FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode... 3 Undersøgelsens resultat... 4 Middelalder og nyrer tid (midt 1500-tallet)... 4 Vikingetiden (700-1050 e.kr.)... 5 Yngre jernalder, germansk jernalder (375-775 e.kr.)... 5 Ældre jernalder, forromersk jernalder (500 f.kr. -375 e.kr.)... 5 Undersøgelsens perspektiv... 5 Lokalt... 5 Regionalt... 6 Fremtid... 6 1
Indledende tekst Ved udgravningen blev der undersøgt et hus fra Vikingetiden (700-1050 e.kr.) med omkransende hegn. 4 grubehuse ligeledes fra vikingetiden blev også undersøgt samt et hus fra yngre jernalder (375-775 e.kr.) og et rammehus fra middelalderen (1050-1536). Endvidere blev der undersøgt brydegruber og skelgrøft fra 1700-1800-tallet. Matrikelkort på Nettet Abstract På anmodning fra Favrskov kommune har Moesgård museum i perioden fra 20 januar til 10 marts foretaget en undersøgelse af ca.5000 m2. Det drejer sig om matr.nr. 15f. Området er omfattet af kommunens lokalplan LP_315, skolehal og bolig i Hadbjerg.. Området er beliggende midt i Hadbjerg by og blev i efteråret 2008 prøvegravet af Moesgård Museum, hvorved der fremkom adskillige anlægsspor fra ældre og yngre jernalder. Det er resultater fra denne prøvegravning der ligger til grund for den arkæologiske undersøgelse. Arealet er beliggende midt i Hadbjerg by lige over for Hadbjerg Kirke (se forsiden), som kan dateres til den anden halvdel af 1100-tallet. Nord for det undersøgte areal blev der i 2006 fundet en brønd fra vikingetiden (800-1050 e.kr). Ligeledes nord for Hadbjerg er der en koncentration af gravhøje og der er også foretaget rekognoscering ved læhegns plantning hvorved der er fundet fortidsminder af varierende karakter fra hovedsagelig ældre og yngre jernalder (500 f.kr. til 1050 e.kr.). På et gammelt kort fra 1816-1854, (fig.2) kan det ses at der på den nederste del af arealet har været en gård. Dette kunne også bekræftes af borgere i Hadbjerg der ligeledes kunne fortælle at den omtalte gård blev flyttet ud Hadbjerg By og er nu beliggende på Bavnehøjvej, nord-vest for byen. Alt disse observationer gør at området er særdeles interessant for Museet og derfor krævede en prøvegravning. 1 Fig.2. nr. 15 er gården som nu er beliggende uden for byen. 2
Administration Budget: Udgravningsbudgettet lyder på 688.824,75. Budgettet er godkendt af Kulturarvsstyreslen og bygherre. Bygherre: Favrskov kommune Kontaktperson: Lars Bolander, Favrskov kommune Ansvarlig Moesgård Museum: Overinspektør Niels H. Andersen Daglig leder Merete Holm Sagens administrative akter, fund og original dokumentation opbevares på Moesgård Museum, under sags.nr.:fhm 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg. TTU Det undersøgte område ligger umiddelbart nord for Hadbjerg Kirke og afgrænses mod syd af Bavnehøjvej, mod øst af bebyggelsen langs Smedebakken og mod vest og nord af Hadbjerg Skole. Den nordlige halvdel af området ligger hævet over det øvrige land. Terrænet falder mod syd, ned mod kirken, og i det sydøstlige hjørne findes en mindre lavning indeholdende en del mosejord. Muldtykkelsen var mellem 30-50 cm, og undergrunden bestod primært af gulbrunt moræneler. Stolpehuller og gruber fra forhistorisk tid iagttoges primært på det højtliggende plateau, mens skråningen i syd prægedes af affald fra moderne tid og udsmid fra efterreformatorisk tid (bl.a. teglsten og keramik). Målestystem Alle anlæg blev målt ind med GPS i UTM32 og opmålingsfilerne er efterfølgende bearbejdet i GIS programmet MapInfo. Øvrigt Udgravningen blev foretaget med cand.mag. Merete Holm som dagligleder. Cand.mag. Lise Hein Pedersen, cand.mag. Karin Poulsen, cand.mag. Dorthe Kristiansen, cand.mag. Claus Skriver, cand.phil. Poul Nissen var udgravnings assistenter. Landmåler Ib Rador, cand.mag. Dorte H. Christensen foretog indmålingerne med GPS. Endvidere foretog Ernst Jørgensen en undersøgelse med detektor. Gravemaskine og maskinfører blev leveret af Terp Maskinstation 3
