Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Relaterede dokumenter
KVALITETSSTANDARDER Halsnæs Kommune - Social Service og Familier, Voksen- og Handicapområdet

Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde. April Natur og Udvikling

Introduktion til kvalitetsstandarder

Kvalitetsstandard 85

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Serviceloven 85

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde.

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107

Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 19. december Serviceloven 12, 82a, 82b og 85. Lovgrundlag Servicelovens 12:

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Velkommen. Myndighedsafdelingen

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

gladsaxe.dk Handicappolitik

Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

Handicappolitik

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats

Kvalitetsstandarder Botilbud Hjørring Kommune

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Principper for indsatsen

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens

Kropsbårne hjælpemidler

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

Anretning af mad. Efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Kropsbårne hjælpemidler

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud

Indkøb. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Vejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84

Støtte til borgere med funktionsnedsættelse og hjemmeboende børn efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107

Kvalitetsstandard For social behandling af alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud

Socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85

Tilberedning og anretning af mad

Indledning. FN s definition på et handicap

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Gladsaxe kommune økonomistyringspraksis. VIVE Gå hjem møde Økonomistyring på det specialiserede voksenområde 19. juni 2019

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Projektbeskrivelse light

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Merudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Forslag. Handicappolitik

Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem

Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Plan for det psykosociale område

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

KVALITETSSTANDARDER Voksen og Handicap

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for afklaringssamtaler, gruppebaserede og individuelle tidsbegrænsede råd- og vejledningsforløb samt mestringsvejledning

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Kvalitetsstandard for særlige klubtilbud (til borgere over 18 år) efter Lov om Social Service 36

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

107 - midlertidige botilbud

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Forslag. Handicappolitik

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

Socialpædagogisk støtte

Udkast Kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

VUM og rehabilitering

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Aktiv hele Livet. Indledning. Beskrivelse af indhold. Holbæk i Fællesskab, Budgetcamp - Budget Omstillingsgruppens principper og anbefalinger

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Transkript:

Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune Dette dokument opridser en række grundlæggende og overordnede principper for indsatsen indenfor voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune. Det betyder, at både myndigheden, som visiterer til indsatser, og udførervirksomheder i Halsnæs Kommune arbejder efter disse principper. Der kan dog være forskelle i, hvor fremtrædende de enkelte principper vil være afhængigt af borgerens behov og indsatsens karakter. De overordnede principper er styrende for indsatser på voksen-handicapområdet. De er således med til at definere et overordnet serviceniveau på voksen-handicapområdet, som konkretiseres og operationaliseres i kvalitetsstandarder for de enkelte ydelser. Kvalitetsstandarderne revideres i 2012 med udgangspunkt i principperne. Principperne er på denne måde et bindeled mellem på den ene side Handicap- og Psykiatripolitikken, der udstikker de helt overordnede målsætninger i Halsnæs Kommune, og på den anden side kvalitetsstandarderne, som mere specifikt udstikker rammerne for formål, målgruppe, indhold mv. for de enkelte paragraffer for voksenområdet i Lov om Social Service. Formålet med de overordnede principper og kvalitetsstandarder er at sikre ensartethed i visitation til de enkelte ydelser, og at der er overensstemmelse mellem borgerens behov for støtte, den visiterede indsats og det, der konkret ydes støtte til. Hermed sikres også, at borgerne i videst muligt omfang bliver behandlet ensartet. Principperne og kvalitetsstandarder er samtidig et arbejdsredskab for ledere og medarbejdere, der træffer afgørelser om tildeling af ydelser på området og i kommunens tilbud. Halsnæs Kommunes indsatser for handicappede og udsatte voksne baseres altid på en helhedsvurdering af borgerens situation. Den konkrete vurdering af den enkelte borgeres behov tager udgangspunkt i servicelovens bestemmelser, og de prioriteringer Byrådet har fastlagt indenfor lovens rammer. Disse kan dog aldrig erstatte den konkrete, individuelle vurdering. Borgere Målgruppen for en særlig indsats på voksen-handicapområdet er voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. [Her indsættes eksempler på typiske borger-grupper]

