Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning

Relaterede dokumenter
Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Sundhedsaftalen

Det er glædeligt, at børn og unges fysiske og mentale sundhed sættes i fokus. Haderslev Kommune vil gerne bidrage ind i det arbejde.

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

Visioner for Sundhedsaftalen

Resume af forløbsprogram for depression

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Kultur- og Sundhedsudvalget

Sundhedspolitisk Dialogforum

Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Sundhedsaftaler

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

SUNDHEDSPOLITIK 2015

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Sundhedspolitisk Dialogforum 9. marts 2017

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Sundhedscenter Haderslev

Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU

Hvad er en sundhedsaftale?

Temadrøftelse - Sundhedsaftalen Det Administrative Kontaktforum Vejle, den 21. marts 2018

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Mødereferat Politisk dialogmøde mellem Sundhedskoordinationsudvalget

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

KKR mål for sundhed

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

På vej mod ny psykiatriplan. 28. Januar 2019 v. Jane Kraglund og Charlotte Rosenkrantz Josefsen

Indspil til Sundhedsaftalen

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udkast til Sundhedsaftale version

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

SUNDHEDS- OG PSYKIATRI- POLITIK. Gældende fra 2019 til 2022

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Status på forløbsprogrammer 2014

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Den nære psykiatri i Midtjylland

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Den nære psykiatri i Midtjylland

Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Formand for Sundhedsudvalget

SUNDHEDSCENTER HADERSLEV

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Hvad er mental sundhed?

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftale Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Kommunale input til den kommende sundhedsaftale for

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi?

Sundhed Godkendt den

SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen (1.dec 2014)

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Transkript:

Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Udvalget for det nære sundhedsvæsen, 1. april 2019 Psykiatri- og socialudvalget, 23. april 2019 Sundhedsudvalget, 23. april 2019

Baggrund Aftaleparterne har i budgetforliget for 2019 aftalt et fokus på arbejdsmarkedstilknytning for borgere med kronisk sygdom Arbejdet bygger videre på de erfaringer der er gjort i 2018 med at udvikle samarbejdet mellem psykiatrien og arbejdsmarkedet Området spiller godt ind i pejlemærkerne om at være borgernes og patienternes region og at stræbe efter at gøre det bedste for borgere og patienter Fokusområdet spiller direkte ind i den kommende sundhedsaftales visionsområde om arbejdsmarked 2

* Som godkendt af formandsskabet i SKU efter høring Sundhedsaftalens* fokus på arbejdsmarkedsområdet 3

Gode erfaringer med rammepapiret om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Struktur: Definition og afgrænsninger Politisk fastsatte mål og rammer for arbejdet Virkemidler Proces: Som alene kræver regional beslutning og gennemføres på tværs af sygehusenhederne eller i hver sygehusenhed Som kræver samarbejde med andre aktører, især med kommuner og almen praksis Politiske drøftelser i stående udvalg to gange før forelæggelse til godkendelse for regionsrådet Involvere og engagere sygehusene i udmøntningen af rammepapiret Opfølgning: Halvårlige afrapporteringer til regionsrådet 4

Tæt sammenhæng mellem sundhed og beskæftigelse Godt fysisk og mentalt helbred gør det lettere at passe et job 5 Godt og meningsfuldt arbejde øger sundhed og øger livskvalitet

Kronisk sygdom og alder 6

Kronisk sygdom og arbejdsmarkedstilknytning 7

Kronisk sygdom og sygedage 8

Risikofaktorer og erhvervsmæssig tilknytning 9

Risikofaktorer og ekstra sygedage 10

Opsummering Diabetes, depression, angst og skizofreni, samt misbrug rammer erhvervsaktive aldersgrupper Lænderygsmerter, nakkesmerter og slidgigt rammer desuden mange i den erhvervsaktive alder (tal ikke vist) 35-48 % med KOL, leddegigt eller type-2 diabetes er i beskæftigelse eller under uddannelse Lænderygsmerter, nakkesmerter, angst og depression, samt migræne fører til flest sygedage i de erhvervsaktive aldersgrupper Rygere, mentalt usunde, søvnbesværede og overvægtige mere kort sygefravær i erhvervsaktive aldersgrupper Forskellige kroniske sygdomme har forskellig betydning for at kunne passe et arbejde samtidigt 11

