UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING OVERFLADEBEHANDLING Vejledning Februar 2009 Erstatter November 2007 Vejregelrådet
0. TILBLIVELSE Arbejdsgruppe Arbejdsgruppe U.21 Asfaltarbejder blev nedsat af Vejregelrådet den 7. maj 2003. Arbejdsgruppens kommissorium lyder: 1) Arbejdsgruppen skal udarbejde nye og/eller revidere udbudsforskrifter for bituminøse belægninger og herunder implementere relevante godkendte europæiske standarder for bituminøse blandinger og tilknyttede prøvningsmetoder (DS/EN 13108-serien henholdsvis DS/EN 12697-serien). indsamle og implementere erfaringer fra udførelse af bituminøse belægninger følge den tekniske udvikling inkl. nye udbudsformer vedrørende bituminøse belægninger. 2) Arbejdsgruppen skal stille forslag til prioritering af behovene og udarbejde grundlaget for Vejregelsekretariatets indstilling til Vejregelrådet om, hvorledes behovene bør tilgodeses og i hvilket omfang revisionen foreslås gennemført i en ad hoc gruppe. Arbejdsgruppen skal styre og koordinere evt. ad hoc gruppers arbejde. Arbejdsgruppen skal årligt udarbejde en status og handlingsplan. 3) Arbejdsgruppen har ansvaret for at nedennævnte grænsefladeaktiviteter udføres: Arbejdsgruppe U.21 har ansvaret for at egne dokumenter grænsefladegranskes i relevante arbejdsgrupper og efterfølgende at indarbejde evt. gransknings-kom-mentarer. Arbejdsgruppe U.21 skal endvidere selv udføre grænsefladegranskning og afgive kommentarer til andre arbejdsgrupper via vejregeladministrationen, hvor AG U.21 s arbejde vurderes at have indflydelse på vejregler, der vedligeholdes af andre arbejdsgrupper. 4) I forbindelse med behovsidentifikation og arbejdsgruppens arbejde skal arbejdsgruppe U.21: være opmærksom på nye danske og europæiske love, regler og tekniske specifikationer, udviklingstendenser og ny viden indenfor arbejdsgruppe U.21 s fagområde vurdere de sikkerhedsmæssige, trafikafviklingsmæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af nye og ændrede regler såvel danske 3
som europæiske indenfor arbejdsgruppe U.21 s fagområde. 5) I forbindelse med det europæiske standardiseringsarbejde skal arbejdsgruppen sikre sig tilstrækkelig kommunikation til RG S12 Europæiske standarder for asfalt. 6) Arbejdsgruppen skal efter anmodning bistå ved behandling af evt. fortolkningsspørgsmål om vejregler inden for arbejdsgruppens område. 7) Arbejdsgruppen skal efter aftale med Vejregelsekretariatet sikre videnformidling om arbejdsgruppens arbejde ved publicering af artikler i fagpressen samt ved at deltage i møder og seminarer. Medlemmer Arbejdsgruppen har primo 2007 følgende sammensætning: Afdelingsingeniør Hans Jørgen Ertman Larsen, Vejdirektoratet, formand Konsulent Mikael Thau, LOTCON, sekretær Teknisk chef Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt I/S Ingeniør Hans Leth, Silkeborg Kommune Ingeniør Ib Markholt-Lassen, Århus Kommune Udviklingschef Ole-Jan Nielsen, NCC Roads A/S Ingeniør Tony K. Andersen, Vejdirektoratet Civilingeniør Per H. Simonsen, Vejdirektoratet Civilingeniør Hans Christian Korsgaard, Grontmij Carl Bro A/S Akademiingeniør Per Rose Persson, Vejdirektoratet Godkendelse Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til revision af udbudsforskrifter for overfladebehandling med dateringen november 2007. Vejregelrådet blev orienteret om revisionen på Veregelrådsmødet den 6. november 2007. Vejregelrådet besluttede at udbudsforskrifter for overfladebehandling kan udsendes. 4
