Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen). Interviewguiden indeholder de centrale temaer og konkrete aktiviteter, som vi gerne vil drøfte i interviewet. Forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen I de indledende faser af VAKKS-undersøgelsen af kvalitetsrapportbekendtgørelsen har KREVI, efter drøftelser med ministeriet og KL, udvalgt de paragraffer i bekendtgørelsen, som vi forventer, vil have nye netto-konsekvenser for kommunerne. Nye netto-konsekvenser er de konsekvenser, der forventes at følge af kvalitetsrapportbekendtgørelsen (jf. 40 a i folkeskoleloven) og ikke konsekvenser af allerede eksisterende lovgivning på området, fx Folkeskolelovens 40 vedr. Kommunalbestyrelsens tilsynspligt i forhold til undervisningens kvalitet. Derudover har KREVI i aktivitetsoversigten nedenfor forsøgt at beskrive, hvad de nye netto-konsekvenser konkret kan bestå i. Vi vil gerne have din vurdering af de opstillede bud på nye netto-konsekvenser for kommuner og skoler. Vi vil bede dig om at forholde dig til de konsekvenser, der er opstillet i aktivitetsoversigten. Det drejer sig om: - er opdelt i omstillingskonsekvenser og driftskonsekvenser ved kommunens og skolernes implementering og løbende efterlevelse af lovgivningen. Omstillingskonsekvenser er de omkostninger, som kommunen og skolerne vil opleve på kort sigt, og som man kun vil opleve én gang. Driftskonsekvenser har derimod tilbagevendende karakter og kan være såvel negative som positive. - Konsekvenser for det kommunale selvstyre Ved konsekvenser for det kommunale selvstyre forstås kommunens (kommunalbestyrelsens) muligheder for at prioritere og tilrettelægge den kommunale administration og service, herunder mulighederne for at fastlægge serviceniveau og -standarder. Eksempler på selvstyremæssige konsekvenser er bindinger, der vedrører politisk organisering, administrativ organisering, tilrettelæggelse af beslutningsprocesser, krav til specifikke kompetencer, budgetsystemernes indretning, normering af servicestandarder og arbejdsprocesser I det omfang du mener, at de opstillede administrative konsekvenser (positive såvel som negative) vil blive aktuelle for din kommune, vil vi gerne have din vurdering af, hvor mange ressourcer din kommune vil skulle bruge eller kunne spare på de forskellige aktiviteter. Vi vil bede dig overveje: - Hvor megen intern tid (i timer) den enkelte aktivitet vil kræve/frigøre? - Om den enkelte aktivitet vil koste kommunen noget i anskaffelser og indkøb af ekstern bistand (i kroner), og i givet fald hvor meget? 1

Aktivitetsoversigt Bekendtgørelsestekst Forventede konsekvenser for kommunerne Forventet ressourceforbr ug: Type og omfang 2 Kommunalbestyrelsens beslutningskompetence Stk.1. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning om indhold og udformning af kvalitetsrapporten samt om tilrettelæggelsen af arbejdet og kan i forbindelse hermed fastsætte rammer for de enkelte skolers bidrag hertil. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at rapporten med udgangspunkt i mål og rammer for folkeskolens undervisning, der følger af lovgivningen og af kommunal beslutning, giver en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Stk. 2. Rapporten udarbejdes inden for rammerne af loven og de i denne og eventuelt særskilt bekendtgørelse, jf. 10, opstillede krav. 1. Læse bekendtgørelsen 2. Udvikle værktøjer og procedurer for udarbejdelse af den samlede rapport (fx interne procedurebeskrivelser og standarder/skabeloner for datas form, rapportens udformning, (ind)samling af oplysninger etc.) 3. Stillingtagen til hvad en dækkende beskrivelse af status er. Herunder forvaltningens mødeaktivitet med skolelederne for at opnå en fælles forståelse og definition. 4. Fastsætte rammer for de enkelte skolers bidrag til arbejdet 5. IT-tilpasninger (fx synkronisering af systemer til registrering og systematisering af data) 6. Tilpasning af arbejdsgange i forbindelse med dataindsamling og udarbejdelse af rapport. Herunder oprydning i det eksisterende arbejde, fx virksomhedsplaner. Dvs. passe det nye redskab ind i det eksisterende: Hvad kan bruges, hvad kan ikke bruges, og hvad skal evt. ændres? 