Til drøftelse: Mål Hvorfor er det vigtigt at have fokus på arbejdsmarkedstilknytning for borgere med kronisk sygdom? Hvilke forandringer ønsker vi at se om 3, 5 og 10 år? 12

Mulige målgrupper Usunde borgere Syge borgere Syge, ledige borgere Raske borgere med usund livsstil, der kan få betydning for arbejdsmarkedstilknytning på langt sigt Borgere med sundhedsudfordringer, der kan få betydning for deres arbejdsmarkedstilknytning på kort eller mellemlang sigt Ledige borgere med sundhedsudfordringer, som har aktuelle konsekvenser for deres arbejdsmarkedstilknytning 13 Korterevarende sygefravær Rygning Mistrivsel Overvægt Længerevarende sygefravær Led- og ryglidelser KOL og diabetes Angst og depression i let grad Svært ved at passe eller få et job (i det mindste i en periode) Angst eller depression i svær grad Senhjerneskader Alkohol- og stofmisbrug, der giver sygedage Dobbeltdiagnosticerede

Mulige metoder Usunde borgere Syge borgere Syge, ledige borgere Tidlig opsporing og forebyggelse Samarbejde, koordination og videndeling på tværs af sektorerne Samarbejde om særlige indsatser for særlige målgrupper på tværs af sektorerne 14 Forebyggelse Tilbud Borgerens eget ansvar Klar arbejdsdeling mellem sektorerne og aftalt kommunikation mellem sektorerne Hurtig udredning, hurtig i gang med genoptræning Udviklingsprojekter og afprøvning af nye samarbejdsformer Borgerinddragelse og empowerment

Mulige virkemidler Tidlig opsporing og forebyggelse Opsporing og henvisning af borgere fra sygehus og almen praksis, der ryger, drikker over genstandsgrænser eller er overvægtige Undervisning fra PsykInfo om trivsel på ungdomsuddannelserne Samarbejde, koordination og videndeling Forløbsprogrammer SAM:BO arbejdsmarked Samarbejdsaftale om speciallægeudredninger og attester Fremskudt medarbejder i jobcentret eller deleansættelser Fælles viden, fælles sprog og fælles skolebænk for medarbejdere i jobcentre og sygehuse om hinandens indsatser, vilkår og lovgivning En Af Os-ambassadører holder oplæg i jobcentre, på arbejdspladser og uddannelsessteder Eksperttelefonlinjer mellem sagsbehandlere og læger, som kan forebygge unødige udredninger og behandlinger Særlige indsatser til særlige målgrupper Projekter om inklusion af sårbare på arbejdsmarkedet Projekt om at se fremtiden sammen ved borgere med komplekse forløb, samlet i en fælles plan MDT om komplekse forløb involverende praktiserende læge, arbejdsmedicinere, psykiatere og andre relevante sygehusafdelinger

Videre plan efter i dag April: Drøftelser i udvalget for det nære sundhedsvæsen, psykiatri- og socialudvalget og sundhedsudvalget Maj: Koncernledelsesmøde drøfter politiske input August: Anden drøftelse af arbejdsmarkedsområdet i de politiske udvalg herunder anbefaling af endeligt udkast til rammepapir til regionsrådets godkendelse September: Regionsrådet drøfter og godkender rammepapiret --------------------------------------------------------------------------------- November: Sygehusene afleverer forslag til udmøntningsplaner December: Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler udmøntningsplanerne Primo 2020: Regionsrådet godkender udmøntningsplanerne