VUM og rehabilitering
|
|
- Katrine Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VUM og rehabilitering Voksenudredningsmetoden i et rehabiliteringsperspektiv Voksenudredningsmetoden i et rehabiliteringsperspektiv 1
2 VUM og rehabilitering VOKSENUDREDNINGEN Voksenudredningsmetoden (VUM) er en metode til at understøtte udredning og sagsbehandling på området for voksne med sociale problemer og voksne med funktionsnedsættelse. På nuværende tidspunkt er metoden taget i brug i mange kommuner, og langt hovedparten af landets kommuner har planer om at tage den i anvendelse i sagsbehandlingen. Formålet med VUM er blandt andet at sikre en involverende og ressourcefokuseret sagsbehandling. Metoden understøtter hele sagsbehandlingen og sikrer en ensartet tilgang til udredning af behov og sagsbehandling på voksenområdet. VUM sætter borgeren, borgerens ressourcer samt koordination og udviklingsperspektiv i indsatsen i centrum. På den måde er VUM velegnet til at understøtte det stigende fokus på rehabilitering på voksenområdet, herunder den recoverytilgang, der anvendes bl.a. inden for psykiatriområdet. I stedet for at kompensere for funktionsnedsættelse, sygdom og begrænsninger hos den enkelte lægger vi vægt på ressourcer, muligheder og håb. Lissi Nielsen Psykiatri- og handicapchef i Rudersdal VUM er naturligvis ikke i sig selv en garanti for, at borgeren mødes med en rehabiliterende tilgang. Det forudsætter blandt andet, at der i anvendelsen af VUM bevidst sættes fokus på borgerens ressourcer, og at der opstilles mål i samarbejde med borgeren. Denne pjece henvender sig til sagsbehandlere og faglige ledere på handicapog udsatte voksne området, som allerede kender VUM metoden. Pjecen er et supplement til metodehåndbogen, der indeholder den fulde beskrivelse af VUMs elementer. Pjecen giver gode råd til, hvordan VUM kan anvendes med et rehabiliterende perspektiv, og giver eksempler på, hvor dette konkret kan udmøntes i udredningen, den faglige vurdering, handleplanerne, bestillingen og opfølgningen. 2 VUM og rehabilitering
3 Rehabilitering REHABILITERING PÅ VOKSENOMRÅDET En række kommuner har arbejdet med at styrke det rehabiliterende sigte i sagsbehandlingen på voksenområdet med anvendelse af VUM. Der er rigtig gode eksempler på, at der i konkrete projekter og teams er sat fokus på borgerinvolvering, ressourcer og rehabilitering. Rehabiliteringsbegrebet bruges i stigende grad om indsatsen på voksenområdet, men bruges meget forskelligt. Her er valgt følgende forståelse af begrebet: Definition af rehabilitering Formålet med rehabilitering er at borgere kan genvinde, udvikle eller vedligeholde deres funktionsevne i et omfang, der svarer til borgernes egne opfattelser af et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering omfatter både medfødte og erhvervede funktionsevnenedsættelser og handler altså om, at funktionsevnen udvikles, så den så vidt muligt svarer til den enkelte borgers aktuelle behov, muligheder og ønsker, og så borgeren opnår størst mulig grad af selvhjulpenhed. Et rehabiliteringsforløb er et helhedsorienteret, koordineret, målrettet og tidsbestemt samarbejde mellem en borger og fagfolk, netværk og civilsamfund om en proces, der har rehabilitering af borgeren som mål. Forløbet baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en sammenhængende og vidensbaseret indsats, der typisk involverer flere ydelser, fagpersoner og sektorer. >> Find mere viden om rehabilitering på socialstyrelsen.dk og socialebegreber.dk Rehabilitering 3