7. Evt. andet? 8. Læse bekendtgørelsen 9. Intern forankring information til medarbejderne om tilrettelæggelse af og indhold i deres bidrag til arbejdet. 10. Udvikle procedurer for udarbejdelse af rapportdelene for den enkelte skole (fx interne procedurebeskrivelser for rapportens udformning, (ind)samling af oplysninger, systematisering af data). 11. Dialog mellem skoleledere og lærere på de enkelte skoler om hvad en dækkende beskrivelse af status er. 12. Evt. andet? 1. Udarbejde og fremlægge kvalitetsrapporten som politisk sag for kommunalbestyrelsen. 2. Løbende udvikling af værktøjer og procedurer under inddragelse af skolelederne. 3. Administrative aktiviteter i forbindelse med kommunikation med pædagogisk råd. 4. Evt. andet? 5. Løbende udvikling af værktøjer og procedurer under inddragelse af lærerne. 6. Administrative aktiviteter i forbindelse med høring af skolebestyrelse. 7. Evt. andet?, herunder fx mødeaktivitet, kompetenceudvikling, løbende information samt 2

3 Udarbejdelse af årlig kvalitetsrapport Stk. 1. Der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår på baggrund af oplysninger vedrørende det pågældende skoleår. Stk. 2. Oplysninger vedrørende tidligere skoleår inddrages, når det er nødvendigt til belysning af skolevæsenets udvikling. Stk. 4. Hvis det viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt vanskeligt at fremskaffe nøjagtige oplysninger om bestemte forhold, jf. 7-10, kan der i stedet foretage set begrundet skøn. 4 Kvalitetsrapportens indhold 1. Der er mange centralt fastsatte krav til rapporternes indhold, jf. 5-10. Derfor kan man spørge, om kommunalbestyrelsens beslutningskompetence vedr. indhold vil få nogen reel betydning. Set i lyset af bekendtgørelsens mange obligatoriske krav kan man næppe forestille sig, at kommunalbestyrelsen vil stille yderligere krav til skolerne. 2. En relateret begrænsning af selvstyret er, at ministeriet med de obligatoriske indholdskrav prioriterer kommunens og skolernes ressourcer på kvalitetsudviklingsområdet. De centralt fastsatte standarder og nøgletal kan begrænse den enkelte kommunes muligheder for at tilrettelægge kvalitetsarbejdet mest hensigtsmæssigt efter lokale forhold. 3. En positiv selvstyremæssig konsekvens er, at Kommunalbestyrelsen får bedre mulighed for at udføre deres tilsynsforpligtelse og dermed et bedre grundlag for at træffe beslutninger, der vil sikre kvaliteten i Folkeskolen. 4. Det kommunale selvstyre begrænses derved, at kommunalbestyrelsen ikke må uddelegere beslutningskompetence om kvalitetsrapporter og opfølgning herpå til skoleudvalget 5. Evt. andet, fx bindinger vedr. politisk organisering, administrativ organisering, 1. Det kræver megen tid og arbejde at foretage begrundet skøn som påkrævet i 3, stk. 4. Det kan blive mere tidskrævende at argumentere for sit skøn end at indsamle den nøjagtige information. Her kan man dog ikke systematisk opgøre det administrative tidsforbrug. 1. Den årlige afrapportering begrænser kommunens mulighed for at tilrettelægge arbejdet som den ønsker. I stedet kunne man udarbejde en rapport hvert andet år for at give mere tid og dermed sikre kvaliteten. 2. Andet? Herunder fx bindinger vedr. politisk organisering, administrativ organisering, 4, stk. 1 5 Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen samt oplysning om, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget, jf. 5. Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Stk. 2. Der skal indgå en særskilt vurdering af 1. Udvikle værktøjer og procedurer for vurderingen af det faglige niveau herunder definition og vægtning af forskellige kvalitetsindikatorer, rammebetingelser mv. Forvaltning og skoleledere vil bla. komme til at diskutere forståelsen af, hvad det faglige niveau 3

1) eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, 2) den specialpædagogiske bistand og 3) undervisningen i dansk som andetsprog. Stk. 3. Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v., jf. 7-10, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af, i hvilket omfang de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende. indeholder. 2. Fastsætte rammer for de enkelte skolers bidrag til vurderingen af det faglige niveau. 3. Evt. andet? 4. Intern forankring og information til medarbejderne 5. Udvikle procedurer for udarbejdelse af rapportdelene for den enkelte folkeskole, herunder intern diskussion af forståelsen af fagligt niveau. 6. Evt. andet? Kommunen (for det samlede skolevæsen): 1. Udarbejde sammenfattende vurdering af det faglige niveau for kommunens skolevæsen 2. Særskilt vurdering af indsatsområder 3. Særskilt vurdering af specialpædagogisk bistand 4. Særskilt vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog 5. Samlet redegørelse for vægtning af kvalitetsindikatorer og det øvrige grundlag for den faglige vurdering 6. Vurdering af, om oplysningerne er fyldestgørende 7. Evt. andet, herunder fx mødeaktivitet, kompetenceudvikling, løbende information samt 4, stk. 2 Rapporten skal indeholde oplysning om opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, jf. 6. 6 Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de initiativer til forbedring af det faglige niveau, herunder handlingsplaner, der er Skolerne (for den enkelte skole): 8. Udarbejde sammenfattende vurdering af det faglige niveau på skolen 9. Særskilt vurdering af indsatsområder 10. Særskilt vurdering af specialpædagogisk bistand 11. Særskilt vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog 12. Løbende intern information på de enkelte skoler 13. Evt. andet, herunder fx mødeaktivitet, kompetenceudvikling samt evaluering og tilpasning af værktøjer og procedurer. 1. Det er begrænsende for selvstyret, at der udstikkes lige præcis disse tre særskilte vurderinger (ad. 9., 10. og 11.). Det låser de kommunale ressourcer og begrænser kommunens mulighed for at vægte lokale hensyn. Det kan tage tid fra vurderinger af andre indsatsområder, der kunne være mere relevante for den enkelte kommune. Her kunne man give lidt mere rum til at vælge fokusområder for den enkelte skole eller kommune. 2. Evt. andet? Herunder fx bindinger vedr. politisk organisering, administrativ organisering, 1. Det er noget helt nyt med opfølgning. Der indføres højere grad af skriftlighed end tidligere. Skriftlighedskravet formaliserer opfølgningsinitiativerne. Det kan ses som en positiv konsekvens for det kommunale selvstyre, da kommunalbestyrelsen får et bedre beslutningsgrundlag. 4

4, stk. 3 iværksat som led i opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, og en vurdering af deres virkning. Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning, skal det af rapporten fremgå, hvornår det påregnes, at virkningen af initiativet vil kunne vurderes. Rapporten skal derudover indeholde en samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen, belyst ved bl.a. de i 7-10 nævnte oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v. 7 Rammebetingelser Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. Stk. 2. Der skal indgå en angivelse af de af rapporten omhandlede skoler og i forhold til den enkelte skole af, 1) hvilke klassetrin skolen udbyder [indsamles allerede] 2) antal af spor pr. klassetrin [indsamles allerede] 3) antal af elever [indsamles allerede], herunder antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 1. Afholde møde med de enkelte skoleledere ang. skolens faglige niveau, herunder træffe aftale om evt. opfølgning herpå. 2. Skriftlig redegørelse for aftalte opfølgningsinitiativer. 3. Vurdere evt. opfølgningsinitiativers virkning 4. Evt. vurdere, hvornår initiativet vil kunne vurderes 5. Samlet fremstilling af opfølgningsinitiativer i kommunens skolevæsen 6. Evt. andet? herunder fx mødeaktivitet, kompetenceudvikling, løbende information samt 7. Møde med forvaltningen om skolens faglige niveau, herunder træffe aftale om evt. opfølgning herpå. 