Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater



Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

Bekendtgørelse om foderstofkontrol og certificerede kvalitetsstyringssystemer

Vejledning om offentliggørelse af kontrolresultater i fødevarevirksomheder.

Om elite-smiley og offentliggørelse

Kontrolfrekvensvejledning 2011

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet

Økologikontrollen udføres af Fødevarestyrelsens kontrolafdelinger.

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt

Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruktioner

BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET

1 Område Hvad skal kontrolleres vedr. hygiejne Registrerede virksomheder... 2

Vejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Økologikontrollen udføres af Fødevarestyrelsens kontrolafdelinger.

J.nr.: / / / RIKA / CAM

Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse

Økologikontrollen udføres af Fødevarestyrelsens kontrolafdelinger.

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1)

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Vejledning om forhåndsgodkendelse af indretning af fødevarevirksomheder

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse

Bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner

Udkast Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1)

Bekendtgørelse om kosttilskud 1)

Bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer 1)

Bekendtgørelse om sikkerhed i net- og informationssystemer af betydning for skibes sikkerhed og deres sejlads 1)

Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD IPH/ -SFG

National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation:

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder J.nr /NLN/CAM

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Bekendtgørelse af Økologilov

Bekendtgørelse om sikkerhed i net- og informationssystemer af betydning for skibes sikkerhed og deres sejlads 1

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1)

Bekendtgørelse om godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område

LOVGIVNINGS-NYT 21. årgang nr september 2014

Lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven) 1)

Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder

Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol i )

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet

Bekendtgørelse om skolefrugtordningen 1)

Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1)

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Vejledning om kontrol af virksomheder, der er registreret som tredjepartscertificerede

Bekendtgørelse nr af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr /KISE

Fødevarekontrol. Hvad tjekkes

Bilag 6. Udkast til. Bekendtgørelse om anvendelse af automatiske vægte. Kapitel 1. Anvendelsesområde

Bekendtgørelse af lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.

Markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002).

Lovtidende A Udgivet den 20. maj Bekendtgørelse af lov om foderstoffer 1) 15. maj Nr. 477.

Bekendtgørelse om godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område

Bilag 2. Udkast til. Kapitel 2 Definitioner

Bekendtgørelse om veterinære grænsekontrolsteder og inspektionscentre samt udpegede indgangssteder 1)

Bekendtgørelse om eksport af animalske biprodukter og heraf afledte produkter samt foder 1)

Væsentlige ændringer i denne version: Detail med engrosvirksomhed er at betragte som engrosvirksomheder side 2

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1)

Registrering af insektopdræt og fremstilling af insektprodukter

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 26 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Bekendtgørelse om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer 1)

Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet

Bekendtgørelse om rapporter om solvens og finansiel situation for gruppe 1- forsikringsselskaber m.v. 1)

Bekendtgørelse om betingelserne for officiel notering 1)

Bekendtgørelse om varmefordelingsmålere, der anvendes som grundlag for fordeling af varmeudgifter 1)

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1)

Bekendtgørelse om rapporter om solvens og finansiel situation for gruppe 1- forsikringsselskaber og koncerner 1)

UDKAST. Bekendtgørelse om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand fra 2009 og følgende år

Vejledning om dokumentation af kontrol på fødevareengrosvirksomheder

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen

Kopi er sendt til rigsrevisor Den: 28. februar 2007 J.nr.: 4337

Kontrolinstruks for hygiejnescreening hos primærproducenter med frugt og grønt pakkerier

Anmeldelse af jordflytning

Bekendtgørelse om betingelserne for officiel notering af værdipapirer 1)

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn

Bekendtgørelse om tilvirkning af vin 1)

Bekendtgørelse om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier 1)

Kontrolfrekvensvejledning for foderområdet

Slutrapport for kampagnen Skadedyrssikring i fødevarevirksomheder

Generel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : xx UDKAST af 3/ Side : 1/6

Bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele

Udfordringer som leder i Fødevarekontrollen i Danmark februar 2012

Bekendtgørelse af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød

Generel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : Side : 1/6

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål

Lovtidende A. Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om foderstoffer 1)

