Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Relaterede dokumenter
Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

BAT og Miljøgodkendelser Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober Highlights:

Omkostninger ved virkemidler der kan bidrage til reduktion af ammoniakemission i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen

Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen

Fremskrivning af landbrugets ammoniakemission

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

8 års drift Nu drift Ansøgt drift Ændring, produktions m Ændring, stipladser Beholder Teknik m2 M3

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)

Implementation of the Water Framework Directive in Europe. Implementering af Vandrammedirektivet i Europa

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

Håndtering af BAT og andre. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Reduktion af NH 3 -forureningen. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Husdyrgodkendelse.dk

Uddybende spørgsmål om notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark Jacobsen, Brian H.; Dubgaard, Alex; Jacobsen, Lars Bo

AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING

A8-0249/139

Husdyrgodkendelse.dk

Evaluering af det generelle ammoniakkrav

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Status på miljøteknologi

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE

AGROVI 2015 Erik Larsen

Godkendelser og tilladelser efter den nye husdyrbruglov Kl min Kl min

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Lugtreducerende tiltag

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Københavns Universitet

Teknologiudredning Version 2 Dato: Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid

Natur og Miljø 2017 Ny husdyrregulering

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI

Miljøstyrelsen BAT - pilotprojekt VURDERING AF PROPORTIONALITET

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

En miljøstrategi kan få lugten til at fordufte. Læs mere på Miljostrategi.dk

Rapport fra udredningsgruppen. velfærdsøkonomiske konsekvenser for landbruget ved ændring af miljøgodkendelsen af husdyrbrug

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema

Fakta om den danske svinebranche

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Status for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar

Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen

Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget

Husdyrgodkendelse.dk

Resumé af undersøgt miljøteknologi for malkekvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Køling af gyllen i svinestalde *

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Velkommen til fodringsseminar Nicolaj Nørgaard

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Sådan forbereder landmanden sig til en miljøgodkendelse. Miljøfagchef Anna Birgitte Thing LandboNord

Transkript:

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i landbrug og natur, 9. december 2014

Indhold Fremtidens ammoniakemission fra landbruget Hvornår er noget for dyrt? - Driftsøkonomisk og samfundsmæssigt

Tanker om fremskrivninger Produktion og antal dyr (DCE 2013) Malkeproduktion : +17% i 2020 Antal søer : -1% i 2020 Antal sl. svin prod. : + 10% i 2020 Rammevilkår og priser Jeg vil gerne til Rusland Implementering af ny teknologi - Husdyrgodkendelser

Ammoniakemission i Danmark (1000 ton NH3-total) (2005-2030) Department of Food and Resource Economics 90 80 70 60 50 83 83 83 75 75 75-16% /-24% 70 63 63 65 52 52 DCE-2013 40 DCE-2011 30 EU-2014 20 10 0 2005 2010 2020 2030

Virkemidler Svineproduktion: - Stalde (delvis spalter < 50%) - Fodring - Gyllekøling - Luftrensning - Forsuring Delvise spalter - Luftrensning med syre Luftrensning med biologisk filter Telt over gyllebeholder

Virkemidler til at reducere NH3 Malkekøer: - Stalde - Forsuring Præfabrikeret gulv - Udgangspunkt er normtal fra 2007/8 - Valg af referenceteknologi er vigtig - Krav er nu 30% under referenceteknologien

Slagtesvin og referenceteknologi 0,5 0,45 0,4 0,44 0,4-30% Reduktionskrav og normer Udgangspunkt 0,35 0,33 Kg NH3-N pr. dyr 0,3 0,25 0,2 0,28 0,23 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Normtal 05/06 Niveau A Normtal 07/08 Niveau B Niveau C Niveau D

Hvornår er det for dyrt? Den bedste tilgængelige teknologi der ikke er for dyr = Best Available Techniques Not Entailing Excessive Costs (BATNEEC) bedste" betyder at teknologien er effektiv - tilgængelig" at teknologien kan implementeres i praksis, under økonomiske og teknologisk acceptable forhold (cost og benefit) - teknik" skal omfatte både teknologien og de nødvendige driftsledelsesmæssige forhold.