1. INDHOLD "Udbudsforskrifter for overfladebehandling"; indeholder o o o Vejledning med bilag: 1. Udbudsbrev for alenestående overfladebehandling (Eksempel) 2. Tilbudsliste. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB). Paradigmaer for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P), tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG-P) samt tilbudsliste (TBL-P). 2. ÆNDRINGER I forhold til den tidligere udgave er der sket følgende ændringer: - Ved CE-mærkning af overfladebehandling anvendes DS/EN 12271. - Regler for måling af friktion på veje med hastighedsbegrænsning mindre end 60 km/h er indført. AAB for Overfladebehandling har hidtil foreskrevet, at friktionen på en vej skal måles ved en hastighed på 60 km/h. Der er nu indført regler for måling af friktionen ved hastigheder på henholdsvis 50 km/h og 40 km/h. De nye regler trådte i kraft ved udgivelsen af revisionshæfte til AAB Overfladebehandling i 2005. Dette revisionshæfte er nu indarbejdet. - For modificeret bindemiddel er sket visse tilpasninger i AAB ens tekst. Bl.a. vil der i AAB nu refereres til udbudsforskriften for Bindemidler og klæbemidler, som ligeledes er CEN revideret og udgivet september 2006. - CEN standarden for tilslagsmaterialer trådte i kraft, ved udgivelsen af revisionshæfte til AAB Overfladebehandling i 2004. Dette revisionshæfte er nu indarbejdet.ab. CEN-standarderne indeholder en pakke af nye testmetoder. Testmetoderne udgives i Danmark som danske standarder, og skal i fornødent omfang implementeres. 5
3. FORKORTELSER Bindemidler Bitumen B (benyttes i forbindelse med angivelse af hårdhed karakteriseret ved penetration). Modificeret bitumen MB Bindemiddeltyper Overfladebehandling med emulsion Overfladebehandling med modificeret bitumen Overfladebehandling med emulsion med modificeret bitumen EOB MOB EMOB Belægningstyper Overfladebehandling, generelt Enkelt overfladebehandling OB 1 OB Specielle overfladebehandlinger: Halvanden overfladebehandling Dobbelt overfladebehandling Toenhalv overfladebehandling Sandwich-OB Partiel overfladebehandling 1½ OB 2 OB 2½ OB SOB PO 4. INTENTIONER, FORUDSÆTNINGER OG ANVENDELSE 4.1 Intentioner I forskrifterne er der lagt særlig vægt på: 1. At de kan anvendes på alle entreprisestørrelser for overfladebehandlingsarbejder. 2. At strukturen er hensigtsmæssig for selvstændige overfladebehandlingsarbejder. 6
3. At implementeringen af de nye fælleseuropæiske standarder og regler omkring CE-mærkning indarbejdes på en måde, at alle relevante forhold er beskrevet i henhold til EU byggevare- og udbudsdirektiverne. Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB) er blevet til som følge af implementeringen af harmoniserede Europæiske DS/EN standarder (CEN standarder). Revisionen har tilstræbt at strukturen i AAB fastholdes. Revisionen vil med få undtagelser ikke indeholde nye tekniske krav ud over den nødvendige tilpasning til DS/EN standardernes bestemmelser. 4.2 Forudsætninger for anvendelse "Udbuds- og anlægsforskrifter for Overfladebehandling" er udarbejdet under den forudsætning, at udbudsmaterialet indeholder AB 92. Desuden er forudsat, at særlige betingelser udarbejdet på grundlag af paradigma (SB-P) indgår i udbudsmaterialet. AB 92, SB-P samt TAG-P generelt er gengivet i den generelle vejledning, bind 0. 4.3 Anvendelse Den almindelige arbejdsbeskrivelse, AAB, er udarbejdet således, at den direkte kan indgå i et konkret udbudsmateriale. I særlige betingelser, alternativt i et udbudsbrev, gøres AAB gældende for bygherrens udbud, entreprenørens tilbud og den efterfølgende udførelse. Udeladelser og/ eller tilføjelser, som bygherren ønsker i forhold til AAB, anføres af den projekterende i særlig arbejdsbeskrivelse. Særlig arbejdsbeskrivelse, SAB, skrives for det enkelte arbejde. Tilbudsliste, TBL, må ligeledes opstilles for hvert enkelt arbejde. Tilbuds- og afregningsgrundlag, TAG, anføres for et modulopbygget udbudsmateriale i et selvstændigt afsnit i "Særlige betingelser og beskrivelser". For et arbejde, der kun omfatter overfladebehandling, men ikke andre entreprisedele, i det følgende betegnet "en overfladebehandling uden særskilt TAG", kan AABs afsnit TAG anvendes som tilbuds- og afregningsgrundlag. Ved udarbejdelse af det særlige materiale: SAB, TBL og TAG, til det konkrete arbejde kan den projekterende støtte sig til paradigmaerne: SAB-P, TBL-P og TAG-P. SAB-P og TAG-P er opdelt i en venstrespalte og en højrespalte. Tekst skrevet med petit i venstrespalten (margentekst) er en huskeliste for den projekterende og skal ikke medtages 7
