Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Formidling - vi skriver og samler trykte og netbaserede ressourcer om akademisk fremstilling. Læs mere om os på vores hjemmeside: skrivecenter.dpu.dk 2 1
Aktivitet: Sidemandssnak om analyse Fortæl sidemanden: Hvilke erfaringer har du med at skrive en analyse, og hvad er du mest i tvivl om forud for i dag? Vi samler op på tavlen. 3 Aktivitet: Hvad er en god analyse? (1/2) I får nu udleveret en række eksempler fra analyseafsnit i (udkast til) opgaver og specialer der er afleveret og bedømt på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Læs eksemplerne, og diskuter med sidemanden: Hvilke er mest vellykkede som analyser og hvorfor? Vi samler op i plenum. 4 2
Undersøgelsens fem grundlæggende spørgsmål Analyse er koblingen af pentagonens hjørne 3 og 4 1. Undersøgelsens spørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 5. Undersøgelsens fremgangsmåde: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? 4. Undersøgelsens redskaber: teori, faglige metoder, begreber: Hvad spørger du med? Analyse 3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til? (Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 31) 5 Fremstillingsformer den akademiske teksts byggesten Færdighed Fremstillingsformer Forklaring Bruge og producere viden Bearbejde (systematisk) Forstå (reflektere) Reproducere teoretisere, argumentere, fortolke, diskutere, evaluere, perspektivere, vejlede klassificere, kategorisere, sammenligne, analysere definere, forklare, karakterisere, overføre, eksemplificere, identificere citere, parafrasere, referere, beskrive, redegøre Komplekse fremstillingsformer der forudsætter mindre komplekse fremstillingsformer. Kræver indsigt, færdigheder og selvstændighed. Enkle fremstillingsformer der ikke forudsætter beherskelse af andre fremstillingsformer. Kræver begrænset færdighed og kan udføres ret mekanisk. (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 177 læs også s. 59-62 om Blooms taksonomi) 6 3
Fra analyse til fortolkning (1/2) Analyse Analyse er at se på en genstand ved at adskille, opdele, inddele og fordele den i bestanddele. Når man skal analysere, gør man det ud fra mindst én faglig systematik: begreb(er), teori(er), metode(r). Ud fra den/de faglige systematikker kigger man på udvalgte elementer af genstanden/teksten. (Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 181) 7 Fra analyse til fortolkning (2/2) Fortolkning Analysens resultat er kategoriseringer som kan gøres til genstand for forklaring/fortolkning/helhedsforståelse af analysens genstand. Fortolkningen kan bruges til (del af) et svar på problemformuleringen. Efter fortolkningen kigger man på de faglige systematikker (analyseredskaberne): Var de velegnede til at se noget vigtigt med? Havde de begrænsninger? (Diskussion). (Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 181) 8 4
Aktivitet: Hvad er en god analyse? (2/2) I får nu udleveret (et uddrag af) analyseafsnittet i hhv. en synopsis og et speciale der er afleveret og bedømt på DPU. Synopsen fik 10, og specialet fik 12. Læs uddragene, og diskuter med sidemanden: Hvilke (hoved)dele falder (del)analyserne i? Hvor starter selve analyserne, og hvad analyseres ud fra hvad (hvilken genstand med hvilke redskaber)? Hvad er (del)analysernes hovedpointe(r)? 9 Analysen gør sådan (men spørg også din vejleder!) 1) Analysens indledning 2) Selve analysen 3) Fortolkning, konklusion 4) Analysens afrunding Skriv hvad analysen skal bruges til, fx grundlag for fortolkning eller diskussion, og hvordan den er relateret til din problemformulering. Ekspliciter analysens grundlag, fx en teori, en analysemodel, et sæt af begreber. Skriv hvordan analysen er bygget op. Marker analysekriterierne, dvs. de synsvinkler, begreber eller kategorier du analyserer ud fra. Veksl mellem citat/referat og analyse/kategorisering, dvs. mellem fag og fænomen. Giv en samlet forståelse af teksten/materialet/casen/sekvensen på baggrund af en sammenfatning af dine analyseresultater. Skriv hvordan konklusionen på din analyse skal sammenkædes med opgavens fokus, problemformulering og formål. (Skov 2008 s. 35; Stray Jørgensen og Rienecker 2009 s. 66) 10 5