Notificering som bemyndiget organ i henhold til Byggevareforordningen, baseret på akkrediteret

Transkript:

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater I medfør af 50, 56 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, 1 a i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, 4 a i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 28. februar 2013, 17 i økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 3. maj 2011, samt efter bemyndigelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, fastsættes: Kapitel 1 Fødevarekontrol 1. Fødevarestyrelsens kontrol med virksomheder, som er autoriserede eller registrerede i medfør af 5, stk. 2, 7, 9, 12-13 eller 20 i bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (autorisationsbekendtgørelsen) er baseret på de i bilag 1-4 fastsatte standardfrekvenser for antal årlige ordinære kontrolbesøg. Stk. 2. For virksomheder, som i henhold til bilag 1 4 har en standardfrekvens på mere end et årligt ordinært kontrolbesøg, kan Fødevarestyrelsen reducere antal årlige ordinære kontrolbesøg, hvis hensynet til den faglige prioritering i det enkelte år gør dette nødvendigt. Stk. 3. I virksomheder med standardfrekvens»efter behov«gennemføres ikke særlige kontrolbesøg i forbindelse med registrering. Fødevarestyrelsen kan træffe afgørelse om at gennemføre kontrolbesøg i disse virksomheder, hvis den enkelte virksomheds forhold giver anledning til dette, eller der foreligger anden faglig begrundelse. Stk. 4. Fødevarestyrelsen kan som led i kontrolkampagner og lignende gennemføre supplerende kontrolbesøg i de af stk. 1 omfattede virksomheder. Fødevarestyrelsen kan endvidere i særlige tilfælde undlade at gennemføre kontrolbesøg, hvis den vurderer, at overholdelse af fødevarelovgivningen mere hensigtsmæssigt kan kontrolleres på anden vis. Stk. 5. Fødevarestyrelsen gennemfører et ekstra kontrolbesøg i virksomheder, som får anmærkninger (indskærpelser, påbud, forbud, bødeforelæg eller politianmeldelser) for overtrædelser af fødevarelovgivningen. Fødevarestyrelsen kan endvidere træffe afgørelse om at pålægge en virksomhed to eller flere ekstra kontrolbesøg, hvis det skønnes nødvendigt for at sikre overholdelse af fødevarelovgivningen. Stk. 6. Fødevarestyrelsen kan i særlige tilfælde undlade at gennemføre ekstra kontrolbesøg, jf. stk. 5, hvis den vurderer, at overholdelse af fødevarelovgivningen mere hensigtsmæssigt kan kontrolleres på anden vis. 2. I forbindelse med registrering af primærproducenter med salg direkte til forbrugerne, jf. 5, stk. 2, i autorisationsbekendtgørelsen, registrering af detailvirksomheder med undtagelse af detail med engrosvirksomhed, i medfør af 7 i autorisationsbekendtgørelsen, samt registrering af producenter af fødevarekontaktmaterialer med direkte salg til forbrugeren, jf. 20 i