i udbudsmaterialet. Enkelte margentekster vejleder den projekterende ved udarbejdelse af den ene type udbudsmateriale alene ved angivelse af: "I modulopbygget udbudsmateriale med særskilt TAG..." henholdsvis "Ved overfladebehandling uden særskilt TAG...". Højrespalten i SAB-P og TAG-P indeholder tekstforslag til nogle afsnit i SAB samt det indledende afsnit i TAG for overfladebehandling. Højrespalten anvendes som manuskript, idet de anførte tekster kun medtages i relevant omfang og med de anførte formuleringer. De suppleres bl.a. på baggrund af margenteksternes vejledning. SAB-P har afsnitsnumre og -betegnelser identiske med AAB. For at undgå uoverensstemmelser i udbudsmaterialet bør denne identifikation bibeholdes. For et modulopbygget udbudsmateriale skriver den projekterende som allerede nævnt tilbuds- og afregningsgrundlaget i et selvstændigt afsnit, TAG, i "Særlige betingelser og beskrivelser". For en overfladebehandling uden særskilt TAG kan AABs afsnit TAG anvendes. TBL-P anvendes som manuskript ved udstregning af poster, der ikke indgår i arbejdet, og ved eventuel indføjelse af nye poster, idet alle ydelser i det pågældende arbejde skal være anført i tilbudslisten. Nye poster forsynes ligesom de anførte med en kort tekst (betegnelse) til identifikation af ydelsen. Oplysninger, som er givet i SAB eller TAG, bør ikke gentages. Tilbudslisten er i modsætning til det øvrige udbudsmateriale ikke fuldstændig ved udbydelsen, men bliver det først, når entreprenøren har indført sin samlede tilbudssum med tilhørende specifikationer og eventuelt suppleret med oplysninger, som bygherren anmoder om, eller som entreprenøren finder af betydning for tilbudet. 4.4 Bemærkninger og tilføjelser til "Betingelser m.v." for overfladebehandling uden særskilt TAG Under ad 32, stk. 1 i særlige betingelser (SB) anføres: "Der henvises til afsnit 5.1 i AAB for Overfladebehandling. Under ad 36 (i SB) anføres: "Der henvises til afsnit 5 i AAB for Overfladebehandling. 8
4.5 Bemærkninger og tilføjelser til modulerne "Betingelser m.v." og "Arbejdsplads" i modulopbygget udbudsmateriale På tilbudslistens forside fortrykkes, hvilke særlige oplysninger der ønskes i forbindelse med tilbudet, for så vidt angår materialer, jf. TAG-P. 4.6 Bilag 1 Udbudsbrev for alenestående overfladebehandling (Eksempel) Ved særlig enkle udbud (en eller få ydelser) kan hele udbudsmaterialet bestå af: Udbudsbrev, hvor AAB for Overfladebehandling, AAB for Arbejdsplads, Tilsynshåndbog for asfaltarbejder samt AB 92 gøres gældende. 4.7 Bilag 2 Skemaer De viste skemaer for tilbudslisten kan være hensigtsmæssige, da den af entreprenøren udfyldte tilbudsliste direkte kan anvendes til acontobegæringer. Skemaernes yderste højre kolonne er beregnet til bygherrens brug med hensyn til anvisningsbeløb i perioden. 5. OVERFLADEBEHANDLINGENS EGENSKABER OG ANVENDELSESOMRÅDER Overfladebehandling er et stenlag fastholdt til vejoverfladen af en relativ tyk bindemiddelhinde. Denne meget enkle opbygning af en vejbelægning medfører såvel fordele som ulemper. Belægningen er billig i anlæg, men bidrager ikke i sig selv til bæreevnen. Ved den traditionelle udførelse med almindelige bindemidler og ensartet tværfordeling vil overfladebehandlingen kunne anvendes med god holdbarhed som slidlag på veje med en gennemsnitlig døgntrafik på indtil 4.000 køretøjer. Det er her forudsat, at der er en sædvanlig lastvognsprocent på 10-15. Hvis procenten af tunge køretøjer er større, må der foretages korrektion på grund af det større antal af ækvivalente 10 t aksler. Den tykke bindemiddelhinde og belægningens overfladedrænende egenskaber gør den velegnet til anvendelse ved præventiv vedligeholdelse ved at forhale nedbrydning af en befæstelse, således at egentlig forstærkning kan udsættes. Overfladebehandlingens grovstruktur giver gode betingelser for bortdræning af vand mellem bildæk og vejoverflade. Hertil kommer, at de frie stenoverflader danner store kontaktflader til bildæk. Disse egenskaber giver gode 9
