Ringsted Kommune. Virksomhedsrapport

Transkript

1 Ringsted Kommune Virksomhedsrapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet 2010/2011 og 2011/2012 1

2 Indholdsfortegnelse Side Forord, afgrænsning og metode Skolernes procesplaner for mål og indsatser i skoleårene 12/13 og 13/ Rammebetingelser mål og rammer Skolernes økonomiske rammer 10/11 og 11/ Skolernes tilbud af undervisning Antal spor pr. klassetrin Antal elever der modtager specialundervisning og dansk 2 undervisning Elever i skolefritidsordning De gennemsnitlige udgifter pr. elev Resurser afsat til specialpædagogiske bistand og dansk 2 undervisning Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer Elevernes fravær og vurdering heraf Antal elever pr. nyere computer m. internetopkobling Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Planlagte timer Gennemførte timer Omfang af undervisning varetaget af linjefagsuddannede lærere Omfang af specialundervisning varetaget af linjefagsuddannede lærere Omfang af dansk 2 undervisning varetaget af linjefagsuddannede lærere Midler anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling Oplysninger vedr. specialundervisning og elever i specialklasser Opgørelse over elevvandringer som følge af det frie skolevalg Oplysninger om særlige kommunalt besluttede indsatsområder Den pædagogiske udvikling redegørelse fra de enkelte skoler Resultater - karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Resultater af de obligatoriske nationale tests Redegørelse for læsescreening foråret Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Oplysninger om hvordan specialundervisningselever klarer sig Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Vurdering af det faglige niveau Oplysninger om opfølgning på den seneste rapport Samlet beskrivelse af skolevæsenet Samlet redegørelse for hvilken vægt der er lagt på kvalitetsindikatorer 60 Bilag 1 Elevtal i de enkelte klasser 61 Bilag 2 Planlagte timer 81 Bilag 3 Resultater af de nationale obligatoriske test (lukket bilag) 2

3 Forord Med ændringen af folkeskoleloven i 2006, blev det fastlagt, at der årligt skal udarbejdes en kvalitetsrapport og at denne skal drøftes i Byrådet, der skal tage stilling til den og evt. opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i Byrådet, skal der indhentes udtalelser fra skolebestyrelserne. Hvis rapporten viser, at det faglige niveau på en eller flere skoler ikke er tilfredsstillende, skal der udarbejdes handlingsplaner mhp. at forbedre niveauet. Inden en evt. handlingsplan drøftes i Byrådet, skal der indhentes udtalelser fra de relevante skolebestyrelser. Kvalitetsrapporten og evt. handlingsplaner samt skolebestyrelsernes udtalelser herom, skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. I 2008 besluttede Børne- og Undervisningsudvalget, at samarbejde kvalitetsrapporten med skolernes virksomhedsplan til en virksomhedsrapport. I januar 2012 fik kommunen tilladelse til, under udfordringsretten, at undlade at lave en rapport for skoleåret 10/11 for så at lave en rapport for 11/12 indeholdende visse oplysninger for begge skoleår. I september 2011 fik Børne- og Undervisningsudvalget en orientering på bestemte kvalitetsmål. For at styrke rapporten som et dialog værktøj og som et udviklingsdokument, besluttede Børne- og Undervisningsudvalget i december 2011, at rapporten fremover skulle opbygges på en ny måde. Fremover skal skolerne via en skabelon sætte mål, gøre rede for indsatser og evaluere. Denne fremadrettede del fremgår af punkt 1.0. Herudover indeholder rapporten den lovpligtige dokumentation jf. bekendtgørelse 162 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Rapporten dækker i perioden 10/11 og 11/12 dokumentation fra de 12 almindelige folkeskoler, Heldagsskolen og Ådalskolen. Metode Nærværende dokument er besluttet tilvejebragt ved at skolerne, efter en manual, indsender oplysninger til skoleafdelingen, som så efterfølgende har sammenskrevet dokumentet. Virksomhedsrapporten kan således læses som et dokument indeholdende skolernes redegørelse for det kommende skoleårs mål, indsatser og evaluering/opfølgning, samt de bekendtgørelsesfastlagte oplysninger. Nærværende virksomhedsrapport vil danne grundlag for den dialog, der i perioden september - november 2012, vil være mellem Børne- og Undervisningsudvalget og den enkelte skoles ledelse. God læselyst! 3

