Filmcentralen / streaming af danske kortfilm og dokumentarfilm



Relaterede dokumenter
Sangen fra havet. Foto: SF Film Om filmen

SANGEN FRA HAVET. Et Oscarnomineret animeret eventyr af TOMM MOORE - instruktøren bag Brendan og hemmelighedernes bog PREMIERE DEN 19.

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene.

FIL. skole Kärleksbarn Et Alinea-filmundervisningsmateriale

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN

Fag: Dansk Niveau: klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Vi er en familie -3. Alle folkeslag hører til samme familie

Lærervejledning. En anderledes dreng - et undervisningsmateriale. Indhold: Klassetrin: 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: klase

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

ANIMATIONSFILM LEG MED I BØRNEHAVEN VEJLEDNING TIL PÆDAGOGER I FILM-X ANIMATION APP

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Kvinden Med Barnet 1

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Besøg hos Havets Moder Genfortalt af Mâliâraq Vebæk Illustreret af Aka Høegh

Forord. Julen Hej med jer!

et undervisningsforløb

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Trolderim

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: Godmorgen I

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

Tekster: 1 Kong 8, ; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26

Analysemodel til billeder

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

Med Jesus i båden -1

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Tale til sommerafslutning 2010

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

Pinsedag 24. maj 2015

Tema. Young Adult. 12 bøger. du skal læse før du bliver rigtig voksen

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Når udviklingshæmmede sørger

Said Olfat. operatør på Pressalit

FANTASY-NOVELLEN. Aftale mellem forfatter og læser

FORLØ B 1 s ide 1 Elefantens cykel

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

buster Vild med film 2018 side 1 af 8 Vild med film 2018 Introduktion Fantastiske fantasy! Fantasy og filmanmeldelse for mellemtrinnet Lærerkompendium

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

s.e.Trin. 15/ Matt. 5, Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

PIPPI- HUSET. Evaluering og Beskrivelse af det pædagogiske arbejde

NIVEAU: klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?

Eventyret om det skæve slot

Undervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert

Øjnene der ser. Vejledningen henvender sig til aldersgruppen ca år. Materialet er gratis og frit tilgængeligt på

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

BILLAG 2: Storyboard, Level 1

Sonja og Arnes sølvbryllupsfest lørdag den 31. august 2013

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Vi gør det sammen -6

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND

Gud, som har forpasset deres chance eller bare ikke tilhører den rigtige gruppe?

navnet kan f.eks. fortælle om indianerens særlige egenskaber. Hvad tror du indianeren Syngende Stemme er god til?

Transkript:

Sida 1 av 26 Filmcentralen undervisning

Sida 2 av 26 Sangen fra havet Filmen bliver vist i Med Skolen i Biografen 2015/16 Få baggrundsviden og ideer til temaer. Find analyser og konkrete arbejdsforslag. Fokus i undervisningsmaterialet er at give indsigt i filmens temaer, indhold og form. Undervisningsmaterialet er skrevet til læreren. Til venstre under menuen ligger to elevark til henholdsvis 1.-2. klasse og 3.-4. klasse (pdf). De indeholder spørgsmål og opgaver, som understøtter de faglige mål og er relateret til emnerne i Fag og temaer og Filmfaglige vinkler. Flere af opgaverne i elevarkene tager udgangspunkt i billeder og scener fra filmen, der ligger under menupunkterne Film- og lydklip fra filmen' og Billeder fra filmen. Til venstre under menuen ligger også skitser fra filmen, filmens pressematerialer (dansk og engelsk) samt instruktørens oversigt over filmens referencer til irske folkesagn (engelsk). FAGLIGT FOKUS Fag og temaer Spor fra irske folkesagn og keltiske myter og mønstre Eventyrgenren Sorg og savn Personkarakteristik Filmfaglige vinkler Filmiske virkemidler Skab magiske animationsfilm Dette materiale er skrevet af Ditte Mejlhede, juli 2015

