5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

Transkript

1 5.08 Indhold Forord ved skolelederen Vurdering af skolens faglige niveau Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion / specialpædagogisk bistand Skolens specialpædagogiske bistand Skolens undervisning i dansk som andetsprog Fakta om skolen Pædagogiske processer Den løbende evaluering Samarbejdet mellem skole og hjem Specialpædagogisk indsats Undervisning i dansk som andetsprog Status for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Skolebestyrelsens udtalelse...11

2 Forord ved skolelederen er beliggende på adressen Mejrup Kirkevej 3, 7500 Holstebro. Skolen tilbyder undervisning fra årg. Skolen har i skoleåret 2008/ elever fordelt på 17 klasser. Skolen har skolefritidshjem tilknyttet. Ca. 135 børn i SFH1 ( årg. ) og 120 børn i SFH2 ( årg. ). arbejder på at eleverne fagligt og socialt forberedes til livet i og efter skolen, såvel individuelt som i samspil med andre. Dette gøres ved at prioritere tryg skolestart, fokusere på trivsel i hele skoleforløbet, sætte den enkelte elev i centrum og give plads til at udvikle evner og styrkesider. lægger vægt på aktivt skoleliv, hvor bevægelse, udeaktiviteter og sund kost er i højsædet. Læs mere på Vurdering af skolens faglige niveau I udvalgte klasser fortsættes arbejdet med Portfolio og udeskole. På skolen lægger vi vægt på et bredt læringsbegreb, således at eleverne afprøver mange forskellige arbejdsformer. Vi prøver gennem disse differentierede metoder at skabe de bedst mulige indlæringsvilkår for vore elever. De løbende tests i læsning, stavning og matematik ( vi tester alle årgange i disse discipliner ) viser, at eleverne opnår et godt fagligt udbytte. Skolens fysiske rammer understøtter dog ikke i tilstrækkelig grad den fleksible undervisning af bl.a. hold i varierende størrelse, og det vurderes, at en renovering og udbygning vil kunne optimere elevernes udbytte af de forskellige undervisningsformer yderligere. I arbejdet med sundhed for børn og unge har vi bl.a. indført ny sund madordning med en ugentlig fællesspisning Skolens arbejde med kommunale fokusområder Ledelse Ønsket tilstand Indikatorer Statusanalysen 2007 samt skolens opfølgning 2

3 A. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. B. Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af C. Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. a. Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation. b. Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis c. Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen d. Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. a. Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af b. Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af c. Det pædagogiske personale støtter aktivt skolens mål for evalueringspraksis. a. Ledelsen er vidende om, hvad der sker i b. Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler c. Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. d. Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen. Xx % 64 % 67 % I ledelsen arbejder vi fortsat på et være målsættende og tydelige. God overensstemmelse mellem lærere og ledelse. Xx % 72 % 68 % Antallet af tests er udvidet. Elevplaner er stadig under indkøring. God overensstemmelse. 68 % 68 % 67 % Fokus på god dialog om God overensstemmelse. Evalueringskultur Ønsket tilstand A. Forventningerne til alle Indikatorer Statusanalysen 2007 samt skolens opfølgning Forældre elevers præstationer er tydelige og ambitiøse. xx % 68 % xx % xx % a. Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål. b. Eleverne bliver udfordret i c. Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Vi kan stadig blive tydeligere i vore forventninger til eleverne. Men trods alt god score! 3

4 B. Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevernes udbytte af C. Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. D. Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. E. Lærerteam drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. a. Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen. b. Eleverne reflekterer over deres egen læring. c. Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive feed-back. a. Der gennemføres hyppig evaluering af b. Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af c. Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. d. Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for hver enkelt elev. a. Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældre tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i b. Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. c. Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. a. Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de bedst tilrettelægger b. Lærerteam tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den aktuelle elevgruppes behov. Forældre xx % 72 % 89 % xx % Pæn score men lærerne må tage til efterretning, at deres høje forventninger ikke helt matches af eleverne. Forældre xx % xx % 61 % 62 % God overensstemmelse. Vi har intensiveret evalueringerne, bl.a. gennem indførelse af faglige tests i dansk og matematik på alle trin. Forældre -- % xx % 73 % xx % Lærerne scorer ok men desværre fik vi ikke forældrene med i undersøgelsen. Forældre xx % xx % 61 % xx % Her er scoren ikke helt tilfredsstillende. Lærerne kan blive bedre til at differentiere og justere. 4

