Stege-Lendemarke områdebeskrivelse Bårse Præstø Jungshoved Lundby Allerslev / Skibinge Ørslev Mern Kastrup / Neder Vindinge Kalvehave Vordingborg Nyråd Stensved Østmøn Stege Lendemarke Midt Møn Bogø Vestmøn
2
Befolkning og boliger Storegade i Stege Vordingborg Kommune Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune har i 2007 vedtaget en overordnet vision for den fremtidige udvikling: Vordingborg Kommune er levende byer og liv på landet. Udviklingen af kommunen sker i tæt dialog med borgerne gennem bæredygtige løsninger. Vi bygger på en spændende historie som hjemsted for Danmarks fødsel og demokratiets vugge. I Vordingborg står vi for: Det hele liv Sundhed og trivsel Udvikling og dynamik Smuk natur med skov, kyst og vand Spændende kultur Befolkningsudvikling Vordingborg Kommune har et samlet areal på 621 km 2 med en samlet kyststrækning på 385 km. Befolkningen i Vordingborg Der bor 46.600 personer i Vordingborg Kommune som helhed (2008). Dette folketal forventes at stige til 47.960 i 2019. Der forventes flere personer over 65 og færre personer i aldersgruppen 30-44. 1/3 af kommunens borgere bor i Vordingborg, Præstø og Stege, 1/3 bor i Stensved og 12 lokalcentre og 1/3 bor i kommunens 59 afgrænsede landsbyer og i det åbne land. Befolkning og boliger i Stege-Lendemarke Lokalområdet Stege forventes at have en stigning i befolkningsudviklingen på knap 5%. Stigning ses udelukkende på aldersgruppernene over 64 år med en gennemsnitlig stigning på godt 50%. Modsat forventes et markant fald på 12% i aldersgruppen 43-59 år. Forslag til Kommuneplan for Vordingborg Kommune I forslag til kommuneplan 2009-2021 er Vordingborg by egnscenter og kommunecenter. Præstø og Stege er bycentre. Derudover er de mindre byer: Lundby, Bårse, Kalvehave-Viemose, Mern, Ørslev, Nyråd, Kastrup-Neder Vindinge, Stensved og Bogø udpeget som lokalcentre og endelig Damme/Askeby samt Borre/Hjertbjerg/Klintholm som samarbejdende lokalcentre. I kommuneplanforslaget er endvidere 66 afgrænsede landsbyer i kommunen, samt flere mindre ikke afgrænsede landsbyer. Oplæg til 17 områdebeskrivelser I forarbejdet til kommuneplanen holdt Vordingborg Kommune 17 workshops (et i hvert lokalområde) i foråret 2008, hvor lokalråd og borgere blev præsenteret for en karakteristik af lokalområdet. Karakteristikken af lokalområderne er udarbejdet af konsulentfirmaet Cowi A/S, som har gennemført en kortlægning og analyse af alle lokalområder ud fra GIS-analyser og ved besigtigelser (GIS står for Geografisk Informationssystem). Beskrivelse af livet i lokalområderne bygger på fokusgruppeinterviews i hvert enkelt lokalområde i foråret 2008, hvor det har kunnet lade sig gøre og i enkelte tilfælde ved telefoninterviews af enkeltpersoner. Denne beskrivelse er således ikke en fyldestgørende 3
Befolkning og boliger Tirsdagsmarked i Stege beskrivelse, men er udtryk for det de interviewede personer lagde vægt på ved samtalen. På workshopmøderne fik borgerne mulighed for at fremme deres ønsker til kommuneplanen fx. nyudlæg til boliger / erhverv, cykelstier, skovrejsning, kulturmiljøer mv. Borgernes forslag er medtaget i hovedstrukturens mål og retningslinjer og / eller i rammerne for lokalplanlægningen i det omfang, det har været relevant i forhold til de emner, der reguleres gennem kommuneplanen og øvrige interesser, der skal varetages i planen. Borgernes ønsker kan ses på kommunens hjemmeside. Tirsdagsmarked i Stege Denne områdebeskrivelse er et baggrundsnotat for kommuneplanens hovedstruktur og rammedel. Livet i Stege-Lendemarke Lokal område Stege by tiltrækker borgere fra hele Møn. Udover de hyggelige forretninger har Stege-Lendemarke et rigt repræsenteret foreningsliv. På idrætsområdet er der tilbud til unge som til ældre. Det kulturelle liv er veludbygget og især kunsthåndværkermiljøet er synligt. Ikke mindst på grund af Kunsthåndværkersammenslutningen af udøvende kunstnere fra hele øen. Café Laika Området har mange ildsjæle som gerne vil sætte gang i endnu flere tiltag. Ungdomsskolen har været primus motor for flere forskellige projekter, der har nydt stor anerkendelse. Stege tilbyder også lidt mere sjældne aktiviteter som kajakpolo og amerikansk fodbold. 4