4 Principperne i VUM PRINCIPPERNE SÆTTER SCENEN VUM er udviklet på baggrund af seks principper for god sagsbehandling. Særligt principperne om borgerinddragelse og ressourcefokus i sagsbehandlingen er tæt knyttet til et rehabiliterende sigte. Disse foldes ud nedenfor. Borgerinddragelse: Borgerinddragelse er et bærende element i lovgivningen og god sagsbehandlingspraksis på socialområdet, og det er derfor også et gennemgående element i VUM. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at borgerens egne oplysninger og perspektiv er meget tydeligt og fremtrædende i udredningen, og at der i opbygningen af udredningen lægges vægt på borgerens ressourcer, udfordringer, ønsker og prioriteringer. Det er væsentligt at tilrettelægge sagsbehandlingen i tæt samarbejde med borgeren, så dennes motivation og ønsker kommer i fokus, og så borgeren kan tage ejerskab i forhold til indsatsen. Ressourcefokus: Det er også et centralt element i metoden, at udredningen har fokus på både ressourcer og udfordringer og dermed får afdækket, Økonomisk ansvarlighed Ressourcefokus i sagsbehandlingen Borgerinddragelse Principper for god sagsbehandling Hensigtsmæssig dokumentation Indhentning af relevant sagsoplysning Adskillelse af sagsoplysninger og vurdering 4 Principperne i VUM
5 hvad borgeren kan og er motiveret for at ændre og udvikle. På den måde kan der bygges på borgerens ressourcer og funktionsevne både i valget af indsats og i målfastsættelsen. Principperne om hensigtsmæssig dokumentation, indhentning af relevante sagsoplysninger og adskillelse af sagsoplysninger og vurdering bidrager alle til at sagsbehandlingen tager udgangspunkt i borgerens konkrete situation og ansøgning. Samtidig underbygger de tre principper et helhedsfokus, idet borgerens hele livssituation tages i betragtning og danner grundlag for et sammenhængende, koordineret og eventuelt tværfaglig indsatsforløb. Det handler blandt andet om, at både ressourcer og udfordringer skal belyses i udredningen, så sagsbehandleren undgår kun at have fokus på problemer. Der er også et princip om økonomisk ansvarlighed, hvilket blandt andet betyder, at der skal vælges den bedste indsats til prisen. Det er vigtigt at se på værdien af indsatsen og iværksætte rehabiliterende indsatser, der kan medvirke til at fastholde eller udvikle borgerens funktionsevne. Husk principperne de styrker nemlig rehabilitering Borgerinddragelse: Få borgerens eget perspektiv frem. Ressourcefokus: Sæt fokus på, hvad borgeren kan og er motiveret for at ændre og udvikle. Helhedsfokus: Sæt fokus på et tværfagligt, koordineret og sammenhængende indsatsforløb, hvor borgerens hele livssituation tages i betragtning. Økonomien kan også være et argument. Rehabilitering kan ofte betale sig, når indsatsen kan bruges til at fastholde og/ eller udvikle borgerens funktion og kompetencer. Principperne i VUM 5
6 Udredning SÆT FOKUS PÅ RESSOURCER OG HELHEDSPERSPEKTIV I UDREDNINGEN Udredningen er et omdrejningspunkt i sagsbehandlingen. Her afdækkes borgerens behov, og det er i høj grad her, grundlaget for en rehabiliterende indsats skal skabes. Hvis der fra starten sættes fokus på både ressourcer og udfordringer, bliver det lettere at finde de rigtige indsatser og opstille fremadrettede mål. Det handler også om at skalere udredningen, så det relevante indgår, uden at sagen bliver overoplyst. Her er det vigtigt at bruge systematikken i udredningen, der lægger vægt på først at belyse og inddrage borgerens ressourcer, udfordringer, ønsker og prioriteringer og dernæst inddrage informationer fra andre herunder pårørende. Uanset hvilken målgruppe borgeren tilhører, er det vigtigt at tage udgangspunkt i borgerens situation og sikre, at borgerens ressourcer, motivation og ønsker får en central plads i udredningen. Herudover betyder funktionsvurderingen i VUM hvor borgernes funktionsniveau indenfor ti temaer vurderes på en skala fra 0 til 4 at opmærksomheden skærpes, i forhold til hvad borgeren kan og ikke kan, men også i forhold til hvor der er potentiale for at udvikle og dermed også rehabilitering. Funktionsvurderingen kan altså bidrage til at understøtte et reha- Vi skal sammen med borgerne tale om deres ressourcer og finde ud af, hvordan vi kan bygge videre på de ting, der fungerer godt for dem. Kirsten Dennig, Myndighedschef