Sida 3 av 26 Om filmen Sangen fra havet er den irske instruktør Tomm Moores anden 2D animationsfilm, og samtidig hans anden Oscarnominering. Moore fik sit internationale gennembrud med debutfilmen Brendan og hemmelighedernes bog (2010). Kendetegnende for begge film er, at de har vundet adskillige internationale priser og er stærkt forbundet til de gamle irske folkeeventyr i fortælling og æstetik. Men Sangen fra havet er mere personlig og baseret på minder, jeg har fra min opvækst i 80 ernes Irland, siger Tomm Moore. Den direkte inspiration til filmen kom på en ferie til den irske vestkyst, hvor instruktøren sad og tegnede sammen med sin 10-årige søn Ben. Nede på stranden lå der døde sæler. De lokale fortalte dem, at det var fiskere, der havde dræbt sælerne i frustration over den faldende fiskebestand i havet. De fortalte også, at det aldrig kunne være sket for en generation siden. For dengang blev sæler betragtet som mytiske væsner, der kunne være bærere af sjæle, som havet havde taget. Sælerne kunne også være såkaldte selkies. Selkier lever som sæler i havet, men kan afføre deres skind på land og antage menneskekroppe. I Sangen fra havet bliver disse selkies vævet sammen med andre elementer fra irske folkesagn og sat ind i en universel tematisk ramme om sorg, tab, skyld og kærlighed - i en moderne verden. Sangen fra havet var det danske Oscarbidrag som Bedste Animationsfilm i 2015, takket være det lille danske animationsstudie, Nørlum. De er nemlig co-producenter på filmen og har animeret ca. halvdelen af billederne, hvor alle baggrunde og karakterer er håndtegnede. I undervisningen kan Sangen fra havet inddrages på flere planer:

Sida 4 av 26 Dansk: Som fiktivt forlæg for at arbejde med emnerne sorg og savn Til arbejdet med eventyrgenren og irske folkesagn Til filmanalyse med fokus på personkarakteristik og filmiske virkemidler Dansk, billedkunst, musik: Som inspiration til elevernes egne magiske animationsfilm FILMENS CREDITS Titel: Sangen fra havet Originaltitel: Song of the Sea Produktionsland og -år: Irland, Danmark, Frankrig, Belgien, Luxembourg Instruktion: Tomm Moore, baseret på hans originale historie Længde: 93 min. Distribution: SF Film Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering Medvirkende - danske stemmer Ben: Oscar Dietz Saoirse: Silja Lucia Conor: Kasper Leisner Farmor: Birthe Neumann Bronagh: Nukâka Coster-Waldau Macha: Grethe Mogensen Den store Shanachie: Nis Bank-Mikkelsen Bark: Lars Mikkelsen Mosse: Lars Knutzon Urt: Thomas Mørk

Sida 5 av 26 Før filmen Forbered eleverne på, at de skal se en film, der er meget anderledes i sit udtryk end de amerikanske blockbuster animationsfilm fra Disney m.fl., som de sandsynligvis er vant til at se. Bed eleverne lægge mærke til, hvordan karaktererne og universerne er tegnet. Uden at røbe for meget, kan læreren kort introducere eleverne for de væsner, der stammer fra gamle irske folkeeventyr - specielt de mytiske selkies. Hvis ikke eleverne har arbejdet med eventyrgenren før, er det en god idé at præsentere dem for de arketypiske eventyrtræk. Forbered de yngste elever på, at der optræder væsner, som kan forekomme uhyggelige. De vil også opleve en række sørgelige scener.

Sida 6 av 26 Handlingsreferat I et fyrtårn på en vindblæst klippeø ud for den irske kyst bor en lille familie. Den består af moren Bronagh, faren Conor, sønnen Ben og hans bedste ven hunden Cu. Alt ånder fred og ro, men en stormfuld nat kaster den højgravide mor sig pludselig i havet. Det lykkes faren at redde sin nyfødte datter, Saoirse. Hun vokser op sammen med Ben, der, forpint over tabet af moren, hader sin lillesøster. Da Saoirse fylder 4 år, har hun endnu ikke sagt et eneste ord. En dag finder hun morens konkyliefløjte, som Ben fik lige før moren forsvandt i havet. Hun finder også en hvid frakke, der viser sig at være et selkieskind. Den fortryllede melodi, Saoirse frembringer med konkylien, bliver både hendes kommunikationsmiddel og nøglen til den magiske hemmelighed om morens - og Saoirses - virkelige væsen.

