Titel: Nøgletalsanalyse til budgetproces for udvalgsområder Kategori: Analyse Kommune: Faxe Kontaktperson: Brian Sørensen System: Fujitsu KOMLIS Beskrivelse: Faxe Kommune lavede i 2018 et nøgletalsnotat i forbindelse med budgetprocessen for 2019. Nøgletalsnotatet var målrettet politikerne til brug for prioritering og drøftelse af de forskellige fagområder. Notatet er opbygget efter kommunens udvalgsområder, og for hvert område er der både figurer for udviklingen i regnskab go budget i Faxe Kommune, samt figurer med benchmarking af udgiftsudviklingen i Faxe Kommune sammenlignet med udvalgte kommuner. Opmærksomhedspunkter: I notatet gøres politikerne opmærksomme på, at der kan være forskelle i registreringspraksis mellem kommuner, at der kan være forskellige strukturer på tværs af kommuner, som påvirker opgørelser i FLIS. Der gøres ligeledes opmærksom på status på datavalidering, hvor det fremhæves at publikationens nøgletal er udvalgt på baggrund af, at det er validerede områder. Bilag: Nøgletalsrapport fra Faxe Kommune
Nøgletalsnotat 2018
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Metode 3. Overordnet Nøgletal 4. Teknik & Miljøudvalget 5. Plan & Kulturudvalget 6. Økonomiudvalget 7. Senior & Sundhedsudvalget 8. Beskæftigelsesudvalget 9. Socialudvalget 10. Børn & Læringsudvalget Bilag. er iht. nøgletal fra FLIS og Økonomi- og Indenrigsministeriet
1. Indledning Nærværende nøgletals-notat er udarbejdet af den tværgående FLIS- og Demografigruppe med henblik på, at benchmarkingdelen i FLIS og Social- og Indenrigsministeriets nøgletal aktivt kan anvendes i forbindelse med budgetlægningen for 2019, som supplement til kommunens øvrige informationskilder. Det Fælleskommunale Ledelsesinformations System (FLIS) FLIS er en fælleskommunal løsning til benchmark- og ledelsesinformation. Løsningen trækker månedligt data direkte fra blandt andet kommunernes egne økonomi- og fagsystemer og består af tre elementer et datavarehus, en datainfrastruktur og en portal. Med FLIS har kommunen et styringsværktøj, der kan skabe overblik over egne data og give mulighed for at sammenligne sig med andre tilsvarende kommuner. Foruden dette har alle landets kommuner givet tilladelse til, at der må hentes data til FLIS for deres kommune. Til brug for sammenligning af FLIS nøgletal for Faxe Kommunes nøgletal er det valgt, at sammenligne Faxe Kommune med Region Sjælland samt fem nærliggende kommuner; Næstved, Stevns, Vordingborg, Køge og Ringsted. FLIS består primo 2018 af følgende dataområder: Borger, Økonomi, Personale/fravær, Skole, Ældre, Voksenhandicappede og Udsatte Børn & Unge. For disse områder findes der ca. 1.200 nøgletal. Områderne Sundhed og Beskæftigelse kobles på i efteråret 2018. I dette notat er anvendt data fra egne fagsystemer på Beskæftigelsesområdet. Med FLIS-løsningen får kommunen adgang til beregningerne for kommunens nøgletal og kan nedbryde til laveste registrerings-niveau. Hermed kan kommunen kontrollere kvalitet og troværdighed af nøgletallene og egen registreringspraksis. FLIS-data kan frit anvendes af kommunerne, fordi FLIS indgår aftaler med it-leverandørerne på kommunernes vegne. FLIS tal er opgjort som enten totaltal eller hvor muligt pr. indbygger i kommunen. Udtræk fra Prisme er i 2018 priser Nøgletal er i løbende priser.
2. Metode Der er primært anvendt nøgletal fra det fælleskommunale ledelsesinformationssystem (FLIS). Derudover er det suppleret med udtræk fra Prisme (budget- og regnskabstal for 2015 og 2016 samt oprindeligt budget 2018 og korrigeret budgetforslag for 2019) samt nøgletal.dk (Økonomi - og Indenrigsministeriets nøgletal). Nøgletalsnotat dækker alle udvalgsområder og kan anvendes i forhold til igangsættelse af analyser mv. på de områder, hvor kommunen adskiller sig fra andre kommuner og hvor man kan se en atypisk / anderledes udvikling end forventet. Ved gennemgang af nøgletalsdiagrammerne/-tabellerne er der enkelte opmærksomhedspunkter man skal have for øje. Det er; Registreringspraksis: De enkelte kommuner vil altid i større eller mindre omfang anvende forskellig registreringspraksis. Et eksempel herpå er f.eks. Næstved Kommune der konterer udgifter til udvendig vedligeholdelse (på kommunens bygninger) ca. 20 mio. kr. årligt centralt på hovekonto 00. Dvs. denne udgift kommer aldrig med nøgletallene på serviceområderne. På skoleområdet betyder det, at der årlig er udgifter på ca. 10 mio. kr. der ikke tælles med i opgørelsen af nøgletallene. Opgørelsesmetode i FLIS: Opgørelsesmetoden er forskellig afhængig af den bagvedliggende struktur de enkelte kommuner har valgt at anvende. Et eksempel herpå er skolestrukturen. I Faxe har man de enkelte skoledistrikter som det øverste niveau mens man i andre kommuner har de enkelte skoler. På baggrund af opgørelsesmetoden i FLIS så bliver elevantallet beregnet pr. skoledistrikt, mens det for andre kommuner er pr. skole som er deres øverste skoleniveau. Det resulterer i, at Faxe i sammenligning med andre har et meget højt elevantal pr. skole contra de øvrige kommuner, uden det reelt er det faktiske billede. Datavalidering, FLIS: KL og KOMBIT har fra centralt hold iværksat datavalidering. Borger - og økonomidata er valideret. Skole og personaledata er valideret centralt og validering af skoleområdet er iværksat decentralt. Øvrige dataområder vil følge efter. Men med ovenstående in mente er FLIS med til at styrke vores data fremadrettet, samt vi i højere grad kan sammenligne os med øvrige kommuner, som ligeledes får datavalideret deres områder. til de fleste nøgletalsgrafer/-diagrammer finder man sidst i notatet.
