Nyhedsbrev, Baptistkirken Bornholm Juleaftensgudstjenesten aflyst 24. december 2010 Desværre er gudstjenesterne i Baptistkirken Bornholm kl. 16 og kl. 24 denne juleaftensdag 2010 aflyst pga. snestormen. I stedet kan man hjemme i stuerne selv holde en juleaftensgudstjeneste. Teksterne fra Bibelen, salmerne, bønner og prædikenen står herunder. Vi arbejder på også at få lagt prædikenen ind som en video senere på dagen. I ønskes en velsignet juleaften, på trods af omstændighederne. Må I være sammen med mennesker, I holder af og og måske også nogle, som I ikke kender, men som Gud har sendt forbi jeres dør i denne ekstraordinære vejrsituation. Glædelig Jul Lone Møller-Hansen Juleaftens-gudstjeneste - program Skriftlæsning I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Johannesevangeliet 1:1-14 Bøn Kære Almægtige Fader Tak for det største mysterium, som er sket. At du, Gud, har ladet dig føde som et lille menneskebarn. Ubegribeligt og ufatteligt er det, at du - den ubegrænsede Gud - bliver så lille. Og ubegribeligt for os, at dette sårbare og grædende spædbarn er min Herre og Gud. Men når du nu mener, at det er løsningen på alverdens gåder og problemer, så hjælp os til ikke at tvivle på det.
Må din kærlighed til os åbenbare sig i dette ufattelige. Og må vi blive i stand til at tage imod denne kærlighed, som vort livs største julegave. Fadervor Vor Fader Du som er i himlene Helliget blive dit navn Komme dit rige Ske din vilje som i himlen således også på jorden Giv os i dag vort daglige brød og forlad os vor skyld som også vi forlader vore skyldnere Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde, for dit er riget, magten og æren i evighed. Et barn er født i Betlehem Et barn er født i Betlehem, thi glæde sig Jerusalem! En fattig jomfru sad i løn og fødte Himlens kongesøn. Han lagdes i et krybberum, Guds engle sang med fryd derom: Og Østens vise ofred der guld, røgelse og myrra skær. Forvunden er nu al vor nød, os er i dag en frelser fød. Guds kære børn vi blev på ny, skal holde jul i Himmel-by. På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Guds engle der os lære brat at synge, som de sang i nat:
Da vorde engle vi som de, Guds milde ansigt skal vi se. Ham være pris til evig tid for frelser bold og broder blid! Latin 14. årh. Tysk 1545. Dansk 1544. 1569. N.F.S. Grundtvig 1820 og 1845. Juleevangeliet Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem:»frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.«de skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem. Lukasevangeliet 2:1-20 Prædiken v. Lone Møller-Hansen Forleden dag faldt jeg i sådan en af disse amerikanske julefilm. Det handlede om en kvinde, der gerne ville have en kæreste, og som var godt træt at sin familie. Hun elskede julen, men ikke den måde, hendes familie fejrede jul på. De kunne f.eks. finde på at spise lasagne juleaften, og se fodbold imens. Hun fik en glaskugle, hvor det sner, når man vender den på hovedet. Kender I sådan nogle? Inde i kuglen var en lille landsby omkring en dam, folk stod på skøjter. Det var den rene idyl. Hun kom ind i den glaskuglen og mødte en sød, sød mand, som hun gerne ville ha som kæreste. De fejrede jul hver aften med kalkun og god stemning. Der var masser af mad og ingen var sure, aldrig.