i Gentofte Voksenudredningsmetoden lægger vægt på, at borgerens perspektiv tydeliggøres med fokus på både ressourcer, udfordringer og ønsker. Her er et uddrag af oplysninger fra borgeren fra en udredning vedrørende en kvinde med misbrug tema socialt problem: Lotte oplyser, at hun begyndte at ryge hash som 16-årig. Lotte har ved egen formåen i vinteren 2013 haft en stoffri periode i næsten en måned, hvorefter hun fik tilbagefald. Lotte oplyser, at hun husker tiden som stoffri meget positiv og har et ønske om at blive helt stoffri. Lotte oplever, at behandlingen i dag ikke er intensiv nok, og at hun har svært ved at holde motivationen, når hun kun skal møde op én gang om ugen. Lotte mener, hun kan holde sig helt fra at ryge hash, hvis hun ved, at det har konsekvenser, og at der bliver taget en urinprøve. Lotte oplyser, at hun i en intensiv periode har brug for hjælp til helt at kunne afholde sig fra at ryge hash, men ønsker ikke døgnbehandling. 6 Udredning
7 biliterende fokus i fastsættelsen af mål og valget af indsats. Det handler blandt andet om at sikre, at diagnoser ikke får for meget fokus i sagerne, og i stedet have et helhedsorienteret perspektiv i udredningen. De ti temaer udgør også fælles begreber på tværs af myndighed og udfører til gavn for borgerens rehabilitering. Det er vigtigt at spørge ind på den rigtige måde for at få en god dialog med borgeren om ressourcer. Borgeren henvender sig med et problem og kan derfor blive utryg, når der spørges ind til dennes ressourcer. Man kan blandt andet: spørge ind til, hvornår det fungerer godt og hvordan det så ud, da det fungerede bedre relatere borgerens ressourcer i hverdagen til udviklingsmuligheder Voksenudredningsmetoden kan bidrage til at synliggøre borgerens ressourcer og motivation i forbindelse med udredningen. Her er et uddrag af oplysninger fra borgeren fra en udredning vedrørende en kvinde med udviklingsforstyrrelse tema socialt liv: Mona 12. januar Jeg har en mor, en storebror og en tvillingebror. Jeg har også to veninder, men det kan være svært at være sammen med dem, da jeg har svært ved at tolke andre. Tre gange om ugen går jeg til musik og motion på Klosterengen. Vi spiller koncerter for mange mennesker. Det kan være angstprovokerende, men musikken hjælper mig til at håndtere min angst. Husk systematik og fokus i udredningen Husk systematik og fokus i udredningen Vær opmærksom på at få borgerens ressourcer, udfordringer, ønsker og prioriteringer belyst i udredningen. Brug funktionsvurderingen aktivt den skærper udredningen og fremmer et udviklingsperspektiv i målene. Få en god dialog om ressourcer spørg ind til, hvad borgeren er god til og selv ønsker. Og forhold dette til udfordringerne. Følg op på udredningerne med kolleger og i teamet drøft omfanget og systematikken og balancen mellem ressourcer og udfordringer samt funktionsevneniveau. Det betyder meget, hvordan udredningen anvendes i praksis. Det kræver løbende fokus og opfølgning fra både sagsbehandlere og ledelse at sikre, at udredningen anvendes på en hensigtsmæssig måde, der tilgodeser rehabiliteringsperspektivet. Udredning 7
8 Faglig vurdering DEN FAGLIGE VURDERING SKAL PEGE FREMAD Udredningen afsluttes med en faglig vurdering, hvor sagsbehandleren samler op på de væsentligste elementer i udredningen og begrunder, om borgeren er berettiget til en indsats, og hvilken indsats der vil være relevant. Den faglige vurdering er et vigtigt element i både indstillingen, borgerens handleplan og bestillingen til udfører. Derfor er den faglige vurdering et udgangspunkt for indsatsen og samarbejdet omkring indsatsen. Grundlaget for den faglige vurdering skabes i udredningen. Hvis udredningen ikke har fokus på borgerens ressourcer og motivation, vil den faglige vurdering heller ikke få et rehabiliterende sigte. Så husk at have det rette fokus fra starten. Hvis der er foretaget en god udredning, kan den faglige