muligheder for høj friktionskoefficient og mulighed for gode lystekniske egenskaber. Som enkeltstens-lag har overfladebehandlingen ingen udjævnende virkning på underlaget, og den opnåede jævnhed er helt beroende på underlaget. Der er dog mulighed for en vis opretning af sporkørsel ved at anvende 2 stenstørrelser. En forudgående stedvis afretning af underlaget vil ofte "spejle" igennem. Det er æstetisk set ikke tilfredsstillende, men funktionsegenskaberne berøres først, hvis der bliver tale om en gennemsvedning og/eller stentab, der giver for lav friktion. Grovstrukturen af en overfladebehandling kan i øvrigt give anledning til støjgener, forøget benzinforbrug og dækslid. Vanskelighederne ved at afpasse mængde og art af bindemiddel og stenmateriale efter trafikforhold, underlagets varierende struktur samt hårdhed og bindemiddelindhold giver generelt risiko for gennemsvedninger eller stentab, hvorved funktionsegenskaberne forringes. Ved at tilsætte klæbeforbedrer reduceres risikoen for stentab. I den første periode efter udlægning, inden afbinding afsluttes, er der en speciel risiko for stenafspring, der nedbringes ved påbud om nedsat hastighed. Herved reduceres også risiko for knusning af bilruder. De senere års udvikling på bindemidlernes og udlægningsteknikkens område medvirker til at begrænse fejlslag ved gennemsvedninger og stentab. Herved åbnes mulighed for at anvende overfladebehandling på veje med en gennemsnitlig døgntrafik på indtil 8.000 køretøjer pr. vognbane eller et dertil svarende antal 10 t aksler. For bindemidlers vedkommende har udviklingen medført anvendelse af modificerede bitumener, dvs. bitumener, hvis termoplastiske egenskaber ændres ved forskellige tilsætninger. Udlægningsteknikkens udvikling har resulteret i bedre mulighed for styring af bindemiddel- og stendosering (varieret tværfordeling). Dette skal kombineres med systematiserede vurderinger af trafik og underlagets tilstand. Trafikkens omfang og sammensætning er afgørende for valg af bindemiddel, stensortering og dosering. Bygherren bør beskrive trafikforholdene, eksempelvis ved angivelse af trafikintensiteter, fordeling på vognbaner, lastbilprocent. Som minimum skal bygherren anføre, om den gennemsnitlige døgntrafik er større eller mindre end 4.000 køretøjer. Ved svingende trafik, ved stop- og startfelter samt ved opbremsningsområder er overfladebehandling ikke velegnet. På svagt trafikerede veje er overfladebehandling særligt velegnet som slidlagsbelægning, idet bindemidlets forseglende egenskab modvirker vandnedtrængning i en ellers porøs og revnet overflade. Selv med nogen gennemsvedning er overfladebehandling mange gange eneste alternativ til 10
forstærkningsbelægning eller egentlig renovering. 6. BINDEMIDLER Klæbeforbedrere Klæbning mellem stenmaterialer eller eksisterende vejoverflade og bindemiddel kan hindres eller nedbrydes af fugtighed. For at imødegå fejlslag af denne karakter skal bindemiddel tilsættes en aktiv klæbeforbedrer (dvs. et stof, der giver bindemidlet vandfortrængende egenskaber), såfremt det ikke i sig selv indeholder komponenter med sådanne egenskaber (dette gør bindemidler på emulsionsbasis). De mest anvendte klæbeforbedrere er kemiske forbindelser med betegnelsen aminer. Mængden af klæbeforbedrer afhænger af typen samt af, hvilken metode der anvendes ved tilsætningen. Klæbeforbedreren kan enten tilsættes direkte til bindemidlet i sprøjtevognen, eller udsprøjtes på skillefladen mellem bindemiddel og afdækningsmateriale. Der kan yderligere anvendes passiv klæbeforbedrer (dvs. en klæbeforbedrer, der beskytter bindemidlet mod vandfortrængning). Bitumen Til overfladebehandling benyttes normalt bitumener af typerne 160/220, 250/330 eller 330/430, jo tungere og jo mere intens trafikken er, desto hårdere bitumen skal benyttes. Modificeret bindemiddel Ud over standard bitumen anvendes også en række modificerede bindemidler. Disse er udviklet med henblik på at mindske risikoen for stentab og gennemsvedninger, og dermed gøre overfladebehandling anvendelig på veje og pladser med større trafikbelastning. Almindeligvis tilsættes polymer af typerne SBR eller SBS, som ændrer bitumenens rheologiske egenskaber, hvorved der opnås større kohæsion og elasticitet i bitumenen. Entreprenører skal, hvor sådanne bindemidler anvendes, karakterisere modificeringsmidlet. Bitumenopløsning(cutback) Igennem mange år er der anvendt cutback til overfladebehandlinger. Disse indeholder typisk 4 9 % opløsningsmiddel, som fordamper under og efter udsprøjtningen. Den sidste rest af opløsningsmidlet kan være adskillige 11