Tror I, at Gud ser på verden lige som sådan en glaskugle. Det ser meget hyggeligt ud her vil jeg gerne være med! Og at det var derfor, han valgte at blive menneske, at gå ind i den verden, han havde skabt. Nej vel. For hvis Gud havde os i en glaskugle, ville han straks gennemskue, at ikke alt er idyl. Han ville se alle vore skænderier, vores villen-have-vores-vilje-på-bekostning-afandre, vores ubetænksomhed ja endog ondskaben ville han få øje på. Det var ikke idyllen, Gud valgte, da han blev menneske. Kvinden fra filmen vendte tilbage til livet i kuglen gang på gang. Men pludselig blev det for meget for hende. Hun savnede sin sære familie og deres vaner. Hun ønskede ikke glansbilledet, men den virkelige verden. Sådan er det også med Jesus; Gud valgte realismen. Han kom til jorden på vore betingelser. De sociale skel erfarede han som spæd; hyrderne, den laveste socialklasse, var dem, hans mor fik det første barselsbesøg af. Hele livet igennem var han på den fattiges, den udstødtes, den sultnes, den fornedredes side. Han ændrede af en eller anden grund ikke vilkårene for at være menneske selvom han jo kunne det. Men han gik ind i menneskelivet og delte det med dem, der var hans samtidige. Og på samme måde går han ind i livet sammen med os. Deler det svære, kæmper kampene, ser fortrædeligheder og ønsker at vi sammen bekæmper det onde og det forkerte. Han kan godt finde på at skælde os ud, ikke at tage vores parti, når vi har uret at være utilfreds med os, at ønske os noget bedre, end det vi selv vælger. Og hvad er det så, vi gør med den Jesus, vi ikke lige synes om eller forstår? Se, da jeg gik ud for at finde en glaskugle med en idyllisk lille verden indeni, så fandt jeg en helt anden lille glaskugle. En julekrybbe med en glaskugle inden i. Vi har ikke bare sat en perfekt verden ind i en glaskugle med et snelandskab. Vi har også sat Jesus-barnet med Maria og Josef ind i en glaskugle. Så ved vi, hvor vi har ham. Den perfekte Jesus, som ikke får lov til at forstyrre vores ikke altid så perfekte - verden. Men hvis vi har lukket ham derind, eller ind i en anden slags glansbillede, kan han ikke få lov til at følges med os igennem livets kriser, vise os nye, ukendte sider at livet, kæmpe med os og nogle gange imod os, når vi vil det forkerte. Men så ved vi, hvor vi har ham, det lille Jesusbarn, som aldrig får lov til at blive voksen og provokerende. Søger du også det perfekte. Så tror jeg, du kommer til at søge længe, og måske vil du kede dig, når du finder det. Udfordringerne ligger nemlig i det virkelige liv, hvor vi får lov til at kæmpe. Men heldigvis ikke alene. Julen har bragt velsignet bud Julen har bragt velsignet bud, nu glædes gamle og unge. Hvad englene sang i verden ud, nu alle små børn skal sjunge. Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste; det barn, som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste. Glæden er jordens gæst i dag med Himmel-kongen, den lille. Du fattige spurv, flyv ned fra tag med duen til julegilde! Dans, lille barn, på moders skød! En dejlig dag er oprunden: I dag blev vor kære frelser fød og Paradis-vejen funden. Frelseren selv var barn som vi, i dag han lå i sin vugge. Den have, Guds engle flyve i, vil Jesus for os oplukke. Himmerigs konge blandt os bor, han juleglæden os bringer; han favner hver barnesjæl på jord og lover os englevinger. B.S. Ingemann 1839. Den økumeniske velsignelse Måtte du aldrig opleve en dag, hvor du siger: Der er ingen, som bærer mig. Måtte du aldrig opleve en dag, hvor du siger: Der er ingen, som værner om mig. Måtte du aldrig opleve en dag, hvor du siger: Der er ingen, som holder af mig. Guds fred, som overgår alt, hvad du kan forestille dig, skal bevare dit hjerte og dine tanker i Kristus Jesus, Gud velsigne dig, - og vær du selv en velsignelse. Fred og alt godt. Dejlig er jorden Dejlig er jorden, prægtig er Guds himmel, skøn er sjælenes pilgrimsgang! Gennem de favre riger på jorden går vi til Paradis med sang. Tider skal komme,
tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang; aldrig forstummer tonen fra Himlen i sjælens glade pilgrimssang. Englene sang den først for markens hyrder; skønt fra sjæl til sjæl det lød: Fred over jorden! Menneske, fryd dig, os er en evig frelser fød! Ingemann