3. OVERORDNEDE NØGLETAL Fig. 3.1. Faxe Kommunes gennemsnitlige likviditet - mio. kr. 250 206,8 200 153,4 167,2 144,7 150 119,7 100 50 0 Kilde: Faxe Kommunes månedlige nøgletal Fig. 3.2. Likviditet efter kassekreditreglen - kr. pr. indbygger 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 4.367 4.761 5.876 4.064 3.333 0 Faxe Region Sjælland Køge Næstved Ringsted Stevns Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Fig. 3.3. Faxe Kommune forbrug kontra budget, drift 2.200.000 2.150.000 2.100.000 2.050.000 Budget Regnskab 2.000.000 1.950.000 1.900.000 2015 2016 2017 2018 2019 Kilde: Prisme Fig. 3.4. Serviceudgifter - kr. pr. indbygger 44.000 42.000 40.000 38.000 36.000 37.188 37.439 38.581 38.658 40.573 34.000 32.000 30.000 Kilde: FLIS
Fig. 3.5 Faxe Kommune forbrug kontra budget, anlæg 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 Budget Regnskab 40.000 20.000 0 2015 2016 2017 2018 2019 Kilde: Prisme Fig. 3.6. Brutto anlægsudgifter (inkl. jord) - kr. pr. indbygger 5.500 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 4.202 2.912 1.941 2.732 1.698 Kilde: FLIS
Fig. 3.7. Resultat af skattefinansieret område regnskab 2017 - kr. pr. indbygger Faxe Region Sjælland Køge Næstved Ringsted Stevns Vordingborg 3.000 2.000 1.905 2.084 1.000 0-1.000-2.000-3.000-1.175-1.125-1.994-2.247-4.000-5.000-6.000-7.000-6.538 Kilde: FLIS Ad fig. 3.7. Bemærk: I det kommunale regnskabssystem er indtægter negative, hvorfor et negativt resultat fig. 3.7 betyder et driftsmæssigt overskud. Fig. 3.8. Socioøkonomisk indeks 1,2 1,15 1,1 1,05 1 0,95 0,95 0,96 0,97 0,95 0,9 0,96 0,85 0,8 0,75 0,7 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Ad fig. 3.8. Nøgletallet måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det socioøkonomiske indeks har været beregnet og anvendt til kommunal udligning siden 1996. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet. Det skal bemærkes, at Allerød Kommune har landets laveste faktor med et indeks på 0,52 i 2016 og Lolland Kommune har Sjællands højeste med et indeks på 1,66 - ligeledes i 2016
Fig. 3.9.Beskatningsgrundlag - kr. pr. indbygger 200.000 190.000 180.000 170.000 160.000 159.275 161.528 163.501 164.978 167.186 150.000 140.000 130.000 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
1.000 kr. 1.000 kr. 4. Teknik & Miljøudvalget Fig. 4.1. Teknik & Miljøudvalget, Netto - driftsudgifter - kr. 1.000 160.000 157.558 155.000 150.000 145.000 140.000 135.000 141.454 136.346 131.354 144.311 130.000 125.000 120.000 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Foreløbigt budget 2019 Kilde: PRISME Ad fig. 4.1 Det skal bemærkes at Faxe Kommunes asfaltkontrakt i 2014 er konteret på anlægsrammen, hvorfor udgifterne på driftsrammen er væsentlig lavere i netop dette år og anlægsrammen tilsvarende højere. Det påvirker følgeligt også udgiftsniveauet på øvrige opgørelser Fig. 4.2. Center for Plan & Miljø, Netto - driftsudgifter - kr. 1.000 29.000 27.232 27.000 24.658 25.000 23.000 22.409 21.517 21.000 18.964 19.000 17.000 15.000 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Foreløbigt budget 2019 Kilde: PRISME
1.000 kr. 1.000 kr. Fig. 4.3. Center for Ejendomme, Netto - driftsudgifter - kr. 1.000 140.000 136.041 135.000 130.000 125.000 119.044 117.382 119.653 120.000 115.000 110.000 104.122 105.000 100.000 Kilde: PRISME Regnskab 2015 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Foreløbigt budget 2019 Fig. 4.4. Netto driftsudgifter - drift af Faxe Kommunes ejendomme - kr. 1.000 150.000 143.863 140.000 127.565 130.000 120.000 116.997 116.542 110.583 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Foreløbigt budget 2019 Kilde: PRISME
Fig. 4.5. Netto driftsudgifter kommunale veje - kr. pr. km. 175.000 155.000 135.000 115.000 95.000 75.000 55.000 35.000 61.111 56.134 58.140 58.146 39.251 Faxe Gnsn. Køge Næstved Ringsted Stevns Vordingborg Kilde: Vejdirektoratet (antal km. pr. 2017 er anvendt) - FLIS
5. Plan & Kulturudvalget Fig. 5.1. Netto - driftsudgifter - kr. 1.000 49.553 50.000 49.000 48.565 48.000 47.000 46.000 45.000 44.000 43.000 42.000 44.386 46.097 45.664 41.000 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Foreløbigt budget 2019 Kilde: Prisme Figur 5.3. Udgifter til kultur pr. indbygger 700 600 500 400 300 200 203 236 222 219 244 100 Kilde: Økonomi og Indenrigsministriet
Figur 5.4 Biblioteksudgifter. pr. indbygger 600 550 500 450 400 452 431 422 434 437 350 300 250 200 150 100 Kilde: Økonomi og Indenrigsministriet Fig. 5.5 Udgifter til bøger og andre udlånsmaterialer pr. indbygger 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 70 66 64 57 64 Kilde: Økonomi og Indenrigsministriet
