DAGSORDEN Den Administrative Styregruppe Den Administrative Styregruppe MØDETIDSPUNKT 08-02-2019 10:00 MØDESTED H7 og H8 MEDLEMMER Anne Skriver Andersen Torben Laurén Anne Jastrup Anne Gotlieb Hertz Bente Ourø Rørth Else Hjortsø Helene Rasmussen Janne Elsborg Jean Hald Jensen Jesper Lihn Karin Zimmer Katja Kayser Marianne Puge Mikkel Boje Mikkel Damgaards Nicolai Kjems Niels Peter Møller Pernille Slebsager Vibeke Abel Markus Hahn Søren Sandahl Winnie Brandt Lars Mørck Jarl Kamilla Walther Vibeke Nymann Folmer Formand Næstformand Afbud Afbud Afbud Side 1 af 15
INDHOLDSLISTE 1. Godkendelse af dagsorden 2. Drøftelse: Tværsektoriel ledelse (oplæg ved Annemette Digmann) 3. Drøftelse: Konkretisering af model for organisering af den kommende sundhedsaftale 4. Drøftelse: Organisering af øvrige samarbejdsflader under sundhedsaftalen 5. Beslutning: Status på sundhedsaftalen 2015-2018 6. Beslutning: Afrapportering vedrørende Tværsektoriel patientsikkerhed for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb (indsats 20) 7. Beslutning: Afrapportering vedrørende sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom (indsats 7) Side 2 af 15
1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN SAGSFREMSTILLING INDSTILLING At Den Administrative Styregruppe godkender at dagsorden bruges som grundlag for mødets afvikling. KONKLUSION Tomt indhold Side 3 af 15
2. DRØFTELSE: TVÆRSEKTORIEL LEDELSE (OPLÆG VED ANNEMETTE DIGMANN) SAGSFREMSTILLING Den Administrative Styregruppe drøftede den 2. november 2018, hvordan arbejdet med at udfolde fokusområder og mål i den kommende sundhedsaftale kan organiseres. Der blev blandt andet givet udtryk for et ønske om at arbejde på nye måder. Det blev derfor aftalt, at invitere forsker Annemette Digmann til et kommende møde i DAS for at høre om hendes aktionsforskning på området, herunder hendes arbejde med mødekultur på sundhedsområdet i Region Midt. Annemette Digmann vil holde et oplæg om, hvordan forskellige strukturer, samarbejdsformer og kulturer i det tværsektorielle samarbejde og i særdeleshed i den tværsektorielle ledelse kan være såvel hindrende som befordrende for, at samarbejdet kan være innovativt og opnå resultater. Et eksempel på hendes tilgang kan læses i artiklen 'Ledelse på tværs. Vi vil gerne men vi magter det ikke' i Samfundslederskab i Skandinavien: https://rauli.cbs.dk/index.php/sis/article/download/5543/6130 (åbner pop up boks, vælg åbn). INDSTILLING At Den Admininstrative Styregruppe drøfter Annemette Digmanns oplæg om tværsektoriel ledelse. KONKLUSION Tomt indhold Side 4 af 15
3. DRØFTELSE: KONKRETISERING AF MODEL FOR ORGANISERING AF DEN KOMMENDE SUNDHEDSAFTALE SAGSFREMSTILLING I udkastet til Sundhedsaftalen har vi beskrevet en overordnet model for, hvordan vi vil organisere arbejdet med Sundhedsaftalen. Der udstår dog fortsat en konkretisering af en række elementer i modellen. Projektsekretariatet anmoder derfor Den Administrative Styregruppe om at drøfte og komme med input til det videre arbejde med konkretiseringen. Herunder ser projektsekretariatet særligt behov for, at styregruppen sætter fokus på, hvordan vi bedst: Understøtter den politiske involvering i arbejdet med at udfolde og konkretisere sundhedsaftalen og samtidig sikrer fremdrift i arbejdet med fokusområderne Understøtter brugerinddragelse i DAS, temagrupper og i samordningsudvalgenes arbejde Organiserer samordningsudvalgene så der sikres sammenhæng mellem de forskellige fokusområder Bemander Den Administrative Styregruppe. Drøftelserne på mødet vil foregå i mindre grupper, og der vil som optakt til drøftelsen være et kort oplæg på mødet. Baggrund Politisk inddragelse Arbejdet med Sundhedsaftalens fokusområder og mål skal jf. høringsudkastet til Sundhedsaftalen igangsættes gennem temadrøftelser i SKU. Temadrøftelserne skal føre til: At der sættes klare politiske pejlemærker for den retning, som der politisk ønskes for arbejdet med de enkelte mål Aftale om hvordan der følges op på målene, og om der er brug for yderligere indikatorer Aftale om det videre arbejdet forankres lokalt i Samordningsudvalg og/eller i temagrupper på regionalt niveau. Temadrøftelserne er dermed helt centrale for arbejdet med Sundhedsaftalen. Det fordrer tid til at forberede et godt grundlag og til at gå i dybden med drøftelserne. Det betyder derfor, at det kan tage et halvt til et helt år, før alle fokusområder er igangsat. Samtidig er der et stort ønske og behov for at komme i gang med at arbejde med alle fokusområderne, ikke mindst i samordningsudvalgene, hvor der allerede nu er en bevægelse henimod at arbejde mere med sundhedsstrategisk ledelse. Projektsekretariatet ønsker derfor, at DAS drøfter og kommer med input til, hvordan der kan sikres balance mellem at sikre SKU tilstrækkelig tid til at udstikke en retning for de enkelte mål og ønskerne om at komme hurtigt i gang med at udfolde sundhedsaftalen. Brugerinddragelse Borgerne skal med fra start, når Sundhedsaftalens indsatser skal udvikles. Der er derfor lagt op til, at brugerrepræsentanter indtænkes i såvel temagrupper som samordningsudvalg og Den Administrative Styregruppe. Det er dog ikke konkretiseret nærmere. Der er lavet en ny evaluering af brugerrepræsentation i samordningsudvalg (bilag 1). Evalueringen Side 5 af 15
giver ikke et entydigt billede af, hvordan der skal arbejdes med brugerinddragelse i samordningsudvalgene. Der peges bl.a. på, at der skal bruges den nødvendige tid på forventningsafstemning, forberedelse og understøttelse på møderne for at opnå et meningsfuldt resultat. Det konkluderes, at brugerrepræsentanternes tilstedeværelse gør en forskel. Men det bør overvejes, om deltagelse i samordningsudvalgene er den inddragelse, der skaber størst værdi for patienterne. Det er generelt vigtigt, at der et tydeligt formål med inddragelsen. Rekruttering af brugere til at indgå i flere forskellige fora vil også blive en stor opgave, som der ikke findes en løsning på for nuværende. Projektsekretariatet ønsker derfor, at DAS drøfter og kommer med input til, hvordan vi sikrer brugerinddragelse i samordningsudvalgene, i temagrupper og i DAS? Herudover foreslås, at Patientinddragelsesudvalget (PIU) også anmodes om, at komme med input til hvordan brugerinddragelsen sikres. Samordningsudvalgene I høringsudkastet til Sundhedsaftalen 2019-2023 foreslås det at bibeholde organiseringen med samordningsudvalgene (SOU). I oktober 2018 blev der lavet en "præhøring" af de nuværende samordningsudvalg. Høringen havde fokus på, hvorledes de vurderede, at SOU kunne understøtte visioner, fokusområder og mål for den kommende sundhedsaftale jf. høringsudkastet. Præhøringen indikerede, at der er et udbredt ønske om at bevare den overordnede struktur for SOU med en fortsat opdeling på somatik og psykiatri. Men, der er behov for at få drøftet: Hvordan der sikres bedre sammenhæng til særligt det sociale område? Hvordan skal samarbejdet vedrørende børneområdet organiseres? Hvordan sikres sammenhæng mellem fokusområder? Den Administrative Styregruppe Styregruppen vil have det overordnede administrative ansvar for arbejdet med Sundhedsaftalen - herunder skal styregruppen understøtte: Forberedelse af temadrøftelserne i SKU Opfølgning på temadrøftelser Sammenhæng på tværs af organiseringen Monitorering og opfølgning af sundhedsaftalens udviklingsopgaver - herunder understøtte en bred politisk involering fx gennem afholdelse af temamøder. Ud fra ovenstående anmodes DAS om at drøfte og komme med input til styregruppens fremtidige sammensætning og arbejdsform. Den videre proces Projeksekretariatet konkretiserer på baggrund af styregruppens input modellen for organiseringen af arbejdet med Sundhedsaftalen. Projektsekretariatets forslag fremlægges på styregruppens møde den 3. maj 2019. INDSTILLING At Den Administrative Styregruppe drøfter og kommer med input til det videre arbejde med model for organisering af arbejdet med den kommende sundhedsaftale. KONKLUSION Tomt indhold Side 6 af 15
BILAGSFORTEGNELSE 1. Evaluering af brugerrepræsentanter i samordningsudvalg Side 7 af 15
4. DRØFTELSE: ORGANISERING AF ØVRIGE SAMARBEJDSFLADER UNDER SUNDHEDSAFTALEN SAGSFREMSTILLING Den Administrative Styregruppe godkendte den 2. november 2018, at arbejdet med at beskrive organiseringen af det tværsektorielle samarbejde om sundhed, gribes an i to spor: 1. Organisering af arbejdet med udfolde, konkretisere og implementere sundhedsaftalens visioner, principper og mål. (i temagrupper og samordningsudvalg-sou) 2. Organisering af arbejdet inden for de øvrige samarbejdsflader. Dvs. det som ikke er nævnt i sundhedsaftalen, men som vi stadig skal samarbejde om. Projektsekretariatet er lige nu i gang med at indhente forslag og ønsker til organiseringen af arbejdet med de øvrige samarbejdsflader. Der afholdes i den forbindelse et temamøde den 29. januar med formandskaber og sekretariater for arbejdsgrupperne under den nuværende sundhedsaftale. Projektsekretariatet vil på mødet i DAS derfor supplere med input fra dette temamøde. En fleksibel organisering af øvrige samarbejdsflader i regi af sundhedsaftalen Projektsekretariatet er begyndt at opliste de opgaver, som ligger eller må forventes at ligge i feltet "øvrige samarbejdsflader". Opgaverne handler blandt om ændringer i eksisterende aftaler, revidering af forløbsprogrammer, samarbejdet om hjælpemidler, genoptræning, patientsikkerhed, sundhedsprofiler og nye MED-COM meddelelser. Der er ligeledes enkelte indsatser fra den nuværende aftale, som ikke når at blive afsluttet inden 1. juli 2019. Derudover vil der komme arbejdsopgaver, der følger af nationale tiltag. Endelig forventes behov for at arbejde med tiltag, som handler om den generelle understøttelse af Sundhedsaftalen - fx gennem større data-analyser og videreudvikling af LIS-data. Projektsekretariatet har udarbejdet udkast til skitsering af opgavelandskabet i bilag 1 og 2. Skitserne vil blive kvalificeret på temamødet den 29. januar. Organiseringen af arbejdet med de øvrige samarbejdsflader skal også understøtte den kommende sundhedsaftales bærende principper, herunder bruger- og pårørendeinvolvering, effektiv ressourceudnyttelse og fælles løsninger for hele regionen, men plads til forskellighed, når det giver bedst mening. Med det afsæt foreslår projektsekretariatet, at der også på dette område arbejdes videre med en fleksibel organisering af samarbejdet, hvor opgavens indhold og karakter bestemmer organisering og arbejdsform. Samarbejdet kan være forankret i forskellige organiseringsformer, som kan være: Permanent arbejdsgruppe Permanent styregruppe/formandskab Permanent panel Midlertidig arbejdsgruppe nedsat ad hoc Samordningsudvalg. Det vil sige, at der fx på et område nedsættes en permanent arbejdsgruppe, fordi der er et opgavefelt med et vist omfang, varighed og kontinuitet, mens der på andre områder nedsættes styregrupper. Andre områder/velafgrænsede opgaver kan løses ad hoc med nedsættelse af midlertidige arbejdsgrupper eller i et samordningsudvalg. I bilag 3 har projektsekretariatet lavet en foreløbig skitsering af de 5 organiseringsformer, herunder fordele og ulemper, som drøftelsen kan tage afsæt i. Bemanding af grupper Erfaringen med bemandingen af arbejdsgrupper er, dels at det kan tage lang tid at få udpeget, og dels at Side 8 af 15