Metode Udgravningen foregik ved at det øverste muldlag blev gravet af med en gravemaskine monteret en rabatskovl mens to arkæologer fulgte denne med håndskovl for at rense op, samt markere fyldskifter og fund mm. Feltet og de markerede fyldskifter blev løbende målt ind af landmåler med GPS, der efterfølgende transformerede disse data om til MapInfo filer således, at alt plantegningsmateriale foreligger i digital form. Ud fra planerne blev der foretaget en grundig vurdering af arealerne og udvalgte komplekse strukturer og anlæg blev undersøgt. Langt de fleste anlæg blev undersøgt med håndskovl og graveske, mens enkelte anlæg blev undersøgt med maskine. De små anlæg (Stolpehuller) blev tegnet i 1:10 mens de lidt større anlæg tegnet i 1:20. Fund blev registeret og taget med på museet med henblik på en yderligere datering. Der blev fra udvalgte anlæg indsamlet jordprøver til flotering. Undersøgelsens resultat Ved undersøgelsen blev der fundet kulturlevn fra flere fortidshistoriske perioder fra førromersk jernalder (500 f.kr. 375 e.kr.) og op til nyere tid (1600-1800 ). Dog dateres de fleste fund sig til yngre jernalder (375-700 e.kr.), vikingetid (700-1050 e.kr.) og middelalder/nyrer tid (1050 og frem) Middelalder og nyrer tid (midt 1500-tallet) På næsten hele det undersøgte område blev der fundet brydegruber fra nyere tid. Brydegruber er anlæg der har at gøre med forskellige faser i hørforarbejdningsprocesser. Spindehør (Linum usitatissimum) er en etårig plante hvis stængler kan udvindes til fibre der kan videreforarbejdes til glansfuldt garn. Dyrkning og udnyttelse af hør kendes siden oldtiden og i Danmark kendes hør fra Kristi fødsel. Hørren skal gennem mange processer inden fibrene kam spindes til garn, og kun en lille del af fibrene bliver til fint blankt langhør. Langt det meste bliver til det noget grovere blår. Hørren høstes når frøhovederne bliver brunlige. Dette gøres ved at ruske den dvs. trække den op med rod, hvorefter den bindes i neg og tørres. Herefter fjernes frøkapslerne med en grovtandet kam kaldet en knevle. Efter knevlingen skal stængerne rødnes, der er en forrådnelsesproces der har til formål at frigøre fibrene fra stænglernes ydre ved. Rødningen kan foregår på to måder: enten ved markrødning hvor stænglerne rødnes ved at ligge på marken, eller ved vandrødning der foregår ved at stænglerne bundtes og nedsænkes i vand. Et sådant rødningskar kan være bygget op af kampesten. Når stænglerne er rødnet skal de tørres godt. Hertil anvendes en brydegrube. Brydegruberne er normalt steenforet hul i jorden hvor der tændes bål og hvor hørret kan tørre over. Ved vores udgravning blev der fundet adskillige af disse brydegruber. Disse gruber var dog ikke stenforret. Mens hørret endnu er varm knuses stænglerne med en kølle kaldet en bryde. Ved denne proces bliver de eftertragtede fibre endelig frigjort. De kan dog ikke bruges til spinding endnu. Først skal de skættes for at fjerne skærverne fra 4