Fig. 5.6 Udgifter til sport og fritid pr. indbygger 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 1.004 1.052 1.114 891 844 Kilde: Økonomi og Indenrigsministriet
6. Økonomiudvalget Fig. 6.1. Netto - driftsudgifter - kr. 1.000 279.258 300.000 233.953 232.611 242.898 264.603 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Foreløbigt budget 2019 Kilde: Prisme Fig. 6.2. Årsværk til ledelse og administration pr. 1.000 indb. 17 16,5 16 15,5 15 14,5 14 13,5 13,3 13,3 13 12,5 12,9 13,1 12,6 12 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
7. Senior & Sundhedsudvalget Fig. 7.1. Senior & Sundhedsudvalget, Netto - driftsudgifter - kr. 1.000 581.226 596.866 563.417 600.000 500.000 460.349 460.247 400.000 300.000 200.000 100.000 0 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Foreløbigt budget 2019 Kilde: Prisme Fig. 7.2. Center for Sundhed & Pleje, Netto - driftsudgifter - kr. 1.000 450.000 441.071 441.890 440.000 427.821 430.000 416.695 420.000 410.000 407.210 400.000 390.000 380.000 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Foreløbigt budget 2019 Kilde: Prisme
Fig. 7.3. Center for Børn & Læring, Netto - driftsudgifter - kr. 1.000 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 0 0 0 19.278 18.357 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Foreløbigt budget 2019 Kilde: Prisme Center for Sundhed & Pleje Fig. 7.4. Samlede udgifter til ældreområdet (netto) - kr. pr. 65+-årig 40.000 38.000 36.000 34.000 33.140 32.000 30.000 32.928 32.906 31.989 31.993 28.000 Kilde: FLIS
Fig. 7.5. Udgifter pleje og omsorg (hjemmepleje) - kr. pr. 65+ årig 34.000 32.000 30.000 28.000 29.361 29.249 28.882 28.233 27.953 26.000 24.000 22.000 20.000 Kilde: FLIS Fig. 7.6. Udgifter hjælpemidler - kr. pr. 65+ årig 4.000 3.500 3.000 2.500 2.504 2.471 2.666 2.468 2.174 2.000 1.500 Kilde: FLIS Ad fig. 7.4, 7.5 og 7.6 I de opgjorte udgifter indgår også i nogen grad hjælp til handicappede (til trods for at disse nødvendigvis ikke er over 65), idet det p.t. ikke er muligt at adskille udgifterne jf. den autoriserede kontoplan. Fra og med finansåret 2018 vil udgifter til ældre og handicappede blive "seperaret" i kontoplanen.
8. Beskæftigelsesudvalget Fig. 8.1. Netto - driftsudgifter - kr. 1.000 520.000 459.258 508.034 517.983 515.198 510.000 500.000 490.000 480.000 475.867 470.000 460.000 450.000 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Foreløbigt budget 2019 Kilde: Prisme Anlæg Der er ikke tilknyttet anlægsudgifter Beskæftigelsesudvalget i regnskabsårene eller budgetårene. Fig. 8.2. Udgifter til forsørgelse mv. - kr. pr. 17-64/66-årige (netto) 20.000 19.000 18.000 17.000 16.000 15.000 14.000 14.183 13.338 13.000 13.736 13.130 12.000 12.793 11.000 10.000 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Ad fig. 8.2: Vedrører: Førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, udgifter til sociale formål og personlige tillæg, revalidering samt løntilskud og servicejob. Nøgletallet omfatter ikke kommunale udgifter på hovedkonto 8, hvortil staten yder 100 pct. refusion.
Fig. 8.3. Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede - indekseret i forhold 2012 105 Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede i forhold til 2008 Faxe Køge Næstved Ringsted Stevns Vordingborg 100 95 90 85 80 75 70 Jan 2008 Jan 2009 Jan 2010 Jan 2011 Jan 2012 Jan 2013 Jan 2014 Jan 2015 Jan 2016 Jan 2017 Kilde: STAR Fig. 8.4. Bruttoledighed i procent af 16-64 årige 6,0% Bruttoledighed i procent af 16-64 årige 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Faxe Vordingborg Næstved Ringsted Køge Stevns Bruttoledighedspct. Marts 2017 Bruttoledighedspct. Marts 2018 Kilde: RAR-sjælland ledighedsrapport
2013M01 2013M03 2013M05 2013M07 2013M09 2013M11 2014M01 2014M03 2014M05 2014M07 2014M09 2014M11 2015M01 2015M03 2015M05 2015M07 2015M09 2015M11 2016M01 2016M03 2016M05 2016M07 2016M09 2016M11 2017M01 2017M03 2017M05 2017M07 2017M09 2017M11 2018M01 2018M03 Fig. 8.5. Udvikling i bruttoledigheden i procent af arbejdsstyrken 8 7 Køge Næstved Ringsted Stevns Vordingborg Faxe 6 5 4 3 2 1 0 Kilde: Statistikbanken AUS08 Fig. 8.6 Antal langtidslidige i forhold (%) til bruttoledige personer 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Mar 2013 Mar 2014 Mar 2015 Mar 2016 Mar 2017 Mar 2018 Faxe Køge Næstved Ringsted Stevns Vordingborg Kilde: Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings Register (FLEUR), Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), AMANDA, Arbejdsmarkedsportalen, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA.
