NOTAT Haderslev Kommune Sundhedssamarbejde og Forebyggelse Nørregade 41, st tv 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 30683956 ann@haderslev.dk 30. oktober Sagsbehandler: Ann Iversen Haderslev Kommunes høringssvar på tværsektoriel aftale på børne- og ungeområdet Haderslev Kommune takker for det fremsendte høringsudkast til Tværsektoriel aftale på Børne- og ungeområdet i Region Syddanmark. Haderslev Kommune, anerkender aftalen og er positiv stemt overfor de tiltag aftalen indeholder. De faglige forpligtelser og til dels anbefalingerne falder fin i tråd med det arbejde, der i dag udføres i Haderslev Kommune herunder fokus på tidlige forebyggende indsatser i Haderslev Kommune og et ønske om et tættere tværsektorielt samarbejde til gavn for særlig sårbare børn og unge og deres familier. Haderslev Kommune har følgende bemærkninger af generel karakter til samarbejdsaftalen. Generelle bemærkninger Samarbejdsaftalens beskrevne faglige forpligtelser, anbefalinger og inddragelse af aktører og anbefalinger vil medføre en merudgift ift. det nuværende samarbejde. Haderslev Kommune ønsker, at aftalen indeholder en økonomisk betragtning for såvel kommune, region og almen praksis. Det er tydeligt, at aftalen har et primært fokus på forebyggelse og tidlig opsporing af mistrivsel. Samarbejdsaftalen beskriver mere sparsomt en indsatsdel/behandlingsindsatser under afsnit 4 og 6. Haderslev Kommune ønsker at, samarbejdsaftalen, i et særskilt afsnit, beskriver de kommunale og regionale forpligtelser og anbefalinger forhold til de indsatser, der skal igangsættes, når børn og unge er i mistrivsel herunder behandlingsgaranti og ventetider. Der kan indhentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, hvor tilbud beskrives ud fra et grundniveau og et udviklingsniveau. (jf. bilag 2 Kommissorium og leverancer formål: Der lægges vægt på, at aftalen skal rumme den tidlige opsporing, forebyggelse og behandling, såvel tværfagligt som tværsektorielt ).
Såfremt, der er evidens for at nogle borgergrupper er i større risiko for udvikling af dårlig mental sundhed (fx kobles op på kendte baggrundsforhold), bør disse fremgå. Det vil skærpe den faglige opmærksomhed og hermed opsporing og handling. Aftalen og bilag mangler angivelse af referencer og kilder. Aftalen kan med fordel beskrive både de personlige og samfundsøkonomiske gevinster ved tidlig indsats (i alder og forløb) jf. James Heckmann. Ligesom den rettidige indsats handler om de handlinger, vi gør, når vi bliver opmærksomme på, at der er børn, som har behov for ekstra støtte eller hjælp (for flere af de nævnte aktører er det relevant). Det fremgår flere steder i aftalen, at der bør være særligt fokus på gravide, hvor det bl.a. forslås, at gravide ses af sundhedsplejen. Det er kendt, at børns mistrivsel kan opspores helt tilbage til graviditeten, hvorfor at Haderslev Kommune foreslår at målgruppen for aftalen i stedet bør være -9 mdr. til 17 år. Det bør tydeliggøres, hvordan brugerstudiet involverer sårbare eller udsatte herunder børn, unge og forældre opdelt på en række baggrundsforhold. Der bør laves en mere grundig afdækning/udvælgelse af indikatorer, som belyser i hvilket omfang vi lykkes med vores fælles ambitioner (effektmål). De opstillede indikatorer er en blanding af aktiviteter og indikatorer endvidere er enkelte indikatorer opstillet under mål, som de ikke understøtter. Haderslev Kommune har følgende specifikke bemærkninger til samarbejdsaftalen. Specifikke bemærkninger 2. Målgruppe s. 5 Det anbefales, at målgruppen for samarbejdsaftalen gælder -9 mdr. 17 år, jf. generelle bemærkninger. Der mangler referencer på de nationale undersøgelser og studier, som der henvises til, og som viser den negative udvikling af mental sundhed for børn og unge, jf. generelle bemærkninger om angivelse af referencer og kilder. 3. Forebyggelse og tidlig opsporing s. 6 Der er behov for at tydeliggøre, hvad der ligger i tidlig opsporing herunder en fælles forståelse af begrebet, som bør fremgå af aftalen. For nogle aktører eller sektorer gælder det måske mere om rettidig indsats. jf. generelle bemærkninger. 4. Faglige forpligtelser s. 7-10 Det bør tydeligt fremgå af aftalen, hvad der forventes at ligge inden for en eksisterende arbejdsdeling, og hvad der forventes at ligge uden for almindelig Side 2 af 6