fibrene. Dette foregår med en såkaldt skættehånd. Efter dette skal fibrene hegles for at spalte fibrene og nu kan hørren spindes til garn. De forskellige dele der netop er omtalt er svært at datere, men der er stor sandsynlighed for at de stammer fra tiden omkring 1800-tallet hvor der var en stor produktion af hør i Danmark. Brydegruberne fra udgravningen tyder alle på at der er fra 1700-1800-tallet. I den østlige del af feltet blev der fundet og undersøgt et rammhus fra middelalderen Skelgrøft fra nyeretid. Spidsbundet skelgrøft som har løbet i skal mellem mat.nr. 17b og mat.nr. 16a. I skelgrøften blev der fundet en meget massiv metalknop som er unders konservering. Vikingetiden (700-1050 e.kr.) Fra Vikingetiden blev der undersøgt 4 grubehuse. Et grubehus er en form for værksted/arbejdshus som forekommer især i vikingetiden (800-1060 e.kr.). De er kendetegnede ved at være let rektangulære til cirkulære nedgravede huse med et saddeltag. Husene har i landområder ikke været brugt til beboelse. Fra grubehusene blev der fundet keramik som kan dateres til Vikingetid. Hus A1 synes også at kan dateres til Vikingetiden. I et af stolpehullerne blev der fundet et stykke keramik som kan dateres til Vikingetiden. Hegn A? menes at tilhøre hus A1 og skal derfor også dateres til Vikingetiden. Yngre jernalder, germansk jernalder (375-775 e.kr.) Fra germansk jernalder blev der undersøgt et treskibet langhus med 6 sæt tagbærendestolper. Huset er i to faser. Dette kan ses ved at de tagbærende har været skiftet ud og at vægforløbet i den vestlige side er forskudt. Ældre jernalder, forromersk jernalder (500 f.kr. -375 e.kr.) Fra den ældre jernalder blev der fundet en enkelt grube med keramik. Gruben blev ikke undersøgt og keramikken blev kasseret på felten. Undersøgelsens perspektiv Lokalt Formålet med udgravningen var at få placeret bopladsen i tid og få en ide om pladsens størrelse, hvilket er lykkes for begge dele. Det tyder på at vi nogenlunde har fat i lokalitetens udstrækning. Ved prøvegravningen var det tydeligt at bebyggelsen var på det høje plateau umiddelbart øst fra Hadbjerg Skole. Dateringen af bebyggelsen til vikingetid er meget spændende idet lokaliteten er placeret så tæt på Hadbjerg Kirke, som kan date- 5
res til den anden halvdel af 1100-tallet. Det betyder også at vi kan skrive Hadbjergs historie længere tilbage. Så frem der på et tidspunkt skal undersøges el. bygges på arealet nord for lokaliteten, vil det have stor interesse for Museet. Regionalt Lokaliteten bliver en del af de andre vikingepladser vi kender, som er med til at give et billede af Østjylland for 1000 år siden. Måske har der været en kontakt til andre pladser og måske helt ind til det gamle Århus, Aros, som på det tidspunkt var en handelsby. Keramikken fra pladsen er ikke færdigt registeret, men vi håber at det kan give nogle ide om der har været en udveksling af varer mellem Hadbjerg og Århus og Århus og Europa, især Østersø-området. Fremtid Museet anser området for færdigundersøgt og der skal ikke yderligere arkæologiske undersøgelser til. Skulle der mod forventning dukke enestående forhistorisk materiale op, f.eks. en grav, der kan ligge helt isoleret fra det øvrige fundmateriale, skal museet underrettes, og vil straks vurderer dette. En evt. udgravning skal være afsluttet indenfor 2 uger efter anmeldelsen. De direkte udgifter til museets udgravninger er uden udgift for bygherre/grundejer. Yderligere oplysninger om de arkæologiske forhold samt anmeldelse af fund skal ske til Moesgård Museum, Moesgård, 8270 Højbjerg (tlf. 89421100). Fremtidigt anlægsarbejde umiddelbart om til de undersøgte område (jvf. Afsnit: Undersøgelsens perspektiv, lokalt) vil naturligvis være af interesse for Moesgård Museum. Moesgård d. 27. april 2009 Arkæolog, cand.mag. Merete Holm Litteratur: Jensen, Jørgen. Danmarks Oldtid, bind II-IIII Behr, Gitte: Tekstilredskaber i det middelalderlige Danmark, 2000 6
7