måneder om at fordampe. I køligt vejr (forår og efterår) anvendes stadigvæk cutback, da opløsningsmidlet bevirker, at overfladespændingen og viskositeten på bindemidlet ændres, så det bedre kan trænge gennem støv på vejoverfladen og på afdækningsmaterialet og give en tilfredsstillende vedhæftning. Der er dog store miljømæssige og arbejdsmiljømæssige problemer ved at anvende cutback, som i videst mulig udstrækning bør erstattes af emulsion eller af de nyudviklede bindemidler fluxet med en vegetabilsk olie. Vegetabilsk oliefluxet bitumen En ny type af bindemidler har vundet indpas indenfor de seneste år, hvori opløsningsmidlet er erstattet af en vegetabilsk olie. Disse bindemidler har de samme fordele som cutback med hensyn til at sikre en tilfredsstillende vedhæftning, men de vegetabilske olier fordamper ikke og giver derfor ikke anledning til miljømæssige problemer. I stedet sker der en kemisk ophærdning, så bindemidlet i den færdige overfladebehandling har en tilfredsstillende hårdhed. Emulsion Til overfladebehandling kan anvendes sure emulsioner med ca. 70 % bitumen, der giver rimelig hurtig afbinding også på let fugtigt underlag. Bitumenen kan være modificeret. Anvendelse af emulsion giver tekniske og arbejdsmiljømæssige fordele. 7. STENMATERIALER TIL OVERFLADEBEHANDLING Som stenmaterialer til afdækning ved overfladebehandling kan anvendes: a. Knust stenmateriale. Klippeskærver, bakke- eller sømaterialer. b. Uknust bakke- eller sømaterialer. c. Syntetiske materialer og andre industriprodukter d. Blandinger af ovennævnte stenmaterialer. Afdækningsmaterialet skal have en snæver sortering. Det er væsentligt, at understørrelse kun forekommer i ringe mængde. Fint materiale vil vanskeliggøre omhylning af stenene med bindemiddel og formindske hulrummet mellem dem med risiko for, at bindemidlet presses op i belægningens overflade og giver anledning til gennemseedninger og eventuelt utilfredsstillende friktion. Knuste stenmaterialer giver bedre friktion og stabilitet end uknuste. Er den eksisterende vejoverflade særlig bindemiddelrig og/eller blød, eller er trafikken tung, anvendes en stor kornstørrelse. Under svag trafik kan det 12
være hensigtsmæssigt at benytte en mindre kornstørrelse. For at modvirke nedknusning og deraf følgende stentab og nedbrydning af overfladebehandlingen skal stenmaterialet have en passende styrke og kornform. Tilfredsstillende stenmaterialer har Los Angeles værdi svarende til LA 30 og et flistehedsindeks svarende til FI 20. 8. UDFØRELSESFORHOLD Overfladebehandling fjerner ikke det foreliggende underlags ujævnheder. For at opnå tilfredsstillende jævnhed og vandafledning af overfladebehandling, skal der derfor foretages regulering af underlaget ved lapning, afretning eller opretning. Pletvis regulering af underlag vil ofte give anledning til "gennemspejlinger" i overfladen, der kan have æstetisk forringende virkning, men herudover ikke berører funktionsegenskaber. Er reguleringsarbejdet ikke stabilt, når overfladebehandlingen udføres, kan der derimod blive tale om forringede funktionsegenskaber ved afskal ninger, "gennemspejlinger" eller gennemsvedninger, der reducerer friktionskoefficienten. For at sikre stabilitet bør reguleringsarbejdet udføres i så god tid som muligt før overfladebehandlingen, så vidt muligt året før. Jo mere uensartet underlaget er, jo større er risikoen for stedvis fejldosering af bindemiddel og stenmaterialer med stentab, gennemsvedning eller sporkøring til følge. På en ældre vejoverflade med mange lapninger og ujævnheder kan det være nødvendigt, for at opnå et rimeligt underlag, at foretage maskinafretning, eventuelt kombineret med en partiel recycling. En