5 F. Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af a. Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af b. Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten. c. Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af Forældre xx % xx % xx % 61 % Kvalitetsrapporten vil sikkert betyde, at dialogen mellem politikere, forvaltning og skoler vil blive opkvalificeret. Elevernes udbytte af undervisningen er netop en væsentlig del af rapporten. Faglighed og inklusion / specialpædagogisk bistand Ønsket tilstand Indikatorer Statusanalysen 2007 samt skolens opfølgning xx % 67 % 46 % A. Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af B. Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af den enkelte elevs behov. a. Andelen af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende. b. Skolens organisering og praksis er fleksibel. c. Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne undervises i den almene undervisning. d. Ressourcetildelingen understøtter inklusion. e. Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i a. Ultimo 1./primo 2. klasse læser eleverne alderssvarende. b. Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov. Ledelsens forbehold går specielt på indikator d og e. Ressourcetildelingen til den enkelte skole er for gråzone børn og børn med diagnoser for lille og ofte får vi børn fra børnehaverne, hvor der ikke følger de nødvendige ressourcer med. Samarbejdet med PPR er langsommeligt og usammenhængende øjensynligt grundet sagsophobning og personalemangel xx % 63 % 46 % 5

6 C. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. c. Undervisningsforløbene er strukturerede. a. Skolen og SFH s stimulerende miljø giver eleverne positiv forstærkning. b. Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer. c. Gode relationer understøtter elevernes selvværd. d. Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste fremskridt. Ledelsens forbehold var nok lidt for udtalte men delvist begrundet i sygdom og fravær af vore egne ressourcepersoner og deraf en manglende faglig sparring til lærerne. Også fra PPR, hvor der dog nu er ansat læse-stavekonsulent. Området er nu i klar fremgang. 67 % 81 % xx % Lærerne bør være opmærksomme på, om deres tilbagemeldinger er anerkendende og om eleverne viser tegn derpå Skolens specialpædagogiske bistand Hurtigt i skoleforløbet vurderes om nogle elever har brug for støtte i læseindlæringen. Der er læselærer tilknyttet kl. I tæt samarbejde mellem dansklærer og læselærer planlægges specielle læseforløb for disse elever. Forbliver der at være vanskeligheder bringes eleverne op til drøftelse i skolens specialcenter, som består af specialundervisningslærere, skoleleder og PPR-psykolog. Der kan derefter ske indstilling til specialundervisning. Den enkelte elevs vanskeligheder fanges ofte af de årlige læse- og stavetests, som vurderes af skolens testlærere. Specialundervisningen foregår så vidt muligt som en del af klasseundervisningen, hvorved sikres, at eleven opretholder forbindelse til klassen og klassens undervisningsaktiviteter. Der tilbydes lektiehjælp til elever, som har fagligt behov eller har hjemlige forhold, der vanskeliggør en god lektiestøtte. Skolen er i gang med at uddanne egen AKT-lærer, som er en vigtig ressourceperson i forhold til at observere den enkelte eller grupper af elever, som har problemer i forhold til adfærd, kontakt og trivsel. AKT-læreren kan sikre en hurtig aktion i forhold til socialt eller fagligt svage elever. 6

7 Skolens undervisning i dansk som andetsprog Skolen underviser ikke i dansk som andetsprog Fakta om skolen a) Planlagte timer gennemføres som hovedregel altid. I enkelte tilfælde aflyses, hvis det ikke er muligt at gennemføre undervisningen på en tilstrækkelig pædagogisk, faglig og sikker måde, f.eks. fysik i 7. kl. 99% gennemføres. b) 90% af undervisningen varetages af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer. c) 89% af undervisningen af børn, som kræver særlig støtte, varetages af liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. d) Der undervises ikke i dansk som andetsprog. e) Der er brugt kr. på efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærerne. 7

8 Klassetrin og spor og elevantal i alt pr Klassetrin Antal klasser Antal elever pr pr. klasse a b c d e f I alt Gennemsnitlig klassekvotient: 20,8 elever/ klasse I alt Specialpædagogisk bistand pr Antal elever i specialklasser på skolen: 0 elever Dansk som andetsprog / tosprogede elever pr Antal elever som modtager undervisning i dansk som andetsprog på skolen: 0 elever Andel af elever i skolefritidshjem ( årgang) pr Antal elever *) - som går i SFH: 220 elever Andel af den samlede elevflok, der går i SFH: 77,7 % *) Normeringen pr årgang er under udfasning. Elever pr. lærer i årgang pr (elev-lærer ratio) Elever pr. lærerstilling i årgang: 15,6 elever pr. stilling Elevfravær i skoleåret 2007/08 Fraværsårsag: Sygdom: 2,2 % Anden lovlig grund: 1,4 % Uden lovlig grund: 0,2 % I alt: 3,8 % Elever pr. computer pr Antal pc under 5 år med internetadgang: 87 pc'er Antal elever pr. pc (under 5 år med internetadgang): 4,3 elever/pc Lærernes planlagte undervisningstid i skoleåret 2007/08 Andel af lærernes arbejdstid incl. ferie og søgnehelligdage, der anvendes til undervisning og planlagte lektioner (undervisningsstimer, holdtimer, timer til specialpædagogisk bistand): 36,8 % 8