vurdering bruges til at sammenfatte borgerens styrker, udfordringer og motivation og dermed både give input til begrundelsen i afgørelsen og målfastsættelsen og sætte rammerne for en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Den faglige vurdering i VUM kan bidrage til at sætte fokus på, hvordan ressourcerne kan styrkes fremadrettet. Her er et uddrag fra en faglig vurdering vedrørende en mand med udviklingshæmning: Vurdering af støttebehov og ressourcer: Hans har vanskeligheder med selv at tage initiativ. Han har brug for, at der kontinuerligt lægges struktur og opstilles styringsredskaber omkring ham. Hans kan arbejde målrettet og koncentreret i meget korte tidsintervaller, hvis der er mulighed for vejledning og støttesystemer. Hvis ikke disse muligheder er til stede, mister han fokus, og hans fokus rettes mod selvvalgte aktiviteter. Det betyder, at det er vigtigt med en fast struktur og kontinuerlighed i Hans hverdag. Hans interesseområde er indenfor it og spil, og han har under praktikken på Lokal TV vist at have evner indenfor animation. Hans er en vellidt ung mand blandt de andre på arbejdspladsen. Hans er selvtransporterende, hvilket betyder, at han har mulighed for at gøre brug af det omkringliggende samfunds tilbud. På baggrund af ovenstående er det min vurdering, at beskyttet beskæftigelse på Lokal TV kan tilgodese Hans behov for støtte og styrke hans udvikling og ressourcer. Den faglige vurdering skal kunne stå alene og danne grundlag for den videre sagsbehandling. Samtidig skal den kun 8 Faglig vurdering
9 indeholde det relevante for at skabe overblik i sagen. I praksis er der ofte meget stor forskel på de faglige vurderinger i forhold til både fokus, omfang og indhold. Og i komplicerede sager kan det være en udfordring at begrænse sig. Den faglige vurdering i VUM sammenfatter borgerens ressourcer og motivation. Dermed kan indsatsen målrettes og fokusere på at styrke borgerens funktionsevne eller med andre ord rehabilitere borgeren. Her er et uddrag fra en faglig vurdering vedrørende en kvinde med misbrug og psykiske problemer: Ved samtale 20. juli oplyser Rikke, at hun ikke kan falde til ro om aftenen og derfor tager angstdæmpende medicin eller ryger hash for at kunne sove. Hun ønsker et mere struktureret og planlagt forløb for at kunne fremmøde stabilt. Oplyser, at en enkelt samtale om ugen og en psykiatersamtale hver fjortende dag ikke er nok. Efterspørger konsekvenser ved ikke at fremmøde i stofmisbrugsbehandlingstilbuddet i forhold til at kunne bevare motivationen for at møde op. Hun oplyser, at hun har brug for at få sat grænser, og at hendes dagligdag er mere skemalagt. Det fungerer bedst for hende med en meget struktureret hverdag. På trods af Rikkes opvækstvilkår og misbrugsproblemer har hun vist sig at være en ressourcestærk ung kvinde, der har formået at uddanne sig til social- og sundhedsassistent. Ligeledes har hun formået at opbygge et stabilt socialt netværk udenfor misbrugsmiljøet. Rikke ønsker ikke at komme i døgnbehandling. Det er hendes opfattelse, at det ikke vil hjælpe hende at komme væk fra hendes vante omgivelser, kæresten og vennerne der i Det kan derfor være en rigtig god idé at gennemgå faglige vurderinger lokalt på teammøder eller som kollegial sparring, så der hentes inspiration til, hvordan der eksempelvis kan samles op på det væsentlige i sagen på en god måde. Husk, at den faglige vurdering er rammen for tildeling Den faglige vurdering er afhængig af, at der er foretaget en god udredning husk at have fokus på ressourcer og motivation. Den faglige vurdering skal kunne stå alene, men kun indeholde det relevante for at skabe overblik. Drøft de faglige vurderinger med kolleger og i teamet for at få inspiration og gode løsninger Faglig vurdering 9