Middelalderbyen og bymidten 4 5 3 2 1 Stege bymidte Storegade i Stege Stege bymidten Bymidten består af den oprindelige købstadsbebyggelse indenfor volden. For langt de fleste vil mødet med bydelen markeres ved kanalen mellem Stege Bugt og Noret (1). Kommer man fra øst markeres middelalderbyen ligeså tydeligt af volden og Mølleporten (5) ved Klintevejen. Kirkens karakte ristiske tårn (2) markerer bymidten på afstand. Bebyggelsen i bymidten og boligområderne indenfor bymuren er tæt, og i selve bymidten også høj. Langgade i Stege Det giver en høj grad af bymæssighed, som står i fin kontrast til de mange kig gennem slipper og porte til Noret sydøst for byen. Bebyggelsen vidner om, at byen har været ganske velstående, og fremstår velbevaret. I kontrast til de statelige bygninger i bymidten er den nordvestlige del af middelalderbyen tæt bebygget med mere ydmyge boliger. Tætheden og den ensartede skala bidrager til en stærk karakter i dette område. Dybsbrostræde i Stege Bymidtefunktionerne er koncentreret omkring Storegade og det trekantede torv (3). Storegade og Store Torv har en veldisponeret nyere belægning, mens vejrummet i den resterende del af bymidten trænger til renovering. Tilgængeligheden til de rekreative kvaliteter ved Noret er høj. Gennem de mange porte og slipper er der adgang til en sti, der løber bag byen hele vejen langs noret. Kysten langs Stege Bugt fremstår mindre attraktiv, da vejrummet her primært er indrettet til biler. Endelig udgør voldterrænet (4) et unikt rekreativt område. 5
4 Bydele 3 2 5 Havnen Stege nord Lendemarke 3 2 1 1 2 1 3 Havnen Havnen og sukkerfabrikken er omdrej ningspunktet for den nyere byudvikling i Stege-Lendemarke. Sukkerfabrikkens skorsten og siloer (1) er byens mest synlige element - uanset hvor man færdes i og omkring Stege ses de tydeligt i landskabet. Sukkerfabrikken rummer i dag en række mindre erhvervsvirksomheder. Havnefunktionerne er koncentreret omkring kanalen mellem Stege Bugt og Noret (2). Ud mod bugten er havnen næsten overtaget af lystsejlere. Den nye lystbådehavn på nordsiden af kanalen fremstår mindre integreret i det samlede havne- og bymiljø end den ældre lystbådehavn, der ligger i den gamle havn syd for kanalen. På sydsiden af kanalen ligger en række nyopførte ferieboliger. Ind mod noret er havnefunktionerne mere autentiske. Et stadigt aktivt bådeværft på nordsiden samt en række fiskerskure på sydsiden bidrager til havnens stemning. En café udnytter havnekarakteren originalt ved at tilbyde udeservering på en flydende platform i havnebassinet. 6 2 Stege Nord 1 Bebyggelsen i Stege udenfor volden udgør den nyeste del af2 byen. Bydelen består hovedsageligt af et stort villaområde, med mindre enklaver af rækkehuse og enkelte etageboliger. Dertil kommer et større erhvervsområde, hvis beliggenhed ikke forekommer optimal set i forhold til infrastrukturen, og endelig skole og idrætsanlæg, der ligger tæt sammen i et offentligt område midt i bydelen. Idrætscentret og skolen er bydelens mest markante bygninger (1). Dog markerer Biscas store produktionsbygning sig også med sin meget lange facade mod Ulvshalevej. Bebyggelsen afspejler byens udvikling. De nyeste områder, der endnu er under ombygning, er placeret længst mod nord. Tættest på bymidten ligger de ældste kvarterer, med det græske kvarter fra 1930 erne, der er udpeget som be varingsværdigt kulturmiljø, som det ældste. Bydelen ligger ud mod Stege Bugt, men der er kun begrænset adgang til kysten. Dele af kysten har kun adgang fra private haver, og der savnes en sammenhængende forbindelse. Til gengæld er der adgang til et stort nyt skovområde, Stege Skov, øst for byen. Lendemarke Lendemarke består som Stege Nord hovedsageligt af boligbebyggelse, samt ældre erhverv og industri, koncentreret omkring sukkerfabrikken. Ved ankomsten ad hovedvej 59 markeres byen af plejehjemmet Ulvssund (1), der udover sukkerfabrikken er den største bygning i området. Bag plejehjemmet ligger de nyeste boligområder, og et større antal ældreboliger i form af række- og kædehuse. Størstedelen af boligerne er bygget fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Boligområderne i Lendemarke er således de første større boligområder i Stege udenfor bymuren. De ældste dele består af byhuse, som ligger helt ud til gaderne og ofte er sammenbygget i gavlen. Herudover er der en stor andel af ældre villaer. Området fremstår generelt med en stærk homogen karakter. Tættest på kanalen ligger et mindre område med detailhandel. Lendemarke ligger umiddelbart ud til Stege Nor, men kun få steder er der offentlig adgang til noret. Til gengæld udgør jordbassinerne ved sukkerfabrikken et unikt og meget attraktivt naturområde.