8. Vurdere opfølgningsinitiativers virkning 9. Evt. vurdere, hvornår initiativet vil kunne vurderes 10. Evt. andet? herunder fx mødeaktivitet, kompetenceudvikling, løbende information samt Herunder fx bindinger vedr. politisk organisering, administrativ organisering, tilrettelæggelse af beslutningsprocesser, krav til specifikke kompetencer, budgetsystemernes indretning, normering af servicestandarder og arbejdsprocesser. 1. Lave samlet beskrivelse af skolevæsnet. Skriftlig fremstilling. 2. Evt. andet, fx mødeaktivitet, kompetenceudvikling, løbende information samt evaluering og tilpasning af værktøjer og procedurer. 1. Udvikle procedurer for udarbejdelse af rapportdelene om rammebetingelser for det samlede skolevæsen. Herunder bl.a. dialog mellem forvaltning og skoler om definition af de data, der nævnes i stk. 5, bl.a. hvilke kompetencer, der svarer til en linjefagsuddannelse. 2. Fastsætte rammer for de enkelte skolers bidrag til rapportdelene om rammebetingelser. 3. IT-tilpasninger udover UNI-Cs indberetningssystem, fx KMD-system til udtræk og fremstilling af data 4. Kompetenceudvikling mht. brug af it-systemer. 5. Evt. andet? 6. IT-tilpasninger 7. Udvikle procedurer for udarbejdelse af rapportdelene for den enkelte folkeskole 8. Evt. andet? 5

[indsamles allerede], og antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, og 4) andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives, hvilke ressourcer der i kommunen er afsat til henholdsvis 1) specialpædagogisk bistand og 2) undervisning i dansk som andetsprog. Stk. 4. Der skal indgå andre relevante oplysninger om rammebetingelser for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om 1) antal af elever pr. klasse [indsamles allerede], 2) antal af elever pr. lærer [indsamles allerede], 3) elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister [indsamles allerede], 4) antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling, 5) afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev, 6) andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, og 7) planlagte timer, jf. lovens 16. Stk. 5. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en redegørelse for følgende forhold og for, om disse i relation til bestemte fag har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner: 1) I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført. 2) I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 3) I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. (allerede indberetningspligtige oplysninger i kursiv) Kommunen (for det samlede skolevæsen): Samle og skriftligt fremstille de data, der nævnes i stk. 2: 1. Klassetrin 2. Antal spor 3. Antal elever i alt 4. Antal specialklasseelever 5. Antal elever i dansk som andetsprog 6. Andel elever i SFO på hvert klassetrin Samle og fremstille de data, der nævnes i stk. 3: 7. Gennemsnitlige udgifter pr. elev 8. Udgifter til specialpædagogisk bistand 9. Udgifter til undervisning i dansk som andetsprog Samle og fremstille de data, der nævnes i stk. 4: 10. Klassekvotient 11. Antal elever pr. lærer 12. Fravær 13. Antal elever pr. computer 14. Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 15. Lærernes andel undervisningstid 16. Planlagte timer Samle og fremstille de data, der nævnes i stk. 5: 17. I hvilket omfang planlagte timer gennemføres 18. I hvilket omfang det er linjefagsuddannede lærere eller lærere med kompetencer svarende hertil, der underviser i almene fag 19. I hvilket omfang, det er linjefagsuddannede lærere eller lærere med kompetencer svarende hertil, der underviser i specialpædagogik 20. I hvilket omfang, det er linjefagsuddannede lærere eller lærere med kompetencer svarende hertil, der underviser i dansk som andetsprog 21. Midler anvendt til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne Samle og redegøre for de data, der nævnes i stk. 6: 22. Antal elever i kommunen, der er henvist til undervisning i specialklasser eller på specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen og i andre tilbud end den kommunale folkeskole. 23. Evt. andet? herunder fx mødeaktivitet, kompetenceudvikling, løbende information samt Skolerne (for hver enkelt skole): Skriftligt fremstille de data, der nævnes i stk. 2: 24. Klassetrin 6