Fig. 8.7 Andel (i %) langtidsledige flygtninge i forhold til samlet antal flygtninge 50,0 45,0 40,0 P r o c e n t 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Mar 2008 Mar 2009 Mar 2010 Mar 2011 Mar 2012 Mar 2013 Mar 2014 Mar 2015 Mar 2016 Mar 2017 Mar 2018 Faxe Køge Næstved Ringsted Stevns Vordingborg Kilde: Ministermål/ledihedsindikator STAR Ad fig. 8.3, 8.4, 8.5, 8.6 og 8.7: Tallene fra Beskæftigelsesområdets fagsystemer giver ikke mulighed for regionsgennemsnit
9. Socialudvalget Fig. 9.1. Socialudvalget, netto - driftsudgifter - kr. 1.000 300.000 281.395 280.485 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 0 0 0 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Foreløbigt budget 2019 Kilde: PRISME Center for Familie, Social & Beskæftigelse Fig. 9.2. Udgifter til anbringelser - kr. pr. 0-22 årige 10.000 9.000 8.000 7.000 6.459 6.000 6.013 5.299 5.394 5.881 5.000 4.000 Kilde: FLIS
Fig. 9.3. Antal anbragte pr. 1000 0-22 årige 25 20 15 10 11 11 11 11 12 5 0 2012 2013 2014 2015 2016 Bemærkning: Der er pt ikke tilgængelige valide data for 2017 Kilde: FLIS Fig. 9.4. Antal borgere med længerevarende botilbud pr. 1.000 18-64 årig 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 0 Kilde: FLIS
Fig. 9.5. Antal borgere med midlertidige botilbud pr. 1.000 18-64 årig 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 0 0,6 1,1 1,1 1,0 1,1 Kilde: FLIS Ad fig. 9.5 Der er ikke tilgængelige data for Køge Kommune. Fig. 9.6. Udgifter til botilbud og socialpædagogisk behandling - kr. pr. 18-64-årig 6.000 5.800 5.600 5.400 5.732 5.200 5.000 4.800 4.706 4.796 4.977 5.004 4.600 4.400 4.200 4.000 Kilde: FLIS
Fig. 9.7. Udgifter til aktivitet og samværstilbud - kr. pr. 18-64-årig 1.000 900 800 700 600 500 532 559 660 670 701 400 300 200 Kilde: FLIS
10. Børn & Læringsudvalget Fig. 10.1. Uddannelsesudvalget, netto - driftsudgifter - kr. 1.000 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 423.343 425.154 100.000 50.000 0 0 0 0 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Foreløbigt budget 2019 Kilde: PRISME Ad fig. 10.1. Det skal bemærkes at forholdsmæssigt store stigning i udgiftsniveauet fra 2014 og frem - udover folkeskolereformen - kan tilskrives at fritidshjem og klubber budgetansvarsmæssigt blev flyttet fra Børne- og Familieudvalget til Uddannelsesudvalget. Desuden er Terslev Børnehus flyttet fra og med august 2015. Dette afspejles også i fig. 6.1 under Børne- og Familieudvalget Fig. 10.2 Undervisningsudgifter - kr. pr. 6-16-årig 70.000 65.000 60.000 55.000 55.590 57.918 58.539 59.444 61.728 50.000 45.000 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Ad fig. 10.2. Udgifterne indeholder såvel det udvidede specialiserede område som privat- og efterskoler.
Fig. 10.3 Udgifter til kommunale specialskoler - kr. pr. 6-16 årig 16.000 14.000 12.000 9.445 10.000 8.000 8.870 9.062 7.788 9.066,88 6.000 4.000 2.000 0 Kilde: FLIS Ad fig. 10.3. Dækker udgifter til alle kommunale tilbud - såvel egne som eksterne Fig. 10.4. Andel (i %) af elever på privatskole i forhold til det samlede antal elever i kommunen 30 28 26 24 22 20 18 16 16,36 17,66 18,30 19,16 19,08 14 12 10 Kilde: FLIS Ad fig. 10.4. Det samlede antal elever er inkl. prvatskoler og specialtilbud
Fig. 10.5. Gennemsnitlig klassekvotient, 0. - 9. klasse 22,40 22,20 22,00 21,80 21,73 21,87 21,60 21,40 21,41 21,57 21,62 21,20 21,00 Kilde: FLIS Fig. 10.6. Karaktergennemsnit ved afgangsprøve (almindelige klasser) 7,20 7,00 6,80 6,60 6,40 6,41 6,71 6,39 6,43 6,20 6,00 5,80 6,04 6,07 5,60 2012 Kilde: FLIS
Fig. 10.7 Samlede pasningsudgifter (netto) - kr. pr. 0-13 årige 34.000 32.000 30.000 28.000 26.000 24.000 28.384 28.237 26.683 25.772 24.835 22.000 20.000 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Ad fig. 10.7. De anførte udgifter dækker alle kommunens pasningsordninger inkl. fritidshjem og sfo, samt private og specialiserede tilbud. Fig. 10.8. Antal pladser i dagpasning pr. 100 0-10 årige 100 95 90 85 80 80,8 82 83,3 75 79 70 73,7 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Ad fig. 10.8. Pladserne inkluderer fritidshjem og sfo, samt private tilbud.
