller om man skal arbejde mere konsensusorienteret. Mogens oplyste, at en nylig undersøgelse i Roskilde havde konstateret, at blot 8 % af lokalbefolkningen var deciderede ikke-brugere (de havde aldrig besøgt biblioteket). Han mente, at man kunne behandle spørgsmålet om, hvorvidt biblioteket skal være en public service orienteret eller markedsorienteret organisation. Pernille mente, at man godt kan markedsføre uden at markedsliggøre. Henrik mente, at udvalget bør udnytte den igangværende offentlige debat om folkebibliotekerne. Jens konkluderede, at der bør være en åbenhed i arbejdet, men at udvalget også må lade debatter ligge, hvis man skal færdiggøre arbejdet på mindre et år. Michael spurgte, om arbejdet skal resultere i en rapport. Resultatet kunne også være at få 1000 mennesker til at bidrage med ideer. Der var dog enighed i udvalget om, at der skal foreligge en rapport. Flemming mente, at udvalget gerne skulle bidrage til at kvalificere den politiske debat, så den ikke kun handler om lukning af forældede filialer. Han mente, at det er vigtigt at vise værdien af bibliotekerne. Henrik påpegede, at der generelt er enighed om, at fremtidens bibliotek også har en fysisk del; Diskussionen handler om, hvad det skal indeholde. Flemming tilføjede, at man ser nogle af de samme tendenser i byplanlægning, hvor man også forsøger at tilgodese behovet for socialt samvær. Jens gav en foreløbig sammenfatning af diskussionen med henblik på det videre arbejde: Det er vanskeligt at definere bibliotekets kerne eller hovedopgave det kan der arbejdes videre med på kommende møder. Med henvisning til Helles ønske om en opfriskning af globaliseringstænkningen påpegede Jens, at den især fokuserede på ud-
- 6 - dannelses- og forskningsindsatsen samt på sammenhængskraft. Globaliseringsarbejdet mangler en kulturdimension, som udvalget måske kunne bidrage til. Han tilbød, at Styrelsen på næste møde giver en præsentation af Globaliseringsrådets arbejde. Desuden bør der samles op på den viden, der er om brugerne. Det blev påpeget, at Danmarks Statistik formentlig kan skaffe yderligere socio-demografiske data. Helle tilbød at tage kontakt til udvalget vedr. folkeoplysning inden næste møde. 5. Organiseringen af arbejdet med opgaverne i kommissoriet Mødedeltagerne drøftede forslaget om arbejdsgrupper som foreslået i bilag 2. Jens oplyste, at Dansk Forfatterforening og Niels Lund fra Danmarks Biblioteksskole har tilbudt deres bistand omkring litteraturformidling. Det blev påpeget, at man ikke nødvendigvis er ekspert i formidling af bøger, fordi man har skrevet dem eller studeret skønlitteratur. Desuden blev der advaret mod, at gøre sig til part i forhold til bogens rolle, fordi eksempelvis musikere og spilproducenter også har interesser i den sammenhæng. Der var enighed om, at grupperne kunne levere bidrag til udvalgsarbejdet, men at det er udvalget, der afgør, om man ønsker at inkludere arbejdsgruppernes anbefalinger og forslag i den endelige rapport. Udvalget er dog opmærksomt på, at inddragelsen af interessenter og tilbuddet om at høre folk skaber en forventning om også at blive hørt Det blev foreslået, at man også kunne inddrage medarbejdere fra bibliotekerne f.eks. kunne medarbejdere på Litteratursiden være relevante. Der var enighed om at arbejde videre med modellen med arbejdsgrupper. Endvidere blev det vurderet som hensigtsmæssigt, at medlemmer af udvalget deltager i arbejdsgrupper. Der var enighed om på næste møde at bruge 15-20 minutter på hvert af de seks punkter og både drøfte gruppernes sammensætning og mere udfoldede problemstillinger. I forhold til den konkrete sammensætning af grupper, foreslog Jens, at Netbibliotekernes it-gruppe arbejder med infrastrukturen. Man kan invitere andre interesserede, men ikke for mange. I arbejdet med læringstilbud var der enighed om, at man med fordel kunne inddrage medarbejdere fra forskningsbiblioteker og professionshøjskoler. Pernille meddelte, at hun gerne vil deltage i arbejdsgruppen om kompetenceudvikling, og at man her også bør inddrage repræsentanter fra HK. Mogens meddelte, at han gerne vil deltage i arbejdsgruppen for kompetenceudvikling, gruppen om nye partnerskaber og i gruppen om modeller for lærings- og inspirationsaktiviteter.