Sida 7 av 26 Børnenes skrappe farmor synes ikke, at det isolerede liv med en far i sorg er godt for børnene. Hun beslutter derfor, at de skal bo sammen med hende inde i Dublin. Men børnene hader byen og stikker af. På vejen hjem bliver de trukket ind i en magisk, mytisk verden, som Ben ellers kun kender fra de folkeeventyr, hans mor fortalte ham om. Mange af de mytiske væsner er blevet forstenet af ugleheksen Macha, der er besat af tanken om at fjerne folks følelser og smerte. Tre elverfolk opdager imidlertid, at Saoirse er en selkie som sin mor. Hvis hun synger iklædt sit selkieskind, kan hun vække væsnerne og de gamle historier til live igen, og dermed redde den mytiske

Sida 8 av 26 verden og sig selv, viser det sig. Men Saoirses far har i fortvivlelse kastet skindet i havet. Efter en række farefulde strabadser, bringer Ben og Cu den døende Saoirse hjem til faderen. Her må Ben overvinde sin dybeste frygt havet, for at redde sin søster. Saoirse får skindet og synger, og miraklet sker: alle forstenede væsner bringes til live igen, og Saoirse genvinder sine kræfter. Moderen viser sig igen for at hente sin selkie datter. Men Saoirse beslutter at blive sammen med sin far og Ben på klippeøen i fyrtårnet, hvorefter de lever lykkeligt og fredfyldt sammen. Faglige mål Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2014. Inden for fagene dansk, billedkunst og musik bliver eleverne trænet i følgende faglige mål og almene kompetencer: 1.-2. klasse Dansk Har viden om og kan samtale om budskabet i en produktion Kan følge forløbet i en fortælling Har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler Har viden om tema, genre, forløb og personskildring Billedkunst Musik Kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder Har viden om og kan samtale om billeders opbygning og indhold Kan lytte til og udtrykke sig om musik

Sida 9 av 26 Kan deltage eksperimenterende i musikalske aktiviteter 3.-4. klasse Dansk Har viden om teksters genre, struktur og æstetiske formål Har viden om billedlige udtryksformer og fortolkningsmuligheder Kan undersøge virkemidler Billedkunst Musik Kan analysere multimodale produktioner Kan fremstille en digital billedfortælling Kan arbejde med levende billeder Kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik Kan udtrykke sig skabende i musikalske aktiviteter Formålet med materialet er at lade eleverne arbejde med eventyrgenren med inddragelse af figurer fra irske folkesagn. Filmens tematik lægger også op til at arbejde med emnet sorg og savn. Eleverne skal desuden arbejde med filmens karakterer, universer og filmiske virkemidler både analytisk og praktisk. Fag og temaer Spor fra irske folkesagn og keltiske myter og mønstre

Sida 10 av 26 Sangen fra havet tager udgangspunkt i irske folkeeventyr, som Tom Moore er dybt inspireret af. For instruktøren handler det om at bevare og videregive den irske mytologi og kultur, der langsomt er ved at forsvinde. Et af de væsner, Moore har hentet fra keltisk mytologi er selkies. De lever som sæler i havet, men kan afføre deres skind på land og antage menneskekroppe. Selkies er altid mørkhårede og smukke. De er skyld i mange tragiske kærlighedshistorier og legender. Således er selkies nært beslægtede med havfruer. Mac Lir er også en af de mest populære havguder i keltisk mytologi og betyder havets søn. I filmen fortælles det, at han fælder så mange tårer over tabet af sine kære, at tårerne bliver til et hav, der oversvømmer landet. Hans mor, ugleheksen Macha fjerner hans sorg ved at forstene ham. Således bliver Mac Lirs sorg forbundet med farens store sorg over tabet af sin kone. Og ligesom Mac Lir bliver forstenet, udtrykker faren til sidst over for sine børn, at han har sovet i alle årene efter, at moren Bronagh forsvandt. Den store Shanachie refererer til de gamle, traditionelle irske historiefortællere. I filmen er han den gamle mytiske mand, der bærer på alle historier i sit lange hår for ikke at glemme dem.