4) I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse 5) I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne. Stk. 6. Det skal angives, hvor mange elever i kommunen, der er henvist til undervisning henholdsvis i specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. 25. Antal spor 26. Antal elever i alt 27. Antal specialklasseelever 28. Antal elever i dansk som andetsprog 29. Andel elever i SFO på hvert klassetrin (Indsamle og) fremstille de data, der nævnes i stk. 3: 30. Gennemsnitlige udgifter pr. elev 31. Udgifter til specialpædagogisk bistand 32. Udgifter til undervisning i dansk som andetsprog (Indsamle og) fremstille de data, der nævnes i stk. 4: 33. Klassekvotient 34. Antal elever pr. lærer 35. Fravær 36. Antal elever pr. computer 37. Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 38. Lærernes andel undervisningstid 39. Planlagte timer Indsamle, beregne og fremstille de data, der nævnes i stk. 5: 40. I hvilket omfang planlagte timer gennemføres 41. I hvilket omfang det er linjefagsuddannede lærere eller lærere med kompetencer svarende hertil, der underviser i almene fag 42. I hvilket omfang, det er linjefagsuddannede lærere eller lærere med kompetencer svarende hertil, der underviser i specialpædagogik 43. I hvilket omfang, det er linjefagsuddannede lærere eller lærere med kompetencer svarende hertil, der underviser i dansk som andetsprog 44. Midler anvendt til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne (Indsamle og) fremstille de data, der nævnes i stk. 6: 45. Antal elever på skolen, der er henvist til undervisning i specialklasser eller på specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen og i andre tilbud end den kommunale folkeskole. 46. Evt. andet? herunder fx mødeaktivitet, kompetenceudvikling, løbende information samt 1. Nogle nøgletal er irrelevante. Mange af tallene indberettes i forvejen, og det ligner derfor unødigt bureaukrati at indberette dem igen på en anden måde. Man kunne i stedet bruge ressourcerne til at fokusere på at øge validiteten af nogle få, udvalgte vigtige kvalitetsnøgletal. 2. Det er ikke muligt at tilpasse nøgletallene til lokale forhold. Fx er tal vedr. tosprogede elever mere relevante i nogle kommuner end i andre. Hvis en kommune med få tosprogede har problemer i matematikundervisningen, kunne man i stedet lægge kræfterne i at fokusere på matematikfaget. Bekendtgørelsen prioriterer arbejde i bredden i stedet for i dybden. 3. Evt. andet, herunder fx bindinger vedr. politisk organisering, administrativ organisering, 7

8 Pædagogiske processer mv. (den pædagogiske udvikling) Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af 1) den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, 2) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, 3) den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. 4) undervisningen i dansk som andetsprog 8 er mest en skriftliggørelse af noget, der hidtil har stået i Folkeskoleloven og Lov om gennemsigtighed og åbenhed. De tungeste aktiviteter er omstillingen, der fordrer definitionsovervejelser og diskussioner af, hvilke pædagogiske processer, der er relevante at belyse. 1. Definere og udvikle fremgangsmåde for beskrivelse af pædagogiske processer præcisering af, hvilke pædagogiske processer, der skal belyses og hvordan. Dette sker i dialog med skolelederne. 2. Fastsætte rammer for de enkelte skolers bidrag til beskrivelse af pædagogiske processer 3. Evt. andet? 4. Diskussion på den enkelte skole af, hvilke pædagogiske processer, der virker hvor. 5. Fastsætte procedurer for udarbejdelse af rapportdelene om pædagogiske processer for den enkelte skole 6. Information og intern forankring af fælles beslutninger vedr. beskrivelse af pædagogiske processer. 7. Evt. andet? Kommunen (for det samlede skolevæsen): 1. Udarbejde samlet rapport vedr. skolernes indberetninger. 2. Samle og beskrive relevante oplysninger om evt. særlige kommunalt besluttede indsatsområder 3. Evt. andet? herunder fx mødeaktivitet, kompetenceudvikling, løbende information samt Skolerne (for hver enkelt skole): Skriftligt beskrive tilrettelæggelsen af: 4. Evaluering og inddragelse af eleverne 5. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner 6. Den specialpædagogiske bistand 7. Undervisningen i dansk som andetsprog 8. Oplysninger om evt. udviklingsprojekter 9. Evt. andet? herunder fx mødeaktivitet, kompetenceudvikling, løbende information samt 1. Herunder fx bindinger vedr. politisk organisering, administrativ organisering, tilrettelæggelse af beslutningsprocesser, krav til specifikke kompetencer, budgetsystemernes indretning, normering af servicestandarder og arbejdsprocesser. 8

