5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008
|
|
- Minna Eriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5.08 Indhold Forord ved skolelederen Vurdering af skolens faglige niveau Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion / specialpædagogisk bistand Skolens specialpædagogiske bistand Skolens undervisning i dansk som andetsprog Fakta om skolen Pædagogiske processer Den løbende evaluering Samarbejdet mellem skole og hjem Specialpædagogisk indsats Undervisning i dansk som andetsprog Status for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Skolebestyrelsens udtalelse...11
2 Forord ved skolelederen er beliggende på adressen Mejrup Kirkevej 3, 7500 Holstebro. Skolen tilbyder undervisning fra årg. Skolen har i skoleåret 2008/ elever fordelt på 17 klasser. Skolen har skolefritidshjem tilknyttet. Ca. 135 børn i SFH1 ( årg. ) og 120 børn i SFH2 ( årg. ). arbejder på at eleverne fagligt og socialt forberedes til livet i og efter skolen, såvel individuelt som i samspil med andre. Dette gøres ved at prioritere tryg skolestart, fokusere på trivsel i hele skoleforløbet, sætte den enkelte elev i centrum og give plads til at udvikle evner og styrkesider. lægger vægt på aktivt skoleliv, hvor bevægelse, udeaktiviteter og sund kost er i højsædet. Læs mere på Vurdering af skolens faglige niveau I udvalgte klasser fortsættes arbejdet med Portfolio og udeskole. På skolen lægger vi vægt på et bredt læringsbegreb, således at eleverne afprøver mange forskellige arbejdsformer. Vi prøver gennem disse differentierede metoder at skabe de bedst mulige indlæringsvilkår for vore elever. De løbende tests i læsning, stavning og matematik ( vi tester alle årgange i disse discipliner ) viser, at eleverne opnår et godt fagligt udbytte. Skolens fysiske rammer understøtter dog ikke i tilstrækkelig grad den fleksible undervisning af bl.a. hold i varierende størrelse, og det vurderes, at en renovering og udbygning vil kunne optimere elevernes udbytte af de forskellige undervisningsformer yderligere. I arbejdet med sundhed for børn og unge har vi bl.a. indført ny sund madordning med en ugentlig fællesspisning Skolens arbejde med kommunale fokusområder Ledelse Ønsket tilstand Indikatorer Statusanalysen 2007 samt skolens opfølgning 2
3 A. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. B. Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af C. Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. a. Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation. b. Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis c. Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen d. Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. a. Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af b. Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af c. Det pædagogiske personale støtter aktivt skolens mål for evalueringspraksis. a. Ledelsen er vidende om, hvad der sker i b. Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler c. Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. d. Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen. Xx % 64 % 67 % I ledelsen arbejder vi fortsat på et være målsættende og tydelige. God overensstemmelse mellem lærere og ledelse. Xx % 72 % 68 % Antallet af tests er udvidet. Elevplaner er stadig under indkøring. God overensstemmelse. 68 % 68 % 67 % Fokus på god dialog om God overensstemmelse. Evalueringskultur Ønsket tilstand A. Forventningerne til alle Indikatorer Statusanalysen 2007 samt skolens opfølgning Forældre elevers præstationer er tydelige og ambitiøse. xx % 68 % xx % xx % a. Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål. b. Eleverne bliver udfordret i c. Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Vi kan stadig blive tydeligere i vore forventninger til eleverne. Men trods alt god score! 3
4 B. Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevernes udbytte af C. Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. D. Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. E. Lærerteam drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. a. Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen. b. Eleverne reflekterer over deres egen læring. c. Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive feed-back. a. Der gennemføres hyppig evaluering af b. Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af c. Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. d. Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for hver enkelt elev. a. Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældre tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i b. Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. c. Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. a. Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de bedst tilrettelægger b. Lærerteam tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den aktuelle elevgruppes behov. Forældre xx % 72 % 89 % xx % Pæn score men lærerne må tage til efterretning, at deres høje forventninger ikke helt matches af eleverne. Forældre xx % xx % 61 % 62 % God overensstemmelse. Vi har intensiveret evalueringerne, bl.a. gennem indførelse af faglige tests i dansk og matematik på alle trin. Forældre -- % xx % 73 % xx % Lærerne scorer ok men desværre fik vi ikke forældrene med i undersøgelsen. Forældre xx % xx % 61 % xx % Her er scoren ikke helt tilfredsstillende. Lærerne kan blive bedre til at differentiere og justere. 4
