Køn Kvinde 62% 57 Mand 38% 35 Alder 18-29 år 27% 25 30-39 år 19% 18 40-49 år 28% 26 50-59 år 13% 12 60 og derover 13% 12 Nuværende behandlingssted Distriktspsykiatri (DPC) 34% 32 Akut teamet 2% 2 Opsøgende team (OP) 8% 7 Ambulatorium (F4) 30% 28 Dagafsnit F3A 4% 4 Alment sengeafsnit F3B 2% 2 Alment sengeafsnit F3C 3% 3 Intensivt sengeafsnit F2V 4% 4 Intensivt sengeafsnit F2Ø 6% 6 Intensivt sengeafsnit F2W 3% 3 Gerontopsykiatrisk afsnit F01 2% 2 Din diagnose (spørg kontaktperson hvis ikke du ved det)
Organiske psykiske lidelser (F00-09) 2% 2 Psykisk lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer (F10-19) 1% 1 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffekti... 30% 28 Affektive sindslidelser (F30-39) 39% 36 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer (F40-49) 5% 5 Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer (F50-59) 1% 1 Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd (F60-69) 4% 4 Mental retardering [åndssvaghed](f70-79) 0% 0 Psykiske udviklingsforstyrrelser (F80-89) 1% 1 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens (F90-98) 1% 1 Psykiske lidelser eller forstyrrelser, ikke på anden måde specificeret (F99) 14% 13 Hvor længe siden er det, du første gang oplevede symptomer på din psykiske sygdom? Under 1 år 9% 8 1-5 år 25% 23 6-10 år 16% 15 11-15 år 13% 12 16-20 år 13% 12 21 år eller mere 23% 21 Hvor længe siden er det, du første gang havde kontakt med det psykiatriske behandlingssystem?
under 1 år 10% 9 1-5 år 40% 37 6-10 år 10% 9 11-15 år 13% 12 16-20 år 9% 8 21 år eller mere 18% 17 ( er her en samlet betegnel... 70 21 3 5 ( er her en samlet betegnel... 50 33 10 4 3 ( er her en samlet betegnel... 50 36 8 5 ( er her en samlet betegnel... 60 28 3 8 ( er her en samlet betegnel... 36 38 8 4 14 ( er her en samlet betegnel... 24 39 14 4 18 ( er her en samlet betegnel... 57 35 5 3 ( er her en samlet betegnel... 53 26 8 5 8 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke Har du uddybende bemærkninger til relationen/kontakten og mødet med? - (Du kan skrive tekst her) Meget nærværende, kompetent og observerende kontakt Gerne lidt mere daglige samtaler med kontaktpersoner. Mindst en ugentlig lægesamtale Da jeg kan være meget svær at gennemskue, har det været at meget stor vigtighed, at der har være tid til forholdsvis hyppig og tæt kontakt, hvor der har været afsat god tid til samtalerne i de indledende faser og plads til i perioder at have tid til uddybende samtaler. Selvom jeg har stor fortrolighed med mine, er jeg en person, der har brug for 10-15. indledningsvis i en samtale til "optøningstid", før jeg kommer helt ind på, hvordan jeg egentlig har det. Selvom det er ærgerligt at skifte så mange gange, har de været gode til at overdrage mig og få startet en ny god relation til mig. Nej Har rigtig gode samtaler med
Vi har det godt. De er dygtige Nej jeg var meget dårlig i starten da jeg blev indlagt. der blev passet godt på mig De tvangsmedicinerer mig uden der var grund til det. Jeg fik først en egentlig psykose efter jeg var blevet tvangs-"behandlet" i to år. Det fungerer godt Savner noget mere opsøgende arbejde fra behandlernes side. Synes man er overladt meget til sig selv hvis ikke man selv henvender sig Har ikke besvaret de sidste tre spm. på papiret. Fuld tillid, aldrig rask. De er imødekommende Har fungeret fortrinligt! Havde et dårligt forhold til psykologen De er rigtig søde og gode til at lytte, føler dog at de er trætte af mig. Mange kommentarer omkring fastsættelsen af diagnosen, som pt mener er mere depresiv, borderlineagtig/mtj. Har højt sandsynlig ikke brug for nogen behandling i fremtiden. idet jeg her på F2W har opnået så mange indsigter om mig selv og mine relationer et helt liv igennem. Tilfreds med behandlingen på psyk. afd., behandlerne og maden Vil gerne gå tur med recovery mentor og mig. Kan godt lide konjitiv terapi/håb og erfaringssnak m. recovery mentor. Jeg er glad