Aktivitet: Skriv i analysen 1) Udfyld skemaet Skriv i analysen så langt du kan, så godt du kan. 2) Præsenter skemaet for sidemanden. 11 Analyse opsamling på vigtigste pointer Analyse er en af de vigtigste fremstillingsformer i opgaven For at lave en god analyse skal du have en problemformulering, og du skal sætte en genstand i forbindelse med nogle faglige redskaber på en transparent måde Det er bl.a. i analysen at du udviser selvstændig bearbejdning af stof Analysen er sjældent et mål i sig selv (se oversigt over fremstillingsformer) Analysen/analyserne er ofte det indholdselement der fylder mest i opgaven Analysen indgår i en større sammenhæng og står aldrig alene. Gør dig klart hvad analysen skal bruges til (fx grundlag for sammenligning, diskussion, vurdering) og hvordan den bidrager til at svare på problemformuleringen. 12 6
Diskussionen gør sådan (men spørg også din vejleder!) Diskussion indeholder disse elementer: 1) Introduktion af diskussionens emne, en problemformulering der præciserer hvad der skal diskuteres i opgaven, og en præsentation af diskussionsparterne (forfattere, teorier, tekster). 2) Opstillen af diskussionskriterier/-kategorier som der skal diskuteres ud fra ( for at holde diskussionen til emnet ). 3) Analyse af diskussionsparterne ud fra kriterierne/kategorierne. 4) Selve diskussionen: modstillen af holdninger, argumenter, kontraster, positioner, tese/antitese. 5) Resultat af diskussionen: diskussionens konklusion, kompromis, kombination etc. 6) Diskussionens formål, brug, kontekst, perspektiv, konsekvens, resulterende handleanvisning. (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 187) 13 Skabelon til overblik over diskussionstemaer og synspunkter i indholdsdiskussion Teoretiker 1 Teoretiker 2 Teoretiker 3 Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema (Stray Jørgensen, Rienecker og Skov 2011 s.150) 14 7
Diskussionens afslutning Afvejningen eller resultatet af diskussionen behøver ikke nødvendigvis indeholde Jeg mener Men man kan: skrive hvad man selv mener som fagperson (efterfulgt af argumenter/ dokumentation/konkretisering). samle op på diskussionen (svare på problemformuleringen) uden at mene noget om diskussionens tema selv. Dvs. man tager stilling til diskussionen med problemformuleringens briller på eksplicit erklære sig uafklaret, afventende, stadig i diskussion og dialog med de forskellige synspunkter som diskussionen har rejst. (Stray Jørgensen, Rienecker og Skov 2011 s. 147-150; Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 187-188) 15 Kontakt Kontakt os hvis du har spørgsmål til dagens workshop eller vores workshops i øvrigt hvis du har brug for individuel skrivevejledning for at komme videre i din opgaveskrivning hvis du er interesseret i de ressourcer - opgaveeksempler, bøger, hæfter og lignende - som vi skriver og samler om akademisk fremstilling. Skriv til: skrivecenter@dpu.dk Ring på: 87 15 16 86 Eller kig forbi: lokale A406a (på DPU i København) Åbningstider: mandag kl. 8-10, onsdag kl. 8-15 og torsdag kl. 9-15. 16 8
Anvendt litteratur Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Skov, Signe (2008): Bundne opgaver hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2009): Studiehåndbogen for studiestartere på videregående uddannelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte; Skov, Signe (2011): Specielt om specialer. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. 17 9