Bilag. er iht. nøgletal fra FLIS og Økonomi- og Indenrigsministeriet Dataområde: 3. Overordnede nøgletal Fig. 3.2. Likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Likviditet efter kassekreditreglen pr. indb. over årets 12 måneder må den gennemsnitlige daglige saldo på funktion 9.50 Kassekreditter, ikke overstige den gennemsnitlige daglige saldo på funktionerne 9.01-9.11 Likvide aktiver. Denne regel kaldes kassekreditreglen, jf. Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Likviditeten i kr. pr. indbygger opgjort efter kassekreditreglen ultimo 4. kvartal. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Fig. 3.4. Serviceudgifter pr. indbygger - regnskab 2017 Beskrivelse (FLIS) Serviceudgifter i kr. pr. indbygger. OBS: definitionen for serviceudgifter er svarende til KL's definition for 2012. Defineret ved nettodriftsudgifter på hovedkonto 0, 2-6 ekskl. udgifter til overførsler, medfinansiering samt refusion fra den centrale refusionsordning vedr. særligt dyre enkeltsager. Fig. 3.6. Brutto anlægsudgifter (inkl. jord) pr. indbygger Beskrivelse (FLIS) Bruttoanlægsudgifter på det skattefinansierede område (inkl. jordforsyning) i kr. pr. indbygger Bruttoanlægsudgifter på det skattefinansierede område inkl. jordforsyning pr. indbygger. Bruttoanlægsudgifterne er defineret som udgifterne på dranst 3 på hovedkonto 0 samt 2-6 fratrukket bruttoanlægsudgifter til kommunale ældreboliger (5.32.30) Fig. 3.7. Resultat af skattefinansieret område pr. indbygger - regnskab 2017 Beskrivelse (FLIS) Resultat af skattefinansieret område (ekskl. jordforsyning) i kr. pr. indbygger Udgifter: Som defineret under nøgletallet Skattefinansieret driftsresultat (ekskl. jordforsyning), samt: Nettoanlægsudgifter på det skattefinansierede område (hovedkonto 0 og 2-6 dranst 3) ekskl. 90 pct. af udgifter til ældreboliger (funktion 5.32.30 dranst 3) og ekskl. Nettoanlægsudgifterne på jordforsyning (hovedfunktion 0.22 dranst 3). Dette tillagt nettorenteudgifter vedr. ældreboliger (funk. 7.55.68-7.55.76, dr. 4, gr. 001) og forskydninger i langfristede tilgodehavender ex. pantebreve og deponerede midler (funk. 8.32-21-8.32.26, dr. 5). 1
Indtægter: Som defineret under nøgletallet Skattefinansieret driftsresultat. Fig. 3.8. Socioøkonomisk indeks Nøgletallet måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som f.eks. 'Antal 20-59-årige uden beskæftigelse' og 'Antal psykiatriske patienter'. Den præcise definition kan findes i Økonomi- og Indenrigsministeriets publikation 'Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2008', side 40. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet. Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Socioøkonomisk indeks i forhold til landsgennemsnittet. Det socioøkonomiske indeks har været beregnet og anvendt til kommunal udligning siden 1996. Fig. 3.9. Beskatningsgrundlag pr. indbygger Kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag, inkl. ligningsprovenu, tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier og et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat i kr. pr. indb. 1. januar. Andelen af de afgiftspligtige grundværdier udgør for 1993 7,5 pct., for 1994-1999 6,5 pct., for 2000-2006 7 pct., for 2007-2008 9,4 pct. og for 2009 9,6 pct. Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Beskatningsgrundlag pr. indb. Dataområde: 4. Teknik & Miljøudvalget Figur 4.5. Netto driftsudgifter pr. kilometer kommunal vej Driftsudgifterne er hentet i FLIS for hovedfunktionerne 02.22. Transport og infrastruktur - Fælles funktioner og 02.28. Transport og infrastruktur - Kommunale veje. Dataene for antal kilometer kommunal vej er hentet på vejdirektoratet.dk, på deres Viden og Data -område. Dataområde: 5. Plan & Kulturudvalget 2
Figur 5.3. Udgifter til kultur pr. indbygger Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: 1993-2006: Funktion 3.60-3.64 Fra 2007: Funktion 3.35.60-3.35.64 Data til og med 2016 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Beskrivelse Funktionerne vedrører udgifter til museer, biografer, teatre, musikarrangementer og andre kulturelle opgaver. Figur 5.4 Biblioteksudgifter. pr. indbygger Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: 1993-2006: Funktion 3.50 Fra 2007: Funktion 3.32.50 Data til og med 2016 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Beskrivelse Nettodriftsudgifter er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionen vedrører folkebibliotekerne inkl. udgifter til bøger og andre udlånsmaterialer. Kommentar For at tilstræbe sammenlignelighed kommunerne imellem er det i nøgletallet valgt, at anvende nettodriftsudgifter, idet der herved korrigeres for central biblioteksvirksomhed og for kommuner med driftsoverenskomst med andre kommuner. Fig. 5.5 Udgifter til bøger og andre udlånsmaterialer pr. indbygger Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: 1993-2006: Funktion 3.50 (dr. 1, grp. 03 og 08) Fra 2007: Funktion 3.32.50 (dr. 1, grp. 003, 008) Data til og med 2016 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Beskrivelse Nettodriftsudgifter er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter og statsrefusion. Grupperingerne vedrører udgifter til bøger og andre udlånsmaterialer ved folkebiblioteker. 3