for fleksibiliteten i forhold til at kunne skifte kontaktperson undervejs i forløbet, så man kan få en man taler bedre med. Har gennem de sidste år lidt ad bylder/fister i røven. (undskyld udtrykket.) Har oplevelser af gentagne gange " Læger der ikke lytter eller forstår mig." De er dygtige i deres måde at handle situationer. Min tillid til behandlerne er MEGET blandet. Der er nogen jeg har meget stor tillid til og andre jeg har meget lille tillid til. Er lige i opstartfasen af forløb Kontakten er god, omend besværet i forhold til ikke at synes at pase ind i diagnostiseringskategorien Kan mærke at de har fået mig til at forstå min sygdom og at jeg selv kan komme videre Tro og håb for fremtiden, og muligheden for at komme sig - Har dine en betydning i forhold til din mulighed f... 51 36 7 5 Tro og håb for fremtiden, og muligheden for at komme sig - Tænker du, at din psykiske lidelse er en livslang sygdom? 27 37 12 14 10 Tro og håb for fremtiden, og muligheden for at komme sig - Tror du, at du en dag kan leve et tilfredsstillende... 34 38 15 2 11 Tro og håb for fremtiden, og muligheden for at komme sig - Tror du, at du kan komme dig over din psykiske sygdom? 26 34 25 8 8 Tro og håb for fremtiden, og muligheden for at komme sig - Har du forhåbninger om positive forandringer i dit fremtidi... 40 41 8 4 7 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke Har du bemærkninger til afsnittet om "Tro og håb for fremtiden, og muligheden for at komme sig"? - (Du kan skrive tekst her) Jeg tror, at hvis jeg bruger de redskaber jeg har fået, kan leve med og dæmpe mine symptomer. Håber at jeg fremover bliver i stand til at tackle mit liv anderledes Hvad er bedst for mig ved udskrivelse, Forslag, Muligheder, Støtte (akutteam), Andet - Fremtiden?
En del af min optimisme er forsvundet over årene ved at erfare realtiteten om, hvor sensitiv jeg er for at trigge sygdomsudbrud. Jeg havde større tro på at kunne komme mig end jeg har i dag, hvor jeg har sat min ambition ned og "bare" vil være tilfreds med lavere målsætninger for mit liv, hvilket vil sige sygdommen er styrende for min livskvalitet og omdrejningspunkt for mine livsmål, hvorved sygdommen komme mere i fokus end tiltænkt. Med udgangspunkt i sygdommen, hvordan kan jeg så være tilfreds med min tilværelse. At jeg har haft brug for behandlingssystemet og stadig i meget høj grad har for brug for det og absolut hellere vil være der end hos privatpraktiserende bekræfter, at jeg ikke tror på de store revolutionerende forandringer i at sygdommen styrer mit liv fremfor mig selv. Jeg har mindre tiltro til at komme mig men som mål bare skal finde et tilfredsstillende niveau for livskvalitet. Nej Jeg har viljen til at jeg vil blive helt rask Personalet skal støtte op om at jeg kan komme mig over min sygdom jeg vil gerne være rask Mine række psykiske problemer har faktisk ikke rigtig noget med psykose at gøre, men derimod meget høj neuroticisme, som er dybt forgrenet i min personlighed og som er upåvirkelig af behandling. Jeg kommer mig og får et godt liv Bemærkning til næste felt: jeg har endnu ikke fået lavet en behandlingsplan. Kronisk Jeg har gentagne depressioner og er derfor i tvivl om jeg kan få et symptomfrit liv. Tænker positivt, sollys Regner med at blive helt raskmeldt Ønsker børn, men er bange for at det ikke kan lade sig gøre Jeg har lært meget på F2W om kropssprog og har nok tidligere være noget ubetænksom og ikke været i stand til at opfange de kropsmæssige signaler fra andre. Ved jeg får styr på samtlige de laster jeg har haft (grundet stor ensomhed) vil jeg nu kunne leve et sundt og fornuftigt liv som både jeg selv og min familie vil kunne acceptere. Jeg er komet ud af en slags selvhad, der medførte alkohol og cigaretmisbrug, hvilket vil resultere i at jeg sparer meget økonomisk. Der er håb, håber hver eneste dag. At opleve en medarbejde som har samme diagnose komme tilbage på arbejsmarked, giver mig håb også og kunne vende tilbage på arbejdsmarked. jeg vil gerne kunne varier dagen mere, det kan være iniverende den måde det kører. Jeg skal lære og takle min bipolar uden sprut og hash. NEJ Det er et svært spørgsmål at svare på her i starten af behandlingsforløbet. Man har altid et valg. Med det rette valg og stædighed/ukuelighed kan man komme langt At jeg får et godt liv og at jeg kan glæde mig igen