Natur og landskab Eksisterende naturværdier Lokalområdet Stege-Lendemarke består hovedsagelig af Stege By, uden lokaliteter med større naturmæssig værdi. De grønne offentlige og private arealer langs Noret, den byprægede kyststrækning og voldanlægget rummer områder med naturpræg. Tæt på byen findes vigtige naturlokaliteter såsom jordbassinerne mod vest og indløbet til Stege Nor. På grund af nærheden til byen beskrives disse lokaliteter her. Jordbassinerne fra den gamle sukkerfabrik i Stege rummer både beskyttede søer og strandengslokaliteter. Jordbassinerne er en vigtig fuglelokalitet med mange ynglende ænder og tre arter af lappedykkere (lille, gråstrubet og toppet). Tidligere var jordbassinerne levested for ca. 10.000 individer af den sjældne padde grønbroget tudse (halvdelen af den samlede bestand i Danmark). I dag er denne bestand praktisk talt forsvundet, kun et enkelt individ blev observeret i 1999. Hovedårsagen er, at der er udsat gedder på lokaliteten der spiser haletudserne. Stege Nor er et internationalt naturbeskyttelsesområde. Der er enkelte strandenge i området med de sjældne salttålende arter samel og vild selleriselve Stege Nor er et vigtigt rasteområde for pibeand og troldand. Landskabskvaliteter Stege by og Lendemarke er placeret på hvert sit næs, og er forbundet af broen henover det smalle farvand, som adskiller Stege Bugt og Stege Nor. Det væsentligste landskabstræk i lokalområdet er nærheden til kysten og Stege Nor. Den brede Stege Bugt der åbner sig op fra byen og ud mod resten af bugten på den ene side og det smalle, næsten søagtige Stege Nor på den anden side, giver en særlig oplevelse af kystlandskabet forskellige steder i byen. Umiddelbart uden for Lendemarke ligger den nedlagte sukkerfabrik i et næsten fladt morænelandskab. I et stort inddæmmet areal vest for den tidligere sukkerfabrik ligger jordbassinerne. Øst herfor ligger grønne områder med stier ned mod vandet. De to områder er blevet til et landskab, der har fået både rekreative og naturmæssige værdier. Den fligede kyst ind mod Stege Nord i den nordøstlige del af lokalområdet er lavtliggende marineflader, som ikke dyrkes intensivt som de bagvedliggende områder. I den nordlige del af lokalområdet smelter Stege by sammen med det åbne lands landbrugslandskab. Vejen nordpå mod Ulvshale giver vide udsigter ud over Stege Bugt. Voldanlægget gennem Stege by giver en rekreativ og kulturhistorisk landskabsoplevelse i byskala. Oplevelsesværdier og nærrekreation Voldanlægget, de rekreative stisystemer langs Noret og kyststrækningen ved Stege Bugt giver muligheder for oplevelser og rekreation tæt på byen. Der er muligheder for vandaktiviteter i form af badning, kajak, sejlads, fiskeri mv. Jordbassinerne har landskabelig og kulturhistorisk værdi som rekreativt område. Nærheden til den nye statsskov Stege Skov giver også mange nærrekreative muligheder for borgere og turister. 7
Perspektiver Udviklingsmuligheder i Stege Stege står overfor en række udfordringer for udviklingen, men har samtidig en lang række styrker og stærke potentialer i form af et attraktivt bymiljø, nærhed til natur og vand, og byomdannelsespotentialer ved sukkerfabrikken og havnen. Skolen ligger i den nordlige del af byen, og gør det naturligt, at den største udbygning med nye boliger sker i denne del af byen. Der er en vis rummelighed i allerede udlagte byområder, men også mulighed for yderligere byvækst længere mod nord. Ved en eventuel yderligere byvækst mod nord er det væsentligt, at være meget opmærksom på, at skabe visuel og rekreativ kontakt til kysten ved Stege Bugt. Det vil også være muligt at udlægge nye boligområder mod sydøst ved Lendemarke. Men denne mulighed er mindre optimal på grund af den store afstand til skolen. Det eksisterende store erhvervsområde i Stege Nord er uhensigtsmæssigt, idet al trafik til og fra virksomhedderne skal igennem Stege. Dette er bl.a. til fare for cyklister og skoletrafik pga. højresvingende lastbiler. Nye erhvervs