4 1.0 Den fremadrettede del jf. den politisk vedtagne nye skabelon. (Den enkelte skole skal indsende 1. udkast d. 1. oktober 2012) 2.0 Mål Målsætningen for skoleområdet er beskrevet i kommunens Børn og Unge politik se: rvaltningen/maalsaetninger/boerneogungepolitik.ashx Rammer I denne rapport forstås rammer som de resursemæssige og styringsmæssige rammer lovgivningen og Byrådet har fastsat og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet. I afsnit redegøres der for de resursemæssige rammer. De styringsmæssige rammer fremgår af folkeskoleloven og Ringsted kommunes styrelsesvedtægt se dtaegt.aspx - linket opdateres når den nye styrelsesvedtægt er vedtaget i Byrådet. 4

5 2.2., 2.3. og 2.4. Skolernes økonomiske rammer i skoleårene 10/11 og 11/12 (Kilde ØA) Skole Grundtildeling til lærere, ledelse, administration og elevvariabel tildeling Tildeling til SFO: Skoleår 2010/2011 Skoleår 2011/2012 Skoleår 2010/2011 Skoleår 2011/2012 Allindelille skole Asgårdsskolen distrikt Benløse skole Dagmarskolen Kildeskolen Kværkeby skole Nordbakkeskolen Sdr. Parkskolen distrikt Søholmskolen Valdemarskolen Vetterslev Høm skole Vigersted skole distrikt 10. klassecenter Ådalskolen Asgårdsskolen center Heldagsskolen Sdr. Park - centeret Vigersted skolecenteret Skolerne tilbyder undervisning på disse klassetrin: Fremgår af bilag 1a og 1b Antal spor pr. klassetrin: Fremgår af bilag 1a og 1b. 5

6 2.7 Antal elever samt antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i 06/07, 07/08, 08/09, 09/10, 10/11 og 11/12: Skole Elever pr / / / / / Kilde: UNI.C Af skolens elevtal modtog nedenstående antal elever specialpædagogisk bistand i specialklasser Pr / / / / / (skolen angiver) Elever der modtog undervisning i dansk som andetsprog efter konkret optælling v. afslutn. af skoleårene 06/07-07/08-08/09-09/10 10/11 11/12) (skolen angiver) Allindelille skole 125 / 120 / 112 / 118 / 102 / / 2 / 1 / 1 / 0 / 0 / 0 / 0 / 0 / 0/ 0 / 0 Benløse skole 470 / 484 / 482 / 482 / 484 / 490 / 0 / 17 / 24 / 14 / 0 / 2 / 17 / 14 / 10 / 15 / 25 / 13 Kildeskolen 107 / 115 / 116 / 101 / 91 / 74 0 / 1 / 2 / 3 / 0 / 3 0 / 0 / 0 / 0/ 0 Kværkeby skole 161 / 122 / 123 / 123 / 120 / / 11 / 8 / 5 / 0 / 0 0 / 0 / 0 / 0 / 0 / 0 Nordbakkeskolen 262 / 257 / 262 / 262 / 254 / / 0 / 0 / 1 / 0 / 2 0 / 0 / 0 / 0 / 0 / Søholmskolen 204 / 208 / 210 / 211 / 195 / / 0 / 0 / 1 / 0 / 1 / 0 / 0 / 0 / 0 / 0 / 0 Vetterslev Høm Skole 166 / 155 / 104 / 101 / 103 / 80 5 / 7 / 7 / 5 / 5 / 5 2 / 0 / 0 / 0 / 0/ Vigersted skole 282 / 272 / 274 / 247 /283 /323 / 21* / 21* / 22* / 18* / 21* / 21 Dagmarskolen 565 / 553 / 572 / 584 / 601 / / 46 / 37 / 50 / / 43 / 41 / Valdemarskolen 758 / 772 / 780 / 798 / 844 / / 22 / 32 / 20 / 19 / 22 / Sdr. Parkskolen 521 / 496 / 492 / 481 / 449 / * / 86* / 95*/ 79* / 43* / 65* Asgårdsskolen 273 / 287 /286 / 297 / 287 / * / 116* / 129* / 131* / 125* / 119* / Heldagsskolen 17 / 21 / 21 / 22 / 25/ 22 - / 17 / 21 / 21 / 25 / 22 Ådalskolen 96/ 100 /104/ 105 / 101 / 99 - / 96* / 104 / 105 / 101 / Total / /3.964/3.932/3.797 / / 0 / 0 / 0 / 0 28 / 29 / 44 / 35 / 37 / 42 / 71 / 75 / 77 / 86 / 90 / 89 / 157 / 153 / 143 / 121 / 43 / 41 0 / 7 / 7 / 10 / 10 / 6 / 5 / 0 / 0 / 0 / 0 / / 256 / 289 * På Asgårdsskolen, Ådalskolen og Vigersted skole angiver elevtallet i specialklasserne antallet af specialundervisningselever (tidligere benævnt vidtgående specialundervisningselever) henvist fra egen skole, fra andre skoler i kommunen og fra andre kommuner. Det samme gælder Sdr. 6