autorisationsbekendtgørelsen, træffer Fødevarestyrelsen på grundlag af virksomhedens aktiviteter afgørelse om indplacering af virksomheden i en af de i bilag 1 nævnte risikogrupper. Stk. 2. I forbindelse med autorisation eller registrering af engrosvirksomheder eller detail med engrosvirksomhed, i medfør af 7 i autorisationsbekendtgørelsen, registrering af virksomheder som indfører, fremstiller eller foretager engrossalg af visse fødevarekontaktmaterialer, jf. 20 i autorisationsbekendtgørelsen, samt registrering af virksomheder med mobile anlæg og lignende, som anvendes til slagtning eller slagtemæssig behandling i forbindelse med hjælp til primærproducenters hjemmeslagtning, jf. 9 i autorisationsbekendtgørelsen, træffer Fødevarestyrelsen på grundlag af virksomhedens aktiviteter afgørelse om indplacering af virksomheden i en af de i bilag 3 nævnte risikogrupper. Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan efterfølgende træffe afgørelse om at ændre en virksomheds indplacering i risikogruppe, hvis ændringer i virksomheden, jf. 30-31 i autorisationsbekendtgørelsen, eller andre relevante forhold giver anledning til dette. Stk. 4. For engrosvirksomheder og detail med engrosvirksomhed, jf. stk. 2, med en standardfrekvens på 3, jf. bilag 3, kan Fødevarestyrelsen efter en konkret vurdering nedsætte standardfrekvensen med 1. Nedsættelse kan ske hvis den pågældende virksomhed har en meget begrænset varemængde og aktivitet i forhold til sammenlignelige virksomheder, og kontrolbehovet i virksomheden derfor vurderes at være væsentligt mindre end den på grundlag af risikovurderingen på brancheniveau fastlagte standardfrekvens. For engrosvirksomheder og detail med engrosvirksomhed med en standardfrekvens på 5, jf. bilag 3, kan Fødevarestyrelsen under samme forudsætninger efter en konkret vurdering nedsætte standardfrekvensen med op til 2. Stk. 5. Ved et anmeldepligtigt ejerskifte, jf. 32 i autorisationsbekendtgørelsen, bortfalder tidligere kontrolrapporter. Virksomheder, som i henhold til bilag 1-4 har en standardfrekvens på mindst 0,5, kan få videreført de tidligere kontrolrapporter, hvis virksomheden i øvrigt fortsættes uændret, og hvis der er indgået aftale med den hidtidige ejer. På Fødevarestyrelsens forlangende skal virksomheden kunne fremvise skriftlig accept fra den hidtidige ejer på, at kontrolrapporterne må videreføres. Anmodningen om at få videreført de tidligere kontrolrapporter skal ske sammen med anmeldelsen af ejerskiftet til Fødevarestyrelsen, jf. 24, stk. 1, i autorisationsbekendtgørelsen. Stk. 6. Hvis en virksomhed autoriseres eller registreres på ny, jf. 30-31 i autorisationsbekendtgørelsen, fordi den flytter til nye lokaler, bortfalder tidligere kontrolrapporter. Virksomheder, som i henhold til bilag 1-4 har en standardfrekvens på mindst 0,5, kan anmode om at få videreført de tidligere kontrolrapporter, hvis virksomheden ophører i de oprindelige lokaler eller afhændes uden videreførte kontrolrapporter, jf. stk. 5, og i øvrigt fortsætter uændret i de nye lokaler. Anmodningen om at få videreført de tidligere kontrolrapporter skal ske sammen med ansøgning om autorisation henholdsvis anmodning om registrering, til Fødevarestyrelsen, jf. 24, stk. 1, i autorisationsbekendtgørelsen. Fødevarestyrelsen skal modtage anmodningen senest 3 måneder efter ophør af virksomheden i de oprindelige lokaler.