3 analysescenarier for slagtesvin - maksimale acceptable omkostninger Scenarie Max. Kr. pr. NH3-N Max. Stigning i omkostninger af bruttoindkomst (%) Max. emissions niveau (kg NH3-N/ Sl. svin 1 40 1 0,31 2 100 2 0,31 3 100 2 0,25 0,26

Scenario 1: Under 40 DKK /NH3-N og under 0,31 kg NH3 pr. sl. svin (% meromkostninger) Tekno logi 50-75% fast gulv 50-75% fast gulv + fast overdækning Fast gulv og køling Emission (kg NH3-/sl. svin) Meromk. (%) (75-210 DE) Meromk. (%) (210-750 DE) Meromk. (%) (Gns.) 0,31-0,1-0,1-0,1 0,28 0,6 0,4 0,5 0,29 1,0 0,8 0,9

Scenario 1: Omkostning under 40 kr/nh3-n og emission under 0,31 kg pr. sl. svin (kr./kg NH3) Tekno logi Emission (kg NH3-/sl. svin) Omkostning (75-210 DE) (kr,/kg NH3) Omkostning (210-750 DE) (kr./kg NH3) Omkost-ning (Gns.) (kr/kg NH3) Drænet gulv 0,50 0 0 0 50-75% fast gulv 50-75% fast gulv + fast overdækning Drænet gulv + forsuring 0,31-3 -3-3 0,28 12 8 10 0,16 54 25 38

Analyse af de 3 scenarier (BAT) Scenario 1 2 3 De samlede omkostninger (mio. kr.) 46 77 130 Meromkostning (%) 0,4 1,0 1,35 Reduktion i forhold til reference (%) 42 46 51 Samlet effekt (tons NH3-N) 4.750 5.240 5.980 Antal teknologier (stk.) 3 5 2 Omkostningseffektivitet (kr./nh3) 10 15 22

Regulering baseret på analyse (slagtesvin) Gns. Emission (kg NH3/svin) Reduktion (%) Omk. Pr. sl. svin (kr/svin) Miljøomk. (kr/kg NH3) Baseline 0.44 0 0 75-210 LU 0.29 34 0 5 0 32 210-500 LU 0.26 41 4-5 22 28 > 500 LU 0.16 63 6-8 22 28 1 DE = 35 slagtesvin - Reduktionskrav stiger med bedriftsstørrelse - Ensartede omkostninger for alle bedriftsstørrelser - National valg af BAT teknologier (ikke bedrift)

Skadesomkostninger (sundhedsomkostninger) Kr. pr kg NH3 Belgien 220 650 Holland 165-475 Tyskland 134-380 England 130-370 Danmark 60 170 Spanien 30 100 NEC 2020 analyse (Ilasa)

Ecosystem area with nitrogen deposition exceeding critical loads Minimum possible (MMR) Year 2000

Naturarealer med N-deposition over det kritiske niveau (% af areal) 2000 2020 Minimum Tyskland 98 94 69 Belgien 95 88 63 Holland 94 87 76 Frankrig 98 87 50 Danmark 97 80 72 Spanien 88 72 48 England 28 17 11 EU 27 71 59 37 NEC 2020 analyse (Ilasa)

Fremtidig NH3 emission I EU - frem mod 2020 (EU 27) (index 100 = 1990) 100 90 80 70 60 50 40 30 France Germany Denmark Belgium Netherlands 20 10 0 1990 2000 2005 2010 2020 2030 Costeff Min PS: NEC beregningen ligger 6 kt under total NH3 i DK

Konklusion Danmark har reduceret ammoniakemissionen med ca. 40% de sidste 25 år ligesom lande som Holland og Belgien Mange af de billige løsninger er brugt, men DK har en hurtig og effektiv implementering af ny teknologi (fx forsuring) (men stadig tung administrativ procedure) De opstillede krav i forhold til bedste teknologi har givet og vil give en effekt De krav der stilles i luftdirektivet kan nås selv med stigning i husdyrproduktionen, men kræver fortsat implementering af ny teknologi Det koster yderligere 20-100 mio. kr. årligt at nå 2020 målene alt efter udvikling i produktionen

Konklusion Der er behov for reel vurdering af de omkostninger og de beregninger som IIASA laver for Kommissionen i forhold til Danmark (NH3 og Metan) Skadesomkostningerne i Danmark er stadig lidt større end omkostninger ved at implementere nye tiltag (cost<benefit) (50 kr./kg NH3 < 60 170 kr./kg NH3). De danske NEC krav frem mod 2020 synes lidt hårde set i forhold til de krav der stilles til andre lande (specielt Tyskland) når det vurderes på skadesomkostninger og naturpåvirkning. De skal så hente mere frem mod 2030.

Se mere på www.ifro.ku.dk Hansen, J.; Mikkelsen, M.H.; Albrektsen, R.; Dubgaard, A. og Jacobsen, B.H. (2014). Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark i 2020 og 2030. IFRO rapport nr. 230. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. 52 p. Juni 2014. (publiceres snart.) Jacobsen, B.H. (2012). Reducing ammonia emission in Europe cost, regulation and targets with focus on Denmark. Journal of Agricultural Science and Technology A. Volume 2, Number 3. ISSN: 2161-6256). Jacobsen B. H. (2012) Reducing ammonia emission using the BATNEEC concept in Denmark. Journal of Food Economics. Vol. 9. (3) pp. 166-176.