7 Parkskolen, der herudover også underviser elever fra kommunen i K-klasser (elever i det lettere autisme spektrum). På Dagmarskolen og Valdemarskolen angiver elevtallet i specialklasser elever fra egen skole og elever henvist fra andre af kommunens skoler. På Heldagsskolen undervises kun elever henvist fra andre af kommunens skoler Andelen af elever i SFO i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes pr , , ,1.1.10, og (skolen angiver): Andelen af elever i SFO ift. det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne udbydes i %. (Hvis SFO-2 angives tallet herfor i parentes) Opgjort pr. 1. januar 2007 / 1. januar 2008 / 1. januar 2009 / 1. januar 2010 / 1. januar 2011 / 1. januar 2012 Allindelille skole 99,8 (56) / 99,98 (44) / 94,4 (31,3) / 88,4 (14,9) / 89,6 (42) / 90,2 (47,9) / Benløse skole 97,1 (68) / 94 (54) / 92,5 (53) / 94,5 (46) / 95 (42) / 93,5 (46) / Kildeskolen 92 (48) / 99 (46) / 98,5 (17,5) / 96 (38) / 90 (56) / 91,8 (42,9) / Kværkeby skole 95 (29) / 93 (41) / 90,6 (56,5) / 93,8 (48,3) / 89 (49) / 91 (55) Nordbakkeskolen 92 (52) / 92 (42) / 90 (39) / 97 (35) / 99 (47) / 100 (64) / Søholmskolen 97 (56) / 90 (41) / 95 (53) / 93 (59) / 97 (52) / 94 (82) Vetterslev Høm Skole 91,6 (33) / 87 (24) / 96,7 (26) / 91,8 (17,1) / 88,7 (38,5) / 98 (67,9) / Vigersted skole 92,4 (43) / 92 (42) / 92 (36) / 100 (50) / 87 (62) / 94 (40) / - centeret 100 / 100 / 100 / 100 / 100 / Dagmarskolen 98 (32) / 95 (37) / 91 (48) / 92 (28) / 89 (16) ) / 93 (20) / Valdemarskolen 99,6 (70) / 95,6 (58,6) / 97,5 (64,2) / 98,4 (72,2) / 95,9 (66,4) / 97,3 (68) / Sdr. Parkskolen 72,4 (25) / 78,4 (23) / 73,6 (53) / 73,3 (34) / 85,1 (48,6) / 82,7 (41,3) / - centeret 88,6 / 62,9 / 50 Asgårdsskolen 93 / 97,5 / 98,8 / 97,6 / 93,9 / 97,9 / - centeret 20 / 17 / 18 / 21 / 30 / 27 / Ådalskolen 84 / 83 / 82 / 87 / 94 / 95 / 7