Kommentar For at tilstræbe sammenlignelighed kommunerne imellem er det i nøgletallet valgt at anvende nettodriftsudgifter, idet der herved korrigeres for central biblioteksvirksomhed og for kommuner med driftsoverenskomst med andre kommuner. Fig. 5.6 Udgifter til sport og fritid pr. indbygger Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: 1993-2006: Funktion 0.20-0.35 og 3.70-3.76 2007-2008: Funktion 0.28.20-0.32.35 og 3.38.70-3.38.76 Fra 2009: Funktion 0.28.20-0.32.35, 3.22.18 og 3.38.70-3.38.76 Data til og med 2016 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Beskrivelse Funktionerne på hovedkonto 0 vedrører udgifter til fritidsområder og fritidsfaciliteter, herunder idrætsanlæg, mens funktionerne på hovedkonto 3 omfatter udgifter til idrætsfaciliteter, som primært anvendes i idrætsundervisningen, samt udgifter til folkeoplysning, bl.a. tilskud til foreninger og klubber samt ungdomsskolevirksomhed. Kommentar Funktion 3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge medtages i opgørelsen fra regnskab 2009. På funktionen konteres udgifter og indtægter til både idrætsfaciliteter, som ligger i direkte tilknytning til én skole samt idrætsfaciliteter for børn og unge, som ikke entydigt kan henføres til en bestemt skole. Disse idrætsfaciliteter anvendes primært til idrætsundervisning, men kan samtidig fungere som idrætsfaciliteter for børn og unge uden for skolernes åbningstider. For større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer mv. sker registreringen på funktion 0.32.31 Stadion og idrætsanlæg. Ændringen medfører databrud fra 2008 til 2009. Funktion 3.71 Start- og udviklingspuljen udgår af kontoplanen fra 2007. Med lov nr. 149 af 25. marts 2002 blev bestemmelserne om start- og udviklingspuljen i folkeoplysningsloven ophævet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ændringen indebar, at nye initiativtagere skal påbegynde virksomhed i de ordinære bevillingsområder, dvs. i området for enten den folkeoplysende voksenundervisning eller i området for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Ændringen medfører som sådan ikke databrud. Lov nr. 149 af 25. marts 2002 har titlen: Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og lov om den fri ungdomsuddannelse samt ændring af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af forskellige love (Reform for daghøjskolerne, ændrede tilskudsregler for folkeoplysning, betaling for aktiverede i uddannelse, afvikling af den fri ungdomsuddannelse m.v.). Dataområde: 6. Økonomiudvalget Fig. 6.2. Årsværk til ledelse og administration pr. 1.000 indb. 4
Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Årsværk til ledelse og administration pr. 1.000 indbyggere opgjort december måned. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Opgørelsen er baseret på et særudtræk foretaget af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor i de kommunale lønanvisningssystemer. Populationen er afgrænset til overenskomstansatte, tjenestemænd og ansatte i fleksjob (ansatte i fleksjob indgår med halv vægt) - elever og ekstraordinært ansatte er ikke med i statistikken. Lønoplysninger fra institutioner o.l., der ikke anvender de kommunale lønanvisningssystemer, indgår ikke i opgørelsen. Det gælder hovedsageligt selvejende plejehjem og daginstitutioner. Beskæftigelsen er opgjort i antal fuldtidsbeskæftigede. En heltidsansat person tæller som 1 fuldtidsbeskæftiget. Tilsvarende vil en halvtidsansat blive optalt som halvtidsbeskæftiget. Timelønnede er omregnet ved hjælp af et årligt timetal for den enkelte personalegruppe. Fuldtid for ansatte i fleksjob beregnes som halvdelen af de aflønnede timer. Dataområde: 7. Senior & Sundhedsudvalget Fig. 7.4. Ældreudgifter (netto) pr. 65+ årig 2007-2011: Funktion 4.62.82 grp. 001, 4.62.84, 5.32.30, 5.32.32 (ekskl. grp. 002-003), 5.32.33 (ekskl. grp. 003), 5.32.34, 5.32.35 grp. 001, 005-007, 009-011, 091, 093 samt 5.38.53 (grp. 002). Fra 2012: Funktion 4.62.82 grp. 001, 4.62.84, 5.22.07 (grp. 006-009), 5.32.30, 5.32.32 (ekskl. grp. 002-003), 5.32.33 (ekskl. grp. 004), 5.32.34, 5.32.35 grp. 001, 005-007, 009-011, 091, 093 samt 5.38.53 (grp. 002). Indbygger: Antal 65+ årige opgjort pr. 1. januar i året. Beskrivelse (Social- og Indenrigsministeriet) Nettodriftsudgifter til ældre er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter, herunder beboerbetaling m.v. og statsrefusion. Funktionerne vedrører genoptræning, ældreboliger, pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, forebyggende indsats, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler m.v. til ældre samt kontaktperson- og ledsageordning. Fig. 7.5. Udgifter pleje og omsorg pr. 65+ årig Funktion 5.32.32, Grp. 001, 004, 009, 011, 012. Indbygger: Antal 65+ årige Beskrivelse (FLIS) Udgifter til pleje og omsorg, jf. begreber, pr. 65+ årige 5