Sida 11 av 26 Filmens handling finder sted omkring Halloween (allehelgens aften), der oprindeligt er en hedensk højtid blandt kelterne i Irland. Det er den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter viser sig i den virkelige verden for at vanære og håne de helgener, der bliver fejret på allehelgensdag. Lad eleverne beskrive filmens mytiske væsner med udgangspunkt i udvalgte klip fra filmen. Se elevarkene til venstre under menuen. Eleverne kan også finde og udprinte billeder af de irske sagnfigurer fra nettet. Også filmens æteriske og poetiske formsprog er inspireret af keltisk mytologi og oldgamle symboler. Billederne er ornamenteret med et væld af mytiske dyr, dolmens (irske præhistoriske gravsteder), strenge geometriske former og keltiske motivmønstre, spiraler, cirkler og knuder. De keltiske knuder består typisk af fire snoninger uden begyndelse og ende. De er blevet tillagt symbolske betydninger som naturens tidløshed og livets cyklus. Også den ubrudte cirkel symboliserer fødsel og død, det fuldkomne og evigheden. Netop cirklen indkredser da også den lille familie, da moren forlader dem og føder Saoirse.

Sida 12 av 26 Lad eleverne eksperimentere med og udforme enkle versioner af de keltiske mønstre og symboler. Deres kunstværker kan danne baggrundskulisser for deres små animationsfilm. Se også under afsnittet Filmfaglige vinkler. Eventyrgenren Sangen fra havet lægger op til at arbejde med eventyrgenren både i sin narrative opbygning og gennem valget af karakterer. Her er forslag til spørgsmål, der indkredser de arketypiske eventyrtræk: Hvem er hovedpersonen? Hvad vil Ben gerne opnå? Hvem hjælper Ben til at opnå sit mål? Hvem er Bens modstandere og gør livet svært for ham? Hvilke steder foregår historien? Hvilke prøvelser bliver Ben udsat for undervejs? Hvilke overnaturlige hændelser sker der undervejs? Hvordan lykkes det Ben at komme hjem igen? Hvad gør Ben selv for at opnå sit mål? Har eventyret en lykkelig slutning? Hvorfor/hvorfor ikke? Eleverne i 3.-4. klasse kan også anvende aktantmodellen for at få styr på karakterernes roller og mål. En hjælper kan også fremtræde som en central rekvisit, som konkyliefløjten. Den fungerer desuden som ledemotiv og er afgørende for handlingens fremdrift. Eleverne kan endvidere blive introduceret for kontraktmodellen, der er som skræddersyet til eventyrgenren. Historien starter hjemme i trygge og kærlige rammer. Men trygheden bliver rystet i sin grundvold, da moren forsvinder i havet. Ben og Saoirse begiver sig ud i en ukendt og farefuld verden for at frelse elverfolket

Sida 13 av 26 og Saoirse. De består alle prøverne, og Ben overvinder sin frygt for havet. Også faren retter op på sine skader ved at vågne op som en nærværende og kærlig far. Sorg og savn Sangen fra havet er langt mere end et spændende eventyr. Filmen er også et portræt af et traume og en dyb sorg. Faktisk oplever stort set alle filmens karakterer at miste og at føle savn: Ben og Saoirse mister deres mor og Conor sin kone, og savnet er ubærligt Bronagh har mistet sin familie til lands Saoirse har mistet sin stemme Farmoren føler, at hun har mistet sin søn og Ben sin far, der er forsvundet ind i sorgen Ben er for en stund tvunget til at rejse væk fra sin bedste ven, hunden Cu Elverne har mistet deres elverfamilier Mac Lir er i dyb sorg over at have mistet sin familie og bliver forstenet af sin mor Macha mister sin søn, da hun fjerner hans følelser og forstener ham Ben er ved at miste sin søster Macha spiller en vigtig rolle i forhold til sorgprocessen. Hun sætter nemlig ord på sorgen, da hun siger til Ben: Du er kun en lille dreng, og bekymrer dig derfor alt for meget. Du mistede din mor. Jeg kan tage smerten fra dig. Selvom Macha er snedig og lumsk som hekse nu engang er, så får hun også konfronteret Ben med hans årelange sorg og smerte. Måske er det med til at udløse Bens enorme handlekraft i resten af filmen.

Sida 14 av 26 Macha er heller ikke blot en ond heks. Da hun får sine følelser tilbage, viser hun også et stort moderhjerte med ordene: Tilgiv mig, søn Jeg kunne ikke bære at se min søn lide så meget. Lad eleverne indkredse karakterernes sorg og savn. Fremhæv også, hvordan karaktererne kommer ud af sorgen eller kommer overens med tabet. Derudover lægger filmen op til at arbejde videre med emnet også med inddragelse af elevernes egne personlige oplevelser af sorg, savn og adskillelse. Det kan dreje sig om tab af familiemedlemmer, venner eller kæledyr. Eller adskillelse fra sine nærmeste pga. skilsmisser. Se temamaterialet Børn og sorg i Links og litteratur.