Behandlingsplan og medicin - Kender du din behandlingsplan? 35 36 13 13 3 Behandlingsplan og medicin - Er du enig i indholdet af din behandlingsplan? 33 34 3 4 26 Behandlingsplan og medicin - Samarbejder dine med dig omkring din behandlingsplan? 46 33 4 4 13 Behandlingsplan og medicin - Har du håb om, at din behandling hjælper dig til at komme dig helt eller delvist efter d... 42 40 7 5 5 Behandlingsplan og medicin - Tror du, at din behandling hjælper dig til at komme... 27 47 11 8 8 Behandlingsplan og medicin - Kan medicinen hjælpe dig til, at du kan komme dig helt eller delvist over d... 20 40 9 17 14 Behandlingsplan og medicin - Tror du, at du kan komme dig helt eller delvist over din psykisk sygdom og stadig have beh... 18 29 11 20 22 Behandlingsplan og medicin - Lytter dine til dine erfaringer, når der skal ændres i din medicin? 42 23 4 8 23 Behandlingsplan og medicin - Har du indflydelse på, hvilken medicin du får under din behandling? 34 26 8 13 20 Behandlingsplan og medicin - Har du indflydelse på, hvor meget medicin du får din behandling? 30 26 9 13 22 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke Hverdagen - Tror du, at du kan komme til at leve et godt liv engang? 39 40 10 2 9 Hverdagen - Har du brug for, at der under din indlæggelse eller ambulante behandling bliver talt om dine mulighed... Hverdagen - Bliver der under din indlæggelse eller ambulante behandling talt med dig om muligheder som... 28 27 18 17 9 21 29 12 33 5 91 Hverdagen - Har du derhjemme nogle aktiviteter, som du finder meningsfulde? 43 35 16 2 3 Hverdagen - Er det at have sin egen bolig vigtig for dig, for at du kan komme dig over din psykiske sygdom? 73 17 4 4 Hverdagen - Lever du et godt liv, som du kunne ønske dig? 16 33 30 12 9 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke
Hvad mener du er vigtigt for at du kan komme dig helt eller delvist over din psykiske sygdom? - (skriv evt. tekst) Kurser 15% 14 Uddannelse 14% 13 Arbejde 35% 32 Andet 58% 53 Hvad mener du er vigtigt for at du kan komme dig helt eller delvist over din psykiske sygdom? - (skriv evt. tekst) - Kurser Jeg har prøvet mange forskellige, bl.a. kognitive, men endnu ikke fundet de vise sten, men tror stadig på,at psykoedukation IMR Dygtiggøre sig, bruge de små grå og være sammen med andre Uddannelse og arbejde Uddannelse og arbejde uddannelse, struktur og motion arbejde, motion, sang og musik 2 2 - (skriv evt. tekst) - Uddannelse Edb Uddannelse, kan være på mange forskellige niveauer. Måske hvis der kunne udbydes nogen kortvarige, måske Og arbejde kurser og arbejde målrettet psykisk sårbare 3 2 - (skriv evt. tekst) - Arbejde Diverse Arbejde er stadig for mig en meget stor identitetsskaber, så arbejde er en af mine kriterier for inkludering i Hki Fast arbejde og styr på økonomien. Struktur og ro i hverdagen stabilitet/identitetsskift 1 der må findes nogen eller over tid kan "opfindes" nogen Hvad mener du er vigtigt for at du kan komme dig helt eller delvist over din psykiske sygdom? bare et par dage á la AMU kurser, kunne det give skridt for skridt udvikling Hvad mener du er vigtigt for at du kan komme dig helt eller delvist over din psykiske sygdom? samfundet og derfor vigtigt også at føle der dels er plads til mig dels behov for mig revalidering fokus på tilbagevenden til arbejdsmarked 1, penge