10 Handleplan og bestilling HANDLEPLANEN SOM SAMARBEJDSDOKUMENT Handleplanen er et vigtigt samarbejdsdokument mellem borger og sagsbehandler. Der lægges i VUM vægt på, at handleplanen er borgerens dokument, og at den skal samle de væsentligste oplysninger til borgeren. En rehabiliterende indsats kræver et helhedsperspektiv, sammenhæng og koordination. Her er handleplanen borgerens mulighed for at få overblik over indsatsen især hvis der er flere forskellige udførere involveret, er dette centralt. Konkret indgår der et felt til at beskrive koordination i handleplanen, og VUM lægger vægt på, at borgeren skal have overblik over, hvordan eventuelle paral- lelle indsatser koordineres på tværs af beskæftigelse, sundhed m.m., og hvem der har ansvaret f.eks. som koordinerende sagsbehandler. Der er ikke lovkrav om handleplan i alle sager, men handleplanen er et godt grundlag for en forventningsafstemning om retningen på indsatsen, ambitionsniveauet i forhold til målene samt aftalerne med borgeren. Dette kan også styrke det rehabiliterende sigte i bestillingen. SMARTE MÅL ER EN GOD INVESTERING VUM lægger særlig vægt på formuleringen af gode formål og mål. Det vil sige mål, der er specifikke, målbare, accepterede, realistiske, tidsafgrænsede og evaluerbare i opfølgningen. Hvis borgeren ikke ønsker en handleplan, VUM understøtter, at der udarbejdes borgerrettede handleplaner med operationelle formål og mål. Her er et eksempel på formål og mål vedrørende en kvinde med depression/ angst: Formål: At Dorte bliver bedre til at kunne tage vare på eget liv og bedre til at takle perioder, hvor hendes psykiske ustabilitet giver hende store problemer. Indsatsmål: At Dorte opnår kompetencer til at varetage de praktiske opgaver i hjemmet på en måde, der ikke giver stress og dermed tendens til depression/angst. At Dorte udvikler ressourcer i forhold til at planlægge indkøb og strukturere madlavning. At Dorte opnår en god døgnrytme. Eksemplet er ikke en rettesnor, men inspiration til at fokusere på borgerens ressourcer, motivation og udvikling i målfastsættelsen. 10 Handleplan og bestilling
11 skal der stadig beskrives indsats, formål og mål i en bestilling til udfører. Hensigten er, at målene i handleplanen og bestillingen opstilles sammen med borgeren og dermed kan tage direkte udgangspunkt i borgerens motivation og potentiale, så borgeren kan tage ejerskab for målene. Dermed er målfastsættelsen medvirkende til at styrke det rehabiliterende fokus i sagsbehandlingen. Generelt gælder det for opstillingen af målsætninger, at sagsbehandleren udover at gå i dialog med borgeren også med fordel kan gå i dialog med udfører, således at målene bliver tilstrækkelig specifikke, målbare og VUM understøtter, at der udarbejdes borgerrettede handleplaner med operationelle formål og mål. Her er et eksempel på formål og mål vedrørende en mand med udviklingshæmning: Formål: At Hans har en beskæftigelse i trygge rammer, der kan tilgodese hans udvikling, interesser og ressourcer. Indsatsmål: At Hans kan kontrollere impulsstyring og udsætte behov, når han arbejder. At Hans deltager i sociale sammenhænge én gang om ugen, så han i mindre omfang søger sit eget selskab. At Hans arbejdsopgaver opleves udfordrende. Eksemplet er ikke en rettesnor, men inspiration til at fokusere på borgerens ressourcer, motivation og udvikling i målfastsættelsen. relevante. Målene er også grundlaget for dialog med udfører og opfølgningen på, om indsatsen virker efter hensigten. Det kan være en udfordring at opstille gode mål, og for ofte indgår der mål for borgerne om struktur i hverdagen, livskvalitet m.m., der ikke i sig selv kan bruges til forventningsafstemning, være rammesættende for indsatsen til den enkelte borger eller anvendes i opfølgningen på indsatsen. Husk, at handleplanen er et samarbejdsredskab Husk systematik og fokus i udredningen Vær opmærksom på at få borgerens ressourcer, udfordringer, ønsker og prioriteringer belyst i udredningen. Brug funktionsvurderingen aktivt den skærper udredningen og fremmer et udviklingsperspektiv i målene. Få en god dialog om ressourcer spørg ind til, hvad borgeren er god til og selv ønsker. Og forhold dette til udfordringerne. Følg op på udredningerne med kolleger og i teamet drøft omfanget og systematikken og balancen mellem ressourcer og udfordringer samt funktionsevneniveau. Handleplan og bestilling 11