Fig. 7.6. Udgifter hjælpemidler pr. 65+ årig Funktion 5.32.35, grp. 005, 006, 007, 009, 010, 011, 093 og ikke autoriserede grupperinger Indbygger: Antal 65+ årige Beskrivelse (FLIS) Udgifter til hjælpemidler pr. 65+ årige Dataområde: 8. Beskæftigelsesudvalget Fig. 8.2. Udgifter til forsørgelse mv.*) pr. 17-64/66-årige (netto) Nettodriftsudgifter til og med 2003 i kr. pr. 17-66-årig og fra 2004 i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner: 2007-2010: Funktion 5.48.67-5.57.75, 5.58.80, 5.68.95-5.68.96, 5.68.98. Fra 2011: Funktion 5.48.67-5.57.75, 5.58.80, 5.68.90 (grp. 003-008), 5.68.95-5.68.96, 5.68.98. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Nettodriftsudgifter til forsørgelse er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. Funktionerne vedrører førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, udgifter til sociale formål og personlige tillæg, revalidering samt løntilskud og servicejob. Nøgletallet omfatter ikke kommunale udgifter på hovedkonto 8, hvortil staten yder 100 pct. refusion. Fig. 8.3. Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede - indekseret i forhold 2008 Målingen tager udgangspunkt i SKATs indkomstregister og omfatter personer med en arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst i den valgte periode - dog med følgende modifikationer: Der medtages ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst ifm. ydelser efter serviceloven, hvor der kan ske lønindeholdelse samt bidragspligtig pension (pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgivere). Der medtages A-indkomst som ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig ifm. strejke- og lockoutgodtgørelse samt DIS-indkomster omfattende nær-, begrænset og udenrigsfart samt søindkomst til og fra Færøerne og Grønland. Beskrivelse (STAR) Målingen opgør antal personer omregnet til fuldtidspersoner, der har haft lønindkomst i Danmark (alternativt dansk indregistrerede virksomheder, jf. CVR-registeret) inden for den valgte periode. 6
Fig. 8.4. Bruttoledighed i procent af 16-64 årige Bruttoledighed at alle ledige inklusiv de aktiverede. Det vil sige det er registrerede ledige 16-64 årige, som modtager dagpenge eller er jobparate kontanthjælpsmodtagere inklusiv de aktiverede (aktiverede dagpenge- kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, herunder personer i løntilskud). Beskrivelse (RAR-Sjælland ledighedsrapport) Målingen giver et overblik over det aktuelle ledighedsniveau samt udviklingen det seneste år. Fig. 8.6. Andel (%) langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i forhold til bruttoledige personer En langtidsledig person defineres som en person der har været ledig i mindst 80 procent af tiden i de seneste 52 uger Bruttoledige personer defineres som ledige såvel som aktiverede på a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp (inkl. særlig uddannelsesydelse) og integrationsydelse med visitationskategorien "Jobparat" eller uddannelseshjælp og integrationsydelse med visitationskategorien "Åbenlys uddannelsesparat". Beskrivelse (Ministermål/ledighedsindikator STAR) Måling viser andel af langtidsledige personer i forhold til bruttoledige personer. Målingen opgør således, hvor stor en andel af alle ledighedsberørte, der er langtidsledige ud fra de anvendte definitioner af langtidsledigheden. Fig. 8.7. Andel (i %) langtidsledige flygtninge i forhold til samlet antal flygtninge Beskrivelse (Ministermål/ledighedsindikator STAR) Målingen opgør antal langtidsledige kontanthjælpsmodtagere fra ikke vestlige lande. (Dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp (inkl. særlig uddannelsesydelse) og integrationsydelse med visitationskategorien "Jobparat" eller uddannelseshjælp og integrationsydelse med visitationskategorien "Åbenlys uddannelsesparat", der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. En langtidsledig person defineres som en person der har været ledig i mindst 80 procent af tiden i de seneste 52 uger. Ikke vestlige lande er defineret som alle andre lande end EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Dataområde: 9. Socialudvalget Fig. 9.2. Udgifter til anbringelser pr. 0-22 årige 7
Månedlige nettodriftsudgifter til anbringelser pr. 0-22-årig (Funktioner: 5.28.20, 5.28.23 og 5.28.24) Antal indbyggere pr. den 1. i måneden. Beskrivelse (FLIS) Månedlige nettodriftsudgifter til anbringelser pr. 0-22-årig Fig. 9.3. Antal anbragte pr. 1000 0-22 årige Antal anbragte (foranstaltningsgruppekode 10) i alt pr. 1000 0-22-årig FLIS - Foranstaltningsgruppekode: 10 (Traditionel plejefamilie) Kommune: betalingskommune Optælling: Antal helårsanbragte i måneden Beskrivelse (FLIS) Antal anbragte i alt pr. 1000 0-22-årig Fig. 9.4. Antal borgere med længerevarende botilbud pr. 1.000 18-64 årig Samlet antal (Helårsmodtagere) af længerevarende ophold. Optælling: Antal visiterede den sidste dag i måneden Kommunedimension: Handlekommune, Voksen Handicap Ydelseskode i indberetninger til Danmarks Statistik: Y.1.8.1 Indbyggere: Antal 1.000 18-64 årige den 1. i måneden Beskrivelse (FLIS) Antal borgere med længerevarende botilbud pr. 1.000 18-64 årig Fig. 9.5. Antal borgere med midlertidige botilbud pr. 1.000 18-64 årig Samlet antal (Helårsmodtagere) af midlertidige ophold i alderen 18-64 år Optælling: Antal visiterede den sidste dag i måneden Kommunedimension: Handlekommune, Voksen Handicap Ydelseskode i indberetninger til Danmarks Statistik: Y.1.8.1 Indbyggere: Antal 1.000 18-64 årige den 1. i måneden Beskrivelse (FLIS) Antal borgere med midlertidige botilbud pr. 1.000 18-64 årig Fig. 9.6. Udgifter til botilbud og socialpædagogisk behandling - kr. pr. 18-64-årig 8