5 F. Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af a. Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af b. Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten. c. Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af Forældre xx % xx % xx % 61 % Kvalitetsrapporten vil sikkert betyde, at dialogen mellem politikere, forvaltning og skoler vil blive opkvalificeret. Elevernes udbytte af undervisningen er netop en væsentlig del af rapporten. Faglighed og inklusion / specialpædagogisk bistand Ønsket tilstand Indikatorer Statusanalysen 2007 samt skolens opfølgning xx % 67 % 46 % A. Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af B. Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af den enkelte elevs behov. a. Andelen af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende. b. Skolens organisering og praksis er fleksibel. c. Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne undervises i den almene undervisning. d. Ressourcetildelingen understøtter inklusion. e. Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i a. Ultimo 1./primo 2. klasse læser eleverne alderssvarende. b. Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov. Ledelsens forbehold går specielt på indikator d og e. Ressourcetildelingen til den enkelte skole er for gråzone børn og børn med diagnoser for lille og ofte får vi børn fra børnehaverne, hvor der ikke følger de nødvendige ressourcer med. Samarbejdet med PPR er langsommeligt og usammenhængende øjensynligt grundet sagsophobning og personalemangel xx % 63 % 46 % 5
6 C. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. c. Undervisningsforløbene er strukturerede. a. Skolen og SFH s stimulerende miljø giver eleverne positiv forstærkning. b. Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer. c. Gode relationer understøtter elevernes selvværd. d. Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste fremskridt. Ledelsens forbehold var nok lidt for udtalte men delvist begrundet i sygdom og fravær af vore egne ressourcepersoner og deraf en manglende faglig sparring til lærerne. Også fra PPR, hvor der dog nu er ansat læse-stavekonsulent. Området er nu i klar fremgang. 67 % 81 % xx % Lærerne bør være opmærksomme på, om deres tilbagemeldinger er anerkendende og om eleverne viser tegn derpå Skolens specialpædagogiske bistand Hurtigt i skoleforløbet vurderes om nogle elever har brug for støtte i læseindlæringen. Der er læselærer tilknyttet kl. I tæt samarbejde mellem dansklærer og læselærer planlægges specielle læseforløb for disse elever. Forbliver der at være vanskeligheder bringes eleverne op til drøftelse i skolens specialcenter, som består af specialundervisningslærere, skoleleder og PPR-psykolog. Der kan derefter ske indstilling til specialundervisning. Den enkelte elevs vanskeligheder fanges ofte af de årlige læse- og stavetests, som vurderes af skolens testlærere. Specialundervisningen foregår så vidt muligt som en del af klasseundervisningen, hvorved sikres, at eleven opretholder forbindelse til klassen og klassens undervisningsaktiviteter. Der tilbydes lektiehjælp til elever, som har fagligt behov eller har hjemlige forhold, der vanskeliggør en god lektiestøtte. Skolen er i gang med at uddanne egen AKT-lærer, som er en vigtig ressourceperson i forhold til at observere den enkelte eller grupper af elever, som har problemer i forhold til adfærd, kontakt og trivsel. AKT-læreren kan sikre en hurtig aktion i forhold til socialt eller fagligt svage elever. 6
7 Skolens undervisning i dansk som andetsprog Skolen underviser ikke i dansk som andetsprog Fakta om skolen a) Planlagte timer gennemføres som hovedregel altid. I enkelte tilfælde aflyses, hvis det ikke er muligt at gennemføre undervisningen på en tilstrækkelig pædagogisk, faglig og sikker måde, f.eks. fysik i 7. kl. 99% gennemføres. b) 90% af undervisningen varetages af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer. c) 89% af undervisningen af børn, som kræver særlig støtte, varetages af liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. d) Der undervises ikke i dansk som andetsprog. e) Der er brugt kr. på efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærerne. 7