Hvad mener du er vigtigt for at du kan komme dig helt eller delvist over din psykiske sygdom? - (skriv evt. tekst) - Andet samvær, sport, kirke, familie og venner At jeg får indsigt i hvad der giver mig livskvalitet og kan opnå og blive ærligt tilfreds med udfra mine livsvilkår. ved ikke Førtidspension Netværk bedre helbred penge Ro Aktiviteter andre aktiviteter, gå på stormly som er et værested for pensionister, hvor jeg kan lave keramik. paraplyen samvær med andre i hverdagen alle ovenstående tid og behandling relationer Universitetudd., medicinsk beh. Kognitiv terapi Ved ikke få redskaber til at styre mine angstanfald (dødsangst) Har mange muligheder - skal bruges! Jeg tror at det er vigtigt at man som mennekse bliver mødt med åbenhed omkring sin pågældende sygdom Få styrket mit selvværd og netværk et godt forhold til min familie. Faktisk er de ike klar over jeg mener det samme som de om mit liv de sidste 15 Hobby Familie at få efterløn male kunst Træning Bedre sundhed, mere kærlighed konkrete tiltag og redskaber behandling Den terapeutiske opbakning, der reelt er behov for incl. opfølgende og vedligeholdende hjælp i det omfang der fysisk aktivitet flexjob 4 At jeg selv accepterer mit livsvilkår i balance mellem at stræbe efter mere og stadig realisme. AT jeg betragtes som menneske og ikke sygdom hverken af mig selv eller samfund hvor jeg kan snakke med mennesker og drikke kakao år. er behov for. En arbejdsmæssig ramme jeg kan indfri etv. et flaxjob. Tid og eksponering terapi Samtaler med psykolog, psykiater, jobcenter, medicin aner det ikke 3, bolig
Pårørende, netværk mm. - Har du oplevet det som en god hjælp at tale med andre, der også... 49 34 8 4 5 Pårørende, netværk mm. - Har du familie, gode venner eller bekendte, du kan tale med om, hvordan du har det? 38 37 18 5 Pårørende, netværk mm. - Er dine venner, bekendte og familie vigtige for dig i din dagligdag? 68 25 4 2 Pårørende, netværk mm. - Er dine venner og familie vigtige for dig under din indlægge... 49 28 15 3 4 Pårørende, netværk mm. - Er der et godt samarbejde mellem dig, dine pårørende og dine? 20 32 18 16 14 Pårørende, netværk mm. - Er det vigtigt med et godt samarbejde mellem dig, dine pårørende og dine? 39 24 18 8 11 Pårørende, netværk mm. - Ved dine pårørende, hvad du fejler? 55 28 10 3 3 Pårørende, netværk mm. - Ved dine pårørende, hvordan de kan hjælpe dig, hvis du får det dårligt/dårligere? 18 37 21 13 11 Pårørende, netværk mm. - Er familie, venner og bekendte vigtige for at kunne komme sig helt el... 60 26 5 4 4 Ja, i høj grad ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke Har du andre bemærkninger til punktet: "Pårørende, netværk m.m."? - (Er det fx i orden, at personalet taler med pårørende om generelle emner, selv om du ikke ønsker dem inddraget?) Mine pårørende har for lang tid opgivet at føle, de kan gøre noget for mig og undrer sig over, hvorfor Nej nej nej Nej, det skal være aftalt med mig. eller Ja, hvis jeg har aftalt det med jer. JA behandlerne ikke kan gøre noget, når nu jeg er så samarbejdsvillig. I starten var de meget interesseret i at være inddraget men deres start oplevelser af kontakt med r og pårørende undervisning oplevedes ikke personlig rettet mod mig. Jeg tror det er af allerstørste absolutte vigtighed at denne personlige føling er til stede fra starten. Mine pårørende og venner er ikke indblandet i min behandling, hvilket er helt iorden. Det er vigtigt, hvis ens pårørende får undervisning om ens sygdom. Tavshedspligt er vigtigt, meget vigtigt. TAL med dem. 2 børn, 44 år, 40 år Ja det er i orden og det er vigtigt at de pårørende ved, hvordan de skal forholde sig. Brainstorm/tankemylder. Skriv det ned, så du ser dine problemer på papir Familien har været altafgørende Min kæreste er en del berøringsangst overfor psykiatrien Samfund