maskinafretning vil i øvrigt som regel være nødvendig, hvis jævnheden skal forbedres, eller sporkøring af hjælpes. Til fremstilling af afretningsmateriale bør der udelukkende anvendes skærver og stenmel for at opnå stabilitet. Maksimalkornstørrelse skal tilpasses efter ujævnhedernes dybde og vejens trafikbelastning. Bindemidlet i afretningsmaterialet skal af hensyn til stabilitet vælges hårdest muligt under hensyntagen til bearbejdelighed, og jo kortere tid forud for overfladebehandlingen afretningsarbejdet udføres, jo hårdere bindemiddel skal der anvendes. Mængden og type af bindemiddel og stenmateriale skal afpasses efter underlagets struktur og ensartethed, under lagets bindemiddelindhold og trafikkens omfang. Ved vurdering af underlagets beskaffenhed benyttes i udstrakt grad visuel bedømmelse, hvorved der kan benyttes 13
karakteriseringer, eksempelvis som tæt - fed - normal mager - porøs. Forskellige hjælpemidler kan benyttes til at systematisere karakterisering af underlaget, eksempelvis keglepenetrometer (England), kugleindtryk (Australien og Danmark), slagstift (USA) samt sandpletmetoden. Underlaget skal være stabilt. Det skal endvidere være rengjort umiddelbart før spredning af bindemidlet, og dæksler og lignende afskærmet. Jo tungere trafikken er, jo hårdere bitumen skal der anvendes, eventuelt må der anvendes modificeret bitumen. Spredetemperaturen for bitumenopløsning er 120-140 C, for bitumen 130-180 C. Ved anvendelse af klæbeforbedrer bør denne tilsættes i umiddelbar tilknytning til spredningen af bindemidlet for at undgå destruktion af klæbeforbedreren ved for stærk varmepåvirkning. Såfremt der f.eks. på grund af vejrlig indtræder stop i udlægningen, kan det være nødvendigt ved genoptagelse af denne at korrigere for nedbrydning af tilsat klæbeforbedrer. Disse overvejelser kan undgås, hvis klæbeforbedreren udsprøjtes (lige efter bindemidlet) på skillefladen mellem bindemiddel og afdækningsmateriale. Emulsion udsprøjtes normalt ved ca. 70 C, og tilsætning af klæbeforbedrer er normalt ikke påkrævet, da emulgatoren virker som sådan. Overfladebehandling bør fortrinsvis udføres ved lufttemperatur over en halv snes grader og skal standses i regnvejr, uanset om der anvendes klæbeforbedrer. Det kan endvidere være nødvendigt at udsætte overfladebehandling som følge af for varmt vejr. Tidspunktet for udførelse af overfladebehandling bør såvidt muligt vælges inden for intervallet 1. maj - 1. oktober. Der skal anvendes sprederampe med dyser til dosering af bindemidlet og stenspreder, der kan regulere mængde og bredde. Anvendes overfladebehandling på veje med en gennemsnitlig døgntrafik på 2.000-8.000 køretøjer pr. vognbane, anbefales varieret tværfordeling af bindemiddel og/eller skærver (afhængig af sporkøring), eventuelt suppleret med anvendelse af modificeret bindemiddel. Til tromling bør anvendes gummihjulstromle. I perioden for afbindingen, der normalt klinger ud i løbet af nogle dage, vil der være risiko for stenafspring specielt under hurtigtkørende trafik. Modificerede bindemidler gør det muligt at renfeje belægningen og opsuge de løse sten allerede få timer efter udlægningen. Det kan dog være nødvendigt, efter aftale med politiet, at indføre hastighedsbegrænsing en periode efter udlægningen. Af hensyn til skader ved stenslag og af hensyn til afvanding og rabatter anbefales det, at overfladebehandlingen afsluttes med en omhyggelig fejning og opsugning af løse sten fra kørebane og kant, når afbindingen har fundet sted. Hvis bygherren ønsker dette 14