8 Klassetrin og spor og elevantal i alt pr Klassetrin Antal klasser Antal elever pr pr. klasse a b c d e f I alt Gennemsnitlig klassekvotient: 20,8 elever/ klasse I alt Specialpædagogisk bistand pr Antal elever i specialklasser på skolen: 0 elever Dansk som andetsprog / tosprogede elever pr Antal elever som modtager undervisning i dansk som andetsprog på skolen: 0 elever Andel af elever i skolefritidshjem ( årgang) pr Antal elever *) - som går i SFH: 220 elever Andel af den samlede elevflok, der går i SFH: 77,7 % *) Normeringen pr årgang er under udfasning. Elever pr. lærer i årgang pr (elev-lærer ratio) Elever pr. lærerstilling i årgang: 15,6 elever pr. stilling Elevfravær i skoleåret 2007/08 Fraværsårsag: Sygdom: 2,2 % Anden lovlig grund: 1,4 % Uden lovlig grund: 0,2 % I alt: 3,8 % Elever pr. computer pr Antal pc under 5 år med internetadgang: 87 pc'er Antal elever pr. pc (under 5 år med internetadgang): 4,3 elever/pc Lærernes planlagte undervisningstid i skoleåret 2007/08 Andel af lærernes arbejdstid incl. ferie og søgnehelligdage, der anvendes til undervisning og planlagte lektioner (undervisningsstimer, holdtimer, timer til specialpædagogisk bistand): 36,8 % 8
9 Planlagte undervisningstimer 2007/08 (Fsl. 16) Klassetrin børnehaveklasse Timetal Minimum Vejledende Planlagt I alt Klassetrin klasse Timetal Minimum Vejledende Planlagt Dansk Humanist. fag incl. dan Matematik Naturfag incl. mat Praktisk/musiske fag Klassens tid I alt klassetrin Klassetrin klasse Timetal Minimum Vejledende Planlagt Humanistiske fag Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid I alt klassetrin I alt klassetrin klassetrin er anført hos overbygningsskolerne. Udgifter til undervisningsmidler pr. elev pr Begrebet undervisningsmidler fortolkes forskelligt på skolerne, og som følge deraf er konteringspraksis forskellig fra skole til skole. Såfremt et reelt og sammenligneligt tal evt. skal opgøres, skal der forinden formuleres en fælles definition af, hvad der skal henregnes under undervisningsmidler. En sådan er ikke aftalt med skolerne. Læsetest - ultimo 1. klasse Fordeling i procent på de nævnte kategorier. Skoleåret 2006/07 (Jf. stausanalyse 2007) Skoleåret 2007/08 Hurtige og sikre læsere (A1 + B1) 70,5 Langsomme og delvis sikre læsere (C1) 13,6 Usikre læsere (resten) 15,9 9
10 Pædagogiske processer sætter den enkelte elev i centrum men altid som en del af fællesskabet.vi erkender at elever har forskellige måder at lære på. Vi praktiserer derfor et udvidet og differentieret læringsbegreb. Vi er optaget af ideen om elever som rollemodeller og konfliktløsere for hinanden ud fra udsagnet: Elever hjælper elever. Vi praktiserer derfor: Legepatrulje, venskabsklasser m.m. Trivsel er et vigtigt tema på. Vi har en velfungerende trivselsplan, som beskriver hvorledes vi arbejder med dette. Vi har bl.a. en årlig trivselsdag. Sundhed, aktivt skoleliv, frisk luft, bevægelse og natur er temaer, som tænkes ind i elevernes hverdag Den løbende evaluering kører med standardiserede tests i læsning, stavning og matematik gennem hele skoleforløbet. Derudover evaluerer den enkelte lærer og det enkelte team løbende undervisningen sammen med eleverne. I flere klasser bruges Portfolio-metoden. Eleverne har en vis indflydelse på undervingens tilrettelæggelse. Indflydelsen øges i takt med elevernes erfaring Samarbejdet mellem skole og hjem Der er to klasseforældremøder årligt i 0. kl. og et på de øvrige trin. På møderne deltager udover forældre og lærere et SB-medlem. Møderne er ofte bygget op over temaer, som specielt knytter an til klassetrinnet. På møderne vælges et klasseforældreråd. Forud for de nye børnehaveklassers start holdes et informations- og forventningsmøde med de nye forældre. Der afholdes to årlige skole-hjemsamtaler, hvor elevplanen drøftes på det ene. Der er en månedlig åbent-hus dag for forældre. Derudover er der klassearrangementer, skolefester m.m Specialpædagogisk indsats Hovedparten af skolens ressourcer til specialpædagogisk bistand bruges til undervisning på små hold, hovedsageligt i dansk. Elevernes udbytte af denne undervisning evalueres løbende. ( 19 lek./u ). Læselærer/vejleder en time/u i kl. ( 8 lek./u ). Lektiehjælp ( 2 lek./u ). Akt-lærer ( 8 lek./u ) 10