det kan være vanskeligt at sikre rette kompetencer og faglighed samtidig med repræsentation fra alle planområder/klynger. Erfaringen med store arbejdsgrupper er ligeledes blandede i forhold til at sikre fremdrift. Her er det en afgørende forudsætning, at de der indgår både har kompetencer og tid allokeret til opgaven. Det kan derfor overvejes, at udpegninger fremover sker ud fra overvejelser om sammensætning af kompetencer og ressourcer - fremfor ligelig repræsentation fra kommuneklynger og planområder. Det kan betyde, at kun en-to planområder/klynger er repræsenteret i en gruppe. Fx som vi aktuelt gerne vil afprøve i forbindelse med revisionen af lænde-ryg forløbsprogrammet. Hvordan arbejdes med bruger- og pårørendeinddragelse i den øvrige organisering? Med henblik på at sikre at borgerne er med fra start, når der udvikles løsninger, så skal brugerne også involveres i opgaveløsningen inden for de øvrige samarbejdsflader. Det er dog vigtigt at forholde sig til de konkrete opgaver, og blandt andet sikre, at der er et tydeligt formål. Arbejdet med de øvrige samarbejdsflader bør derfor tænkes med, når der drøftes og arbejdes med brugerinddragelse i relation til udfoldelse af den kommende sundhedsaftale. Videre proces Projektsekretariatet vil på baggrund af drøftelserne i DAS og input fra eksisterende arbejdsgrupper udarbejde et konkret forslag til, hvilke arbejdsgrupper der pt ses et behov for, herunder hvilken organiseringsform der kan anbefales. Forslaget forventes klart til mødet i DAS den 29. marts med henblik på efterfølgende justeringer og endelig godkendelse i DAS i juni. INDSTILLING At Den Administrative Styregruppe drøfter og giver input til organisering af samarbejdet om øvrige samarbejdsflader. At Den Administrative Styregruppe godkender, at projektsekretariatet arbejder videre med et forslag til en fleksibel organisering af de øvrige samarbejdflader i regi af sundhedsaftalen. KONKLUSION Tomt indhold BILAGSFORTEGNELSE 1. Opgaver fremadrettet - øvrige samarbejdsflader 2. opgavelandskabet_skitse 3. Organiseringsformer øvrige samarbejdsflader Side 9 af 15
5. BESLUTNING: STATUS PÅ SUNDHEDSAFTALEN 2015-2018 SAGSFREMSTILLING Det er aftalt, at der skal fremlægges en status om fremdriften i opgaveløsningen i indsatserne i Sundhedsaftalen én gang årligt. Sundhedsaftalesekretariatet har derfor indsamlet status for arbejdet med sundhedsaftalens indsatser frem til december 2018. Størstedelen af indsatserne er afsluttet DAS igangsatte i 2017 et servicetjek af sundhedsaftalens indsatser med henblik på at opnå en afslutning eller evt. lukning af så mange indsatser som muligt inden for aftaleperioden. Det afstedkom nogle reformuleringer og enkelte lukninger. Status er nu, at: 42 indsatser er afsluttet eller lukket (7) 17 indsatser er i gang og forventes afsluttet indenfor aftaleperioden 3 indsatser er pauseret 13 indsatser er igangsat, men forventes at køre ud over aftaleperioden. I det vedlagte skema (bilag 1) ses en oversigt over indsatserne, hvor status på fremdriften fremgår. De detaljerede statusbeskrivelser kan fremsendes ved henvendelse til sekretariatet. I forhold til øvrige indsatser (indsatser indlejret i aftaleteksten, indsatser tildelt undervejs og overførte indsatser fra Sundhedsaftalen 2011 2014) ses også en positiv udvikling. Her er 13 afsluttede, 7 indsatser er i gang og forventes afsluttet indenfor aftaleperioden, mens 1 indsats er igangsat og forventes at køre ud over aftaleperioden. Indsatser der forventes at køre ud over aftaleperioden Indsatserne er sat i gang, men har været præget af udfordringer eller forsinkelser. Arbejdsgrupperne forventer at kunne have oplæg til DAS i løbet af 3. eller 4. kvartal 2019. Nærmere beskrivelse af status ses i bilag 3. Det drejer sig om: 35: Aftaler, der sikrer fælles fødselsforberedelse på tværs af sektorer 15+52: Udarbejdelse og implementering af kommunikationsaftale på det psykiatriske område 15+52: Udarbejdelse og implementering af kommunikationsaftale på akutområdet 69: Udarbejdelse af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelse 72: Indgå aftale om udmøntning af Bekendtgørelse samt vejledning om genoptræning implementering af G-GOP i psykiatrien Implementering af elektronisk arbejdsgang for LÆ-blanketter i regionens hospitaler og psykiatriske centre (indsats fra tidligere Sundhedsaftale) Udover disse indsatser drejer det sig om flere større udviklings-/forskningsprojekter, som er sat i gang i aftaleperioden, og hvor der fra start har været planlagt en slutdato eller afrapportering efter aftaleperioden. Projekterne fremgår også af bilag 3. Indsatser der foreslås lukket Arbejdsgruppen vedrørende genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler har arbejdet med indsats 71: Fortsætte den fælles implementering af valide og pålidelige test og målinger for konkrete patientgrupper. Arbejdsgruppen har forsøgt at identificere diagnosegrupper og tests, det vil være meningsfuldt at lave en fælles implementering for. Det er imidlertid vanskeligt, blandt andet fordi patientforløb på hospitalerne ofte er meget kortvarige, så det muliggør ikke testning eller det giver ikke mening at anvende samme test. Desuden vil arbejdet med at kortlægge evidens for prioritering af Side 10 af 15
konkrete test til specifikke målgrupper, kræve mange ressourcer. Der pågår også et nationalt arbejde på nogle områder, blandt i forhold til neurorehabilitering. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at indsatsen lukkes, men at Sundhedsstyrelsens arbejde om neurorehabilitering følges i Tværsektorielt forum for erhvervet hjerneskade. INDSTILLING At Den Administrative Styregruppe godkender status for igangværende indsatser i Sundhedsaftalen 2015-2018. At Den Administrative Styregruppe godkender, at det indstilles overfor Sundhedskoordinationsudvalget, at indsats 71 lukkes. KONKLUSION Tomt indhold BILAGSFORTEGNELSE 1. Status på indsatser i Sundhedsaftalen 2015-2018 pr dec 2018 2. Statusoversigt øvrige indsatser 3. Igangsatte indsatser, der forventes at køre ud over aftaleperioden Side 11 af 15
6. BESLUTNING: AFRAPPORTERING VEDRØRENDE TVÆRSEKTORIEL PATIENTSIKKERHED FOR BORGERE PÅ BOTILBUD MED KOMPLEKSE PSYKIATRISKE FORLØB (INDSATS 20) SAGSFREMSTILLING Arbejdsgruppen for Patientsikkerhed har ansvar for indsats 20 i Sundhedsaftalen 2015-2018. Med henblik på at skabe sammenhængende og sikre forløb, hvor læring fra fx hændelsesanalyser, kerneårsagsanalyser og andre relevante patientsikkerhedsanalyser inddrages, vil vi etablere et systematisk og struktureret samarbejde om patientsikkerhed mellem relevante aktører, som har direkte berøringsflade med borgere på botilbud og med komplekse psykiatriske forløb. Denne indsats er blevet omsat til et projekt, der kørte i 2018, hvis formål er at øge patientsikkerheden for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb ved at: Understøtte samarbejde mellem relevante aktører på området Arbejde systematisk med forbedringer ud fra cases om patientsikkerhedsudfordringer Sikre tværsektoriel kommunikation I projektperioden er der ligeledes blevet afdækket, om der er behov for en central risikomanagerfunktion til at arbejde med tværsektoriel patientsikkerhed. Resultatet af projektets elementer er beskrevet nedenfor. Afdækning af tværsektoriel risikomanagerfunktion Erfaringer fra projektperioden viser, at det er vigtigt med fokus på udfordringer for patientsikkerheden på tværs af sektorer og at kunne koble det regionale patientsikkerhedsarbejde for hospitaler og praksissektoren med det kommunale patientsikkerhedsarbejde igennem en central risikomanagerfunktion. De tværsektorielle patientsikkerhedsfora under samordningsudvalgene efterspørger en tværsektoriel risikomanager, som kan understøtte og kvalificere den eksisterende organisering af arbejdet med tværsektoriel patientsikkerhed. Blandt andet ved at: bidrage til øget læring og spredning af viden og indsatser, der øger patientsikkerheden rådgive og give sparing f.eks. om metoder, redskaber, analyser m.m. understøtte og eventuelt faciliterer tværsektorielle analyser se på tendenser i hændelser på tværs i regionen, samt udarbejde aggregerede tværsektorielle analyser, herunder have fokus på de potentielt alvorlige hændelser. Der er afsat midler i Center for Sundhed i Region Hovedstaden til, at den tværsektorielle risikomanagerfunktion kan fortsætte i en treårig periode. Understøtte samarbejde mellem relevante aktører på området Det tværsektorielle arbejde med patientsikkerhed er organiseret i Ramme for samarbejdet om det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde (godkendt af DAS d. 11. marts 2016). I projektet blev det undersøgt, om man i den eksisterende organisering af det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde kan løfte samarbejdet mellem relevante aktører vedrørende patientsikkerhed for borgere på botilbud. Det viste sig ikke muligt. De tværsektorielle patientsikkerhedsfora er organiseret ud fra det somatiske område, og der er ikke tværsektorielle patientsikkerhedsfora under de psykiatriske samordningsudvalg. Rammen for samarbejde kan derfor ikke i sin nuværende form rumme patientsikkerhed for borgere på botilbud i psykiatriske forløb. Der er således brug for at gentænke, hvordan man kan mødes om patientsikkerhed for borgere på botilbud i det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde. Dette bør tænkes med ind i arbejdet med den fremadrettede organisering af samarbejdsflader i regi af Sundhedsaftalen. Side 12 af 15
Arbejde systematisk med forbedringer ud fra udvalgte cases om patientsikkerhedsudfordringer En ekspertgruppe har med udgangspunkt i patientsikkerhedsanalyser og oplæg identificeret udfordringer for patientsikkerheden i tværsektorielle forløb for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb samt udarbejdet anbefalinger til indsatser til at forbedre patientsikkerheden. Anbefalingerne varierer i omfang nogle anbefalinger kan umiddelbart sættes i gang, mens andre anbefalinger kræver en mere langsigtede indsats. (Se bilag 1 Anbefalinger fra ekspertgruppe vedrørende patientsikkerhed for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb) Ekspertgruppen identificerede fire indsatsområder: kommunikation, kompetenceudvikling, behandling og ledelse. Kommunikation Ekspertgruppen anbefaler at styrke den tværsektorielle kommunikation ved at sikre god og sikker elektronisk kommunikation og udbrede netværksmøder. Kompetenceudvikling Ekspertgruppen anbefaler, at man anvender kompetencer på tværs af sektorer i udgående og integrerede teams, samt at man laver fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer for at understøtte sundhedsfaglige opgaver på botilbud. Behandling Borgere i psykiatriske forløb har ofte samtidig somatisk sygdom. Ekspertgruppen støtter derfor op om anbefalingerne om Forebyggelsestilbud til borgere med psykisk lidelse under indsats 48 i Sundhedsaftalen (forelagt DAS d. 21. sep. 2018). Endvidere anbefaler ekspertgruppen, at borgere på botilbud kommer til et sundhedstjek hos praktiserende læge én gang om året. For at sikre en god medicinering anbefaler ekspertgruppen, at man integrerer Fælles medicin Kort på botilbud. Ledelse De grundlæggende forudsætninger for at opnå forbedringer af patientsikkerheden er ledelsesbevågenhed på patientsikkerhedsarbejdet og en anerkendende læringskultur. Ekspertgruppen anbefaler derfor, at ledelserne arbejder for at skabe en lærende kultur med forbedringer for patientsikkerheden på tværs af sektorer, samt at patienters og pårørendes perspektiv inddrages. Ekspertgruppen påpeger til slut, at der mangler forskning i forhold til, hvad der bedst sikrer tværsektoriel patientsikkerheden for borgere på botilbud, og anbefaler derfor at der prioriteres forskning indenfor dette område. Sikre tværsektoriel kommunikation Arbejdsgruppen for Patientsikkerhed har arbejdet med kommunikationsunderstøttende tiltag i form af redskaber til sikker mundtlig og skriftlig kommunikation hhv. psyk ISBAR og følgekuvert. Psyk-ISBAR blev godkendt af DAS medio 2017 og sendes ud til bl.a. kommuner i regionen, praktiserende læger og hospitaler. Der udarbejdes en kort film om brugen af Psyk-ISBAR, som forventes klar 1. kvartal 2019. INDSTILLING At Den Administrative Styregruppe godkender afrapporteringen af indsats 20. At Den Administrative Styregruppe godkender, at patientsikkerhed for borgere på botilbud indarbejdes i organiseringen af det tværsektorielle samarbejde om patientsikkerhed i forbindelse med den fremadrettede organisering af samarbejdsflader i regi af Sundhedsaftalen. KONKLUSION Tomt indhold BILAGSFORTEGNELSE 1. Anbefalinger fra ekspertgruppe vedrørende patientsikkerhed for borgere på botilbud 15.01.2019 Side 13 af 15