arbejde udført af entreprenøren, skal han gøre opmærksom på dette i udbudsmaterialet. Overfladebehandlingen skal holdes under nøje observation også efter denne oprensning for at sikre, at belægningen er stabiliseret, inden hastighedsbegrænsningen ophæves. Supplerende oprensning kan være nødvendig. 9. SPECIELLE OVERFLADEBEHANDLINGER Det er forud nævnt, at man anvender modificeret bindemiddel til overfladebehandling for at udvide overfladebehandlingens anvendelsesområde og modvirke stenafspring og gennemsvedninger. Herudover kan nævnes anvendelse af dobbelt overfladebehandling, hvor der ved 1. lag benyttes en grovere sortering end ved 2. lag. Bindemidlet udsprøjtes af 2 gange. En anden type er halvanden overfladebehandling (1½ OB), hvor der udføres en dobbelt afdækning på et bindemiddellag, først med en grov sortering, dernæst med en finere. Hvis der påføres yderligere et lag bindemiddel og et lag af de finere skærver kaldes typen 2½ OB. Ved udlægning af sandwich OB spredes først et lag grove skærver direkte på vejoverfladen. Efterfølgende udsprøjtes der et lag bindemiddel, som afdækkes med et lag skærver i en finere fraktion. 10. LABORATORIEKONTROL, SPECIFIKATIONER OG ENTREPRISESTØRRELSE Ved overfladebehandling vil det ikke (som ved asfalt) være praktisk muligt at gennemføre en statistisk kontrol til styring af indbygningen. Alt afhængigt af arbejdets størrelse kan det dog være relevant, f.eks. ved arbejdets begyndelse, ved hjælp af prøveudtagning at kontrollere og dokumentere doseringen af bindemiddel og stenmateriale, herunder en eventuel tværfordeling. Også med hensyn til særlige specifikationer må behovet (kravet) afhænge af entreprisestørrelsen. Derfor opdeles i følgende entreprisestørrelser: Entreprisestørrelse A: <10.000 m² Entreprisestørrelse B: 10.000-50.000 m² Entreprisestørrelse C: >50.000 m². 15
Entreprisestørrelse A Der fremsendes ingen kontroldata og speciel dokumentation. Bygherrens sikkerhed består alene i entreprenørens pligt og ret til at afhjælpe mangler. Der fremsendes ingen særlig specifikation, der henvises til minimumsoplysninger ved tilbud. Entreprisestørrelse B Der fremsendes ingen kontroldata og speciel dokumentation. På forlangende kan bygherren få særlig dokumentation om bindemiddelmængde og -type, samt eventuel tværfordeling, tilsendt umiddelbart, før arbejdet igangsættes. Entreprisestørrelse C Ved arbejdets begyndelse kontrollerer entreprenøren bindemiddelmængde, stenmængde samt evt. tværfordeling og fremsender resultaterne til bygherren. Der fremsendes særlig specifikation med oplysninger om bindemiddeltype og -mængde, stenmængde og -type, samt eventuel tværfordeling, senest 2 uger før arbejdet igangsættes. 11. KRAV TIL DEN FÆRDIGE VEJBELÆGNINGS OVERFLADE Det eneste krav, der med rimelighed kan stilles til en overfladebehandling, er, at friktionen er i orden (se AAB). Dette medfører bl.a., at der ikke må ske stentab eller være gennemsvedninger. Der kan ikke stilles krav til f.eks. "Jævnhed i længderetningen", "Tværprofil" samt "Lystekniske egenskaber". (Ved sidstnævnte kan der eventuelt være kontrol ved optælling af et eventuelt lyst tilslag). Friktionskravet svarer til det generelle niveau, der tilgodeser trafiksikkerhed og erfaringsmæssigt opnås med de råmaterialer og standardtyper, der anføres i udbudsog anlægsforskrifterne. Med henblik på at tilfredsstille friktionskrav må der ved valg af standardtyper tages hensyn til trafikforhold. For at opnå og bevare en god friktion skal belægningen kunne bevare sin overfladestruktur i rimeligt omfang under trafikpåvirkningen. Jo tungere trafik, jo større stensortering og jo hårdere bindemiddeltype skal man anvende. 16
12. VEJLEDNING FOR VALG AF OB Valg af OB-type skal ske ud fra tekniske og økonomiske betragtninger. I denne sammenhæng skal der tages højde for mængden af især tung trafik, trafikkens hastighed (bremsning, acceleration, byområde, vejart) samt trafikkens retningsændringer (kryds, svingbaner, kurver, o.s.v.). Andre parametre som f.eks. specielle klimatiske forhold eller underlagets beskaffenhed kan også have indflydelse på valg af OB-type. De to efterfølgende skemaer angiver forskellige OB-typers egnethed set i forhold til trafikmængden. Det skal understreges, at det er overordnede betragtninger. De førnævnte forhold omkring trafikkens hastighed og retningsændringer samt de klimatiske for hold og underlagets beskaffenhed er ikke medtaget. Det første skema drejer sig om anvendelse af standardbitumen, det andet om anvendelse af polymermodificeret bitumen. Betegnelsen "polymermodificeret bitumen" er her