NEJ!! Med deres faglighed mener de at kunne hjælpe mig videre ja der er i orden Jeg vil være fri Min familie har ikke tid til og blive indraget, men de er der i perferien. syntes ikke jeg er du's med personalet. ja Bo må vide alt og han må gerne deltage i møder. JA Det er ikke noget problem om de indrages. JA Ja Familien betyder meget for mig, har ingen venner eller kæreste. Jeg ønsker ikke kontakt mellem behandler og pårørende Inet er helligt i forhodl til, at jeg kan fungere tilfredsstillende Jeg mener det er vigtigt at mine nærmeste/pårørende kan have kontakt til personalet og at personalet har brugbar information både igennem mig, men også fra pårørende/min familie. Jeg synes selv det er svært at vurdere hvor meget jeg vil/kan inddrage de pårørende, så for det meste vil jeg helst bare holde det for mig selv, selv om det måske ike altid er så hensigtsmæssigt. Jeg inddrager selv mine pårørende i det omfang det har betydning for min sygdom ja tag endelig kontakt til pårørende Hvis jeg bliver spurgt på forhånd er det ok. Jeg ville ønske højere grad af pårørendeinvolvering Det gør de allerede Dine personlige erfaringer - Er du god til at hjælpe dig selv, når du kan mærke, at du får det dårligt/dårligere? 18 45 23 7 8 Dine personlige erfaringer - Har du særlige oplevelser i dit liv, der har gjort, at du har fået det mærkbart bedre? 21 33 26 10 11 Dine personlige erfaringer - Synes du selv, du ved, hvad du har brug for under din behandling? 18 52 18 5 5 Dine personlige erfaringer - Respekterer dine din egen mening om, hvad du har brug f... 42 36 7 2 13 Dine personlige erfaringer - Oplever du at få det, du har brug for, under din behandling? 34 46 10 2 9 Dine personlige erfaringer - Bliver du mødt som et selvstændigt menneske, som har en personlig vid... 55 29 7 3 5 Dine personlige erfaringer - Har du gode erfaringer med, hvad du skal gøre, hvis du kan mærke, at du begynder at få d... 25 46 23 2 4 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke Har du fået hjælp til at besvare skemaet?
Ja 2% 2 Af ven/familie 0% 0 Af personale 14% 13 Nej 84% 76 Afsluttende bemærkninger - Når du er færdig, tryk på krydset nederst til højre i skemaet. Du kommer herefter til hjemesiden og skemaet er modtaget. Tak for hjælpen. Der mangler en psykolog tilknyttet det opsøgende team. Jeg er yderst tilfreds med behandlerne. De gør virkelig deres yderste for at hjælpe mig og give mig håb. Alligevel er der den ukendte faktor i min sygdom, der kan drille os alle, så selvom vi sammen kæmper, kan sygdommen stadig vinde til tider. Jeg er så taknemmelig at jeg kan få behandling til min psykiske sygdom, så en dag i fremtiden forhåbentlig kan jeg være rask igen. Og være glad. Nej Føler virkelig at jeg har fået den hjælp der skal til for at mit liv kan blive helt godt igen Kan godt lide at gå i torsdagsgruppe Jeg vilhelst svarer på papir ingen Jeg synes de psykiatriske afdelinger kun skal ansætte uddannet personale. Der skal være tilknyttet en stor have til afdelingerne. En rigtig have med træer, buske, blomster og fugleliv. Gymnastik hver dag, musikterapi, gartneri etc. Flere aktiviteter, mere samtale, at give håb, opbakning, at se individuelt med sin historie, og ikke blot en diagnose. Kun uddannet personale, lys, luft og grønt! Kun hjælp til diagnosen Vedr.behandlingsplan: Indflydelse på medicin, man lytter. Jeg har været indlagt på Riget, BBH og her på PCF og oplever PCF som det bedste sted i forhold til miljø, ressourcer og personalets uddannelse. Læge bestemmer min medicin,men jeg kan sige fra Medicinspm. ikke relevant. ingen medicin. Tryg :-) Klokken er nu 22:17 og jeg begyndte 19:05, med to korte pauser. personale har hjulpet og læse op, da spørgen kommer fra et andet land, kan tale dansk. Personal har læst skema op langsom et spørgesmål af gangen. Selv tak! Der er brhov for flere læger. % Behandlingsforløåbet har været en stor succes! Spørgeren har selv skrevet noter og sat krydser. Det kan være vanskeligt at finde individuelle løsninger, når man er i gruppebehandling. Grupper har dog andre fordele, bl.a. med erfaringsudveksling. Glad for, efter en lang tid, at have fundet F4. Bare alle var så heldige. Samlet status
Ny 0% 0 Distribueret 62% 153 Nogen svar 2% 4 Gennemført 36% 89 Frafaldet 0% 0