- 7 - Michael ønskede også at deltage i arbejdsgruppen vedrørende lærings- og inspirationsaktiviteter. Henrik foreslog, at udvalget burde udforme egen beskrivelse af samfundsudviklingen. Der var enighed om, at det kunne være godt at have et fælles platformspapir som grundlag for arbejdet. Henrik tilbød at lave et 5-10 minutters oplæg til næste møde. Der var enighed om, at arbejdsgruppen vedrørende kompetenceudvikling udover repræsentanter fra BF, HK og Bibliotekschefforeningen også kunne inddrage forskere fra eksempelvis CBS eller DPU. Det blev påpeget, at opgaven er sværere end i arbejdet med fremtidens biblioteksbetjening af børn, fordi det er tale om bredere kompetencer end i arbejdet med børn. I fremtidens biblioteksbetjening af børn var budskabet: mere offensiv formidling, mere leg og flere aktiviteter. Det var disse behov, der var grundlaget for forslagene til kompetenceudviklingen. Arbejdsgruppe bør også se på modeller for, hvordan man kan skabe kompetenceudviklingen i arbejdslivet. Sammenhængen mellem kompetencer og fremtidige opgaver kunne tilsige, at arbejdsgruppen vedrørende kompetencer bør afvente udvalgets øvrige arbejde. Jens foreslog, at man i forhold til arbejdsgrupperne om nye partnerskaber og litteraturformidling laver en udmelding på styrelsens hjemmeside om at interesserede kan melde sig, hvorefter styrelsen vurderer, om de bør deltage. Henrik foreslog, at man i arbejdet med nye partnerskaber kunne lade sig inspirere af en konference The smart city and its libraries arrangeret af Københavns Kommunes Biblioteker. 3 Desuden mente han, at forslagene om nye partnerskaber bør omfatte inddragelsen af frivillige i forskellige aktiviteter. Michel tilføjede, at Lær mere-programmet har mange aspekter omkring frivillighed. Han oplyste, at han sidder i styregruppen for programmet. Ditte foreslog, at man kunne finde en person på arkitektskolen hvis man vil inddrage byudvikling. Gitte spurgte, hvor hendes kompetencer især kunne være relevante, og det blev foreslået at hun kunne bidrage i forhold til partnerskaber og digital formidling. Jens konkluderede, at Styrelsen på næste møde leverer forslag til kommissorier for arbejdsgrupperne med henblik på diskussion af gruppernes opgaver og sammensætning. 3 http://smartcity2008.dk/2008/10/13/speaker-presentations/
- 8 - Michel foreslog, at udvalget tager initiativ til bredere dialogmøder med et politisk sigte. Jens påpegede, at det kan være vanskeligt, hvis udvalget endnu ikke ved, hvad det kan bidrage med til debatten. Pernille spurgte til deltagerkredsen og påpegede, at mange af synspunkterne allerede er repræsenteret i udvalget. Michel mente, at man kunne håbe at engagere kommunalpolitikere og måske derved sætte biblioteker lidt på dagsordenen inden den kommunale valgkamp. Jens fortalte, at man i arbejdet med fremtidens biblioteksbetjening af børn have holdt dialogmøder tre steder i landet á to timer. Deltagerkredsen havde været bibliotekernes medarbejdere. Jens mente, at man med fordel kunne gentage dette initiativ. Han tilføjede, at det ikke udelukkede at afholde den anden type møder. Han påpegede, at Danmarks Biblioteksforening eksempelvis ville kunne invitere kulturudvalgspolitikere. Mogens oplyste, at Bibliotekschefforeningen holder mødet med baglandet medio maj. Han foreslog, at man eventuelt kunne involvere kommunalpolitikere gennem fokusgrupper. Michel svarede, at man gerne ville have pressens bevågenhed i forbindelse med møderne. Mogens mente, at man i givet fald ville skulle have en skarpere ramme for møderne. Jens mente, at det ville være rimeligt enkelt at brodere på kommissoriet og efterlyse forslag, men usikkert hvad udbyttet ville blive. Flemming mente også, at møderne i givet fald skulle vinkles eksempelvis som biblioteket i byrummet eller bibliotekets samarbejde med erhvervslivet. Det blev påpeget, at den kommunale valgkamp til efteråret kan gøre det vanskeligt at arrangere sådanne møder. Endvidere fortalte Jens, at planen for kulturministerens besøg i kommunerne inden sommer er ved at være fastlagt. Hun skal besøge seks forskellige kommuner. 6. Fastlæggelse af arbejdsplan Udvalgsmedlemmerne tilsluttede sig forslaget til mødeplan i bilag 2. Der var enighed om, at det ville være hensigtsmæssigt at fastlægge de øvrige møder over Internettet (Doodle), og at Styrelsen udsender invitation til mødeplanlægning. Der var enighed om, at næste møde afholdes tirsdag den 12. maj kl. 10.00 15.00 hos Styrelsen for Bibliotek og Medier
- 9 - Styrelsen udsender sammen med referatet et link til rapporten om fremtidens biblioteksbetjening af børn samt kommissoriet for udvalget vedrørende folkeoplysning. 7. Eventuelt Henrik spurgte om, hvordan udvalgsmedlemmerne skal forholde sig til henvendelser fra pressen. Jens svarede, at det nok ville være bedst, hvis formanden for udvalget udtalte sig på udvalgets vegne, men at medlemmerne naturligvis kunne forholde sig til de faglige problemstillinger. Der var ikke yderligere til punktet.