anvendt generelt, men det skal kraftigt understreges, at forudsætningen for, at skemaet er relevant, er, at det polymermodificerede bindemiddel virkeligt har bedre egenskaber (f.eks. mindre temperaturfølsomhed) end standardbitumen. Der skal desuden gøres opmærksom på, at inden for gruppen af polymermodificerede bindemidler er der forskel på de enkelte bindemidlers egenskaber. Begge skemaer er gældende for almindeligt forekommende lastbilprocenter. Hvis antallet af lastbiler overstiger 1.000 pr. døgn anbefales altid anvendelse af polymermodificeret bitumen. Skemaerne tager ikke højde for, på hvilken form bindemidlerne foreligger (fluxet, cutback, eller emulsion). Bindemidlerne på emulsionsform giver miljømæssige fordele. I skemaerne anvendes: *** for velegnet, ** for egnet og * for måske egnet. I visse situationer kan en belægningstype være velegnet, men får kun **, da den i dette tilfælde må betragtes som "overkvalificeret". I rubrikkerne, hvor der er samme antal *, er den med polymermodificeret bitumen den bedst egnede (resulterer i længst levetid). 17
1 OB SOB 1½ OB 2 OB 2½ OB Årsdøgntrafik 2/5 mm > 10.000 10.000 5.000 5/8 mm 8/11 mm * * * * 5.000-2.000 *** * *** *** *** 2.000-1.000 * *** ** *** *** *** 1.000-500 ** *** *** ** ** ** < 500 *** *** *** ** ** ** Stier ** * Nødspor * *** ** ** ** Kantbaner *** Skillerabat * *** *** Skema 1: OB med standardbitumen 1 OB SOB 1½ OB 2 OB 2½ OB Årsdøgntrafik 2/5 mm 16.000-10.000 10.000 5.000 5/8 mm 8/11 mm * * * * ** ** ** ** 5.000-2.000 * *** * *** *** *** 2.000-1.000 * *** ** ** ** ** 1.000-500 * *** *** ** ** ** Kantbaner ** *** Skillerabat * *** *** Skema 2: OB med polymermodificeret bitumen. 18
BILAG 1. UDBUDSBREV FOR ALENESTÅENDE OVERFLADEBEHANDLING FAVRSKOV KOMMUNE Skovvej 20 DK 8382 Hinnerup Dato:XX.XX.20XX Init: TLA/fsa Sag nr.: 89123 Vejafdelingen Tlf. 87 64 33 33 Mail xxx@favrskov.dk Asfaltfirmaet "Sort på hvidt" A/S Rødhættevej 43 DK 9853 Lilleby Vedr. begrænset licitation på overfladebehandling i Favrskov Kommune i 2007 De indbydes herved til at afgive tilbud på udførelse af overfladebehandling som anført på vedlagte tilbudsliste. For arbejdets udførelse gælder følgende: o "AAB for overfladebehandling", november 2007", o "AAB for Arbejdsplads, november 2007", o "AAB for Styring og samarbejde for mindre entrepriser, november 2007", o "Tilsynshåndbog for asfaltarbejder", september 2005", o "Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed" udfærdiget af Boligministeriet den 10. december 1992. Alle ydelser skal udføres inden... Priserne skal indeholde alle ydelser med undtagelse af opretning. For denne ydelse ønskes særskilt pris pr. ton. Tildeling sker på basis af laveste pris. Tilbud indleveres i lukket kuvert mærket "Licitation, ENTREPRISE XXX: Overfladebehandling 20XX" til: Favrskov Kommune Skovvej 20 DK 8382 Hinnerup senest den XX, XX 20XX kl. XX.00, hvor tilbudene åbnes i overværelse af de bydende, der måtte være til stede.... (Bygherrens underskrift) 19
BILAG 2. TILBUDSLISTE TILBUD Undertegnede tilbyder herved at udføre nedenstående arbejder i FAVRSKOV KOMMUNE for en betaling af: ENTREPRISE XXX: Overfladebehandling 20XX Postnummer Betegnelse Mængde: Antal/Enhed Enhedspris Kr. I alt Kr. Bemærkninger 06 BELÆGNINGSARBEJDER 06.20 Asfaltarbejder 06.20/03 Interimsforanstaltninger - Fast sum 06.35 Overfladebehandling 06.35/01 OB med knust stenmateriale 8/11 mm på Nystedvej, st.900-4700 22.800 m 2 SAMLET TILBUDSSUM EKSKLUSIV MOMS Håndopretning inkl. klæbning ekskl. moms:... kr/ton Maskinopretning inkl. klæbning ekskl. moms:... kr/ton Tilbudsgiverens underskrift er bindende for samtlige på tilbudslisten angivne priser og oplysninger. Tilbudsgiverens underskrift er bindende for samtlige på tilbudslisten angivne priser og oplysninger i øvrigt.... den... 20XX... (Stempel) (Underskrift)) 20
Kolofon Titel: Udbudsforskrifter. Overfladebehandling, Vejledning Dato Februar 2009 Redaktion: Vejdirektoratet, Vejregelrådet Foto: Tegninger: Copyright: Udgiver Vejdirektoratet Vejdirektoratet ISSN: 1600-006X ISBN: 978-87-7060-114 -6 21