8 2.9. De gennemsnitlige udgifter pr. elev opgjort for den enkelte skole og for det samlede skolevæsen i 07/08, 08/09 og 09/10 Skole Skolens gennemsnitl ige udgift pr. elev skoleåret 07/08 (Kilde: ØA) Skoleåret 08/09 Skoleåret 09/10 Skoleåret 10/11 Skoleåret 11/12 Allindelille skole Asgårdsskolen Asgårdsskolen - center Benløse skole Dagmarskolen Heldagsskolen Kildeskolen Kværkeby skole Nordbakkeskolen Sdr. Parkskolen Sdr. Parkskolen 10. kl Sdr. Parkskolen - center Søholmskolen Valdemarskolen Vetterslev Høm skole Vigersted skole Vigersted skole A hus Ådalskolen Skolevæsenets gennemsnitlige udgift pr. elev Summen af første talkolonne i pkt budget på konto 3.04 (PPR) minus 35 %, som PPR skønnes at anvende til andet end skoler delt med summen af elever, der ligger til grund for budgettildelingen i skoleåret) Almindelige skoler: Specialskoler: kr. (center Asgård og Sdr. Park, A- hus og heldagsskolen ) Almindelige skoler: kr. Specialskoler: kr. (center Asgård og Sdr. Park, A-hus og Heldagsskolen ) Almindelige skoler: kr. Specialskole r: kr. (center Asgård og Sdr. Park, A- hus og Heldagsskol en) Almindelige skoler: Specialskole r: kr. (center Asgård og Sdr. Park, A- hus og heldagsskole n) Almindelige skoler: Specialskole r: kr. (center Asgård og Sdr. Park, A- hus og heldagsskole n) 8

9 Diagrammet viser nettoudgiften pr. normalklasseelev iflg. Indenrigs- og Sundhedsministeriets nøgletal for Ringsted, hele landet og de omkringliggende kommuner. I nøgletallet indgår alle udgifter bogført under folkeskoler. I tabellen overfor (pkt. 2.9) som viser gennemsnitsudgifter i Ringsted Kommunes egne skoler er kun medtaget direkte elevvariable udgifter. Forskellen mellem de to nøgletal udgøres af ejendomsudgifter og fællesudgifter. Ejendomsudgifter = vedligeholdelse, el, vand, varme, rengøring, skatter og forsikringer. Fællesudgifter = konsulenter, pension til tjenestemænd, udviklingsprojekter og betaling for undervisning på opholdssteder. 9

10 Nedenstående tabel er fra Økonomi og indenrigsministeriet de kommunale nøgletal. Data til og med 2011 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal. Beskrivelse: Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionerne vedrører de samlede udgifter til folkeskolen, pædagogisk psykologisk rådgivning, kommunal og regional specialundervisning, bidrag til statslige og private skoler samt udgifter til efterskoler og ungdomsskoler. Kommentar: Bemærk fra 2007 er bidrag til staten for tosprogede og kommunale tilskud til frie grundskoler ikke er inkluderet i nøgletallet. Udgiften til de tidligere Amtscentraler er udgået, da disse er overgået til staten. Kommunalreformen: Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering. Kilde: Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen BEF1. 10

11 2.10. Resurser afsat samlet for kommunen til hhv. specialpædagogisk bistand og undervisning i dansk som andetsprog i 06/07, 07/08, 08/09, 09/10, 10/11 og 11/12: Resurser til specialpædagogisk bistand (Budget i skoleåret på konto 3.08 gruppering , betaling for vidtgående specialundervisning i egen og andre kommuner) Resurser til undervisning i dansk som andetsprog (Pulje til tosprogede som fordeles efter antal tosprogede på den enkelte skole (2,753 mio.kr.) + budget til modersmålsundervisning på Valdemarskolen og Sdr Parkskolen (0,620 mio.kr.) kr. i 11/ kr. i 10/ kr. i 09/10 *) kr. i 08/ kr. i 07/ kr. i 06/ kr. i 11/ kr. i 10/ kr. i 09/ kr. i 08/ kr. i 07/ kr. i 06/07 *) Faldet fra skoleåret 08/09 til 09/10 skyldes, at 6,3 mio. kr. er overført til Børne- og Familieafdelingen. Kilde ØA Antal elever pr. klasse pr og Fremgår af bilag 1a og 1b. 11