Elitevirksomheder 3. Virksomheder, som i henhold til bilag 1 eller 3 har en standardfrekvens på mindst 0,5, får status som elitevirksomhed, hvis de seneste fire kontrolrapporter er uden anmærkninger for overtrædelser af fødevarelovgivningen, og samtlige kontrolrapporter dækkende en periode på mindst 12 måneder tillige er uden anmærkninger for overtrædelser af fødevarelovgivningen. Fødevarestyrelsen tildeler en virksomhed status som elitevirksomhed på førstkommende kontrolrapport, hvor ovennævnte betingelser er opfyldt. For virksomheder, som har anmodet om at få videreført tidligere kontrolrapporter, jf. 2, stk. 5 og 6, tildeles status som elitevirksomhed dog tidligst ved førstkommende kontrolrapport efter ejerskifte hhv. ny autorisation eller registrering. Stk. 2. En virksomheds status som elitevirksomhed bortfalder ved anmeldepligtigt ejerskifte, eller hvis virksomheden får anmærkninger for overtrædelser af fødevarelovgivningen. 4. Fødevarevirksomheder, som har et certificeret kvalitetsstyringssystem, og som i henhold til bilag 1 eller 3 har en standardfrekvens på mindst 0,5, kan endvidere efter ansøgning få status som elitevirksomhed. Ansøgningen skal fremsendes til Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Kvalitetsstyringssystemet skal dække alle virksomhedens aktiviteter, og være i overensstemmelse med en international anerkendt standard. Certificeringen skal være foretaget af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af et akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA's (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Standarden skal for den pågældende virksomhedstype indeholde kravelementer, som sikrer opfyldelse af relevante lovgivnings- og myndighedskrav, som følger af 1) art. 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne med senere ændringer (hygiejneforordningen), 2) art. 5 i hygiejneforordningen, 3) art. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer med senere ændringer, 4) Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer med senere ændringer, 5) art. 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed med senere ændringer (fødevareforordningen), 6) art. 18 i fødevareforordningen og 7) art. 19 i fødevareforordningen. Stk. 3. Virksomheden skal i ansøgningen dokumentere, at betingelserne i stk. 2 er opfyldt, samt oplyse om certificeringsorganets auditeringsomfang og -frekvens i virksomheden. Den skal endvidere i ansøgningen acceptere følgende vilkår: 1) Fødevarestyrelsen skal til enhver tid have adgang til certificeringsorganets besøgsrapporter for de seneste 3 år. 2) Virksomheden skal i forbindelse med kontrolbesøg kunne redegøre for hvilke dele af virksomhedens egenkontrolprogram, certificeringsorganet har gennemgået, og hvor dette er dokumenteret i certificeringsorganets besøgsrapport.

Stk. 4. Opfylder ansøgningen kravene i stk. 3, registrerer Fødevarestyrelsen virksomheden som certificeret og meddeler dette til virksomheden. Fødevarestyrelsen tildeler herefter virksomheden elitestatus, jf. dog stk. 5, hvis 1) den førstkommende kontrolrapport efter registreringen er uden anmærkninger for overtrædelse af fødevarelovgivningen, og der ikke er anmærkninger på den seneste kontrolrapport forud for registreringen, eller 2) der efter registreringen er to på hinanden følgende kontrolrapporter uden anmærkninger for overtrædelse af fødevarelovgivningen. Stk. 5. For virksomheder registreret i medfør af stk. 4, hvor der i henhold til 14, stk. 2, udarbejdes kontrolresumeer, tildeles virksomheden elitestatus, hvis 1) den seneste måneds kontrolrapporter efter registreringen er uden anmærkninger for overtrædelse af fødevarelovgivningen, og der ikke er anmærkninger på den seneste måneds kontrolrapporter forud for registreringen, eller 2) der efter registreringen er to på hinanden følgende måneders kontrolrapporter uden anmærkninger for overtrædelse af fødevarelovgivningen. Stk. 6. Virksomheder kan i forbindelse med en ansøgning, jf. stk. 1, bestille et supplerende kontrolbesøg hos Fødevarestyrelsen. Dette kontrolbesøg skal gennemføres inden for 2 måneder efter, at tilsynsmyndigheden har registreret virksomheden som certificeret. Stk. 7. Ved anmeldepligtigt ejerskifte kan en virksomheds registrering som certificeret i medfør af stk. 4 videreføres, hvis virksomheden dokumenterer, at certificeringen videreføres uændret, og at virksomheden fortsat accepterer vilkårene for registreringen. Stk. 8. Hvis certificeringen af virksomhedens kvalitetsstyringssystem bortfalder, eller hvis kvalitetsstyringssystemet ændres, således at det ikke længere opfylder betingelserne, jf. stk. 2, ophører registreringen som certificeret, og virksomheden skal omgående meddele dette til Fødevarestyrelsen. En virksomheds registrering som certificeret ophører endvidere, hvis den ikke overholder de i stk. 3 fastsatte vilkår. Stk. 9. En virksomheds status som elitevirksomhed i medfør af stk. 4 eller 5, suspenderes, hvis den får anmærkninger for overtrædelser af fødevarelovgivningen. Suspenderingen ophører, når virksomheden har fået to på hinanden følgende kontrolrapporter uden anmærkninger for overtrædelser af fødevarelovgivningen. For virksomheder, hvor der i henhold til 14, stk. 2, udarbejdes kontrolresumeer, ophører suspenderingen dog først efter to på hinanden følgende måneders kontrolrapporter uden anmærkninger for overtrædelse af fødevarelovgivningen. 5. For virksomheder omfattet af 2, stk. 1, med status som elitevirksomhed, jf. 3 og 4, anvender Fødevarestyrelsen de i bilag 2 fastsatte standardfrekvenser for antal årlige ordinære kontrolbesøg. Stk. 2. For virksomheder omfattet af 2, stk. 2, med status som elitevirksomhed, jf. 3 og 4, anvender Fødevarestyrelsen de i bilag 4 fastsatte standardfrekvenser for antal årlige ordinære kontrolbesøg.