Rehabilitering som udgangspunkt Som grundlæggende tankesæt arbejder vi i Halsnæs Kommune ud fra et rehabiliterende perspektiv. Det rehabiliterende perspektiv er under etablering og er på nuværende tidspunkt udviklet i forskellig grad i kommunens indsatser. I de kommende år vil der være fokus på yderligere udvikling, således at det bliver det bærende perspektiv i alle faser af vores kontakt med borgere og i alle de indsatser, hvor det er muligt. Definition af rehabilitering Formålet med rehabilitering er for den enkelte borger at kunne fungere som individ og som samfundsborger at fremme sundhed og forebygge sygdom og senfølger og at få personlig kontrol over sit hverdagsliv. Med andre ordhandler det om at opnå maksimal livskvalitet (selvtillid, selvbestemmelse, deltagelse i samfundslivet) ud fra egne prioriteringer og beslutninger. Rehabilitering defineres som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Rehabilitering i Danmark hvidbog om rehabiliteringsbegrebet MarselisborgCentret 2004. Rehabilitering som grundlæggende tankesæt medfører et skifte fra et kompenserende og plejende perspektiv på borgeren hen imod et aktiverende, involverende, ansvarsgivende og kompetenceskabende perspektiv. Målet er, at borgeren i videst muligt omfang skal kunne klare sig selv. Der vil naturligvis være nogle borgere som vil have et livslangt støttebehov, men fokus vil i videst muligt omfang være på borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder. Et case-eksempel på skift i fokus til det rehabiliterende perspektiv I nogle tilfælde, hvor det ikke vurderes muligt at støtte borgeren i at skabe udviklingsmuligheder for sig selv, kan der anlægge et stabiliserende perspektiv på indsatsen. Det vil sige, at Halsnæs Kommune støtter borgeren i at fastholde opnåede kompetencer. Med det rehabiliterende perspektiv som grundlæggende princip arbejder Halsnæs Kommune ud fra følgende principper: Borgeren tager i videst muligt omfang ansvar for sit eget liv. Vi arbejder med hjælp til selvhjælp med henblik på, at alle voksne så vidt muligt skal kunne klare sig selv, og vi møder borgerne med en positiv forventning om, at de er eller bliver i stand til at tage (helt eller delvist) ansvar for deres eget liv, og udnytter deres individuelle udviklingsmuligheder.

Vi sætter fokus på forebyggelse, som skal medvirke til, at muligheder kan udvikles og problemer løses med mindst mulig indgriben fra Halsnæs Kommune. Det betyder, at den indsats Halsnæs Kommune tilbyder i videst muligt omfang skal medvirke til at udvikle og/eller vedligeholde borgerens færdigheder. Eksempelvis støtter vi borgerne i at kunne yde omsorg for sig selv fremfor at give direkte omsorgstilbud. Ved bevilling af en indsats skal det fra starten af tænkes ind, hvordan støtten kan nedtrappes og fases ud, således at borgeren ikke fratages evnen til at mestre sit eget liv gennem et langt støtteforløb. I de tilfælde hvor der er behov for en langvarig eller omfattende indsats, er vi opmærksomme på at skabe muligheder for at mestre egne livsvilkår. Det betyder også, at vi er opmærksomme på, at den mest omfattende hjælp ikke nødvendigvis er den bedste hjælp til borgeren set i et længere perspektiv. Udgangspunktet er borgerens ressourcer, ønsker og mål. Borgeren og Halsnæs Kommunes medarbejdere tager sammen udgangspunkt i de ønsker og mål, som motiverer borgeren til en positiv udvikling mod at opnå et så selvstændigt liv som muligt. Case-eksempel indsættes Mindst indgribende indsats. Halsnæs Kommune arbejder ud fra et princip om, at der skal tilbydes mindst indgribende indsats, der løser borgerens behov. Dette betyder, at kommunen som udgangspunkt støtter borgerne i deres eget miljø med inddragelse af de ressourcer, der er i borgerens familie og øvrige netværk. Familie og netværket er betydningsfulde. Halsnæs Kommune lægger vægt på værdien af familie og netværk i tilrettelæggelsen af indsatser Det betyder, at vi forventer, at borgerens familie og venner vil medvirke positivt til at støtte borgeren i at kunne mestre sit eget liv og deltage aktivt i samfundslivet. Familie og netværkets ressourcer inddrages i tilrettelæggelsen af en indsats for borgeren, i det omfang det kan lade sig gøre og borgeren ønsker det. I forlængelse heraf vil Halsnæs Kommunes indsatser i videst muligt omfang være med til at fastholde og styrke borgerens netværk, hvor der er behov for dette. Det kan f.eks. betyde, at der prioriteres gruppetilbud fremfor individuelle tilbud, hvor det er muligt og relevant. Halsnæs indtænker tilbud fra frivillige i forhold til borgerens behov, eksempelvis gennem frivillige sociale foreninger. Hvis der findes frivillige tilbud, der kan dække borgerens behov herunder behovet for at etablere netværk - prioriteres det forud for en kommunal indsats. Halsnæs Kommune vil i det kommende år udbygge sit samarbejde med frivillige foreninger og enkeltpersoner blandt andet indenfor rammerne samarbejdet med af Frivilligcenter Halsnæs. Case-eksempel på familiens/netværkets betydning