12 2.12. Antal elever pr. lærer 06/07, 07/08, 08/09, 09/10, 10/11 og 11/12 UNI-C er kilde til nedenstående tabel. For elev/lærer ratioen pr. 5. sept er specialklasseelever samt lærernes og ledernes tid anvendt på specialundervisning i specialklasser ikke inkluderet. Specialklasseundervisning er fratrukket, da elev-lærer forholdet er levere end i normalklasser. Hvis man ikke tager højde for det, bliver billedet skævt for skoler med mange specialklasseelever. I elevtallet indgår alle elever fra klasse eksklusiv elever i specialklasser. Antallet af årsværk er beregnet ud fra det samlede resurseforbrug (tidsforbrug) for lærerne samt den del af ledernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. Herfra er trukket den tid der anvendes til specialundervisning i specialklasser, da specialklasseeleverne ikke indgår i elevtallet. Den samlede tid deles med et standard årsværk (1924 timer). Herved fås antallet af fuldtidsansatte. Derefter deles antallet af elever med antallet af beregnede fuldtidsansatte. Elev/lærer-ratioen er kun beregnet for folkeskoler og kun for de folkeskoler, som har indberettet både elev- og resursetal. NB: Tallene for Ådalskolen og Heldagsskolen er beregnet og opgivet af skolen selv. Elever_pr._lærer 2007/ / / / /12 Institutions_navn i 2006/07 Allindelille Skole 13,9 11, , ,3 Benløse Skole 15 13,5 13,2 13, ,6 Kildeskolen 11, ,2 9,6 9,6 10,6 Kværkeby Skole 15,9 10,8 10,6 10,9 13,4 12,2 Nordbakkeskolen 15,8 14,2 15,6 15,9 14,9 15,7 Søholmskolen 16,2 13,9 13,1 14,4 14,4 16,1 Vetterslev-Høm 17 12,4 11,3 10,6 11,3 11,2 Skole Vigersted Skole * 11,4 11,3 12,1 11, ,9 Dagmarskolen * 13 11,1 11,6 10,9 12,7 14,2 Valdemarskolen * 14,3 12,1 10,7 13,8 13,8 15,6 Sdr. Parkskolen * 8,7 6,3 6,3 6,7 6,7 8,4 Asgårdsskolen * 5,5 4,1 3,4 4,7 3,7 3,9 Ådalskolen * 2,7 3,1 3,3 3,1 3 3 Heldagsskolen * 6,6 5,3 5,3 5,5 6,3 5,5 *= skoler m. specialklasser Kilde UNI-C 12