Bestilte kontrolbesøg 6. Virksomheder kan i forbindelse med anmeldepligtige ejerskifte bestille et kontrolbesøg hos Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Virksomheder, hvor der i medfør af 1, stk. 6, ikke gennemføres ekstra kontrolbesøg som opfølgning på en anmærkning for overtrædelser af fødevarelovgivningen, kan bestille et kontrolbesøg hos Fødevarestyrelsen. Stk. 3. Et kontrolbesøg, som er bestilt i medfør af stk. 1 eller 2, skal gennemføres inden for 2 måneder efter, at Fødevarestyrelsen har modtaget anmodningen. Kapitel 2 Offentliggørelse af kontrolresultater 7. Fødevarestyrelsen offentliggør resultater og sanktioner på baggrund af Fødevarestyrelsens kontrol med overholdelse af fødevarelovgivningen. Detailvirksomheder 8. Som led i offentliggørelsen skal alle detailvirksomheder og producenter af fødevarekontaktmaterialer omfattet af 2, stk. 1, i denne bekendtgørelse samt alle virksomheder, der er undtaget fra registrering, jf. 8 i autorisationsbekendtgørelsen, ophænge kontrolrapporten i sin helhed i virksomheden. Eventuelle tillægssider til kontrolrapporten skal på forespørgsel være tilgængelig for forbrugeren på virksomheden. Stk. 2. Kontrolrapporten skal umiddelbart efter, at virksomheden har modtaget denne, ophænges ved indgangspartiet til virksomheden. Kontrolrapporten skal placeres, så den til stadighed er let synlig og læsbar for forbrugerne, inden disse betræder virksomhedens forretningsområde. Virksomheder med mobile salgssteder skal ophænge kontrolrapporten synligt og læsbar for forbrugeren på hvert enkelt salgssted, der er kontrolleret. Stk. 3. Ved virksomheder med mere end ét indgangsparti, eller hvis mere end ét salgssted er omfattet af en kontrolrapport, skal kopi benyttes. Stk. 4. Ved salg, hvor forbrugeren ikke har mulighed for at se kontrolrapporten og tillægssiden på salgsstedet, herunder ved postordresalg og salg via internettet, skal kopi af seneste kontrolrapport og eventuelle tillægssider sendes til kunden på forlangende. Stk. 5. Fødevarestyrelsen kan give en virksomhed nærmere anvisning om placeringen af kontrolrapporter, hvis det skønnes nødvendigt for at sikre tilgængeligheden for forbrugerne. Fødevarestyrelsen kan, uanset stk. 1, endvidere træffe beslutning om, at en virksomhed midlertidigt skal undlade ophængning af kontrolrapport, hvis det seneste kontrolresultat skønnes ikke at være retvisende. Stk. 6. Fødevarestyrelsen kan dispensere fra kravene til placering af kontrolrapporten i stk. 2, hvis tilgængeligheden for forbrugerne sikres bedre ved en anden placering. Stk. 7. Virksomheder må ikke ved anvendelsen af tidligere kontrolrapporter, de i bilag 5 anførte symboler eller på anden måde vildlede forbrugerne med hensyn til resultaterne af kontrollen.