12 Opfølgning OPFØLGNING PÅ MÅL, BEHOV OG INDSATS Hvis udredningen og handleplanen udarbejdes efter principperne i VUM, skabes der et unikt grundlag for at følge op på mål, behov og indsats. Dermed kan det løbende vurderes, om borgeren får nok ud af indsatsen, og om der er behov for at justere enten mål eller indsats. Opfølgningen er væsentligt for at sikre et rehabiliterende fokus i indsatsen, da opfølgningen er rammen for en dialog med borgeren og med udfører, om hvorvidt indsatsen er hensigtsmæssig og giver de forventede resultater. På voksenområdet kommer opfølgningen ofte i statusnotater og ved opfølgningsmøder til at handle om borgerens trivsel i meget generelle vendinge. Målopfyldelse er kun i mindre grad i fokus, og der tages sjældent direkte stilling til, om indsatsen stadig er relevant. I forlængelse heraf ses det sjældent, at indsatser stoppes igen, når de først er igangsat. VUM sætter målene i fokus i opfølgningen og lægger vægt på, at udfører som input til processen udarbejder en statusrapport, der forholder sig direkte til, hvordan der er arbejdet med målene, og Husk, at opfølgningen skal sikre, at indsatsen er relevant og skaber værdi for borgeren Indhent statusnotater med fokus på målopfølgning fra udfører. Involver både borgeren og udfører i opfølgningen. Opfølgningen skal have fokus på både mål, behov og indsatsens relevans. Brug VUM systematisk det fulde udbytte af metoden kommer, når VUM anvendes konsekvent i opfølgningerne. Drøft opfølgningen med kolleger og i teamet så I får en fælles praksis. Hvis du vil vide mere, kan du søge på DHUV på socialstyrelsen.dk om de er opfyldt. Også i opfølgningen indgår en tæt dialog med borgeren, så der fastholdes fokus på borgerens perspektiv og motivation. Opfølgning med fokus på mål kan opleves som en ændring for både borgere, sagsbehandlere og udførere, men også som relevant for alle parter og typisk en god måde at vende virkningerne af indsatserne på.
Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?
Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereDK EUROPLAN-KONFERENCE
DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereSession 7: Den nye VUM. Konference: Virksomme indsatser 2019
Session 7: Den nye VUM Konference: Virksomme indsatser 2019 Disposition Præsentation Hvad er VUM? Baggrund og formål med Fælles faglige begreber (FFB) Baggrund og formål med Videreudviklingen og forankring
Læs mereVUM og Rehabilitering. Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki
VUM og Rehabilitering Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki Rehabilitering Plan for workshoppen VUM og rehabilitering. Ressourcefokus i udredningen Inddragelse
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål
Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan
Læs mereAt gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte
107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem
Læs mereIntroduktion til kvalitetsstandarder
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereKvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104
Udarbejdelse Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien Godkendelse 19 april 2016 Udvalget
Læs mereKvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 19. december Serviceloven 12, 82a, 82b og 85. Lovgrundlag Servicelovens 12:
Kvalitetsstandard for støtte til et selvstændigt liv Gruppebaseret og individuelt tidsbegrænset forløb efter servicelovens 82a og 82b samt støtte efter servicelovens 85 Kvalitetsstandarden er vedtaget
Læs mereGuideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.
Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Læs mereKvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og
Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og Godkendelse Revidering Acadre dokument nr. 174406-17 myndighed
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereVoksenudredningsmetoden.
Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny
Læs mereKL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010
Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af DHUV projektet 1. Formål med metoden
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereRecovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012
Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereUdviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder
Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-
Læs mereRanders Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og
Læs mereHer kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?
UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse
Læs mereLedelsestilsyn på børne- og ungeområdet
Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Rebild Kommune Opsamling Deloitte Consulting 4. november 2013 Indhold 1. Grundlag 2. Konklusioner 3. Anbefalinger 4. Øvrige perspektiver - 2 - 1. Grundlaget Ledelsestilsyn
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering
Læs mereKvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107
Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107. Kvalitetsstandarden for
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015
Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereN OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII
N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet
Læs mereAt gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte
107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem
Læs mereVoksenudredningsmetoden.
. Pjece om metoden til udførere på handicap- og udsatte voksenområdet Maj 2011 Indsæt titel via File -> Properties -> Summary Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap-
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015
+ Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015 + Rammerne for arbejdet med Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO) Politisk beslutning
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt
Læs mereTak for jeres henvendelse af 14. juli 2017, hvor I stiller følgende spørgsmål til forvaltningen om handleplaner på voksenområdet:
Socialforvaltningen Adm. direktør Mia Nyegaard, MB, og Karina Rohrberg Jessen, MB 25.07.17 Sagsnr. 2017-0263079 Kære Mia Nyegaard og Karina Rohrberg Jessen Tak for jeres henvendelse af 14. juli 2017, hvor
Læs mereEvaluering af DHUV Samlet afrapportering
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 6: Tabelrapport www.bdo.dk Forfatter: BDO og CEDI Udgivet 2015 Download
Læs mereKvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen
Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Side 1 Generelle forhold... 3 Kvalitetsstandarder... 3 Sagsbehandling... 3 Visitation og bevilling... 3 Handleplan... 3 Samarbejdsplan...
Læs merePolitik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune
Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst
Læs mereVejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108
Aalborg Kommune Specialgruppen Vejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108 I henhold til Lov om Social Service, skal Kommunalbestyrelsen tilbyde ophold i boformer,
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereCenter for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne
Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne FAGLIG UDVIKLINGSPLAN ENDELIGT UDKAST 1 Indhold Indledning... 3 Indsatsområde
Læs mereKVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104
KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
Læs mereFakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet
Læs mereSOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI
SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale
Læs mereGode råd og opmærksomhedspunkter. Hvordan fastsættes prisen på tilbuddet til borgeren på de sociale centre?
Gode råd og opmærksomhedspunkter Hvordan fastsættes prisen på tilbuddet til borgeren på de sociale centre? regionsyddanmark.dk April 2016 Denne pjece beskriver gode råd og opmærksomhedspunkter i forhold
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Ledelsesinformation. VUM-superbrugerseminar Maj 2015
Voksenudredningsmetoden. Ledelsesinformation VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formål 2. VUM og information til styring og udvikling 3. Erfaringer og potentiale 4. Praktiske eksempler 5. Læring
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereMental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation
Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84. Du kan søge
Læs mereKvalitetsstandard 107 og 108
Baggrund og formål Social- og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har de seneste år arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor Handicap- og Psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereSocialpædagogisk støtte
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte Godkendt af Socialudvalget d. xx.xx.xxx Indhold 1 Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag...
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereSyddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:
1 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi igennem - En aktiv dialog indadtil og udadtil - Synlighed
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereEffektmåling i praksis
Effektmåling i praksis Erfaringer fra bo- og behandlingsstedet OK- Centret Enghaven OK-Centret Enghaven 206 OK- Centret Enghaven Selvejende institution, En del af non- profit organisationen OK- Fonden.
