Kapitel 51, Jeg bor, arbejder og er gift i Kiruna: Sidst i 1976 landede jeg så i Kiruna i Lappland. Jeg kom til at køre på de lange skinner dvs. fra by til by i stedet for rundt i den samme by og dens omegn. Igen syntes lykken at skinne på mig. Jeg blev gift med en lokomotivfører ved SJ, Tage Sandström og alt skulle være så godt. Jeg kom til at hedde Anna-Christina Sandström von Bauditz. 308 Nygift Anna-Christina Jeg blev gift med Tage. Han var Lapp, eller som det korrekt hedder: "Same". Nu blev der føjet et "Sandström" til mit efternavn. Tilværelsen der var rar. Dejlige mennesker, pragtfuld natur, lækkert job, men "hvor længe var Adam og Eva i paradiset"? Min bryllupsdag begyndte med regn. Gik over i sol og endte i snestorm så gæsterne måtte blive på hotellet hvor festen blev holdt. Næste morgen var sneen væk igen. Blæste det op fra nord eller nordøst var der intet til at stoppe polarkulden og sneen men på den tid af året varede det dog kun kort.
309 Kiruna Kirke. Tage og jeg, to svenske lokomotivførere, vies i Kiruna Kirke 11. Juni 1977. Foran alteret i Kiruna Kirke kom jeg til at hedde Anna-Christina Sandström von Bauditz. Tage, jeg og Svigermor.
Jeg kom til at lære et par sprog mere - i hvert fald delvis. Samisk og finsk. "Med svenska språket går det jättegott, men I får mig ikke til at demonstrere mine manglende færdigheder på samiska og finska. Jeg var bedre til svensk end svigermor. Hun ville hellere tale samisk. 310 Min fødselsdag 15. September - sneen er begyndt at falde. Det er vinter. Efter vielsen fortalte nogle af hans kolleger mig at han i 1970 var blevet taget beruset i tjenesten og han var blevet tørlagt dengang. Nå ja, ingen træer vokser vel ind i himmelen, og jeg havde efterhånden prøvet en del i mit liv. En prøvelse mere eller mindre - Jeg spurgte de andre hvorfor de ikke havde fortalt mig det tidligere. Næh, de ville give ham en chance. Det viste sig snart at de ikke havde givet ham en chance tværtimod. Havde jeg vidst det tidligere, skulle jeg nok have været over ham. Sommerhuset, 40 km. Ude i ødemarken: Mellem sommerhuset og lejligheden i Kiruna var der 40 km. på cykel om sommeren 25 km. på ski om vinteren når vandhullerne var frosset og sneen lå i et tykt lag. Fritid, fridage, ferier: Når det er vinter tilbringer man al sin fritid hjemme med at læse, sy eller ude med brædder (ski) under fødderne. Af og til lander man i sommerhuset 25 km. fra Kiruna tværs over bundfrosne søer, vandhuller og elve.
Når det er sommer tager man ud i sommerhuset, men så er der 45 km. på cykel ad veje hvor to biler ikke kan passere hinanden andre steder end på de etablerede vigepladser. 311 Anna-Christina på vej fra sommerhuset til Kiruna. Sommerhusgrunden set fra vinduet i køkkenet.
312 Tage foran sommerhuset. Naturen var pragtfuld. Her udsigten gennem stuevinduet i sommerhuset.
313 Sommerhusgrunden Støvler på, ud i vandet, en kæp med en snor og du havde du en laks. Jeg havde ikke noget imod kampen med at hale laksene i land, bare jeg blev fri for at tage dem af krogen og spise dem. Jeg skal af sted til Vassijaure med middagstoget mod Narvik. Tage kommer fra Vassijaure med det tog der ved afgangen fra Kiruna bliver til sovevognstoget mod Göteborg (og København). De to billeder er ikke fra samme dag hvilket ses klart... selv om det let kunne have været det. Der behøvede ikke at være mere end 10 minutter mellem sommersol og snestorm! Klimaet i Lappland er temmelig foranderligt.
314 Af og til nåede Tage og jeg lige at hilse på hinanden. Mange gange var der bare et fløjt til hilsen med et fløjt til svar når vi krydsede på en station undervejs. Sidst i 1977 var jernmalm fra Sydamerika blevet billigere en svensk malm leveret på kajen i Cuxhafen. Der blev færre malmtog og nogle lokomotivførere skulle flyttes til Stockholm, Hallsberg og Göteborg hvor man manglede. Tage ville ikke flyttes. Han var Same, født og opvokset i Lappland og ville blive der, men han var tjenestemand og skulle forflyttes når han fik besked på det. Han ville nu ud af tjenesten og havde fundet ud af at hvis han begyndte at drikke igen, blev han sikkert smidt ud og så skulle han ikke forflyttes. Jeg forsøgte at holde ham fast i tørlægningen, men han drak når han var udenfor min rækkevidde. Mit liv, et kæmperod det har det altid været: Formåede jeg ikke selv at ødelægge tilværelsen, så skulle andre nok gøre det for mig. Rode mig ind i noget" har jeg altid haft en fabelagtig evne til. Rode mig ud igen er ikke helt så let. Ægteskabet blev ikke som jeg havde regnet med. Tages fortid som alkoholiker medførte at han igen blev taget for at køre tog i beruset tilstand. Rygterne begyndte at løbe, for "når han drikker, gør hun det måske også"? Den lille fjer bliver lynhurtigt til fem høns der plukkede alle fjerene af sig for hanens skyld... Nyhed, nyhed, haaarr du hørt det... Det var fem høns der plukkede nææsten alle fjerene af sig for hanens skyld, og nu er de næææsten heelt døøde. Ih, er det sandt - jeg må skynde mig videre så jeg kan fortælle om den frygtelige ulykke.