9. Virksomheder omfattet af 2, stk. 1, med standardfrekvens»efter behov«, jf. bilag 1, er fritaget fra pligten til at ophænge kontrolrapport. Disse virksomheder skal i stedet ophænge den kontrolinformationsblanket, som Fødevarestyrelsen udleverer. Stk. 2. I nye virksomheder, herunder virksomheder, som anmoder om at få videreført tidligere kontrolrapporter i medfør af 2, stk. 5 og 6, skal der indtil modtagelse af kontrolrapport ophænges den kontrolinformationsblanket, som udleveres af Fødevarestyrelsen. Stk. 3. Reglerne for ophængning af kontrolrapporter, jf. 8, finder tilsvarende anvendelse for kontrolinformationsblanketter. 10. Resultatet af kontrollen med de i 8, stk. 1, nævnte virksomheder anføres på kontrolrapporten. Resultatet bliver sammenfattet i en kategori, som anføres på kontrolrapporten med et af de i bilag 5 nævnte symboler. Kontrolrapporten indeholder desuden oplysninger om kategorier, herunder dato og forklaring på kategori for de tre seneste kontrolbesøg udført efter 1. oktober 2001. 11. For alle detailvirksomheder og producenter af fødevarekontaktmaterialer omfattet af 2, stk. 1, i denne bekendtgørelse offentliggør Fødevarestyrelsen de seneste fire kontrolrapporter på smiley-hjemmesiden (www.findsmiley.dk). Stk. 2. En virksomheds seneste fire kontrolrapporter offentliggøres på smileyhjemmesiden, indtil virksomheden ophører, eller der er anmeldt ejerskifte. Stk. 3. Virksomhederne kan aflevere eller indsende skriftlige bemærkninger til de seneste fire kontrolrapporter til Fødevarestyrelsen. Bemærkninger på op til 300 karakterer vil herefter blive offentliggjort på smiley-hjemmesiden. 12. Hvis Fødevarestyrelsen meddeler en virksomhed omfattet af 8, stk. 1, forbud mod salg, udleverer Fødevarestyrelsen samtidig en streamer til virksomheden, hvoraf fremgår, at virksomheden er lukket indtil videre af fødevarekontrollen. Virksomheden skal ophænge streameren umiddelbart efter at have modtaget denne. Stk. 2. Reglerne for ophængning af kontrolrapporter, jf. 8, finder tilsvarende anvendelse for streameren. 13. Virksomheder omfattet af 2, stk. 1, som i medfør af 3 eller 4 opnår status som elitevirksomhed, får af Fødevarestyrelsen udleveret en mærkat med det som i bilag 6 optrykte symbol. Dette symbol vil desuden være anført på kontrolrapporten, og oplysningen om elitestatus vil indgå i offentliggørelsen på smiley-hjemmesiden, jf. 11. Stk. 2. Virksomheden kan opsætte mærkaten i virksomheden og i øvrigt anvende oplysningen om dens status som elitevirksomhed i markedsføring, herunder ved anvendelse af det som bilag 6 optrykte symbol. Virksomheden må ikke ved placeringen af mærkaten eller anvendelsen af oplysningen om dens status som elitevirksomhed i markedsføring vildlede forbrugerne. Stk. 3. Bortfalder eller suspenderes en virksomheds status som elitevirksomhed, skal virksomheden omgående fjerne mærkaten og ophøre med at anvende oplysningen om dens tidligere status som elitevirksomhed i markedsføring. Fødevarestyrelsen kan for et nærmere fastsat tidsrum meddele dispensation til fortsat markedsføring af færdigvarer og anvendelse af eksisterende emballage, hvor oplysningen om den tidligere status som elitevirksomhed allerede er anvendt.