arbejdsdeling. Umiddelbart synes de faglige forpligtelser langt hen af vejen at være metoder og samarbejdsformer, som findes i forvejen 4.1: Underretninger bør som udgangspunkt altid ske skriftligt/digitalt 4.1: Det foreslås, at det i aftalen uddybes yderligere, at underretninger skal italesættes som bekymringsskrivelser. Dette for at tydeliggøre, at det er vigtigt, at de fagprofessionelle tør handle tidligt, så snart der er en bekymring og ikke først, når barnet viser flere tydelige tegn. 4.2: Det bør skelnes mellem fravær i skolen og dagtilbud. Dette skyldes, at baggrunden til fraværet kan skyldes helt andre ting i børnehaven end i skolen, og hvor der er undervisningspligt. Børn som er fraværende i perioder eller sporadisk i et pasningstilbud kan fx skyldes at mor er på barsel eller pga. ledighed. I stedet bør der, på dagtilbudsområdet, være et langt større fokus på de børn, som ikke indmeldt i et dagtilbud, hvor barnet passes i hjemmet eller af familiemedlemmer. 4.3: Det bør fremgå tydeligt, om det her gør sig gældende for børn og unge, som har søskende eller forældre, som er handicappede. For børn, som har handicappede forældre eller søskende kan have et lige så stort behov for at støtte, som der er behov for ved (alvorlig) somatisk sygdom. 4.5: Her fremstilles netværksmøder som en anbefaling. Det bør overvejes om afsnittet i stedet skal fremgå af afsnit 6 anbefalinger på s. 20. 4.5: Det bør tydeliggøres, hvem der med fordel skal være tovholder for disse netværksmøder. Der ligges op til at kommunen indkalder til disse møder, men HVEM i kommunen bør indkalde. Hvis vi skal gøre noget andet end hvad vi gør i dag, så er der behov for at tydeliggøre et ansvar. Det kan med fordel være den kontaktperson, som man forventer barnet/familien vil få > som der ligges op til i 4.6. 4.6: Her fremstilles kontaktpersonen som en anbefaling. Det bør overvejes om afsnittet i stedet skal fremgå af afsnit 6 anbefalinger på s. 20. 4.7: Det bør fremgå hvorvidt den elektroniske kommunikation på tværs er afhængig af gældende lovgivning, og om der ved deling af oplysninger til anden part kræver samtykke mv. Det bør ligeledes fremgå hvilke økonomiske konsekvenser den elektroniske kommunikation måtte have. 5. Aktører s. 11-19 Gældende for alle målgrupper bør netværksmøderne, som er beskrevet i afsnit 4.5., fremgå i beskrivelsen af opgaver og ansvarsfordeling. Side 3 af 6
Gældende for alle målgrupper bør idræts- og fritidsforeningerne indgå som en relevant aktør. 5.2: Målgruppen bør i stedet være graviditet til skolestart, jf. generelle bemærkninger om målgruppen 5.2: Den kommunale tandpleje mangler som kommunal aktør i målgruppen 0-5 år. Dette skal ses i forhold til at gentagne udeblivelser for tandplejen (ikke sjuske-udeblivelser) kan være tegn på risikoadfærd. Tandplejen har en vigtig rolle (også) i den tidlige alder i forhold til kunne reagere på mistanke om omsorgssvigt eller mistrivsel. 5.2: Frivillige organisationer mangler. Det bør ligeledes være eksempler på hvilke frivillige organisationer, der er tale om 5.3 s. 15: Fritids- og ungdomsklubber mangler som kommunal aktør. 5.3: Frivillige organisationer mangler. Det bør ligeledes være eksempler på hvilke frivillige organisationer, der er tale om 6. Anbefalinger s. 20-22 Anbefalingerne er en blanding af en opsporende indsats og behandlingsindsats. Der kan med fordel lægges mere vægt på behandlingsindsatserne, så det sikres, at vi har et tilbud til de børn og unge, der mistrives. Jf. generelle bemærkninger. 