Sida 15 av 26 Personkarakteristik Ben og Saoirse Du bliver verdens bedste storebror, siger Bens mor til ham i filmens anslag, lige før hun forlader ham. Ben elsker sin mor højt og ønsker at leve op til hendes profeti. Han forsøger derfor at agere den ansvarlige storebror, men det lykkes ikke for ham. For Bens mor forsvandt ved fødslen af Saoirse. Hun står derfor som et levende monument over tabet af moderen. I Bens øjne er Saoirse skyld i moderens bortgang. Derfor kanaliserer han al sin smerte, fortvivlelse og vrede over på søsteren ved at være ondskabsfuld og afvisende over for hende. Men Ben udvikler sig til en kærlig og omsorgsfuld storebror. Han opdager, at morens historier fra den mytiske verden er tæt forbundet med hans virkelige verden, og det går op for ham, at hans søster er en selkie. Bens superheltekostume og 3D briller indgyder ham mod til at overvinde sin indre sårbarhed og de ydre farer på rejsen. Men kun ved fælles indsats og gennem en spirende kærlighed til hinanden formår de to søskende at frelse de mytiske væsner og Saoirse fra døden. Saoirse er den mest elskelige pige, man kan forestille sig. Hun er sin fars øjesten, fordi hun er et kærligt minde om hans elskede Bronagh. Derfor er Ben også dødeligt jaloux på hende. Hun forsøger at række ud efter Ben, men han afviser hende. Hun virker fri og sorgløs, livsglad og nysgerrig på livet, og draget af havet. Saoirses magiske selkie-kræfter giver hende også styrke til at overtage styringen, når det virkelig gælder. Fx da hun trækker Ben ud af bussen for at følge de magiske lys. Som halvt menneske, halvt selkie har hun valget imellem at tage med sin mor i havet eller at blive sammen med sin familie. Saoirse vælger at blive på land. Hermed har hun hørt og forstået farens og Bens bøn til moren ved filmens slutning: Vær sød ikke at tage hende fra os, trygler Ben. Hun er alt, hvad vi har,

Sida 16 av 26 tilføjer faren. Samtidig er det en ubetinget kærlighedserklæring til hendes far og bror. Ben er en forkortelse for Benjamin. Her er det nærliggende at fremdrage den hebræiske betydning af navnet, søn af min sorg, der henviser til moderen Rachel, som døde kort tid efter fødslen af sin søn. Saoirse er et gammelt irsk navn, der betyder frihed. Lad eleverne beskrive Ben og Saoirse før de forenes som bror og søster, ved at opstille modsætningspar. Ben: Blond som sin far Taler Frygter havet (kan ikke svømme) Er tynget af sorg og ansvar Er hård og afvisende over for Saoirse Bliver overset og ikke forstået af sin far Er et menneskebarn Saoirse: Mørk som sin mor Er stum Er draget af havet (er hendes rette element) Er mere fri og sorgløs Rækker ud efter Ben og forsøger at trøste ham Er elsket af sin far Er halvt menneske, halvt selkie etc.

Sida 17 av 26 Bronagh Navnet er irsk og stammer fra ordet bronach, der betyder sorgfuld. I filmen siger Bronagh da også: Jeg er så ked af det, da hun forlader familien. Bronagh er den kærligste mor i verden, men som selkie er hun nødt til at forlade menneskeverdenen og vende tilbage til havet. Det ses ved hendes lange sorte hår, der langsomt begynder at blive hvidt. Når vi har set hele filmen forstår vi, at Bronagh har profetiske evner. Hun videregiver sine gamle mytiske fortællinger til Ben, hun lærer ham den keltiske sang, og hun giver Ben konkyliefløjten, fordi hun ved, at Saoirse får brug for sin brors viden og hjælp. Saoirse skal bruge konkyliefløjten til at løse forbandelsen og frelse elverfolket og sig selv fra døden. Samtidig fungerer hendes historier og sange som et kærligt minde, der skal lindre Bens smerte. Det fremgår også af hendes slutreplik til ham: Min søn, husk mig i dine historier og sange. Du ved, at jeg altid vil elske dig. Conor Faren er grundlæggende kærlig og forsøger af al magt at få tilværelsen til at hænge sammen. Men han kan ikke komme sig over tabet af sin elskede hustru, og føler sig magtesløs. På denne måde tegner instruktøren et nuanceret og troværdigt billede af en voksenfigur, der kommer til at handle uhensigtsmæssigt, fordi han er tynget af sorg og ikke kan overskue situationen. Men Ben får rusket op i ham i det skæbnesvangre øjeblik ved filmens slutning, da han er ved at miste begge sine børn. Ben får ham også til at anerkende den mytiske verdens eksistens. Conor slutter med at sige til sine børn: Jeg har sovet i alle disse år. Det er jeg rigtigt ked af. Og til sin mor siger han: Vi har det godt nu, mor.