Regnskab Kontoplan: Art <> 0 Dranst 1 og 2 på følgende: Funk: 5.38.42, 5.38.50, 5.38.52 Dranst 1 på følgende: Funk.: 5.32.33 (gr. 004), Optælling: Månedsvis - sidste dag i måneden Indbyggere: Antal 1.000 18-64 årige den 1. i måneden Beskrivelse (FLIS) Udgifter til botilbud og socialpædagogisk behandling - kr. pr. 18-64-årig Fig. 9. 7. Udgifter til aktivitet og samværstilbud - kr. pr. 18-64-årig Regnskab Kontoplan: Art <> 0 Dranst 1 og 2 Funktioner: 5.38.59 Optælling: Månedsvis - sidste dag i måneden Indbyggere: Antal 1.000 18-64 årige den 1. i måneden Beskrivelse (FLIS) Udgifter til aktivitet og samværstilbud - kr. pr. 18-64-årig Dataområde: 10. Børn & Læringsudvalget Fig.10.2. Undervisningsudgifter (netto) pr. 6-16-årig Nettodriftsudgifter i kr. pr. 6-16-årig på flg. funktioner: 2007-2011: Funktionerne 3.22.01-3.22.04, 3.22.07, 3.22.08, 3.22.10 (ekskl. gr 004-006) samt 3.22.12 Fra 2012: Funktionerne 3.22.01-3.22.04, 3.22.07, 3.22.08 (ekskl. gr 004), 3.22.10 (ekskl. gr 004-006) samt 3.22.12 Data til og med 2014 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionerne vedrører de samlede udgifter til folkeskolen, pædagogisk psykologisk rådgivning, 9
kommunal og regional specialundervisning, bidrag til statslige og private skoler samt udgifter til efterskoler og ungdomsskoler. Fig. 10.3. Udgifter til kommunale specialskoler pr. 6-16 årig Omkostninger: 03.22.08 Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk. 5 pr. indbygger fra 6-16 år Beskrivelse (FLIS) Udgifter til kommunale specialskoler (jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk. 5) pr. indbygger fra 6-16 år. Fig. 10.4. Andel (i %) af elever på privatskole i forhold til det samlede antal elever i kommunen*) Tællerbeskrivelse Antal elever i 0.-9. klasse, som går på en friskole, privat grundskole eller på en efterskole. Kommunedim: Bopælskommune Skoler (FLIS_Skoletype_Gruppe): - Privatskoler - Efterskoler Nævnerbeskrivelse Antal elever i 0.-9. klasse Kommunedim: Bopælskommune Skoler (FLIS_Skoletype_Gruppe): - Folkeskole - Specialskoler - Interne skoler på dagbehandlingstilbud - Kommunale ungdomsskoler - Privatskoler - Efterskoler Beskrivelse (FLIS) Andel af elever der går i 0.-9. klasse, som går på en friskole, privat grundskole eller efterskole. Fig. 10.5. Gennemsnitlig klassekvotient, 0. - 9. klasse Elever operationaliseres som alle normalelever i kommunens skoler. De enkelte klassetrin operationaliseres, som 0-, 1.-, 2.-, 3.-, 4.-, 5.-, 6.-, 7.-, 8.-, 9.-, og 10.-normalklasse. OBS: i optællingen af antal klasser og elever fraregnes klasser og elever i nedenstående kategorier, jf. definition i begreber: - Klasser med under 5 elever - Klasser med over 35 elever - Klasser der er ikke-fuldt årgangsopdelte 10
Beskrivelse (FLIS) Klassekvotient - alm.klasser 0.-9 Fig. 10.6. Karaktergennemsnit ved afgangsprøve (alm. klasse) Summen af karakterer i afgangsprøverne i Dansk læsning, Dansk mundtlig, Dansk Skriftlig, Dansk Retsskrivning, Engelsk mundtligt, Fysik/kemi mundtligt, Matematisk problemløsning, Matematiske færdigheder, Naturfag divideret med antal karakterer. Bemærk: Dansk orden indgår ikke i beregningen af karaktergennemsnittet Beskrivelse (FLIS) Karaktergennemsnit i 9. klasses afgangsprøve (elever i folkeskolen, almindelige klasser) Fig. 10.7. Samlede pasningsudgifter (netto) pr. 0-13 årige Nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-13-årig på flg. funktioner: 2007-2010: Funktionerne 3.22.05, 3.22.09, 3.22.10 (grp. 004), 5.25.10-5.25.15, 5.25.18 samt 5.25.19. 2011: Funktionerne 3.22.05, 3.22.10 (grp. 004), 5.25.10-5.25.15, 5.25.18 samt 5.25.19. Fra 2012: Funktionerne 3.22.05, 3.22.08 (grp. 004), 3.22.10 (grp. 004), 5.25.10-5.25.15, 5.25.18 samt 5.25.19. Data til og med 2014 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Udgifterne til børnepasning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter, herunder takster, og statsrefusion. Funktionerne vedrører generelle udgifter til børnepasning, skolefritidsordninger, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, private institutioner samt åbne pædagogiske tilbud og legesteder. I de samlede pasningsudgifter indgår kommunens samlede udgifter til børnepasning, inklusiv fripladser, generel nedsættelse af forældrebetalingen, tilskud til forældre, der vælger privat pasning, tilskud til forældre på børnepasningsorlov samt tilskud til forældre vedrørende pasning af egne børn. Fig. 10.8. Antal pladser i dagpasning pr. 100 0-10 årige Det samlede antal budgetterede pladser omfatter antal fuldtidspladser og antal pladser mindre end fuld tid i dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, private pasningsordninger og skolefritidsordninger, herunder ved frie grundskoler, i kommunens egne institutioner og i selvejende institutioner med og uden driftsoverenskomst med kommunen. Funktion 5.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske tilbud (5.16 før 2007) indgår ikke i opgørelsen. Fra 2000 til 2005 indgår funktion 5.19 ikke i opgørelsen af det budgetterede antal pladser i dagtilbud. Fra 2006 medregnes kun den del af funktion 5.19 (fra 2007 funktion 5.25.19), der 11
vedrører antal budgetterede pladser i privatinstitutioner (i 2006 efter Servicelovens 11a og fra 2007 efter dagtilbudsloven 25a). Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Budgetterede antal pladser i dagpasning i alt pr. 100 0-10-årige pr. 1. januar. 12