9 Resultater mv. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen om resultater, herunder oplysninger om: 1) karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver [indberettes allerede] 2) resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, jf. lovens 55 b, og 3) eventuelt resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale skolevæsen, f.eks. til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder på områder (trinmål), der ikke er omfattet af de i nr. 2 nævnte test. Stk. 2. overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse [indberettes allerede]. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Stk. 4. Rapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51, stk. 1. 1. Udvikle procedurer for samling og skriftlig fremstilling af data om og beskrivelse af resultater. 2. Dialog mellem forvaltning og skoler om, hvordan man redegør for testresultater. Opgaven vanskeliggøres af, at testresultater ikke må offentliggøres. Det er en svær balancegang at finde en formel for at beskrive noget, som man ikke må oplyse. 3. Fastsætte rammer for de enkelte skolers bidrag til resultatbeskrivelsen 4. Evt. andet? 5. Intern forankring og information 6. Udvikle procedurer for udarbejdelse af rapportdelene om resultatbeskrivelser for den enkelte folkeskole 7. Evt. andet? Kommunen (for det samlede skolevæsen): 1. Samle og beskrive resultater af obligatoriske test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin 2. Samle og beskrive resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale skolevæsen 3. Afrapportere oplysninger om, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, klarer sig i forhold til eleverne set under ét 4. Afrapportere oplysninger om, hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét. 5. Samle og beskrive oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 6. Samle og beskrive oplysninger om klager til kommunalbestyrelsen over afgørelser truffet af de enkelte skoler. 7. Evt. andet? herunder fx mødeaktivitet, kompetenceudvikling, løbende information samt Skolerne (for den enkelte skole): 8. Indsamle og beskrive resultater af obligatoriske test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin 9. Indsamle, beregne og beskrive resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale skolevæsen 10. Indsamle og beskrive oplysninger om, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, klarer sig i forhold til eleverne set under ét 11. Indsamle og beskrive oplysninger om, hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét 12. Evt. andet? herunder fx mødeaktivitet, kompetenceudvikling, løbende information samt Herunder fx bindinger vedr. politisk organisering, administrativ organisering, tilrettelæggelse af beslutningsprocesser, krav til specifikke kompetencer, budgetsystemernes indretning, normering 9

10 Yderligere midlertidige indholdskrav Undervisningsministeren kan ved særskilt bekendtgørelse fastsætte, at kvalitetsrapporter omfattende et eller flere skoleår skal indeholde bestemte oplysninger med henblik på belysning af særlige fokuspunkter. 11 Udformning af kvalitetsrapporter Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at det er nemt at finde de enkelte kategorier af oplysninger, der er nævnt i 5-10. Stk. 2. Rapporten skal i videst muligt omfang udformes sådan, at det er muligt at følge udviklingen i konkrete kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særskilt afsnit i rapporten fremgå, hvis bestemte kategorier af oplysninger er opgjort eller i øvrigt præsenteret på en ny måde. Der skal indgå en begrundelse herfor. Stk. 3. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selvom de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten, jf. lovens 40 a, stk. 4. 12 Tidsfrister for kvalitetsrapporter Kommunalbestyrelsen skal inden den 15. oktober i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes, drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten for det pågældende skoleår, jf. 3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om rapporten, jf. lovens 40 a, stk. 2, 2. pkt. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om rapporten på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i af servicestandarder og arbejdsprocesser. 1. Hvis ministeren benytter sig af denne paragraf ofte, kan det tage pusten fra kommuner og skoler og dermed potentielt begrænse muligheden for at gå i dybden med noget valgfrit. Ministerens bemyndigelse er dog ikke ny, men findes allerede i kraft af Folkeskolelovens 40a, stk. 5 og 56 stk. 1. 2. Evt. andet? Herunder fx bindinger vedr. politisk organisering, administrativ organisering, tilrettelæggelse af beslutningsprocesser, krav til specifikke kompetencer, budgetsystemernes indretning, normering af servicestandarder og arbejdsprocesser.? 1. Kvalitetsrapporten offentliggøres på kommunens hjemmeside 2. Evt. andet? 1. De centralt fastsatte tidsfrister kan begrænse den enkelte kommunes muligheder for at tilrettelægge kvalitetsarbejdet mest hensigtsmæssigt. Fx begrænses de lokale muligheder i forhold til dialogen om rapportens vurderinger og analyser. Den 15. oktober er et uhensigtsmæssigt tidspunkt i forhold til opfølgning, da man ikke i praksis ændrer noget midt i skoleåret. Desuden bygger kvalitetsvurderingen på karakterer, der først foreligger i juni. 2. Evt. andet, fx bindinger vedr. politisk organisering, administrativ organisering, 10

lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, må dog ikke offentliggøres. 13 Tidsfrister for handlingsplaner Kommunalbestyrelsen skal inden den 31. december vedtage nødvendige handlingsplaner, jf. lovens 40 a, stk. 3, som rapporten måtte give anledning til. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om en eventuel handlingsplan, jf. lovens 40 a, stk. 3, 3. pkt. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om handlingsplanen på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, må dog ikke offentliggøres. 14 Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts 2007. Stk. 2. Den første kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006/07, jf. 3.? 1. Handlingsplanen offentliggøres på kommunens hjemmeside 2. Evt. andet? 1. De centralt fastsatte tidsfrister kan begrænse den enkelte kommunes muligheder for at tilrettelægge kvalitetsarbejdet mest hensigtsmæssigt. Fx begrænses de lokale muligheder i forhold til dialogen om rapportens vurderinger og analyser. 2. Evt. andet, fx bindinger vedr. politisk organisering, administrativ organisering, 1. Der levnes ikke megen tid til forankring og intern information om bekendtgørelsen. Omstillingstiden er stærkt begrænset, og dermed vil kvaliteten af (mindst) den første kvalitetsrapport formentlig være lavere end man kunne ønske. Man kan i den forbindelse frygte, at der pga. manglende planlægningstid bliver lagt en skæv linje for arbejdet med den første rapport, som man risikerer at fortsætte i det fremtidige arbejde. 2. Evt. andet, fx bindinger vedr. politisk organisering, administrativ organisering, Supplerende spørgsmål Hvilke af regelændringerne opfatter du som mest belastende? Har du forslag til ændringer i bekendtgørelsen, som kunne reducere de administrative omkostninger? Har du forslag til ændringer i bekendtgørelsen, som kunne styrke det kommunale selvstyre? Har du input til god praksis el. lign., som andre kommuner ville kunne lære af? Ser du i bekendtgørelsen nogle positive sidegevinster ift. Det administrative arbejde? Ser du i bekendtgørelsen nogle positive sidegevinster ift. det kommunale selvstyre? 11