Sida 18 av 26 Som antydet er filmens hovedkarakterer skildret nuanceret i modsætning til arketyperne i de klassiske eventyr, der typisk er gode eller onde. Det bibringer filmens karakterer en stor menneskelighed og troværdighed, der gør dem til moderne mennesker, som vi kan identificere os med. Vi er alle forbundne, siger den store Shanachie den gamle langhårede historiefortæller i filmen. Tom Moore vælger da også bevidst at forbinde karaktererne i den mytiske og virkelige verden med hinanden ved at lade dem mødes. Men han gør det også ved eksempelvis at spejle farmorens udseende og stemme i ugleheksen Macha, og færgemandens udseende og stemme i den store Shanachie. Fuldstændigt som sagnfigurerne i Bens mytiske historier også optræder i den virkelige verden. Lad eleverne karakterisere filmens hovedkarakterer og deres relationer med udgangspunkt i udvalgte klip fra filmen. Se elevarkene til venstre under menuen.

Sida 19 av 26 Filmfaglige vinkler Filmiske virkemidler Musik og lyd Filmens soundtrack er et miks af moderne og gammel irsk folkemusik med traditionelle instrumenter. Musikken er bærende for filmens melankolske grundstemning. Skærp elevernes forståelse for musikkens og lydenes centrale rolle som stemningsskabere ved først at afspille udvalgte scener med lyd og uden billeder. Lad eleverne identificere lydene og gætte sig til, hvor vi er, hvilke karakterer, der er med, og hvad der sker i scenen. Hvilken stemning skaber musikken? Derefter ser I scenen. Se elevarkene til venstre under menuen.

Sida 20 av 26 Dybdeperspektiv, billedudsnit, synsvinkel, fugl og frø Lad eleverne se Klip 6 Uglerne angriber elverne, Ben og Saoirse under Film- og lydklip fra filmen. Her skal de kortlægge de filmiske virkemidler, der er med til at skabe uhygge i scenen: Uglerne er filmet i henholdsvis fugle- og frøperspektiv fra elvernes og børnenes synsvinkel (frø) og fra uglernes synsvinkel (fugl). Krydsklipningen mellem de to perspektiver gør uglernes angreb ekstra dramatisk og faretruende. Det samme gør dybdeperspektivet, fordi børnene og vi som tilskuere kan følge uglernes angreb fra baggrunden, og se dem komme susende lige imod børnene/os. Samtidig veksler billedbeskæringen fra total til nær af uglerne. Og når de kommer helt tæt på, er de naturligvis meget uhyggelige. Endelig er brugen af lyd og musik i scenen også med til at forstærke uhyggen.

Sida 21 av 26 Lys Et af filmens mest blændende visuelle elementer er brugen af lys. Sollyset der strømmer gennem et vindue. Saoirse, når hun svømmer som en lysende selkie under vandet. De svævende magiske lyspartikler, som guider Saoirse og Ben på deres færd og den nordlys-lignende himmeleksplosion i filmens slutscene. Tag udgangspunkt i udvalgte filmklip, og lad eleverne beskrive lysets funktion og magi i de enkelte scener. Se elevarkene til venstre under menuen. Skab magiske animationsfilm Filmens magiske univers, gribende fortælling og stærke karakterer inspirerer til, at eleverne selv skaber små animationsfilm i et tværfagligt forløb med dansk, musik og billedkunst. Præsenter eleverne for stopmotion-værktøjet FILM-X Animation til tablet og online. Se grundig introduktion på: http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/lav-animationsfilm Lad eleverne afprøve de forskellige animationsteknikker fra sitets tutorials med små forøvelser, så de bliver fortrolige med stopmotion-processen. I skal beslutte jer for, om I vil lave 2D animation - med flade baggrunde og figurer, som i filmen. Eller 3D animation, hvor der bruges en 3D kulisse med 2-4 sider og 3D figurer. Opdel eleverne i små grupper. De kan enten udvælge en enkelt scene fra filmen som forlæg for deres egen lille animation. De kan også vælge en bestemt location