Engrosvirksomheder 14. For de af 2, stk. 2, omfattede virksomheder offentliggør Fødevarestyrelsen de seneste fire kontrolrapporter på smiley-hjemmesiden (www.findsmiley.dk). Stk. 2. For de af 2, stk. 2, omfattede virksomheder, der ifølge Fødevarestyrelsens årlige kontrolaktivitetsplan skal have mere end 12 kontrolbesøg pr. år, offentliggøres et kontrolresume for hver af de seneste fire måneder. Stk. 3. En virksomheds seneste fire kontrolrapporter eller kontrolresumeer offentliggøres på smiley-hjemmesiden, indtil virksomheden ophører, eller der er anmeldt ejerskifte. Stk. 4. Virksomhederne kan aflevere eller indsende skriftlige bemærkninger til de seneste fire kontrolrapporter eller kontrolresumeer til Fødevarestyrelsen. Bemærkninger på op til 300 karakterer vil herefter blive offentliggjort på smiley-hjemmesiden. Stk. 5. Virksomheder må ikke ved anvendelsen af tidligere kontrolrapporter eller på anden måde vildlede forbrugerne med hensyn til resultaterne af kontrollen. 15. Virksomheder omfattet af 2, stk. 2, som i medfør af 3 eller 4 opnår status som elitevirksomhed, får af Fødevarestyrelsen udleveret en mærkat med det som i bilag 6 optrykte symbol. Dette symbol vil desuden være anført på kontrolrapporten, og oplysningen om elitestatus vil indgå i offentliggørelsen på smiley-hjemmesiden, jf. 14. Stk. 2. Virksomheden kan opsætte mærkaten i virksomheden og kan i øvrigt anvende oplysningen om dens status som elitevirksomhed i markedsføring, herunder ved anvendelse af det som i bilag 6 optrykte symbol. Virksomheden må ikke ved placeringen af mærkaten eller anvendelsen af oplysningen om dens status som elitevirksomhed i markedsføring vildlede forbrugerne. Stk. 3. Bortfalder eller suspenderes en virksomheds status som elitevirksomhed, skal virksomheden omgående ophøre med at anvende oplysningen om dens tidligere status som elitevirksomhed i markedsføring. Tilsynsmyndighederne kan for et nærmere fastsat tidsrum meddele dispensation til fortsat markedsføring af færdigvarer og anvendelse af eksisterende emballage, hvor oplysningen om den tidligere status som elitevirksomhed allerede er anvendt. Kapitel 3 Generelle bestemmelser 16. Virksomheder, som på egen hjemmeside markedsfører produkter eller aktiviteter omfattet af fødevarelovgivningen, skal på et let synligt sted på hjemmesiden vise de seneste fire kontrolrapporter, jf. 11, stk. 1, og 14, stk. 1, hhv. de seneste fire kontrolresumeer, jf. 14, stk. 2, for hvert kontrolsted. Dette kan ske ved at linke til kontrolrapporterne hhv. kontrolresumeerne på Fødevarestyrelsens smiley-hjemmeside. Stk. 2. De virksomheder, som i henhold til 9, stk. 1, er fritaget fra pligten til at ophænge kontrolrapport, er tillige fritaget fra pligten til at vise de seneste fire kontrolrapporter på virksomhedens hjemmeside.

17. Ved offentliggørelse af resultater fra kontrolkampagner, kontrolbesøg og lignende kan Fødevarestyrelsen offentliggøre navne og adresser på de af autorisationsbekendtgørelsen omfattede virksomheder. 18. Fødevarestyrelsen offentliggør kontrolresultater, herunder bødestørrelse, inden de administrative klagemuligheder er udtømte, bødeforelægget er endeligt vedtaget, eller der er faldet endelig dom. Kapitel 4 Strafbestemmelser 19. Med bøde straffes den, der 1) i strid med 4, stk. 8, ikke underretter Fødevarestyrelsen om bortfald af eller væsentlige ændringer i et certificeret kvalitetsstyringssystem, 2) undlader at ophænge kontrolrapport, jf. 8, stk. 1-3, kontrolinformationsblanket, jf. 9, eller streamer, jf. 12, 3) ikke på forespørgsel fra en forbruger fremviser en tillægsside til en kontrolrapport, jf. 8, stk. 1, 4) ophænger kontrolrapport, kontrolinformationsblanket eller streamer i strid med 8, stk. 2 og 3, jf. 9, stk. 3, og 12, stk. 2, 5) ikke på forespørgsel fra en forbruger fremsender kopi af seneste kontrolrapport og eventuelle tillægssider, jf. 8, stk. 4, 6) ikke efterkommer en anvisning om ophængning af kontrolrapport, kontrolinformationsblanket eller streamer, jf. 8, stk. 5, 9, stk. 3, og 12, stk. 2, 7) uberettiget angiver at have status som elitevirksomhed, jf. 3 og 4, vildleder forbrugerne i strid med 8, stk. 7, 13, stk. 2, 14, stk. 5, eller 15, stk. 2, eller fortsætter med at anvende oplysning om tidligere status som elitevirksomhed i strid med 13, stk. 3, eller 15, stk. 3, eller 8) undlader at vise virksomhedens kontrolrapporter på en hjemmeside i overensstemmelse med 8, stk. 4, eller 16, stk.1. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 5 Ikrafttræden m.v. 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2014. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1179 af 12. december 2012 om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater. Underskriftssted Underskriver 1 / Underskriver 2