En tidsafgrænsede indsats med fokus på effekter. Det rehabiliterende perspektiv betyder at der vil være fokus på, om en indsats har den forventede effekt. Indsatsen revurderes løbende i forhold til de mål, der er opstillet og i forhold til borgerens behov. En indsats ændres, når formålet er opfyldt, eller hvis det viser sig at indsatsen ikke fører til den ønskede udvikling/vedligeholdelse af borgerens færdigheder. I 2012 begynder Halsnæs Kommune at arbejde med Voksenudredningsmetoden, som vil danne rammen for den fremtidige formulering af og opfølgning på indsatsformål og indsatsmål. En sammenhængende indsats. Det er vigtigt, at en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i borgerens ressourcer sker i et tæt samarbejde mellem de forskellige områder i Halsnæs Kommune. Det er en forudsætning, at mulighederne for at afhjælpe behovet med generelle og forebyggende indsatser er afprøvet, og at mulighederne for at iværksætte indsatser på beskæftigelsesog uddannelsesområdet indgår i vurderingen af, hvilke indsatser der eventuelt skal igangsættes på voksen-handicapområdet. Halsnæs Kommune arbejder kontinuerligt på at udvikle koordineringen mellem områderne. I det tilfælde, der er behov for en indsats fra flere forskellige områder fungerer voksen-voksenhandicaprådgiveren som koordinerende rådgiver. Faglig og økonomisk ansvarlighed Det er en overordnet målsætning at finde de løsninger, der afbalancerer økonomiske og faglige hensyn. Det betyder, at det skal vurderes om indsatsen har den ønskede effekt og om det sker en fornuftig ressourceanvendelse. Det helt centrale bliver derfor systematisk vurdering af indsatsen og ressourceanvendelsen i forhold til de ønskede effekter. Det videre arbejde Fra midt-2012 foregår en systematisk udredning indenfor rammerne af voksenudredningsmetoden og DHUV (digitalisering af handicappede og udsatte voksne). Voksenudredningsmetoden vil bevirke, at der bliver et systematisk fokus på borgerens ressourcer og behov i udredningen samt et øget fokus på at få sat nogle konkrete mål for indsatsen, der kan følges op på. Fra 2013 vil en IT-baseret version af DHUV medvirke til yderligere at systematisere sagsbehandlingen. Halsnæs Kommune arbejder kontinuerligt på at udvikle samarbejdet mellem områder. I 2011 er der udarbejdet en arbejdsgang for overgangen fra barn til voksen for borgere med særlige behov. Den rehabiliterende tankegang skal udvikles yderligere i de kommende år gennem blandt andet indhentning af erfaringer og inspiration indenfor Halsnæs Kommune og fra andre kommuner. Begreber (definitioner fra www.socialebegreber.dk) Indsats En eller flere ydelser, som leveres til en eller flere borgere af et eller flere tilbud. Der er tale om en indsats, når 'nogen' leverer 'noget' til en modtager. En indsats vil typisk bestå af en eller flere ydelser, som leveres til én borger af ét

tilbud, fx når et ambulant behandlingstilbud til voksne leverer misbrugsbehandling til en stofmisbruger eller når et socialpædagogiske opholdssted leverer socialpædagogiske behandling til et barn. En indsats kan dog også leveres til flere borgere på en gang, fx gruppebehandling, ligesom flere tilbud kan indgå i indsatsen til én borger. Ydelser Tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages. En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som fx forældrepålæg. Tilbud Organisation, der leverer ydelser