Sida 22 av 26 fra filmen; klippeøen med fyrtårnet, havet, elvernes hule, Machas hus m.m., og dertil hørende figurer. Derefter udvikler de deres egen lille historie. Eleverne skal nu lave 2D eller 3D baggrunde til deres film. Lad eleverne udforme enkle versioner af de keltiske mønstre og symboler, der optræder i filmen. 3D figurerne kan laves af alskens materialer: Selkier af udstoppede grå uldsokker eller kunstpels, der syes sammen. De forstenede elvere kan laves af sten, hvor ansigterne tegnes op med sort tusch. Eller af rå kartofler. Hovedkaraktererne kan udformes i modellervoks. De magiske lys kan være glasperler, der hænger i fiskesnører og bliver belyst af en lyskilde osv. I musik kan eleverne selv skabe og optage effektlyde, der passer til deres univers. De kan også lære at spille den enkle melodi fra konkyliefløjten på forskellige instrumenter og lægge lyd og musik på deres lille film. Husk, at i børnenes version af Sangen fra havet skal de magiske og mytiske elementer prioriteres lige så højt som en struktureret lille historie. Film- og lydklip fra filmen Klip 1 Den lykkelige familie klip 2 Ben og Saoirse på stranden klip 3 Ben skræmmer Saoirse med Macha historien

Sida 23 av 26 klip 4 Saoirse fovandles til en selkie i havet klip 5 Ben og Saoirse i elvernes hule klip 6 Uglerne angriber elverne, Ben og Saoirse klip 7 Ben hos den store Shanachi klip 8 Ben og Cu hos ugleheksen Macha Billeder fra filmen Når du åbner billedpakken nedenfor, finder du 30 stillbilleder fra "Sangen fra havet": Billedpakken Links og litteratur Om Sangen fra havet Grundoplysninger om filmen og Tom Moore: http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/87841.aspx?id=87841

Sida 24 av 26 Grundoplysninger om Tom Moores spillefilmdebut, Brendan og hemmelighedernes bog : http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/65048.aspx?id=65048 Pressemateriale fra SF Film se her Engelsk pressemateriale fra Cartoon Saloon se her Anmeldelse i EKKO: http://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/sangen-fra-havet/ Anmeldelse i Politiken: http://politiken.dk/kultur/filmogtv/filmanmeldelser/ece2553465/eventyrliganimationsfilm-er-fremragende-familieunderholdning/ Anmeldelse i Børn i Byen: http://bornibyen.dk/aarhus/articles/21305-anmeldelse-sangen-fra-havet Undervisningsmaterialer om film Filmcentralens materiale om Brendan og hemmelighedernes bog http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/brendan-og-hemmelighedernesbog#499-4129 Om at lave animationsfilm i undervisningen: http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/lav-animationsfilm Om animationsfilmens historie, teknik og pædagogiske muligheder: http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/animation-i-skolen Filmcentralen materiale om Børn og sorg : http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/boern-og-sorg Om eventyrgenren i indskolingsmaterialet H.C. Andersen på film : http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/h-c-andersen-paa-film#2088-5601 Om filmanalyse Filmcentralens online filmleksikon om dramaturgi og filmiske virkemidler: http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog Spor fra irske folkeeventyr og keltiske mønstre Tom Moores eget dokument om irske myter - se under menuen til venstre

Sida 25 av 26 Om den keltiske knude: http://www.museumjewellery.com/group.asp?group=754 Tegn og symboler i magien: http://www.enchantedforest.dk/wicca/symboler.html Den oprindelige betydning af Halloween : https://da.wikipedia.org/wiki/allehelgensaften Navnebetydninger Navnet Benjamin: http://www.behindthename.com/name/benjamin Navnet Saoirse: http://www.babynamesofireland.com/saoirse Navnet Bronagh: http://www.babynamesofireland.com/bronagh

Sida 26 av 26 Film not available: