Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke noget, journalisten har fundet på. Planche Journalistik gb 1
Genre Inspirationen til teksterne på denne side er fra www.avisnet.dk De er tilpasset den journalistiske linje, vi følger på Flensborg Avis. Information Uden mening Notits Kort. En ultrakort nyhedshistorie kaldes en note. De fleste noter er referater, men der sker af og til små genrebrud i form af citater eller kommentarer. Der skal svares på spørgsmålene hvem hvad hvor og hvornår, hvis det er muligt. Det sker, at der er et citat i en notits, men det er ikke det sædvanlige. Byline: FlA Nyhed Længere. Nyhedshistorien tager udgangspunkt i referatet, altså at noget har fundet sted. Udgangspunktet er at besvare beskrivende hv-spørgsmål om begivenheden, altså hvem, hvad, hvor og hvornår. Det gøres ud fra baggrundsviden og direkte citater fra kilderne, der dokumenterer historien. For at give artiklen "kød og blod" kan man supplere det faktuelle med beskrivelser af sted og personer. Der skal svares på hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor og måske hvad så. Kilder:Partskilde, erfaringskile og ekspertkilde Referat Referatet fortæller om noget, der allerede har fundet sted. Journalisten skal med referatet fortælle om en sag så objektivt som muligt. Han vælger de emner fra et møde, som han skønner har interesse for læserne. Hans opgave er så at få alle oplysninger korrekt med og referere dem til læserne, så denne selv kan danne sig sin mening. Her skal man tænke på hv spørgsmålene og sikre kildebalan- Reportage Journalister, som skriver en reportage, har som regel selv været ude på det sted, hvor begivenheden sker. Journalisten afgør, hvad historien går ud på. Kilderne er reduceret til en slags vidner. I den gode reportage gør journalisten sig umage med at give læserne en fornemmelse af, at de selv er til stede på åstedet. Begivenheden og dens omgivelser er detaljeret beskrevet, så læserne får fornemmelsen af selv at være tilstede. Ved undersøgende journalistik går journalisten bag om Feature Ordet feature betyder karakteristiske træk, særpræg, hvilket featuren netop sætter fokus på. Den er frem for alt en god fortælling, hvor man fokuserer på situationen (reportagerne) eller på personen (portrætterne). Den kan altså være en beretning om en situation (noget (selv)oplevet) eller et portræt, og det berettede skal vække genkendelse og identifikation hos læseren. Interview Opinion Med mening Der går næsten altid et interview forud for enhver historie i avisen Når interviewet er en selvstændig genre, kan det være et personinterview, som skal give et portræt af en personlighed. Eller et sagsinterview, der skal finde ud af, hvordan noget forholder sig. Interviewene i avisen kan optræde i mange forskellige skikkelser. Nogle gange kan interviewet fylde en hel side, andre gange fremstår det som en enkelt spalte eller endda som '5 skarpe', afhængigt af væsentligheden i emne eller person. Lederen eller "Den ledende artikel" står altid på samme plads i avisen og udtrykker avisens mening om et samfundsproblem. Derfor er den som regel uden personligt forfatternavn, men ofte anbragt under en formindsket version af avisens hoved. Der er enkelte aviser, der signerer lederne. Når avisers mening citeres i NDR Info, Deutschland Funk eller i DR, så siger man at: xxx mener. Leder En anmeldelse er en journalists mening om en bog eller en film eller et andet kulturprodukt. Anmeldelser bør indeholde et klart referat, så læseren kan bedømme indholdet, og derefter en mening, der helst skal støttes af gode argumenter. I virkeligheden er de fleste artikler om sportskampe også anmeldelser, selv om man kalder dem noget andet. Anmeldelse En kronik er en længere artikel, ofte af en ganske bestemt længde, som ikke er skrevet af avisens faste medarbejdere. I modsætning til kommentaren behøver kronikken ikke at handle om noget aktuelt, og den behøver heller ikke at slutte med en bestemt mening. Kronikken undersøger sit emne fra forskellige sider og inviterer læseren til at tænke med. Kronik Planche Journalistik gb 4
Ide Få din ide Formuler din vinkel Brug nyhedskriterierne Undr dig Planche Journalistik gb 6