9 Planlagte undervisningstimer 2007/08 (Fsl. 16) Klassetrin børnehaveklasse Timetal Minimum Vejledende Planlagt I alt Klassetrin klasse Timetal Minimum Vejledende Planlagt Dansk Humanist. fag incl. dan Matematik Naturfag incl. mat Praktisk/musiske fag Klassens tid I alt klassetrin Klassetrin klasse Timetal Minimum Vejledende Planlagt Humanistiske fag Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid I alt klassetrin I alt klassetrin klassetrin er anført hos overbygningsskolerne. Udgifter til undervisningsmidler pr. elev pr Begrebet undervisningsmidler fortolkes forskelligt på skolerne, og som følge deraf er konteringspraksis forskellig fra skole til skole. Såfremt et reelt og sammenligneligt tal evt. skal opgøres, skal der forinden formuleres en fælles definition af, hvad der skal henregnes under undervisningsmidler. En sådan er ikke aftalt med skolerne. Læsetest - ultimo 1. klasse Fordeling i procent på de nævnte kategorier. Skoleåret 2006/07 (Jf. stausanalyse 2007) Skoleåret 2007/08 Hurtige og sikre læsere (A1 + B1) 70,5 Langsomme og delvis sikre læsere (C1) 13,6 Usikre læsere (resten) 15,9 9

10 Pædagogiske processer sætter den enkelte elev i centrum men altid som en del af fællesskabet.vi erkender at elever har forskellige måder at lære på. Vi praktiserer derfor et udvidet og differentieret læringsbegreb. Vi er optaget af ideen om elever som rollemodeller og konfliktløsere for hinanden ud fra udsagnet: Elever hjælper elever. Vi praktiserer derfor: Legepatrulje, venskabsklasser m.m. Trivsel er et vigtigt tema på. Vi har en velfungerende trivselsplan, som beskriver hvorledes vi arbejder med dette. Vi har bl.a. en årlig trivselsdag. Sundhed, aktivt skoleliv, frisk luft, bevægelse og natur er temaer, som tænkes ind i elevernes hverdag Den løbende evaluering kører med standardiserede tests i læsning, stavning og matematik gennem hele skoleforløbet. Derudover evaluerer den enkelte lærer og det enkelte team løbende undervisningen sammen med eleverne. I flere klasser bruges Portfolio-metoden. Eleverne har en vis indflydelse på undervingens tilrettelæggelse. Indflydelsen øges i takt med elevernes erfaring Samarbejdet mellem skole og hjem Der er to klasseforældremøder årligt i 0. kl. og et på de øvrige trin. På møderne deltager udover forældre og lærere et SB-medlem. Møderne er ofte bygget op over temaer, som specielt knytter an til klassetrinnet. På møderne vælges et klasseforældreråd. Forud for de nye børnehaveklassers start holdes et informations- og forventningsmøde med de nye forældre. Der afholdes to årlige skole-hjemsamtaler, hvor elevplanen drøftes på det ene. Der er en månedlig åbent-hus dag for forældre. Derudover er der klassearrangementer, skolefester m.m Specialpædagogisk indsats Hovedparten af skolens ressourcer til specialpædagogisk bistand bruges til undervisning på små hold, hovedsageligt i dansk. Elevernes udbytte af denne undervisning evalueres løbende. ( 19 lek./u ). Læselærer/vejleder en time/u i kl. ( 8 lek./u ). Lektiehjælp ( 2 lek./u ). Akt-lærer ( 8 lek./u ) 10

11 Undervisning i dansk som andetsprog Skolen underviser ikke i dansk som andetsprog Status for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Skolen omfatter ikke specialklasser Skolebestyrelsens udtalelse Det er Skolebestyrelsens opfattelse, at de samlede rapport giver en god beskrivelse af status og udvikling i det kommunale skolevæsen. Hvad angår, kan vi nikke genkendende til beskrivelserne af undervisningens praksis og evaluering. Vi er opmærksomme på kravene til stadig faglig udvikling og har tiltro til, at skolens undervisere ud fra målsætninger og de beskrevne nationale trin- og slutmål arbejder seriøst på at opfylde disse. I bestræbelserne på at udvikle eleverne fagligt er vi opmærksomme på, at andre faktorer end de faglige opgaver og input har betydning for elevernes udbytte. Vi tænker her på elevernes kostvaner og deres generelle fysiske tilstand, som vi betragter som helt afgørende faktorer for at eleverne lærer noget. Vi arbejder derfor på at forbedre disse. På skolen praktiseres i høj grad en differentieret og elevinvolverende undervisning. Elevernes fulde udbytte af en sådan undervisning afhænger meget af de fysiske rammer. Her halter det en del på. De fysiske rammer er indrettet til en gammeldags klasseundervisning med front med en instruerende lærer men ikke til undervisningen, hvor enkeltelever eller grupper opsøger netop de læringsrum, der understøtter den læring, de netop er i gang med at tilegne sig. En ombygning af skolen vil derfor være med til yderligere at kvalificere vore elever fagligt. 11