7. BESLUTNING: AFRAPPORTERING VEDRØRENDE SÅRBARHED HOS BORGERE MED KRONISK SYGDOM/MULTISYGDOM (INDSATS 7) SAGSFREMSTILLING Arbejdsgruppen vedrørende patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom har ansvar for Sundhedsaftalens indsats 7: For at sikre at borgerne i højere grad tilbydes en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og ressourcer, vil vi udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom. Det er i forbindelse med status på sundhedsaftalens indsatser blevet godkendt af Den Administrative Styregruppe, at indsatsen redefineres, så der i stedet udarbejdes et sammenfattende notat om arbejdsgruppens overvejelser, som har ført til den konklusion, at der ikke kan peges på en definition eller på specifikke værktøjer i identifikationen og håndteringen af sårbarhed. Det sammenfattende notat vedrørende arbejdsgruppens drøftelser fremlægges her som afrapportering vedrørende indsatsen (bilag 1). I notatet fremgår arbejdsgruppens overvejelser vedr. sårbarhedsbegrebet og gruppens konklusioner, som er gengivet nedenfor i forkortet version. Arbejdsgruppens konklusioner Det er ikke muligt entydigt at definere, hvem de sårbare borgere er. Derfor er det heller ikke muligt at pege på enkle metoder til identifikation af sårbarhed hos borgerne. Der er i en vis grad overlap mellem begreberne sårbarhed og funktionsnedsættelse. Det kan derfor være relevant at anvende en systematisk metode til vurdering af funktionsnedsættelse som ex. International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) eller øvrige metoder. Det er ikke muligt at definere en specifik metode til, hvordan professionelle bedst muligt kan håndtere eller støtte borgere, der i perioder kan siges at være sårbare sammenlignet med andre borgere. Arbejdsgruppen vedrørende patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom er enige om, at det afgørende er, at der er mulighed for individuelt tilpassede tilbud og forløb som en del af en helhedsorienteret indsats. Det indebærer, at der i alle sektorer skal være muligheder for at afsætte mere tid og prioritere kontinuitet i behandlerkontakten til de borgere, der har behov for det. Et godt forløb for sårbare borgere er mere ressourcekrævende end for andre borgere med en tilsvarende sygdom eller problematik. Arbejdsgruppen mener, at alle sundhedsmedarbejdere skal have en grundlæggende viden om sårbarhed og opmærksomhedspunkter for dette, som gør den sundhedsprofessionelle i stand til at se og til at støtte sårbare borgere, som man møder i eget regi. Det er imidlertid erfaringen, at de sårbare borgere stiller store krav til det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. For eksempel er det ikke nødvendigvis de samme borgere, man opfatter som sårbare i de forskellige sektorer, og det kræver stor tillid til hinandens vurdering af borgerne og deres behov. Ligeledes kan sårbare borgere ofte gøre det nødvendigt med øget kommunikation på tværs af faggrupper og sektorer, og det kan opleves som vanskeligt og tidskrævende. Den individuelle tilgang til borgerne med mulighed for at prioritere ekstra tid til sårbare borgere er et vigtigt perspektiv i forhold til alle fokusområderne i den kommende Sundhedsaftale. Arbejdsgruppens medlemmer stiller sig gerne til rådighed for uddybning af konklusionerne og i forhold til det videre arbejde med sårbarhed, herunder i forbindelse med initiativer i den kommende Sundhedsaftale. Side 14 af 15
INDSTILLING At Den Administrative Styregruppe godkender afrapporteringen vedrørende Sundhedsaftalens indsats 7. KONKLUSION Tomt indhold BILAGSFORTEGNELSE 1. Sårbarhedsbegrebet - Anbefalinger fra Arbejdsgruppen vedrørende patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom 19.12.18 Side 15 af 15
Punkt nr. 3 - Drøftelse: Konkretisering af model for organisering af den kommende sundhedsaftale Bilag 1 - Side -1 af 6 Pilotprojekt Brugerinddragelse i samordningsudvalgene Baggrund Den administrative Styregruppe besluttede den 8. juni 2016 at gennemføre et pilotprojekt med brugerrepræsentanter som faste medlemmer i samordningsudvalgene. Pilotprojektet blev gennemført som led i sundhedsaftalens indsats om at styrke den systematiske involvering af borgere i udviklingen og tilrettelæggelsen af det organisatoriske og tværsektorielle samarbejde. Tre samordningsudvalg, Planområde Byen, somatik og Syd, både somatik og psykiatri, valgte at deltage i pilotprojektet. Der blev udpeget seks repræsentanter, således at der var 2 brugerrepræsentanter til hvert af de udvalgte samordningsudvalg. Videncenter for Brugerinddragelse (VIBIS) udarbejdede en evaluering i oktober 2017. Evalueringsrapporten har været kommenteret i de 3 samordningsudvalg. På baggrund af evalueringen og kommentarerne fra samordningsudvalgene besluttede Den Administrative Styregruppe den 2. februar 2018 at forlænge pilotperioden frem til udgangen af september 2018. Forlængelsen blev begrundet med, at det på det daværende grundlag ikke var tilstrækkeligt med erfaringer til at vurdere ordningen. Der havde på det tidspunkt ikke været afholdt ret mange møder i udvalgene, og man havde ikke haft tid nok til at afprøve forskellige metoder og tilgange til overkommelig og optimal forberedelse af møderne for brugerrepræsentanterne. Der var brug for at få flere erfaringer, før der kunne træffes beslutning om eventuelt at udbrede brugerrepræsentation til alle samordningsudvalgene. Samordningsudvalgene blev ved mail den 26. februar 2018 orienteret om projektets forlængelse. Erfaringsopsamling KOPA har løbende efter de afholdte møder indsamlet data fra både brugerne og de øvrige medlemmer i samordningsudvalgene gennem hele perioden. Evalueringen af brugerrepræsentationen i samordningsudvalgene indgik i KOPAs evaluering af regionens projekt med patient- og pårørenderepræsentanter i mødefora på hospitalerne i april 2018. Hvad har evalueringerne blandt andet lært os 1. Forberedelse er vigtig. Der bliver påpeget, at det hjælper, at der er udpeget en kontaktperson, at man bliver klædt på inden mødet til at fokusere dagsordenen for at kunne afklare forventningerne både til brugerrepræsentanterne og de øvrige mødedeltagere. Det er godt at være to brugerrepræsentanter. 2. Tilstedeværelse af brugerrepræsentanter gør en forskel. Patienten kommer i fokus også som en underliggende del af udviklingen af det administrative arbejde. De er med til at fastholde fokus på patienter og pårørende. Det bliver dog stillet spørgsmål om det er det rette fora at have 1
Punkt nr. 3 - Drøftelse: Konkretisering af model for organisering af den kommende sundhedsaftale Bilag 1 - Side -2 af 6 brugerinddragelse. Der peges på, at det kunne være mere hensigtsmæssigt i arbejdsgrupper hvor emnerne er mere fokuserede samarbejde om at opnå bestemte mål. 3. Forudsætninger for inddragelsen. Forventningsafstemning er nødvendig, hvis det skal give mening. Dagsordenen skal gennemgå inden og mødeledelsen skal understøtte brugerrepræsentanterne i at komme frem med deres synspunkter. Det koster tid at være brugerrepræsentant Resultat fra KOPA: Skal der fremadrettet sidde brugerrepræsentanter i samordningsudvalgene? 63% af de øvrige medlemmer i de 3 udvalg mener ja, 19% mener nej og 19% ved ikke. 4 ud af 5 brugerrepræsentanter synes, at der fremadrettet skal være brugerrepræsentanter i samordningsudvalgene Hvordan kommer vi videre? Al begyndelse er svær vi har ikke fundet den endelige model endnu Det er dog vigtigt, at vi fremover arbejder med at udvikle på hvordan vi kan inddrage/samarbejde så der skabes mest værdi både for brugerrepræsentanterne og for personalet men i sidste ende for alle patienterne. Det er en investering i fremtiden og et mere åbent sundhedsvæsen. Vi er på en rejse en kulturforandring - en rejse mod visionen om mere åbenhed og inddragelse. Brugerinddragelse er kommet for at blive. Vi har gennem Pilotprojektet fået en del erfaringer med, hvad der skal til af fx forberedelse og tydeliggørelse af roller for at gøre inddragelsen meningsfuld. Men der er stadig en vej til den mest optimale måde at gøre det på, der kan stadig noget at lære. Overvejelser til en fremtidig model Forslag til fremtidig model hvilke parametre er i spil? Definition af brugerrepræsentanternes rolle set i perspektivet den ny sundhedsaftale Rekruttering af brugerrepræsentanter som individer eller repræsentanter fra interesse- /handicaporganisationer og hvem skal rekruttere En frivillig ordning?? Eller centralt ansvar! Hvordan lærer vi af hinanden Hvad er der brug for af kompetenceudvikling? Hvordan får vi skabt en kultur som i højere grad inkluderer brugeres perspektiver i såvel udvikling af sundhedsvæsenet Pilotprojekt Mere erfaring og afprøvninger Brugerrepræsentanter i alle samordningsudvalgene 2
Punkt nr. 3 - Drøftelse: Konkretisering af model for organisering af den kommende sundhedsaftale Bilag 1 - Side -3 af 6 Projekt Brugerinddragelse i hospitalernes mødefora Som en del af budgetaftalen 2016 besluttede Region Hovedstadens regionsråd at invitere patient- og pårørenderepræsentanter (brugerrepræsentanter) ind i centrale mødefora på regionens seks hospitaler for at få brugernes stemme med ind i udviklingen af sundhedsvæsenets tilbud og arbejdsgange. Indsatsen har kørt i næsten to år. Sundhedsudvalget har besluttet på deres møde den 3. oktober 2018 at brugerrepræsentanters deltagelse i centrale mødefora på hospitalerne skal fortsætte i yderligere to år. Dette skal ske i en justeret form, hvor indsatsen i højere grad forankres lokalt på hospitalerne, så hospitalerne selv vælger mødefora, rekrutterer og afstemmer forventninger med brugerrepræsentanter. I den forbindelse anbefaler administrationen At indsatsen fortsætter i en lettere tilpasset version i yderligere to år for at høste flere erfaringer. Kravet om brugerrepræsentation i minimum tre mødefora på hvert hospital fastholdes, men hospitalerne får større metodefrihed for at tilpasse modellen til lokale forhold, beslutte i hvilke mødefora, de ønsker brugere med og selv stå for at rekruttere og introducere brugerne. Dette forventes at give et større ejerskab til indsatsen på hospitalerne, og frihed til at afprøve forskellige måder at samarbejde med brugere på afhængig af, hvilken type mødeforum der er tale om. At der arbejdes videre med at udvikle de lokale formål med brugerrepræsentation i det enkelte mødeforum, og med at udvikle personalets og brugernes rolle og kompetencer til at deltage i mødefora med brugerrepræsentation, herunder nye måder at holde møder. At der arbejdes videre med at finde det mest optimale format for vidensdeling og sparring på tværs af hospitaler og mødefora. Administrationen udarbejder revideret standardmateriale til rekruttering og introduktion af brugerrepræsentanter, samt tilbyder hospitalerne ad hoc sparring på opgaven. At administrationen sikrer, at der efter to år bliver opsamlet erfaringer med brugerrepræsentanter i samordningsudvalgene At brugerrepræsentanter tilbydes kørselsgodtgørelse, når de deltager i møder. Indstilling Brugerinddragelse i samordningsudvalgene ligger meget på linje med de erfaringer, man har fået ved inddragelse i hospitalernes mødefora. For at skabe forenkling anbefales det, at brugerinddragelse i samordningsudvalgene fortsætter i yderligere 2 år og justeres i lighed med brugerinddragelse i hospitalernes mødefora. Inddragelse i samordningsudvalgene kan vælges på lige for med andre mødefora og det indarbejdes som en del af det administrative set up omkring brugerinddragelse i hospitalerne mødefora, dog med den forskel at det er de enkelte samordningsudvalg, der skal tage aktivt stilling til om de ønsker at have brugerinddragelse. De tre samordningsudvalg og de tilknyttede brugerrepræsentanter vil få mulighed for at fortsætte og blive koblet op på de administrative støtteværktøjer. Andre samordningsudvalg kan vælge tilkoble sig ordningen. 3
Punkt nr. 3 - Drøftelse: Konkretisering af model for organisering af den kommende sundhedsaftale Bilag 1 - Side -4 af 6 Den administrative styregruppe skal på deres møde i december tage stilling til det videre forløb af pilotprojektet om brugerinddragelse i samordningsudvalgene Bilag til bilaget Hvad siger evalueringerne? Udover de to evalueringer fra VIBIS (dato) og KOPA (april 2018) er der opsamlet kommentarer fra netværksmøder afholdt af KOPA. Udvalgte udsagn fra evalueringerne og netværksmøderne: 1. Forberedelse er vigtig samordningsudvalgene er en vanskelig kontekst Det er vigtigt, at de to brugerrepræsentanter kan samarbejde og drøfte punkterne på dagsorden inden mødet evt. sammen med sekretæren fra udvalget. At der er et godt baggrundsmateriale til punkterne på dagsordenen. At deltagerne til mødet husker at forklare navne og forkortelser. At dagsordenerne ikke er for lange. Det er vigtigt at få tilknyttet en kontaktperson, som kan hjælpe én og få besvaret spørgsmål løbende. Det er meget gavnligt, at der afholdes (telefon) samtaler mellem repræsentanter og kontaktpersoner inden møderne. Her kan det fx diskuteres hvilke emner på den kommende dagsorden, der er særligt relevante for én. Det åbner muligheden for at vurdere sammen, og at kontaktpersonen samtidig kan hjælpe med at bringe denne viden i spil under mødet, hvis der er brug for det. At udvalget er beviste om hvor de gerne vil have bidrag og perspektivering fra patient - og pårørenderepræsentanter Mødeforaet er på et højt niveau derfor kræver det bevidsthed om hvordan en pårørenderepræsentant kan bidrage på en konstruktiv måde og især hvornår på dagsordenen Brugerrepræsentanterne har positive erfaringer med, at det fremgår ag dagsordenen, hvilke punkter der ønskes patient og pårørendeperspektiver på 2. Tilstedeværelse af brugerrepræsentanter gør en forskel Det kan være med til fortsat at bevare patienten i fokus også som en underliggende del at udviklingen af det administrative samarbejde Det er et meget "internt" udvalg, og er som sådan meget svært som bruger rep. at overskue, og derved inddrage brugersynspunktet. Det virker til at have en stor betydning for, hvordan man helt grundlæggende griber emner og problematikker an. Det handler mere om mennesker og mindre om systemer. Samtidig er det med til at fastholde fokus på brugere og pårørende, og repræsentanterne kan bidrage med deres erfaringer, som de andre deltagere ikke umiddelbart virker til at have. Vi har konkrete eksempler på løsningsforslag, der er blevet ændret eller droppet, fordi de var mere til skade end gavn for brugere og/eller pårørende. 4
Punkt nr. 3 - Drøftelse: Konkretisering af model for organisering af den kommende sundhedsaftale Bilag 1 - Side -5 af 6 Det har været spændende og især positivt at opleve hvor meget der tænkes på den enkelte patients oplevelse og behov i systemet. At der kommer mere fokus på borgeroplevelsen og patientbehovet. De bidrager til fokus på brugerperspektivet. Øvrige deltagere gør sig umage for at tænke det ind, når der drøftes. Dels af respekt for, at der deltager frivillige og fordi temaet er spændende, når snakken kommer i gang. Mødedeltagerne gør sig umage for at gøre dagsorden "forståelig" for brugerrepræsentanter, hvem de selv er osv. Det giver en god tone/drøftelser til møderne. Vi får en bedre og mindre indforstået dialog om dagsordenspunkterne. Når brugerrepræsentanter har input til emnerne så præger det drøftelserne positivt. Fjerner lidt fokus og bruger lidt tid. Desværre ikke noget positivt outcome SAU s opgaver giver begrænsede muligheder for bruger repræsentant Vi skal have brugerrepræsentanter med i vores organisatoriske arbejde - men måske ville det være nemmere for brugerrep. at deltage i arbejdsgrupper eller lign. hvor emnerne er mere fokuserede Det har været spændende og især positivt at opleve hvor meget der tænkes på den enkelte patients oplevelse og behov i systemet Plejer udfordres 3. Hvis der skal være brugerrepræsentanter fremover Det skal give mening for både patient- pårørenderepræsentant og for mødeforaet som helhed for at kunne fastholde interessen Hvis Samordningsudvalgene i forbindelse med den ny sundhedsaftale mere får til opgave at tilrettelægge samarbejdet om at opnå bestemte mål, giver det god mening at have brugerrepræsentanter med Møderne bør måske forventningsafstemmes noget mere. Hvad er borgerrepræsentanternes rolle og hvordan kan denne rolle kvalificeres yderligere i forhold til de øvrige medlemmer Man kunne overveje brugerrepræsentanternes rolle og deltagelse fremefter. Det er ikke alle emner og punkter som kan have relevans for dem, hvilket brugerrepræsentanterne også selv har givet udtryk for. Der skal brugerrepræsentanter med i det organisatoriske arbejde - men måske ville det være nemmere for brugerrepræsentanterne at deltage i arbejdsgrupper eller lign. hvor emnerne er mere fokuserede Der bør være et telefonmøde mellem brugerrepræsentanter og sekretariat for samordningsudvalget inden de enkelte møder, så dagsordenen kan drøftes, der kan stilles spørgsmål og guides. Mødeledelsen kan fokusere mere på at understøtte brugerrepræsentanterne i at deres synspunkter kommer frem i lyset Der er ikke rigtigt nogen indsats, der kan ændre på det faktum, at samordningsudvalget er et udvalg bestående af embedsmænd, der drøfter organisatoriske og administrative forhold og indsatser, der har betydning for primært strukturelle og organisatoriske forhold. Sekretariatet bruger tid på at tygge dagsordenen igennem med brugerrepræsentanten på formøde ift. at udpege, hvilke punkter der er relevante i et brugerperspektiv og hvad det vil være vigtigt at videregive fra brugerside. Ligeledes bruger sekretariatet tid på i forbindelse med udarbejdelse 5
Punkt nr. 3 - Drøftelse: Konkretisering af model for organisering af den kommende sundhedsaftale Bilag 1 - Side -6 af 6 af den kommenterede dagsorden at udpege, hvor det er relevant at inddrage brugerrepræsentanten Rekrutteringen og introduktion til formålet med møderne skal være meget specifikt, for at det giver værdi for såvel brugerrepræsentanterne som for udvalget At der inviteres brugere ind i konkrete projekter og tilblivelsen af disse, hvilket vil give langt mere mening end f.eks. ved drøftelse af samarbejdsaftaler om akutfunktioner mv. Det koster tid at være brugerrepræsentant. Det er svært at passe ind sammen med et arbejdsliv Brugerrepræsentanterne har gode erfaringer fra deltagelse i møder, hvor der har været plads til konkrete drøftelser, så deres erfaringer kan komme i spil Der er i udvalgene lavet løbende justeringer løbende evaluering har været godt 6
Punkt nr. 4 - Drøftelse: Organisering af øvrige samarbejdsflader under sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 2 Opgaver indenfor feltet øvrige samarbejdsflader i regi af sundhedsaftalen Hvad skal organiseringen af de øvrige samarbejdsflader kunne? Hvilke opgaver skal løftes? Projektsekretariatet ser en række opgaver inden for det tværsektorielle samarbejde, som ligger udover fokusområderne. Det er især indenfor områderne data og økonomi, medicin, patientsikkerhed, genoptræning, hjælpemidler, forebyggelse og rehabilitering samt videreførelse af kommunikationsaftaler. Opgaverne er her forsøgt kategoriseret (se også bilag 2 for en visuel fremstilling). Der er ikke tale om en udtømmende liste, men eksempler. Understøttelse af Sundhedsaftalen og det tværsektorielle samarbejde generelt, herunder arbejdet i samordningsudvalg, fx: afklaring af spørgsmål, problemstillinger mv. udarbejde analyser/afdække viden (komme med anbefalinger) udarbejde nye samarbejdsaftaler på konkrete områder udarbejde vejledninger og formidlingsredskaber udvikle andre implementerings støtteredskaber. Driftsmæssige opgaver, fx: følge udviklingen på specifikke områder o fx volumen/resultater, udfordringer i samarbejdet, utilsigtede hændelser, nationale udmeldinger mv. understøtte/sikre løbende kvalitetsudvikling af det tværsektorielle samarbejde o fx medicinområdet, patientsikkerhedssamarbejde, audits på genoptræningsforløbsbeskrivelser mv. opdatere samarbejdsaftaler/aftaledokumenter ved behov for ændringer o fx overgang til LPR3 og nye MedCom standarder, principafgørelser om hjælpemidler, ændringer i loven mv. o fx Kommunikationsaftale, hygiejne, psykiatri, snitfladekataloger, svangre-området udarbejde og følge LIS-data understøtte udviklingstiltag o fx tværsektorielt samarbejde om velfærdsteknologi (VihTek). Større udviklingsopgaver, fx: revidere eller udvikle nye forløbsprogrammer og genoptræningsforløbsbeskrivelser forberede implementering af nationale tiltag*: o fx nationale handleplaner, nye/reviderede forløbsprogrammer, ny lovgivning igangsætte og følge større projekter. Eksempler på nationale tiltag, der pt giver eller forventes at afføde opgaver Nye anbefalinger vedr. forløbsprogrammer Nationale kliniske retningslinjer (fx ADHD)
Punkt nr. 4 - Drøftelse: Organisering af øvrige samarbejdsflader under sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -2 af 2 National handleplan for demens, samlet plan for udvikling af psykiatrien (forventes), strategi for digital sundhed mv. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Tværsektorielle Lærings- og Kvalitetsteams under Det Nationale kvalitetsprogram (pt. kører hoftenære frakturer, ADHD og diabetes) Overgang til LPR3 og nye MedCom standarder Ny bekendtgørelse om behandlingsredskaber og hjælpemidler (forventes) Nye rammer vedr. behandling af borgere med dobbeltdiagnoser (forventes) Tværsektorielle kvalitetsdatabaser (pt. CPOP, men der forventes flere) Overenskomster med almen praksis (især vedr. udflytning af opgaver ift. kronikere). Nuværende indsatser, som ikke er afsluttet Herudover er der enkelte indsatser i den nuværende sundhedsaftale, som skal færdiggøres i den nye aftaleperiode: 35: Aftaler, der sikrer fælles fødselsforberedelse på tværs af sektorer Indsatsen er sat i gang i regi af Fødeplanudvalget. Der forventes et oplæg til DAS i 2. eller 3. kvartal 2019. 15+52: Udarbejdelse og implementering af kommunikationsaftale på det psykiatriske område DAS vil få forelagt en samlet status medio 2019, samt udkast til kommunikationsaftale medio 2019. 15+52: Udarbejdelse og implementering af kommunikationsaftale på akutområdet Test af de nye standarder er planlagt til ultimo 2019, herefter skal der laves en kommunikationsaftale. 69: Udarbejdelse af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser Skulderalloplastik og dysfagi er igangsat. Begge forventes udsendt til høring i 3. eller 4. kvartal 2019. 72: Indgå aftale om udmøntning af Bekendtgørelse samt vejledning om genoptræning implementering af G-GOP i psykiatrien Der stilles efter et forslag til et snitfladekatalog kan fremlægges for DAS 3. kvartal 2019. Implementering af elektronisk arbejdsgang for LÆ-blanketter i regionens hospitaler og psykiatriske centre (indsats fra tidligere Sundhedsaftale) Tidshorisonten er ubekendt.
Punkt nr. 4 - Drøftelse: Organisering af øvrige samarbejdsflader under sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -1 af 1
Punkt nr. 4 - Drøftelse: Organisering af øvrige samarbejdsflader under sundhedsaftalen Bilag 3 - Organiseringsformer Side -1 af 6 i forbindelse med øvrige samarbejdsflader i regi af sundhedsaftalen Hvilke typer opgaver taler vi om? Organisering af arbejdet inden for de øvrige samarbejdsflader i regi af sundhedsaftalen og det tværsektorielle samarbejde. Det vil sige de områder, der ikke er nævnt direkte i sundhedsaftalen, men som vi stadig skal samarbejde om: Fx ændringer i eksisterende aftaler, revidering af forløbsprogrammer og samarbejdet om hjælpemidler, genoptræning, patientsikkerhed, sundhedsprofiler, LIS-data, MED-COM, eller fx arbejdsopgaver der følger af nationale tiltag. Hertil kommer generel understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen. Opgaverne er nærmere skitseret i bilag 1 og 2. Organiseringen af arbejdet med de øvrige samarbejdsflader skal understøtte Sundhedsaftalens bærende principper, herunder: Helhedstænkning herunder sammenhæng til Sundhedsaftalens fokusområder. Bruger og pårørende involvering Effektiv ressourceudnyttelse (både ved udarbejdelse, implementering og opfølgning på leverancer) Fælles løsninger for hele regionen, men plads til forskellighed, når det giver bedst mening. Med det afsæt kan der fordel også på dette område arbejdes videre med en fleksibel organisering, hvor opgavens indhold og karakter bestemmer organisering og arbejdsform. De organiseringsformer, der præsenteres nedenfor, kan således kombineres på forskellig vis. One size doesn't fit all. Fleksibel struktur opgaven bestemmer organisering og arbejdsform 1
Punkt nr. 4 - Drøftelse: Organisering af øvrige samarbejdsflader under sundhedsaftalen Bilag 3 - Forskellige Side -2 af 6 organiseringsformer tanker om fordele og ulemper A. Permanent arbejdsgruppe - Nedsættes i relation til et overordnet tema (fx genoptræning, data om aktivitet og økonomi, hjælpemidler) med reference til DAS. - Grupperne nedsættes som udgangspunkt for hele aftaleperioden. - Grupperne nedsættes med et formandskab og et antal menige medlemmer (gruppernes størrelser og kriterier for udpegning bør ske med afsæt i overvejelser om opgavens karakter, jf. sundhedsaftalens bærende principper). - Rammerne for arbejdsgruppernes arbejde beskrives i et kommissorium. Forudsætninger: - Gruppens opgaver skal opleves som relevante af alle deltagere forudsætter veldefineret og afgrænset opgavefelt. - Opgavefeltet skal have et omfang og en varighed, der berettiger nedsættelse af en permanent arbejdsgruppe. - Der skal være tilstrækkeligt med ressourcer til at løfte opgaverne, dvs. deltagerne skal have tid til at varetage opgaver mellem møderne. - Opgavernes karakter bør være styrende for gruppernes arbejdsform og mødekadence. Fordele: - Grupperne kan opnå stor viden inden for et givent område (kender historien, sikre kontinuitet /fastholdelse af viden) der kan bygges ovenpå tidligere drøftelser. - Kender og forstår sundhedsaftale-organiseringen. - Deltagerne lærer hinanden at kende (styrke relationer, letter samarbejdet). - Nye opgaver kan hurtigt placeres i arbejdsgruppen. Udfordringer: - Sikre hurtig fremdrift i opgaveløsningen det kan være svært at få berammet møder og tid til arbejdsopgaver, der ikke planlagt i et årshjul. - Erfaringerne viser, at det kan være svært at udbrede kendskabet og ejerskab til arbejdsgruppernes leverancer Områder hvor faste arbejdsgrupper kan overvejes? 2
Punkt nr. 4 - Drøftelse: Organisering af øvrige samarbejdsflader under sundhedsaftalen Bilag 3 - Side -3 af 6 B. Permanent styregruppe/formandskab - Nedsættes i relation til overordnet tema med reference til DAS. - Styregrupperne bemandes af et formandskab og et sekretariat. - Styregruppen overvåger området og løser mindre opgaver. - Styregruppen nedsættes som udgangspunkt for hele aftaleperioden. - Rammerne for styregruppens arbejde beskrives i et kommissorium. Forudsætninger: - Opgaverne skal have en varighed / hyppighed, der berettiger nedsættelse af permanent styregruppe. - Få personer skal kunne overvåge og overskue området (fagligt). - Få personer skal kunne tegne hele regionen. - Der skal være tilstrækkeligt med ressourcer i formandskabet til at løfte opgaverne. Fordele: - Effektiv ressourceudnyttelse (få personer skal bruge tid på opgaven). - Styregruppen kan opnå stor viden inden for et givent område (sikre kontinuitet /fastholdelse af viden). - Deltagerne lærer hinanden at kende (styrke relationer, letter samarbejde). - Mindre opgaver kan hurtigt placeres. - Styregruppen kan fungere som sparringspart for SAS med mulighed for hurtig respons. Udfordringer: - Sårbarhed over udskiftninger i deltagerkreds. - Vil ikke kunne løfte større opgaver selv, men kan evt. gives kompetencer til at nedsætte en skrivegruppe. - Ejerskab til styregruppens leverancer kan blive en udfordring Områder hvor små permanente styregrupper kan overvejes? 3
Punkt nr. 4 - Drøftelse: Organisering af øvrige samarbejdsflader under sundhedsaftalen Bilag 3 - Side -4 af 6 C. Permanent panel - Nedsættes i relation til overordnet tema med reference til DAS. - Panelet af består af en bred gruppe af fagpersoner - Panelet kan som udgangspunkt nedsættes for hele aftaleperioden. - Rammerne for panelets arbejde beskrives i et kommissorium. Forudsætninger: - Opgaverne skal have en varighed og hyppighed, der berettiger nedsættelse af et permanent panel. Deltagerne i panelet skal være parate til / have mulighed for at bruge tid på afgrænsede opgaver - SAS eller andet fora skal varetage opgaven med at overvåge området herunder vurdere hvornår der er behov for at indkalde panelet. Fordele: - Mindre opgaver kan hurtigt placeres. - Mulighed for hurtig bredt funderet fagligt input/sparring fx i forbindelse med nye nationale tiltag. - Ressourceeffektivt panelet indkaldes kun ved behov. Udfordringer: - Det kan være svært at få møder i stand. - Det kan være svært for paneldeltagerne at prioritere tid til opgaver, der ikke er planlagte. - Der kan være svært at bygge videre på tidligere drøftelser og fastholde viden. - Fastholdelse af panel, hvis der i en periode ikke er opgaver. Områder hvor små permanente styregrupper kan overvejes? 4
Punkt nr. 4 - Drøftelse: Organisering af øvrige samarbejdsflader under sundhedsaftalen Bilag 3 - Side -5 af 6 D. Midlertidig arbejdsgruppe nedsat ad hoc - SAS laver løbende forslag til DAS om nedsættelse af arbejdsgrupper, når en central tværsektoriel opgave opstår. - Grupperne nedsættes med et formandskab og et antal menige medlemmer (gruppernes størrelse og kriterier for udpegning bør ske med afsæt i overvejelser om opgavens karakter, jf. sundhedsaftalens bærende principper). - Rammerne for arbejdsgruppernes arbejde beskrives i et kommissorium - herunder tages stilling til arbejdsgruppernes arbejdsform mm. Forudsætninger: - Opgaverne skal være velafgrænsede og kunne løses inden for en begrænset tidsperiode. - Der kan findes relevante fagpersoner, som har mulighed for at afsætte tid til opgaven Fordele: - Grupperne kan sammensættes af nøglepersoner på området. - Der nedsættes kun arbejdsgrupper ved behov. Udfordringer: - Det er ressourcetungt at få etableret nye arbejdsgrupper (både udpegning og opstart tager tid deltagerne skal lære hinanden at kende og forstå det systemet (sundhedsaftale-organiseringen) som der arbejdes ind i). - Mange ad hoc grupper kan gøre det vanskeligt at bevare overblikket. - Grupperne vil ikke kunne følge op på implementering m.m. Områder hvor små permanente styregrupper kan overvejes? 5
Punkt nr. 4 - Drøftelse: Organisering af øvrige samarbejdsflader under sundhedsaftalen Bilag 3 - Side -6 af 6 D1: Samordningsudvalg - DAS udlægger en konkret opgave til et samordningsudvalg med reference til DAS. - Rammerne for arbejdet beskrives i en rammebeskrivelse eller lignende. - Samordningsudvalget kan vælge at nedsætte en lokal arbejdsgruppe. Forudsætninger: - Hospitalet og kommunerne skal råde over de nødvendige ressourcer (viden og tid). - Løsningen skal kunne udbredes til de øvrige planområder. Fordele: - Løsningsforslag udarbejdes lokalt. Udfordringer: - Man har ikke nødvendigvis kendskab til udfordringer og særlige behov i de øvrige planområder. - Villighed til at bruge tid på tilretninger mm. som udspringer af behov uden for eget planområde Områder hvor små permanente styregrupper kan overvejes? 6
Punkt nr. 5 - Beslutning: Status på sundhedsaftalen 2015-2018 Bilag 1 - Side -1 af 1 STATUS PÅ INDSATSER I SUNDHEDSAFTALEN 2015 2018, dec. 2018 AFSLUTTEDE OG LUKKEDE INDSATSER INDSATSER DER ER PAUSERET IGANGVÆRENDE INDSATSER, DER FORVENTES AFSLUTTET INDENFOR AFTALEPERIODEN IGANGVÆRENDE INDSATSER DER FORVENTES AT KØRE UD OVER AFTALEPERIODEN *PROJEKT VISIONSOMRÅDER I SUNDHEDSAFTALEN BORGEREN SOM AKTIV SAMARBEJDSPART NYE OG BEDRE SAMARBEJDSFORMER LIGHED I SUNDHED SAMMENHÆNG OG KVALITET Tværgående indsatser Forebyggelse Behandling og pleje Genoptræning og rehabilitering 1. Metoder til at fremme aktivt samarbejde med borgere og pårørende 5. Principper for arbejdet med nye samarbejdsformer 7. Udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom. 2. Telemedicinske indsatser National kortlægning af eksisterende initiativer indenfor telesundhed 6. Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter* 8. Samarbejdsmodel for tværsektorielt samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn* 13. Rehabiliteringsdatabasen 14. Datafangst fra almen praksis udvikling af nye indikatorer 18. Medvirke til udvikling af Dansk Patientsikkerhedsdatabase 24. Regionens rådgivnings forpligtelse vedr. kronisk sygdom og multisygdom og videndeling om differentierede indsatser 32. Anbefalinger vedr. tilbud på SOFT-portalen 15+52. Udarbejdelse og implementering af kommunikationsaftale på det ambulante område 40. Tidlig opsporing af børn og unge som pårørende 60. Tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning* 68. Henvisning til genoptrænings- og rehabiliteringsforløb 29. Overordnet ramme for Rammedelegation i de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud 25. Rådgivning på hygiejneområdet 42. Entydig og lettilgængelig henvisningsprocedure til misbrugsbehandling 51. Revidering af Kommunikationsaftale på det somatiske område 44. Varsling mellem sektorerne for børn i misbrugsfamilier 62. Plan for implementering af anbefalingerne i det nationale Forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation 73. Nationale visitationsretningslinjer for personer med erhvervet hjerneskade 2. Telemedicinske indsatser Telemedicinsk sårvurdering 10. Evaluering af tværsektorielle projekter målrettet sårbare gravide 17. Aftale om FMK i det tværsektorielle samarbejde 43. Synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsbehandling 2. Telemedicinske indsatser Hjerteinsufficiens 11. Indsatser for mennesker med dobbeltdiagnoser INDSATSER I SUNDHEDSAFTALEN 19. Tværsektoriel organisering af samarbejdet om utilsigtede hændelser 50. Tidlig opsporing i almen praksis af borgere med KOL og astma hos børn 27. Telemedicinsk sårvurdering 30. Opgaveoverdragelse ved større strukturelle og principielle flytninger af opgaver mellem kommuner og region 45. Forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser 54+36a+39+47. Revision af Samarbejdsaftale om børn og unge med psykisk sygdom 53. Aftale om støtte til borgere med kommunikationsvanskeligheder der indlægges fra sociale tilbud 67. Mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter* 74. Gråzonen mellem de kommunale og de praktiserende fysioterapeuters tilbud 33. Samarbejde om alkohol og tobaksintervention forud for operation 54+36a+39+47. Revision af Samarbejdsaftale om borgere med psykisk sygdom 56. Overordnet ramme for Rammedelegation, herunder samarbejdet omkring de kommunale subakutte/akutte plejeog behandlingstilbud 70. Træning før operation indenfor udvalgte diagnosegrupper 3+4. Fremme aktivt samarbejde med borgere og pårørende (Pilotprojekt) 12. Samarbejdsaftaler for særligt udsatte borgere 26. Aftale om regionens rådgivnings forpligtelse på medicinområdet 15+52. Udarbejdelse og implementering af kommunikationsaftale på børneområdet 36. Retningslinjer for systematisk kommunikation på børneområdet 34. Tværsektoriel kommunikation på svangerområdet 55. Redskaber til tidlig opsporing vedr. begyndende sygdomsudvikling 58. Koordinering og implementering af forløbskoordinering og de regionale og kommunale følgeordninger 71. Implementering af valide test 2. Telemedicinske indsatser. National udrulning af hjemmemonitorering af patienter med KOL* 9. Differentierede indsatser (målgrupper og afprøvning af modeller)* 28. Adgang til rådgiv. og specialviden ved borgere med komplekse pleje- og rehab. behov samt borger med psykisk sygdom 16. Følge den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet, og udbygge kommunikationsaftale ift. psykiatrien 41. Tidlig opsporing og indsats for borgere med skadeligt forbrug af rusmidler 20. Etablere et systematisk og struktureret samarbejde vedr. borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske forløb 22. Storforbrugerprojekt* 31. Tværsektorielle forsknings- og udviklingsprojekter om lighed i sundhed* 35. Aftaler, der sikrer fælles fødselsforberedelse på tværs af sektorer 57. Analysere genindlæggelsesmønsteret for nyfødte behov for implementering af yderligere indsatser 63. Implementering af SST forløbsprogram for børn og voksne med erhvervet hjerneskade 72. Udmøntning af bekendtgørelse og vejledning om genoptræning G-GOP i psykiatrien 37. Anbefalinger for styrket tværfaglige indsatser ift. småbørns mentale sundhed 59. Organisering og ansvarsfordeling i samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis med fokus på rettidig medicinkommunikation 64. Indsatser ift erhvervet hjerneskade 69. Genoptræningsforløbsbeskrivelser 46. Rådgivning af medarbejdere på ungdomsuddannelser og jobcentre om identifikation af psykisk lidelse 21. Indikatorer til at følge implementeringsgrad og kvaliteten i forløbsprogrammer 48. Motivation af borgere med psykisk sygdom til kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud 61. Hurtigere fremsendelse af epikriser 65+66. Revision af Forløbsprogram for demens 49. Forebyggende sundhedsundersøgelse for socialpsykiatri hos egen læge 23. Regionens rådgivnings forpligtelse vedr. sundhedsprofilerne 15+52. Udarbejdelse og implementering af kommunikationsaftale på det psykiatriske område 15+52. Udarbejdelse og implementering af kommunikationsaftale på akutområdet
STATUS på indsatser i regi af Sundhedsaftalen 2015 2018 pr. december 2018 Punkt nr. 5 - Beslutning: Status på sundhedsaftalen 2015-2018 Bilag 2 - Side -1 af 1 INDSATSER DER ER INDLEJRET I TEKSTEN I SUNDHEDSAFTALEN 2015 2018 101. Løbende revision af snitfladekatalog for hjælpemidler og behandlingsredskaber. 111. Genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen skal være forventningsafstemt med borger og tilrettelagt individuelt efter den enkelte borgers samlede situation og ressourcer. INDSATSER SOM ER TILDELT AF DAS I LØBET AF PERIODEN Udarbejdelse af Ledelsesoverblik med indikatorer for De ældre medicinske patienter, med fokus på at skabe øget gennemsigtighed omkring niveau og udvikling i den kommunale medfinansiering. Udarbejdelses en screeningsmodel for kommunal medfinansiering. Finde betydende faktorer for den kommunale medfinansiering, og betydende faktorer for udvikling i den kommunale medfinansiering. Analyse for genoptræningsområdet der belyser variationen mellem specialer og hospitaler ifm. specialiserede genoptræningsplaner. INDSATSER OVERFØRT FRA SUNDHEDSAFTALE 2011 2014 Analyse af behov og muligheder for E-kommunikation mellem privathospital og speciallæger Aftale om fast revidering/opdatering af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser Analyse af behov og muligheder for E-kommunikationsbehov i forbindelse med præhospital indsats Evaluering af håndbog til udarbejdelse af nye genoptræningsforløbsbeskrivelser Revidere snitfladekatalog og samarbejdsaftale på børneområdet. Revidere snitfladekatalog vedrørende almen og specialiseret ambulant genoptræning til voksne Aftale om opfølgning på implementeringen af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser Udarbejdelse af fælles retningslinjer for samarbejdet om den terminale og palliative indsats ANDRE INDSATSER Færdiggøre det igangværende arbejde med udvikling af vejledning for revision og udvikling af forløbsprogrammer for kroniske sygdom Færdiggøre den igangværende faglige revision af forløbsprogrammerne for KOL og type 2 diabetes og efterfølgende revidere den organisatoriske del af de to forløbsprogrammer. Revidere forløbsprogram for lænderyglidelser Revidere forløbsprogram for hjertekarsygdomme Opgaver vedrørende forløbsplan for kronisk sygdom. (Initiativ under national indsats for styrket indsats for borgere med kronisk sygdom). Udarbejdelse af ledelsesoverblik(lis) for genindlæggelser i forbindelse med fødsler Implementering af LÆ-blanketter i regionens hospitaler og psykiatriske centre Terminal erklæring via korrespondancemeddelelse
Punkt nr. 5 - Beslutning: Status på sundhedsaftalen 2015-2018 Bilag 3 - Side -1 af 2 Status for indsatser der forventes at køre ud over aftaleperioden Indsatserne er sat i gang, men har været præget af udfordringer eller forsinkelser. Det drejer sig om: 35: Aftaler, der sikrer fælles fødselsforberedelse på tværs af sektorer Indsatsen er sat i gang i regi af Fødeplanudvalget. Den er kommet sent i gang. Der forventes et oplæg til DAS i 2. eller 3. kvartal 2019. 15+52: Udarbejdelse og implementering af kommunikationsaftale på det psykiatriske område Forslag til kommunikationsaftale på det voksne område er undervejs. Der pågår pt. et pilotprojekt. Der er fortsat forskellige tekniske og juridiske udfordringer, desuden er det ikke alle kommuner, der kan bruge MedCom standarder endnu. DAS vil få forelagt en samlet status medio 2019, samt udkast til kommunikationsaftale medio 2019. 15+52: Udarbejdelse og implementering af kommunikationsaftale på akutområdet Det er i MedComs regi besluttet at udarbejde forslag til ny generisk advis-standard, som skal håndtere både indlæggelse og akut ambulantområdet. Når de foreligger, skal der udarbejdes kommunikationsaftale for området. Test af de nye standarder er planlagt til ultimo 2019. 69: Udarbejdelse af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelse Genoptræningsforløbsbeskrivelse vedr. skulderalloplastik samt genoptræningsforløbsbeskrivelse vedr. dysfagi er igangsat. Begge forventes udsendt til høring i 3. kvartal 2019 72: Indgå aftale om udmøntning af Bekendtgørelse samt vejledning om genoptræning implementering af G-GOP i psykiatrien Der arbejdes med afgrænsning af målgruppen og snitflader til behandling i forhold til sikre gode og relevante genoptræningsplaner til patienter i psykiatrien. Arbejdet har været pauseret grundet Sundhedsplatformen. Den største udfordring er manglende viden om målgruppen og mulige behov for en genoptræningsplan. Der iværksættes nu tværsektorielle gennemgange af aktuelt indlagte patienter. Dette arbejde skal munde ud i et forslag til et snitfladekatalog, som forventes fremlagt for DAS 3. kvartal 2019. Implementering af elektronisk arbejdsgang for LÆ-blanketter i regionens hospitaler og psykiatriske centre (indsats fra tidligere Sundhedsaftale) Kommunerne og praktiserende læger kan afsende og modtage LÆ-blanketter elektronisk. Det kan regionens sygehuse derimod ikke. Det betyder, at korrespondancen delvist foregår pr. post. Der arbejdes henimod en løsning, hvor korrespondancemeddelelsen kan bruges. Dette er dog ikke førsteprioritet hos leverandøren. Tidshorisonten er derfor ubekendt. Projekter Derudover ligger i denne kategori flere større projekter, som er sat i gang i aftaleperioden, hvor der fra start har været planlagt en slutdato eller afrapportering efter aftaleperioden. Det drejer sig om: Landsdelsprogrammet for udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL i Hovedstaden (indsats 2) Fem modelprojekter for nye samarbejdsformer (indsats 6) Samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn (type 1 diabetes) (indsats 8)
Punkt nr. 5 - Beslutning: Status på sundhedsaftalen 2015-2018 Bilag 3 - Side -2 af 2 Model for nye samarbejdsformer i forhold til borgere med svær psykisk sygdom og samtidig type 2 diabetes (indsats 9) Storforbrugerprojektet (indsats 22) Forskningsprojekt om tidlig tværfaglig og tværsektoriel indsats målrettet gravide med psykosocial sårbarhed (indsats 31) Forskningsprojekt om optimering af opsporing af udvalgte kroniske somatiske lidelser hos borgere med psykiske lidelser (indsats 31) Model for udtrapning af unødvendig medicin hos ældre medicinske patienter (polyfarmaciambulatorium) (indsats 60) Model for mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter (Optimed) (indsats 67) Sundhedsaftalesekretariatet vil lave en plan for, at DAS får præsenteret resultater/afrapporteringer fra projekterne, i takt med at de bliver færdige. Det forventes, at mange af erfaringer og resultater som projekterne opnår, kan bruges i det fremadrettede arbejde med den nye sundhedsaftale.
Punkt nr. 6 - Beslutning: Afrapportering vedrørende Tværsektoriel patientsikkerhed for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb (indsats 20) Bilag 1 - Side -1 af 12 Center for Sundhed Anbefalinger fra ekspertgruppe vedrørende patientsikkerhed for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb Dato: 15. januar 2019 Indledning I kommunerne og Region Hovedstaden ønsker vi høj sikkerhed for borgere og medarbejdere på botilbud. Der er i Sundhedsaftalen 2015-2018 sat fokus på dette i indsats 20: Med henblik på at skabe sammenhængende og sikre forløb, hvor læring fra fx hændelsesanalyser, kerneårsagsanalyser og andre relevante patientsikkerhedsanalyser inddrages, vil vi etablere et systematisk og struktureret samarbejde om patientsikkerhed mellem relevante aktører, som har direkte berøringsflade med borgere på botilbud og med komplekse psykiatriske forløb. En ekspertgruppe blev nedsat til at arbejde med systematiske forbedringer af patientsikkerhedsudfordringer. Ekspertgruppens opgave er at definere udfordringer for patientsikkerheden i tværsektorielle forløb for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb samt at anbefale indsatser til at forbedre patientsikkerheden. Ekspertgruppen består af medlemmer fra Psykiatrien, Den Sociale Virksomhed, praktiserende læger og kommunale repræsentanter fra socialområdet, og formand for gruppen er vicedirektør fra Psykiatrien. Der er i ekspertgruppen taget udgangspunkt i arbejdet med tidligere analyser af patientsikkerhedsudfordringer i det tværsektorielle felt i forbindelse med botilbud. Endvidere har ekspertgruppen inviteret oplægsholdere ind til inspiration til arbejdet med tværsektorielle indsatser og patientsikkerhed for borgere på botilbud. Ekspertgruppen er kommet med deres bud på, hvordan man kan øge patientsikkerheden for borgere på botilbud. Ekspertgruppen påpeger dog, at der mangler forskning på området i forhold til, hvad der bedst sikrer tværsektoriel patientsikkerhed for borgere på botilbud. Ekspertgruppens arbejde er mundet ud i en række anbefalinger, der afrapporteres til Den Administrative Styregruppe under Sundhedsaftalen. Anbefalingerne varierer i omfang nogle anbefalinger kan umiddelbart sættes i gang, mens andre anbefalinger kræver en mere langsigtet indsats.
Punkt nr. 6 - Beslutning: Afrapportering vedrørende Tværsektoriel patientsikkerhed for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb (indsats 20) Bilag 1 - Side -2 af 12 Resume Ekspertgruppen identificerede fire indsatsområder til at øge patientsikkerheden for borgere på botilbud og styrke arbejdet med tværsektoriel patientsikkerhed. De fire områder er: kommunikation, kompetenceudvikling, behandling og ledelse. Under hvert indsatsområde har ekspertgruppen givet anbefalinger. Kommunikation Ekspertgruppen anbefaler at styrke den tværsektorielle kommunikation ved at sikre god og sikker elektronisk kommunikation og udbrede netværksmøder. Kompetenceudvikling Ekspertgruppen anbefaler, at man anvender kompetencer på tværs af sektorer i udgående og integrerede teams samt, at man laver fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer for at understøtte de sundhedsfaglige opgaver på botilbud. Behandling Ekspertgruppen støtter op om anbefalingerne om Forebyggelsestilbud til borgere med psykisk lidelse under indsats 48 i Sundhedsaftalen. Dertil anbefaler ekspertgruppen, at borgere på botilbud kommer til et sundhedstjek hos praktiserende læge én gang om året, og at borgeren inden da har en forberedende samtale med personalet på botilbuddet. Ekspertgruppen efterspørger endvidere en national erfaringsopsamling fra ordningen med fasttilknyttede læger til botilbud. I forbindelse med medicinering har ekspertgruppen en ambition om, at Fælles Medicin Kort bliver anvendt på socialområdet, og anbefaler, at alle hospitalsafsnit på forbedringstavlerne eller som driftsmål monitorerer andel afstemte medicinkort ved udskrivelse. Ledelse Ekspertgruppen anbefaler, at ledelserne arbejder for at skabe en lærende kultur med forbedringer for patientsikkerheden på tværs af sektorer, at der er en åben patientsikkerhedskultur, at patienters og pårørendes perspektiv inddrages samt at styrke fælles læring på tværs. Derudover anbefaler ekspertgruppen, at de enkelte ledelser anvender redskaber som I patientens fodspor, og Patientsikkerhedsrunder, herunder at man anvender metoderne på tværs af sektorer. Ekspertgruppen påpeger til slut, at der mangler forskning i forhold til, hvad der bedst sikrer tværsektoriel patientsikkerheden for borgere på botilbud, og anbefaler derfor at der prioriteres forskning indenfor dette område. Anbefalinger fra ekspertgruppen Side 2
Punkt nr. 6 - Beslutning: Afrapportering vedrørende Tværsektoriel patientsikkerhed for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb (indsats 20) Bilag 1 - Side -3 af 12 Anbefalinger til at øge patientsikkerheden for borgere på botilbud Nationale mål for Sundhedsaftalen kvalitet i Indsatsområder Anbefalinger indsats 20 sundhedsvæsnet Kommunikation Elektronisk kommunikation Netværksmøder Bedre sammenhængende patientforløb Forbedret patientsikkerhed Øge patientsikkerhed for borgere på botilbud og styrke arbejdet med tværsektoriel patientsikkerhed Kompetenceudvikling Behandling Udgående og integrerede teams Fælles kompetenceudvikling Sundhedstjek Botilbudslæger Medicinering Fremme en lærende kultur Ledelse Åben patientsikkerhedskultur Styrke fælles læring på tværs Forskning i tværsektoriel patientsikkerhed
Punkt nr. 6 - Beslutning: Afrapportering vedrørende Tværsektoriel patientsikkerhed for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb (indsats 20) Bilag 1 - Side -4 af 12 Indsatsområder og anbefalinger til at øge patientsikkerheden for borgere på botilbud Arbejdet med tværsektoriel patientsikkerhed understøttes ved, at patientsikkerhed er integreret i kvalitetsarbejdet i de enkelte sektorer og på de enkelte enheder samtidig med, at man samarbejder på tværs af sektorer. For at styrke patientsikkerheden for borgere på botilbud er det vigtigt at have fokus på at patientsikkerhedsarbejdet er integreret på socialområdet i kommunerne og botilbud i regionen, så vi fælles kan styrke arbejdet med tværsektoriel patientsikkerhed. Ekspertgruppen definerede følgende indsatsområder og anbefalinger til at øge patientsikkerheden for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb samt at styrke arbejdet med tværsektoriel patientsikkerhed. Indsatsområderne er: kommunikation, kompetenceudvikling, behandling samt ledelse og er beskrevet nedenfor. Kendskab til hinanden på tværs af sektorer En borger med kompleks psykiatrisk sygdom kommer ofte i kontakt med mange dele af hhv. sundheds- og socialsektoren i forbindelse med et behandlingsforløb. Borgeren kan f.eks. bo på et regionalt eller kommunalt botilbud, være tilknyttet et kommunalt jobcenter samtidig med, at pågældende får psykiatrisk behandling på et regionalt psykiatrisk center, og bliver tilset for somatiske sygdom hos praktiserende læge. Derudover kan borgeren blive indlagt på et somatisk hospital, hvis denne har en somatisk sygdom, og komme i kontakt med Akutberedskabet, hvis der er brug for en ambulance ved indlæggelse. Der er således mange aktører på tværs af sektorer, som en borger i et psykiatrisk forløb kan komme i kontakt med. Det vil styrke patientsikkerheden, hvis de forskellige aktører får kendskab til hinandens organisering, myndighedsopgave, kompetencer samt lovgivning, man arbejder under. Hvis der mangler kendskab til hinanden, kan det give udfordringer, når borgeren skifter fra en sektor til en anden i sit behandlingsforløb. 1 Kommunikation God kommunikation på tværs af sektorer er en forudsætning for godt samarbejde mellem de forskellige aktører. Der er behov for at styrke den tværsektorielle kommunikation, hvilket bl.a. understøttes af, at overlevering af information ved sektorovergange er den tredje hyppigste indrapporterede utilsigtede hændelse, når det drejer sig om borgere på botilbud. Endvidere er det en forudsætning i den tværsektorielle kommunikation at borgeren samtykker til, at der må udveksles information. Styrkelse af den tværsektorielle kommunikation kan ske ved en række forskellige tiltag som f.eks. god og sikker elektronisk kommunikation og netværksmøder. Dette er nærmere beskrevet nedenfor. Anbefalinger fra ekspertgruppen Side 4
Punkt nr. 6 - Beslutning: Afrapportering vedrørende Tværsektoriel patientsikkerhed for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb (indsats 20) Bilag 1 - Side -5 af 12 1.1 Elektronisk kommunikation En del af udfordringen i kommunikationen mellem sektorer er, at der mangler sikker elektronisk understøttelse af kommunikationen mellem psykiatrien og socialområdet i kommunerne. Der er ønske om at kommunikere via MedCom, men der er både tekniske og indholdsmæssige udfordringer i forhold til dette. I det tværsektorielle samarbejde mellem somatiske hospitaler, kommunernes sundhedsforvaltninger og almen praksis anvendes MedCom-standarder til kommunikationen. Det har ikke været muligt endnu, at anvende MedCom-standarderne i den tværsektorielle kommunikation på det psykiatriske og sociale område. Det skyldes dels, at socialområdet i kommunerne og botilbud i regionen ikke har haft it-systemer, der har kunnet håndtere denne kommunikation, hvilket der heller ikke er et lovgivningsmæssigt krav om. Dels at der ikke er udviklet MedCom-standarder målrettet det psykiatriske område. Denne problemstilling er rejst overfor MedCom-organisationen. Der er udarbejdet udkast til en kommunikationsaftale for det psykiatriske område vedrørende anvendelse af MedCom-standarder under et indlæggelsesforløb. Kommunikationsaftalen ligger til grund for et pilotprojekt mellem Psykiatrisk Center Ballerup og Furesø Kommune (se case). Da grundlaget fortsat er lille i forhold til at vurdere behovet for tilpasninger, har det ikke været muligt at færdiggøre udkast til kommunikationsaftalen. Det er dog positivt, at der indsamles erfaringer med at bruge MedComstandarder i psykiatrien igennem pilotprojektet. CASE Pilotprojekt med MedCom-standarder på socialområdet Der har været gennemført et pilotprojekt mellem Furesø Kommune og Psykiatrisk Center Ballerup, hvor man har anvendt hjemmepleje-hospitalsmeddelelser i MedCom i kommunikationen under et indlæggelsesforløb for borgere med psykisk sygdom. En udløber af dette projekt har medført, at de ældrepsykiatriske afsnit på Psykiatrisk Center Ballerup har taget MedCom-standarderne i brug i kommunikationen med alle kommuner i optageområdet. Dette har været muligt, idet de ældrepsykiatriske afsnit kommunikerer med de kommunale sundhedsforvaltninger, der varetager alle borgere over 65 år. Der er fortsat en række udfordringer, der kræver en indsats, før det bliver muligt at bruge MedCom-meddelelser under et indlæggelsesforløb. Der er dog allerede en mulighed for, at de ældrepsykiatriske afsnit på de psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri vil kunne kommunikere med de kommunale sundhedsforvaltninger via MedCom. Anbefalinger fra ekspertgruppen Side 5
Punkt nr. 6 - Beslutning: Afrapportering vedrørende Tværsektoriel patientsikkerhed for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb (indsats 20) Bilag 1 - Side -6 af 12 Korrespondancemeddelelser er en fritekst MedCom-standard, der kan anvendes i ikkeakutte tilfælde i forhold til både ambulante og indlagte patienter. Mange kommuner kan sende og modtage denne type MedCom-standard også på det sociale område. Der arbejdes derfor på at tage korrespondancemeddelelser i brug i kommunikationen mellem psykiatriske afdelinger og de mange kommuner, der kan anvende korrespondancemeddelelser. Dette arbejde varetages af IT-SOU-PSYK, der blev etableret under Psykiatriens samordningsudvalg medio 2018. 1.1.1 Anbefaling Elektronisk kommunikation Ekspertgruppen påpeger, at det er et eksempel på ulighed i sundhed, at en stor del af socialområdet ikke kan sende og modtage MedCom-standarder. Ekspertgruppen påpeger endvidere, at der er behov for at styrke den elektroniske kommunikation mellem det psykiatriske og sociale område, så det bliver muligt at kommunikere via MedCom. Ekspertgruppen anbefaler, at: - man anvender korrespondancemeddelelsen til kommunikationen på tværs af sektorer, indtil der er udviklet nationale standardmeddelelser for psykiatriområdet - alle kommuner i Region Hovedstaden samt regionale botilbud arbejder på at blive i stand til at sende og modtage MedCom meddelelser på socialområdet - MedCom-organisationen i Danmark får udviklet MedCom meddelelser, der er tilpasset det psykiatriske område. 1.2 Netværksmøder En anden samarbejdsform, som kan medvirke til at styrke den tværsektorielle kommunikation med inddragelse af borgeren og dennes pårørende, er netværksmøder. Netværksmøder er et centralt element i samarbejdsaftalen om borgere med psykisk sygdom udarbejdet under sundhedsaftalen. Netværksmødets formål er at understøtte et velkoordineret forløb for både ambulante forløb og forløb under indlæggelse. På netværksmøder drøfter borgeren, dennes netværk og de forskellige aktører sagen, og kan indgå aftaler om forløbet. Netværksmødet tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov og sikrer på den måde, at alle aktører kommer til at arbejde i retning mod det samme mål. Der er udarbejdet en skabelon til brug ved netværksmøderne. Skabelonen er med til at sikre, at alle arbejder efter den samme dagsorden, samt at der foreligger et fælles referat efter mødet, så alle ved, hvem der har ansvar for at gøre hvad fremadrettet. En pro- Anbefalinger fra ekspertgruppen Side 6
Punkt nr. 6 - Beslutning: Afrapportering vedrørende Tværsektoriel patientsikkerhed for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb (indsats 20) Bilag 1 - Side -7 af 12 ces er sat i gang, så de regionale medarbejdere kan tilgå skabelonen for netværksmøder i Sundhedsplatformen. Kommunale medarbejdere kan tilgå skabelonen via www.psykiatri-regionh.dk/ Der er fortsat fokus på at implementere skabelonen for afholdelse af netværksmøder både i kommunerne og de psykiatriske centre i Region Hovedstaden. For at fremme deltagelse fra praktiserende læger i netværksmøderne kan videokonferencer være en mulighed. I 2019 kører et projekt i regi af MedCom, der afprøver videokonferencer i almen lægepraksis, så praktiserende læger kan afholde konsultationer over video med patienterne. På baggrund af erfaringer fra projektet, kan man udbrede brugen af videokonferencer, så praktiserende læger kan deltage i netværksmøder via video. Dette kræver formentlig en aftale med PLO vedrørende honorering. 1.2.1 Anbefaling Netværksmøder Ekspertgruppen anbefaler at: - anvendelse af skabelon for netværksmødet udbredes, så der i implementering af samarbejdsaftalen, er fokus på dette - den fælles skabelon for netværksmøderne, så hurtigt som muligt bliver tilgængelig fra Sundhedsplatformen for regionale medarbejdere - man arbejder videre med, at praktiserende læger får mulighed for at deltage i netværksmøder via teleopkobling. Der henvises i den forbindelse til erfaringer fra projekt med videokonferencer i almen lægepraksis - sende referatet fra netværksmødet til orientering til den praktiserende læge efter samtykke fra borgeren, hvis lægen ikke har mulighed for at deltage i netværksmødet - Psykiatrien i højere grad deler behandlingsplaner med praktiserende læger, som beskrevet i samarbejdsaftalen. 2 Kompetenceudvikling Der er fremadrettet brug for at sætte fokus på de sundhedsfaglige udfordringer for borgere på botilbud og deraf følgende sundhedsfaglige opgaver. Botilbud varetager flere sundhedsfaglige opgaver, hvoraf den største opgave er med medicinering. Derudover er der en stigning i mængden af sundhedsfaglige ydelser for borgere på botilbud. For at styrke patientsikkerheden kan der derfor være brug for at styrke kompetencer inden for sundhedsfaglige opgaver. Det kan bl.a. ske gennem fælles kompetenceprogrammer på tværs af sektorer. Et fælles kompetenceprogram giver mulighed for, at man lærer samme metode, men også at man kan lærer af og om hinanden. Derved styrkes forståelsen af hinandens rammer og vilkår på tværs af sektorer. Fælles kompetenceprogrammer kan omhandle at styrke Anbefalinger fra ekspertgruppen Side 7
Punkt nr. 6 - Beslutning: Afrapportering vedrørende Tværsektoriel patientsikkerhed for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb (indsats 20) Bilag 1 - Side -8 af 12 den sundhedsfaglige dokumentation eller at arbejde med metoder til udvikling af en deeskalerende kultur. Derudover kan der være brug for at anvende kompetencer på tværs af sektorer i udgående og integrerende indsatser, så den viden og faglighed, der er i hver sektor, kommer i spil til gavn for borgeren. CASE Udgående og integreret samarbejde Københavns Kommune og Psykiatrisk Center Amager har indgået et samarbejde om udgående og integreret samarbejde om borgere på botilbud, herunder borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug. Psykiatrisk Center Amager etablerede i 2017 Botilbudsteamet, som er et specialiseret ambulant team målrettet borgere, der bor på botilbud i centrets optageområde. Teamet består af sygeplejersker, og er udgående og opsøgende på botilbuddene. Samtidig holder teamet kontakt til borgerne, i de perioder, de eventuelt er indlagt på et af Psykiatrisk Center Amagers døgnafsnit. Botilbudsteamet arbejder med: - psykiatrisk udredning, - integreret indsats - sammenhængene forløb og - kompetenceudvikling og lettere adgang til psykiatrisk rådgivning for medarbejdere på botilbuddene. Botilbudsteamet har et tæt og integreret samarbejde med Københavns Kommunes udgående misbrugsbehandlingstilbud - URUS for borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug. Botilbudsteamet dækker 255 beboere på ca. 7 botilbud. Botilbudsteamet er ét ud af seks projekter under puljen Styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning. 2.1.1 Anbefaling Kompetenceudvikling Ekspertgruppen anbefaler, at: - der udarbejdes et fælles kompetenceudviklingsprogram i anvendelse af skabelon til netværksmøder - der udarbejdes et fælles kompetenceudviklingsprogram i god sundhedsfaglig dokumentation - man arbejder med kompetencer på tværs af sektorer i udgående og integrerede teams Anbefalinger fra ekspertgruppen Side 8
Punkt nr. 6 - Beslutning: Afrapportering vedrørende Tværsektoriel patientsikkerhed for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb (indsats 20) Bilag 1 - Side -9 af 12 3 Behandling 3.1 Behandling hos praktiserende læge Praktiserende læge har som udgangspunkt ansvaret for at behandle somatiske sygdomme og lette til moderate psykiatriske lidelser hos borgere på botilbud samt at henvise til mere specialiseret behandling i tilfælde af sværere psykisk sygdom. Rammerne i almen praksis kan være en udfordring for borgere med psykiatriske lidelser. For eksempel kan det være udfordrende at møde op og vente i venteværelse samme med andre borgere. Derudover er behandlingen i almen praksis tilrettelagt, så det er borgeren, der opsøger og møder op hos den praktiserende læge. Det kan give den praktiserende læge en udfordring i forhold til at lave det opsøgende arbejde, der i nogle tilfælde er behov for. 3.2 Sundhedstjek Borgere i psykiatriske forløb har ofte samtidig somatisk sygdom. Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden 2017 viser, at lidt over en tredjedel af borgere med svær psykisk lidelse har en eller flere samtidig kroniske sygdomme. Der er i regi af Sundhedsaftalen indsats 48 udarbejdet anbefalinger for Forebyggelsestilbud til borgere med psykisk lidelse. Der er taget udgangspunkt i de eksisterende kontakter borgeren har med sundhedsvæsnet. Der anbefales at styrke kompetencerne herunder kompetenceudvikling af medarbejdere på det sociale og pædagogiske område vedrørende grundlæggende viden om sundhed og forebyggelse af sygdom samt sundhedspædagogiske tiltag i forhold til målgruppen. Anbefalingerne blev forelagt Den Administrative Styregruppe d. 21. september 2018. Ekspertgruppen støtter op om anbefalingerne om Forebyggelsestilbud til borgere med psykisk lidelse under indsats 48 i sundhedsaftalen. For at fremme sundheden for borgere på botilbud, anbefaler ekspertgruppen derudover, at den praktiserende læge tilser borgere fra botilbud én gang om året, og at de ser samlet på borgerens sundhedstilstand og eventuelle somatiske sygdomme. Der er flere steder i landet afprøvet forskellige modeller for sundhedstjek for borgere på botilbud. Sundhedstjekket har haft til formål at øge sundheden for borgerne, og er sket gennem en koordineret indsats. Ens for modellerne er, at borgeren har haft et forberedende møde med personale fra botilbuddet inden sundhedstjekket. Afklaring vedrørende honorering til praktiserende læge i forbindelse med sundhedstjek kan ske i samarbejde med PLO. Anbefalinger fra ekspertgruppen Side 9
Punkt nr. 6 - Beslutning: Afrapportering vedrørende Tværsektoriel patientsikkerhed for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb (indsats 20) Bilag 1 - Side -10 af 12 3.2.1 Anbefaling Sundhedstjek Ekspertgruppen støtter op om anbefalingerne om Forebyggelsestilbud til borgere med psykisk lidelse under indsats 48 i sundhedsaftalen. Anbefalingerne blev forelagt Den Administrative Styregruppe d. 21. september 2018. Ekspertgruppen anbefaler, at: - at borgere på botilbud kommer til et sundhedstjek hos praktiserende læge én gang om året, og at borgeren inden da har en forberedende samtale med personalet på botilbuddet. 3.3 Botilbudslæger Borgere på botilbud har ofte forskellige praktiserende læger, hvilket giver mange samarbejdspartnere for personale på botilbud, og mindre kendskab til borgergruppen hos den enkelte praktiserende læge. I februar 2017 blev der indgået aftale om faste læger tilknyttet længerevarende botilbud efter serviceloven 108 for borgere med psykiske lidelser. Aftalen er et tillæg til aftalen om fast tilknyttede læger til plejecentre, der blev indgået i maj 2016. Borgere på botilbud får mulighed for at blive tilmeldt en alment praktiserende læge, som er fast tilknyttet botilbuddet. Det er frivilligt for beboerne, om de vælger den fast tilknyttede læge, eller vælger at beholde deres hidtidige praktiserende læge. Derudover vil den praktiserende læge yde sundhedsfaglige rådgivning til personalet på botilbuddet. Der er afsat 17 mio. kr. i satspuljen 2017-2020 til ordningen med sundhedsfaglig rådgivning af personale på botilbuddene. Midlerne kommer fra handlingsplan for forebyggelse af vold på botilbud. 3.3.1 Anbefaling Botilbudslæger Ekspertgruppen efterspørger en national erfaringsopsamling fra ordningen med fasttilknyttede læger til botilbud. Ekspertgruppen anbefaler, at: - man arbejder videre med mulighed for teleopkobling til brug ved kontakt med praktiserende læge. Der henvises i den forbindelse til erfaringerne fra projekt med videokonferencer i almen lægepraksis. Anbefalinger fra ekspertgruppen Side 10
Punkt nr. 6 - Beslutning: Afrapportering vedrørende Tværsektoriel patientsikkerhed for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb (indsats 20) Bilag 1 - Side -11 af 12 3.4 Medicinering Medicinering er den hyppigste indrapporterede utilsigtede hændelse, når det drejer sig om tværsektorielle utilsigtede hændelser vedrørende botilbud. Hændelserne handler som oftest om ordination, dispensering og administration af medicinen. For at sikre en god medicinering handler det om at modtage den rette information om medicinen til en borger samt god håndtering af medicinen, når den skal gives til borgeren. 3.4.1 Anbefaling Medicinering Ekspertgruppen har en ambition om at FMK bliver anvendt på socialområdet. Ekspertgruppen anbefaler, at: - få integreret FMK på botilbuddene - få integreret FMK i medicinmoduler - alle hospitalsafsnit på forbedringstavlerne eller som driftsmål monitorerer andel afstemte medicinkort ved udskrivelse. 4 Ledelse skaber en god patientsikkerhedskultur De grundlæggende forudsætninger for at opnå forbedringer af patientsikkerheden er ledelsesbevågenhed på patientsikkerhedsarbejdet og en anerkendende læringskultur. Det er ledelserne i hver sektor og i de enkelte enheder, der har ansvar for at have fokus på og understøtte arbejdet med patientsikkerhed for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb. Patientsikkerhed forbedres ved at anerkende, at behandlingen af borgere i psykiatriske forløb indgår i et komplekst system, hvor samarbejde og forståelse af risici er centrale elementer. Det er derfor vigtigt, at have fokus på et samspil af løsninger og samarbejde mellem ledere, medarbejdere, borgere og pårørende samt samarbejde på tværs af sektorer. Ledelsen er kulturbærer og har ansvar for at sikre, at der er en god og anerkendende læringskultur, der kan fremme arbejdet med patientsikkerhed. Ledelsen har ansvaret for konkret at sikre, at der bliver taget hånd om utilsigtede hændelser, og fulgt op på de tiltag, der er sat i værk for at forebygge at en lignende utilsigtet hændelse gentages. Endvidere har ledelserne ansvaret for at være på forkant med proaktive metoder og forebygge, at der sker utilsigtede hændelser. Anbefalinger fra ekspertgruppen Side 11
Punkt nr. 6 - Beslutning: Afrapportering vedrørende Tværsektoriel patientsikkerhed for borgere på botilbud med komplekse psykiatriske forløb (indsats 20) Bilag 1 - Side -12 af 12 4.1.1 Anbefaling Ledelse Ekspertgruppen anbefaler, at - arbejde for at skabe en lærende kultur med forbedringer for patientsikkerheden på tværs af sektorer - der er en åben patientsikkerhedskultur, hvor der læres af utilsigtede hændelser, og hvor patienters og pårørendes perspektiv inddrages - styrke fælles læring på tværs og gøre læringen anvendelig i det daglige - at ledelserne systematisk anvender redskaber som o I patientens fodspor o Patientsikkerhedsrunder o herunder anvender redskaberne på tværs af sektorer Ekspertgruppen er kommet med deres bud på, hvordan man kan øge patientsikkerheden for borgere på botilbud. Ekspertgruppen påpeger dog, at der mangler forskning på området i forhold til, hvad der bedst sikrer tværsektoriel patientsikkerhed for borgere på botilbud. Ekspertgruppen anbefaler derfor, at der fremadrettet prioriteres forskning indenfor tværsektoriel patientsikkerhed for borgere på botilbud. En mulighed er at søge midler fra Tværspuljen, der støtter forskningsprojekter og udarbejdelse af projektbeskrivelser, der forbedrer samarbejdet og det sammenhængende patientforløb i Region Hovedstaden. Endvidere kan man søge sparring fra Region Hovedstadens Tværsektoriel Forskningsenhed i forhold til at gøre et forbedringsprojekt forskningsrettet. 4.1.2 Anbefaling Forskning i tværsektoriel patientsikkerhed Ekspertgruppen anbefaler, at - der prioriteres forskning indenfor tværsektoriel patientsikkerhed for borgere på botilbud. Anbefalinger fra ekspertgruppen Side 12
Punkt nr. 7 - Beslutning: Afrapportering vedrørende sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom (indsats 7) Bilag 1 - Side -1 af 2 19.12.18 Sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom - Notat fra Arbejdsgruppen vedrørende patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom vedrørende Sundhedsaftalens indsats 7 Baggrund Arbejdsgruppen vedrørende patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom har til opgave at arbejde med sundhedsaftalens indsats 7 - For at sikre at borgerne i højere grad tilbydes en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og ressourcer, vil vi udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom. Arbejdsgruppen vedrørende patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom har drøftet indsatsen og sårbarhedsbegrebet på flere møder og har inddraget eksterne oplægsholdere til belysning af temaet. Det er i forbindelse med status på sundhedsaftalens indsatser blevet godkendt af DAS, at indsatsen redefineres, så der i stedet udarbejdes et sammenfattende notat om arbejdsgruppens overvejelser, som har ført til den konklusion, at der ikke kan peges på en definition eller på specifikke værktøjer i identifikationen og håndteringen af sårbarhed. Sårbarhedsbegrebet Der findes ikke en alment accepteret definition på sårbarhed eller klar afgrænsning af, hvem de sårbare patienter eller borgere er. I nogle sammenhænge bruges begrebet synonymt eller beslægtet med begreber som belastet, ressourcesvag, skrøbelig eller udsat. Det ses også, at forskellige begreber er brugt over tid, hvilket måske hænger sammen med både skiftende problemforståelser men også, at nogle begreber kommer til at opleves som stigmatiserende. I denne sammenhæng omfatter sårbare borgere en meget bred gruppe, der er karakteriseret ved funktionsnedsættelser af mange forskellige årsager og af kortere eller længere varighed, ex. svær sygdom, multisygdom, psykiske lidelser, rusmiddelforbrug, ringe socioøkonomiske forhold, manglende netværk eller sproglige udfordringer. Det kan også være borgere, som professionelle oplever har ringe sygdomsindsigt og vanskeligt ved at yde egenomsorg og hensigtsmæssig adfærd i forbindelse med deres sygdom. Sårbare patienter kan have øget risiko for tidlig sygdomsudvikling, for komplikationer i forbindelse med sygdom, for ikke at blive tilbudt eller at fravælge behandling og rehabilitering, for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, og de kan have øget dødelighed sammenlignet med andre.