6.3: Det foreslås, at der gives et eksempel på en smidig procedure for henvisning til PPR evt. som bilag 6.11: Det bør tydeliggøres, hvilke målgrupper informationsplatformen ikke rammer, og hvordan disse målgrupper får adgang til selvhjælpsværktøjer, oversigter og kontaktmuligheder, som de målgrupper, der kan og vil anvende informationsplatformen. 6.12: Som det står beskrevet i aftalen betyder det, at sygehuset/region Syddanmark skal være involveret for, at der kan afholdes tværfaglig og tværsektoriel case-baseret sparring. Aftalen bør indeholde en beskrivelse af, at der kan afholdes case-baseret sparring, også når kun kommune og praktiserende læge er involveret i en sag. 6.14: Et eksempel på en sådan lokal aftale bør indgå som bilag til nærværende aftale 6.15: Almen Praksis har skærpet underretningspligt, så det er vel ikke en anbefaling Side 4 af 6
7. Implementering s. 23 Det bør tydeliggøres, hvad der menes med, at der systematisk bør arbejdes med anbefalingerne. Ligesom der bør være en tydelig angivelse af, hvilke faglige forpligtelser, som forventes at ligge udenfor almindelig arbejdsdeling. 8. Monitorering og evaluering s. 24-26 Effektmål 1- Børn og unge lever et liv med bedre mental sundhed og trivsel: Andelen med dårligt mentalt helbred omhandler ALENE unge mellem 16 og 17 år. Der mangler decideret indikatorer for børn under 15 år. I forhold til skolebørn fra 6-15 år, kan det anbefales, at børns sociale trivsel i folkeskolen anvendes som overordnet indikator for effektmål 1. Den sociale trivsel måles en gang årligt i de kommunale folkeskoler via den nationale trivselsmåling. I forhold til børn i dagtilbud anbefales at anvende indikatorer, som fx indgår i læreplanstemaer herunder at have alderssvarende sociale kompetencer og sprog, som understøtter børns trivsel. I forhold til børn under 1 år bør det undersøges nærmere om databasen Børns sundhed eller øvrige nationale databaser for børnesundhed indsamler kommunale sundhedsplejerskers information/registreringer om tilknytning/følelsesmæssige udvikling. Det er meget usikkert om antallet af børn og unge, der henvises til udredning og behandling i Region Syddanmarks børne- og ungdomspsykiatri er en indikator for at børn og unge lever et liv med bedre mental sundhed og trivsel. Umiddelbart er det blot en aktivitet forhold til at nå målet. Derimod er skolefravær er en indikator for mistrivsel. Det foreslås derfor, at opmærksomhedskrævende fravær anvendes som indikator ved effektmål 1 og ikke effektmål 2. Effektmål 2 - Børn og unge får hjælp og støtte inden deres mental sundhedssituation udvikler sig negativt (rettidig indsats). Når fravær viser sig som adfærd, kan det ofte være for sent. Fravær vil i den forbindelse ikke kunne sige noget om, om børn og unge for hjælp INDEN deres mentale sundhed udvikler sig negativt. Og hvis antallet af underretninger skal være en indikator, er det nødvendigt, at de er rettidige. Da en underretning oftest forekommer, når der ER en negativ adfærd tilstede. En indikator for effektmål 2 kan i stedet være andelen af børn og unge der henvises til psykiatrien, psykolog eller PPR. OBS. En stigning kan være et succeskriterium! Side 5 af 6
Effektmål 3 - Børn og unge der oplever højere grad af sammenhæng og koordinering af indsatser og forløb på tværs af sektorer. Antal besøg på en hjemmeside, og om kommunale indsatser er beskrevet på en hjemmeside siger ingenting om, om børn, unge eller familier oplever højere grad af sammenhæng og koordinering af indsatser og forløb. Det anbefales, at der anvendes indikatorer under effektmål 3, som er beskrevet i selve aftalen, som fx andelen af børn og unge, som er tilknyttet en kontaktperson eller lignende ordning, jf. afsnittet faglige forpligtelser, og som også fremhævet blandt deltagerne i brugerstudiet. Bilag 7 Tegn på mistrivsel s. 39-42 Bilaget kan med fordel underbygges med kildeangivelse og teoretisk ramme særligt gælder det for de udvalgte tegn på mistrivsel (som dog ikke er udtømmende). Er det fx med udgangspunkt i Kvello eller andre? Side 6 af 6