11 Undervisning i dansk som andetsprog Skolen underviser ikke i dansk som andetsprog Status for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Skolen omfatter ikke specialklasser Skolebestyrelsens udtalelse Det er Skolebestyrelsens opfattelse, at de samlede rapport giver en god beskrivelse af status og udvikling i det kommunale skolevæsen. Hvad angår, kan vi nikke genkendende til beskrivelserne af undervisningens praksis og evaluering. Vi er opmærksomme på kravene til stadig faglig udvikling og har tiltro til, at skolens undervisere ud fra målsætninger og de beskrevne nationale trin- og slutmål arbejder seriøst på at opfylde disse. I bestræbelserne på at udvikle eleverne fagligt er vi opmærksomme på, at andre faktorer end de faglige opgaver og input har betydning for elevernes udbytte. Vi tænker her på elevernes kostvaner og deres generelle fysiske tilstand, som vi betragter som helt afgørende faktorer for at eleverne lærer noget. Vi arbejder derfor på at forbedre disse. På skolen praktiseres i høj grad en differentieret og elevinvolverende undervisning. Elevernes fulde udbytte af en sådan undervisning afhænger meget af de fysiske rammer. Her halter det en del på. De fysiske rammer er indrettet til en gammeldags klasseundervisning med front med en instruerende lærer men ikke til undervisningen, hvor enkeltelever eller grupper opsøger netop de læringsrum, der understøtter den læring, de netop er i gang med at tilegne sig. En ombygning af skolen vil derfor være med til yderligere at kvalificere vore elever fagligt. 11
Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge
Udvalgsplaner og resultataftale Politikker Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Den sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge har som overordnet vision, at Alle børn og unge
Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale
Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010 Politikker, mål og resultataftale Politikker på folkeskoleområdet...3 Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge...3 Horsens Kommunes Børnekulturpolitik...5
Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0
Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal
Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,
Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Mere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Kvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide
PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og
Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Slotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Kvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole
Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt
SKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Undervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
S A M M ENLIGNET MED 200 7
S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende
Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Dansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 6 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Dalumskolen Skoleår: 2007-2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Kvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013
KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen
KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE
KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.
Vejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Kvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme
1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Sporet
1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 3.1 3.2 4.1 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 6. 6.1 6.2 6.3 7. 7.1 Præsentation af
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Implementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Skole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Evaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Kvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn
Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Rønde skoles special-klasser
Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune
2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,
Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling
Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig
Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.
Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er
Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Dybkær Specialskole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Dybkær Specialskoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder,
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Kvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse KL, den 23. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Målinger ved brug af Rambøll Results 3 3. Elevernes udbytte af undervisningen
Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner
Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Indledning For 4. gang skal Vejle kommune i henhold til folkeskolelovens 40 a udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver det kommunale skolevæsen, skolernes
Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole
Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation
Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Forord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...