13 2.13. Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister. Fraværet er angivet i % udregnet efter antal fraværsdage (hhv. pga. sygdom, ulovligt fravær og lovligt fravær) for skolen, divideret med det samlede elevtal for skolen gange med 200 skoledage. Og fravær (hhv pga. sygdom, ulovligt fravær og lovligt fravær) for skolen angivet som gennemsnitlig antal fraværsdage pr. elev for skoleåret 07/08, 08/09, 09/10, 10/11 og 11/12: Skole Fravær pga. sygdom i % Allindelille skole 2,7/3,5/ 2,8/3,0/ 3,5 Asgårdsskolen 4,2/2,9/ 3,5/3,7/ 3,3 Benløse Skole 3,5/3,3/ 3,5/4,0/ 2,0 Dagmarskolen 4,2/4,3/ 4,8/4,7/ 3,2 Kildeskolen 3,3/3,3/ 2,8/1,9/ Kværkeby skole 2,8/3,4/ 4,8/3,8/ 2,4 Nordbakkeskolen 2,1/3,6/ 3,8/2,5 Sdr. Parkskolen 3,9/4,0/ u.10 klasse 3,7/3,1 Sdr. Parkskolen 3,6/3,5/ m.10. klasse 3,3/3,2 Søholmskolen 4,5/4,1/ 3,8/3,7/ 3,4 Valdemarskolen 5,4/4,5/ 4,9/4,7/ 4,5 Vetterslev Høm Sk. 3,3/3,6/ 2,1/3,4/ 1,2 Ulovlig t fravær i % 0,1/0,1/ 0,3/0,5/ 0,3 0,1/0,2/ 0,1/0,8/ 2,8 0,5/0,7/ 0,8/0,8/ 0,4 1,5/1,3/ 1,2/1,6/ 1,5 0,1/0,3/ 1,3/1,2 0,5/0,7/ 0,7/0,4/ 1,5 1,0/0,9/ 0,3/1,4 1,2/2,6/ 2,0/1,7 1,5/3,2/ 2,2/1,5 0,1/0,4/ 0,3/0,7 0,5 0,8/1,0/ 1,3/1,4/ 1,9 0,6/0,3/ 0,4/0,3/ 0,1 Lovligt fravær i % 1,4/1,8/ 1,9/1,2/ 1,8 2,2/1,9/ 3,0/2,4/ 0,2 1,0/1,0/ 1,4/1,20,8 1,6/1,6/ 1,3/1,5/ 0,6 1,1/1,3/ 1,7/1,4 1,6/2,0/ 2,0/1,5/ 0,3 1,5/1,9/ 1,7/1,3 1,8/2,8/ 2,2/1,8 1,6/2,1/ 1,8/1,9 1,5/1,3/ 1,8/0,1/ 0,9 1,4/1,5/ 1,5/1,6/ 1,6 1,5/1,5/ 1,4/2,1/ 0,7 I alt Fravær i % 4,2/5,4/ 5,0/4,7/ 5,7 6,5/5,0/ 6,6/6,9/ 6,3 5,0/5,0/ 5,7/6,0/ 3,2 7,3/7,2/ 7,3/7,8/ 5,3 4,5/4,9/ 5,8/4,5 4,9/6,1/ 7,5/5,7/ 5,9 4,6/6,4/ 5,8/5,2 6,9/9,4/ 7,9/6,6 6,7/8,8/ 7,3/6,6 6/5,8/ 5,9/4,5/ 4,8 7,6/7,0/ 7,7/7,7/ 8,0 5,4/5,4/ 3,9/5,8/ 2,0 Syge fravær gnsntl. antal fraværs dage pr. elev pr.år 5,6/7,1/ 5,5/6,0/6,8 8,2/5,8/ 7,1/7,3 7,0/6,6/ 7,1/8,0/4,1 8,4/8,6/ 9,7/9,4/6,6 6,7/6,7/ 3,8/4,0 5,7/6,8/ 7,7/7,6 4,2/7,3/ 7,6/5,0 7,8/7,2/ 7,4/6,1 7,2/7,1/ 6,5/6,4 9,1/8,2/ 7,5/7,5 10,9/9,1/ 9,9/9,4/ 9,0 6,7/7,1/ 4,3/6,8/2,4 Ulovligt fravær gnsntl. antal fraværs dage pr. elev pr. år 0,2/0,1/ 0,5/1,0/ 0,6 0,2/0,0/ 0,2/0,2 1,1/1,4/ 1,5/1,6/ 0,7 3,1/2,5/ 2,4/3,2/ 3,0 0,3/0,6/ 1,5/2,4 1,0/1,5/ 1,1/0,8 2,1/1,7/ 2,8/2,9 2,4/6,1/ 4,0/3,4 3,0/6,3/ 4,4/3,0 0,1/0,1/ 0,7/1,5 1,6/2,0/ 2,6/2,8/ 3,8 1,2/0,7/ 0,9/0,6/ 0,2 Lovligt fravær gnsntl. antal fraværs dage pr. elev pr.år 2,8/3,6/ 3,8/2,4 /3,5 4,5/3,0/ 6,0/4,9 2,0/2,0 2,9/2,4 1,6 3,2/3,2/ 2,6/2,0 1,2 2,2/2,5/ 2,3/2,9 3,2/4,1/ 3,2/2,9 3,0/3,8/ 3,4/2,5 3,7/4,5/ 4,8/3,6 3,3/4,2/ 3,5/3,8 2,9/2,6/ 3,6/2,1 2,9/3,0/ 3,1/3,2/ 3,2 3,1/2,9/ 2,7/4,2/ 1,3 I alt fravær gnsntl. antal fraværs dage pr. elev pr. år 8,6/10,8/ 9,8/9,5/10,9 12,9/9,7/ 13,3/12,4 10,1/10,0/ 11,5/12,0/ 6,4 14,7/14,3 14,7/15,5/ 10,8 9,2/8,9/ 7,6/9,3 9,9/12,4/ 12,0/11,3 9,3/12,8/ 13,8/10,4 13,9/17,8/ 16,2/13,1 13,5/17,6/ 14,4/13,2 12,0/10,9/ 11,8/11,1 15,4/14,1/ 15,6/15,4/ 16,0 11,0/10,7/ 7,9/11,6/3,9 Vigersted Skole 3,7/4,0/ 0,5/0,6/ 1,5/1,7/ 5,7/6,3/ 7,4/8,0/ 1,0/1,2/ 3,1/3,3/ 11,5/12,5/ 13

14 Gennemsnit for skolerne* 3,7/3,0 0,5/0,1 1,9/1,1 6,1/4,2 7,4/6,0 0,9/0,2 3,7/2,3 12,0/8,5 4,0/3,7/ 0,7/0,8/ 1,5/1,5/ 6,2/6,0/ 8,0/7,3/ 1,4/1,6/ 3,0/3,0/ 12,4/11,9/ 3,7/3,7/ 1,0/1,1/ 1,9/1,5/ 6,6/6,3/ 7,1/7,4 2,1/2,2 3,5/2,9 12,7/12,5 3,0 1,7 1,3 6,9 Heldagsskolen 6,1/5,1/ 3,5/4,1 Ådalskolen 3,1/3,7/ 4,1 0,0/0,4 0,2/1,6 1,9/1,4/ 2,6 3,0/2,2/ 2,2/0,2 1,6/2,8/ 0,2 9,1/7,7/ 5,9/5,9 6,6/7,9/ 7,1 12,2/10,2 0,0/0,8/ 6,0/4,3 18,2/15,3 7,1 0,5 4,4 12,0 6,2/7,5 3,8/2,8 3,2/5,7 13,2/16,0 *fraværsoplysningerne for skoleåret 11/12 er behæftet med usikkerhed pga. mangelfuld registrering, forskellig registreringspraksis samt usikkerheder opstået som følge af diverse administrative praksisser i relation til skolenedlæggelser (fx lukning af registreringsmulighed m.v.). Vurderinger og redegørelser for elevfravær indsendt af skolelederen jf. bekendtgørelse 846 Asgårdsskolen: Fraværet er under gennemsnittet. Niveauet kunne ønskes lavere men centerelevers lange transporttid, vejrlig m.m. kunne tænkes at indvirke negativt på fraværet. Der er ikke foretaget ledelsesmæssige dispositioner. Kværkeby Skole: Elevfraværet har enten været på eller under eller gennemsnittet for kommunens skoler. Der har været øget fokus på elevfravær fra ledelsens side dels ved opmærksomhed på registrering på korrekt måde - sygdom, lovligt og ulovligt fravær og dels ved, at skolen indførte en praksis, hvor forældre udfyldte og afleverede en særlig blanket til skolens leder i tilfælde af ønske om lovligt fravær. Det gav som resultat et fald i antallet af lovlige fraværsdage. Allindelille skole: Eleverne på Allindelille skole har haft en stigning i fravær både procentuelt og i forhold til det enkelte barn. Flere forældre vælger i højere grad at tage deres børn ud af skolen til ferie og fridage. Vi har gjort meget ud af at sige, hvor vigtigt det er, at eleverne møder både fagligt og socialt. Al fravær til ferie, fridage og lignende registreres som ulovligt fravær. Vetterslev Høm Skole: Der er intet at bemærke til elevernes fravær i hverken 10/11 eller 11/12, og der har således heller ikke været iværksat nogen foranstaltninger. Både skolebestyrelsen og ledelsen har til stadighed haft fokus på fravær og procedurer for fravær, og emnet er hvert år blevet drøftet på forældremøderne. Søholmskolen: Fraværstallene for skoleåret giver ikke anledning til nye ledelsesmæssige dispositioner, men der er fra skolens og bestyrelsens side hele tiden fokus på elevfraværet. Der er udarbejdet Principper om fravær, som indskærper vigtigheden af at deltage i undervisningen hver dag, og som fortæller, at ferier i skoletiden registreres som ulovligt fravær. I elevplanerne står, hvor mange fraværsdage eleven har, og fraværets omfang kan drøftes med forældrene til forældresamtalen, hvor elevplanen gennemgås. Valdemarskolen: Ingen bemærkninger til fravær på grund af sygdom. Lovligt fravær: En del af fraværet skyldes forældreønsker om, at barnet får fri til en familieferie, - dette har vi valgt at imødekomme. Ulovligt fravær: Næsten halvdelen af det ulovlige fravær er fra den tredjedel af eleverne, der har gået i klasse. 14