Læs mereGenerelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov
Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne
Læs merePlan for det psykosociale område
Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune
Læs mereNye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme
Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de
Læs mereSpecialundervisning for voksne og rehabilitering
Specialundervisning for voksne og rehabilitering KL s Konference om specialundervisning for voksne den 6. okt. 2011 Tema: Rehabilitering Nyborg Strand Oplæggets opbygning Hvor er vi i verden Handicap-
Læs mereIndhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6
1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8
Læs mereForslag til kvalitetsstandard for Serviceloven
Forslag til kvalitetsstandard for Serviceloven 108 2015 1. Lovgrundlag Servicelovens 108 2. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal jf. Lov om Socialservice 108 tilbyde ophold i boformer,
Læs mereVoksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO. Ringkøbing-Skjern Kommune
Voksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO Ringkøbing-Skjern Kommune Dagsorden Præsentation Lidt om kommunen Organisationsplan Ændret syn på borgeren Voksenudredningsmetoden Faglige
Læs mereHåndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning
Håndbog om hjemmetræning Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Introduktion Hjemmetræningsordningen blev vedtaget i 2008. Målgruppen
Læs merePolitik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015
Beskæftigelse, Social, Økonomi Social- og Arbejdsmarkedssekretariat Ref. Kurthj Dir. tlf. 4631 5574 Mobil 61 36 38 52 kurthj@roskilde.dk Den 21. maj 2015 Politik for sociale indsatser på voksenområdet:
Læs mereHandleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse
Handleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse Bilag til Fokusområde 3 i Velfærdspolitikken Forfatter: Birgitte Lindegaard Nielsen Revideret den 11. September 2017 Dokument nr. 480-2016-303699
Læs mereAfklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet
BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mere6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse
6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud beskyttet beskæftigelse: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?
Læs mereGuldborgsund Kommunes kvalitetsstandard
Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard For Lov om social service 104 Aktivitets og samværstilbud Vedtaget af Byrådet, d 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 1. Forudsætninger... 4 1.1 Lovgrundlag
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereBostedet Vangeleddet
Bostedet Vangeleddet Beboerne fremmer deres udvikling, selvstændighed og sundhed gennem velfærdsteknologi og socialpædagogiske tiltag. Vision: Bostedet Vangeleddet er førende i forhold til velfærdsteknologi
Læs mereOPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.
Værktøjskasse Hvornår og hvordan anvendes dokumenterne? SAMTALEGUIDE Anvendes som egen tjekliste ved første samtale med borgeren. ROK-SKEMA (LOLLAND) / OPLYSNINGSSKEMA (GULDBORGSUND) Heri dokumenteres
Læs merePrincipper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats
Center for Særlig Social Indsats December 2016 Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats Godkendt i
Læs mereEt fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune
Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune Rehabiliteringskonsulent Tina Gamstrup Nørholm KL s Sundhedskonference 2012 Fakta først.. 64.929 indbyggere pr. 1.
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens
Læs mereKvalitetstandard. Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142
Kvalitetstandard Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142 Udkast 27. juni 2019 Ambulant behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 samt Sundhedsloven 142 Formål
Læs mereForslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015
Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen
Læs mereInformationsmøde Marts 2011
Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. Informationsmøde Marts 2011 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af Voksenudredningsmetoden 1. Formål med metoden 2. Udredningsmetode
Læs mereKvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104
Kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104 Introduktion Greve Kommune bevilger aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104. Kvalitetsstandarden
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune kan henvise samt laver opfølgning i forhold til kvinder, der opholder sig på krisecentre efter Lov om
Læs mereKkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne
Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne dækker ydelsen? Overordnet formål med indsatsen: 85 og 107 i
Læs mereEvaluering af DHUV Samlet afrapportering
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereYdelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85
Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog
Læs mereVELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE
VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10
Læs mereLEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år
LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereSERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD
SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5020 Afdelingsleder: Rikke J Pedersen E-mail: Rikke.J.Pedersen@99454545.dk
Læs mereHjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013
Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og
Læs mere