Bilag 1 Standardfrekvenser for detailvirksomheder Risikogruppe: Standardfrekvens: Højrisiko-virksomheder 2 Middelrisiko-virksomheder 1 Lavrisiko-virksomheder 0,5 Ultralavrisiko-virksomheder Efter behov Uden risikogruppe Efter behov Bilag 2 Standardfrekvenser for detailvirksomheder med elitestatus Risikogruppe: Standardfrekvens: Højrisiko-virksomheder 1 Middelrisiko-virksomheder 0,5 Lavrisiko-virksomheder 0,5 Ultralavrisiko-virksomheder Uden risikogruppe Ikke aktuelt Ikke aktuelt Standardfrekvenser for engrosvirksomheder og detail med engrosvirksomhed Bilag 3 Risikogruppe: Standardfrekvens: Særlig højrisiko-virksomheder 5 Højrisiko-virksomheder 3 Middelrisiko-virksomheder 1 Lavrisiko-virksomheder 0,5 Ultralavrisiko-virksomheder Efter behov For kødengrosvirksomheder med en produktion på højst 5 tons fødevarer med indhold af kød pr. uge beregnet som gennemsnit over virksomhedens regnskabsår er standardfrekvensen 2. Ved»produktion«forstås i denne sammenhæng opskæring af fersk kød samt fremstilling af hakket kød, tilberedt kød eller kødprodukter. Desuden medregnes også fødevarer med indhold af kød, som indkøbes til videresalg i uændret form. De 5 tons skal forstås som den mængde fødevarer med indhold af kød, der markedsføres fra virksomheden. For engrostransportører er standardfrekvensen efter behov, kombineret med stikprøvekontrol under transport.

Standardfrekvenser for engrosvirksomheder og detail med engrosvirksomhed med elitestatus Bilag 4 Risikogruppe: Standardfrekvens: Særlig højrisiko-virksomheder 3, som nedsættes til 2 efter 1 år som elitevirksomhed Højrisiko-virksomheder 1 Middelrisiko-virksomheder 0,5 Lavrisiko-virksomheder 0,5 Ultralavrisiko-virksomheder Ikke aktuelt For kødengrosvirksomheder med en produktion på højst 5 tons fødevarer med indhold af kød pr. uge beregnet som gennemsnit over virksomhedens regnskabsår er standardfrekvensen 1. Ved»produktion«forstås i denne sammenhæng opskæring af fersk kød samt fremstilling af hakket kød, tilberedt kød eller kødprodukter. Desuden medregnes også fødevarer med indhold af kød, som indkøbes til videresalg i uændret form. De 5 tons skal forstås som den mængde fødevarer med indhold af kød, der markedsføres fra virksomheden. Kategoriseringen omfatter følgende symboler: Bilag 5 1: Ingen anmærkninger 2: Indskærpelse 3: Påbud eller forbud 4: Bødeforlæg, politianmeldelse, autorisation eller registrering frataget

Mærkat med symbol for elitevirksomhed Bilag 6