Research Om at researche At researche er at skaffe sig viden om det, man skal skrive om. Det gælder ikke om at finde ud af alt om emnet, men at finde ud af lige netop det, man vil skrive om. Nogle historier kan man researche i løbet af et par samtaler, andre historier kræver flere uger. Kilder Ek Du skal altid spørge dig selv, om historien lever op til nyhedskriterierne. Aktualitet Væsentlighed Identifikation Sensation Konflikt - Erfaringskilde En erfaringskilde er en person, der har prøvet det samme eller noget lignende det, der er emnet i din historie. Hvis du er ved at skrive om elever, der er utilfredse med, at en skolebod lukkes på en skole, kan man snakke med nogen på en anden skole og høre om deres erfaringer. Hvad de gjorde? - Partskilde En partskilde er en kilde, der har interesse i det, du skriver. Firmaer vil have et godt ry. Politikere vil gerne vælges igen. Du skal være særlig kritisk overfor partskilder. Hvis de kommer med tal, der er til deres fordel, skal du være sikker på, at du præcis ved, hvad tallene viser. - Ekspertkilde En ekspertkilde er en, der ved noget om et bestemt område. Om politik eller et problem på en fabrik. Modsat partskilderne har ekspertkilderne ikke nogen speciel fordel af, hvad avisen skriver. Eksperter skal kunne svare objektivt. Overvej om du kan bruge deres oplysninger i en faktaboks. Planche Journalistik gb 7
Nyhedstrekanten Konklusionen Budskabet Det vigtigste Baggrunden Præmisser Detaljerne Kan undværes Planche Journalistik gb 8
Vinkel Inspirationen til teksterne på denne side er fra www.avisnet.dk De er tilpasset den journalistiske linje, vi følger på Flensborg Avis. En historie indeholder mange historier - Englen Gabriel Du må kun fortælle en af dem 3.Derfor skal din historie skal have en vinkel 4.Din historie skal formuleres i én sætning 5.Den begynder sådan 6.Jeg vil fortælle at det blev jomfru Marie, der skal føde den kommende messias 7.Nu kan du sige, du vinklet din historie Planche Journalistik gb 9
Hv-ordene I en historie skal du svare på de faktaer, der ligger bag hv-ordene 1. Hvem 2. Hvad 3. Hvor 4. Hvornår Hvis du kan, så få fortalt 5. Hvorfor 6. Hvordan 7. Og hvad så Planche Journalistik gb 10
Tyografier Brødtekst I typografien brødtekst fortæller du din historie. Når du laver en avis, skal du beslutte dig for en bestemt type, som du godt kan lide. Den skal du bruge i alle dine journalistiske historier. Brug gerne tid på at vælge en skrifttype, du synes, der passer til dig og dine læsere. Hovedrubrik Underrubrik Med hovedrubrikken skal du lokke din læser til at læse historien. Hovedrubrikken er sammen med billedet en hovedindgang til historien. De er de første, læseren ser på. Du må bruge op til otte ord. Hovedrubrikken må gerne mangle et udsagnsled og grundled. Indbrud i dokkerbanken.du må ikke lyve eller overdrive i en rubrik. Hovedrubrikken har de største bogstaver. Der må ikke være tegn punktum, udråbstegn, spørgsmålstegn og så videre i en hovedrubrik. I underrubrikken skal du give læseren en fornemmelse af, hvad han kan forvente at få noget at vide om, hvis han læser historien. Du må ikke fortælle hele pointen. Maks to sætninger. Giv et resume af det vigtigste. Bogstaverne skal være mindre end i hovedrubrikken og større end brødtekstens. Gerne et andet snit. Mellemrubrik For at læseren kan overskue en længere artikel, skal du dele den op i korte passager. Hver passage skal så have en rubrik. En mellemrubrik. Mellemrubrikken gør din artikel læsevenlig. Den gør det også lettere at skrive artiklen. Du ved hele tiden, hvad du skriver om. Man siger, at mellemrubrikkerne tager læserne ved hånden og fører dem gennem histori- Billedtekst Faktaboks Citatboks Ingen billeder uden billedtekst. Billedteksten skal pege ind i historien. Her er det ikke sikkert, at det er vigtigt hvad personerne hedder, men det er vigtigt, at billedteksten supplerer artiklen. Teksten skal vække lysten til at læse historien. I en faktaboks kan du supplere emnet i en meget kort form. Fakta. Brug kun de allervigtigste oplysninger. Du kan skrive i punktform, eller med et ord til hver oplysning. En citatboks består af et vigtigt citat fra teksten. Det skal forstørres. Du kan placere den midt i brødteksten på samme måde, som du kan placere et billede. Den bruges Billetekstens snit skal være anderledes en brødtekstens For eksempel mindre og kursiv. Den må aldrig kunne forveksles med brødteksten. Faktabokse vinder mere og mere indpas i aviser og magasiner til konkrete oplysninger, der giver et hurtigt overblik over det, man skriver om. for at lokke læseren til at læse artiklen. En appetitvækker. Normal. I typografiens verden er det det snit, en skrift er fremstillet i. Den er udgangspunke for de øvrige skriftsnit. Det er det snit, du typisk vil væge til din brødtekst. Kursiv. Når en tekst er skrevet i kursiv, er den skråstillet i forhold til det normale snit. Man kan anvendes til at fremhæve et ord fra resten af brødteksten. Hvis Fed Når du skal fremhæve et bogstav eller et ord, kan du gøre det fed. Mange rubrikker er skrevet med fede typer. Her omtaler jeg kun normal (regular plain), kursiv (itallic), fed (bold), understreg ( underline) brødteksten er i et normalt snit, er billedteksten ofte i kursiv. Normal Kursiv Fed Understreg. Den skal du ikke bruge. Den er også en måde at markere noget på, men man siger, at det er læserens privilegium. Læseren skal kunne understrege det, han gerne vil huske. Understreg Planche Journalistik gb 11
Planche Journalistik gb 12
Planche Journalistik gb 13