områder kan eventuelt placeres i Lendemarke, men det skal i givet fald ske under hensyntagen til de landskabelige kvaliteter og udsigten til sukkerfabrikken. Sukkerfabrikken kan omdannes til et meget attraktivt nyt byområde. Processen er allerede så småt i gang. Ved en fortsat omdannelse skal det sikres, at bygningerne, herunder ikke mindst siloer og det arkitektonisk/kultumæssigt interessante roeaflæs ningsanlæg bevares. Generelt udnytter Stege By ikke havneområdet og kyststrækningen optimalt. På Lendemarkesiden er en del af havnearealet anvendt til en række ferieboliger. Den fremtidige planlægning skal derfor sikre, at området ned mod havnen særligt på Stege-siden omdannes, så der sikres attraktive byrum med god offentlig adgang. Området ved lystbådehavnen bør indgå i en fornyelse af havnefronten. Generelt er der en god rekreativ struktur, med adgang til kystarealer og voldanlægget som centralt grønt rum. På Lendemarkesiden er der begrænset adgang til noret. Der kan derfor med fordel udvikles en stærkere rekreativ struktur i Lendemarke. Den centrale del af byen rummer mange oplagte bevaringsværdier i form af bygninger og bymiljøer. Men også byområder som Lendemarke rummer mange kvaliteter, der bør sikres og udvikles i fremtidig lokalplanlægning. Generelt er der behov for en forbedring af belægninger på gader og fortove uden for selve bymidten og der er behov for at sikre skoleveje og et grønt netværk med stiforbindelser. Herudover skal kulturmiljøet langs Søndersti bevares og plejes. Indsats for de unge Udfordringen vil fremover være at skabe muligheder og rum for ungdomsårgangene. Der er tilbud til de unge i Stege, men medlemmer af Lokalrådet i Stege-Lendemarke og nogle af medlemmerne i de lokale foreninger påpeger, at der sidder en masse for- 8
Perspektiver eningsaktive mennesker med drivkraft og idéer: Go-kartbane, skøjtebane, diskotek, kanoudlejning, netcafé, cykelcrossbane, øvelokale, frivillige til idrætsforeningerne. Der er ifølge de lokale behov for en særlig indsats for at få fat på de unge (og deres forældre) i forhold til at deltage i tilbudene og engagere sig i udvikling af nye tilbud Mulige perspektiver for en naturindsats For at genskabe levestedet for grønbroget tudse i Stege jordbassiner kan man over en årrække skiftevis pumpe enkelte bassiner tørre. Dette vil fjerne gedderne og igen gøre området velegnet som levested for arten. Desuden bør de eksisterende naturværdier langs Stege Nors bred plejes og beskyttes. Park ved Blegdamsvej i Stege ud til Noret Siloerne ved Sukkerfabrikken i Stege Oplæg til områdebeskrivelser er udarbejdet af COWI A/S for Vordingborg Kommune til brug for Kommuneplan 2009. Kortet på forsiden illustrerer højdeforskelle i kommunens område. 9
Planforhold under hensyntagen til Steges egenart som historisk købstad og Lendemarkes karakteristiske bymiljø i tilknytning til det gamle industrianlæg ved havnen. Der er således fastlagt målsætninger og rammer for bevaring og forbedring af bymiljøer og byrum, som er videreført og udbygget i kommuneplanen. Området for sukkerfabrikken i Stege er udlagt som byomdannelsesområde. En ny helhedsplan for området er under udarbejdelse. I overensstemmelse med regionplanen er der medtaget et areal øst for Stege på 9,7 ha til boligformål. Boligområde Centerområde Erhvervsområde Havneområde Jordbrugsområde Landsbyafgrænsning Område til offentlige formål Rekreative områder Sommerhusområde Tekniske anlæg Luffes Gård i Stege Hovedparten af Stege-Lendemarke ligger i byzone. Anvendelsesmuligheder for henholdsvis by og landzone reguleres i kommuneplanen gennem retningslinjer i hovedstrukturen og gennem rammer for lokalplanlægningen. Sidstnævnte vedrører hovedsagelig byzonen, mens retningslinjerne primært regulerer overordnet bymønster, detailhandel og anvendelsen af det åbne land (fritidsområder, natur, landskab og miljø samt tekniske anlæg). Storegade i Stege Stege-Lendemarke er udpeget som bycenter. Kommuneplanen fastlægger rammer 10