15 Handlingen har været at følge kontakt til hjemmet op med bekymringsskrivelse til børne- og familieafdelingen med bekymring om muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Nordbakkeskolen: På Nordbakkeskolen er vi meget opmærksomme på elevfravær. I sidste skoleår gav det anledning til håndtering af specielt 2 elevers store fravær med involvering af relevante instanser. Endvidere oplever vi en del stigning i forældrevalgt fravær i forbindelse med afholdelse af ferier. Vigersted skole: Vigersted Skoles fravær ligger en smule under det gennemsnitlige fravær på skolerne i Ringsted Kommune. Det er en tendens, som er generel set over en årrække og med en svag faldende tendens fra år til år. Opgørelsen som sådan har ikke givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner. På Vigersted Skole har vi udarbejdet i 2011 udarbejdet interne retningslinjer for håndtering af elevfravær. Disse retningslinjer angiver hvornår, hvordan og af hvem der gribes ind ved bekymrende fravær. Der er samtidig udarbejdet en forældreinformation, som fremsendes til forældre, der beder elever fri eller meddeler, at eleverne ikke kommer, i mere end to skoledage. Heldagsskolen: Det fravær, der har været i skoleåret 2011/2012, har ikke givet anledning til bekymring. Hvis vi ikke er bekendt med elevernes fravær, kontaktes forældrene samme morgen, for at høre om årsag til fraværet. Dog har det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. elev pr. år - givet os anledning til at revidere den måde, vi fraværsregistrerer på hvorfor jeg forventer at fraværet vil være lavere i dette skoleår. Kildeskolen: Fraværet på Kildeskolen har ikke givet anledning til nogen ledelsesmæssige dispositioner. Lærerne i hver enkelt afdeling følger opmærksomt elevernes fravær. Hvis nogle elever har et bekymrende antal fraværsdage/mønster kontaktes forældrene, for at finde en årsag til fraværet. Hvis fraværet skyldes mistrivsel i skolen, indkaldes forældrene til et møde hvor der med udgangspunkt i skolens trivselspolitik udarbejdes en handleplan for det enkelte barns trivsel. Dagmarskolen: Ledelsen på Dagmarskolen blev 1 gang hver måned orienteret om de enkelte elevers fravær. Ud fra denne orientering blev det i hvert enkelt tilfælde vurderet, hvorvidt der var grundlag for en nærmere drøftelse med forældrene. Benløse skole: Ved anmodning fra forældre om fri fra skole i mere end 5 skoledage, har ledelsen orienteret sig i sygefraværsstatestikken for, om nødvendigt, at påpege det uheldige i et for stort fravær. Samtidig er anmodningen gemt i arkivet som mulig fremtidig dokumentation over for forældrene. Sdr. Parkskolen: Fraværsmønsteret for klasserne på Sdr. Parkskolen fra 0. til 9. kl. for distriktsklasser såvel som specialklasser er højt på alle årgange. Enkelte klasser skiller sig ud med relativt få fraværsdage, dette gælder særligt H-klasserne, hvor der generelt har været få elever. Hvis Sdr. Parkskolen havde skullet fortsætte, ville det have været et vigtigt indsatsområde at få nedbragt fraværet generelt. Men da Sdr. Parkskolen nu er nedlagt, vil der ikke blive foretaget yderligere i forhold til ledelsesmæssige dispositioner. 10. klassecenteret: Vi synes at fraværet er rimeligt højt. Men når man sammenligner med tidligere år, er det på nogenlunde samme niveau, og før 2011 havde vi ikke elektronisk protokol i hver lektion, dvs. nu er det helt sikkert, at vi har fået alle tal med, og dermed kan man forvente mere sikre, men også højere tal! Men det har givet os anledning til, at vi nu strammer skruen vi sender nu omgående automatiske SMS ifm. ulovligt fravær. De forholdsvise høje tal refererer angiveligt også til vores elevgruppe. Mange kommer fra et for dem rigtigt svært skoleforløb, og det vi læner os op af, er den forholdsvise høje gennemførelsesprocent vi har! 15

16 2.14. Antal elever pr. nyere computer (under 5 år gamle) med internetopkopling pr , , , , og (skolen angiver) Antal elever pr. nyere computere (under 5 år gamle) med internetopkobling Pr Pr Pr Pr Pr Pr Allindelille skole 3,0 2,7 2,6 5,5 3,3 0 (alle mere end 5 år gamle) Benløse skole 5,2 4,2 2,6 2,2 4,8 5,1 Kildeskolen 3,6 3,5 3,3 3,1 3,0 3,2 Kværkeby skole 4,5 3,9 3,8 3,8 4,9 4,0 Nordbakkeskolen 4,2 4,2 4,7 4,2 4,2 11,3 Søholmskolen 4,3 2,9 2,9 4,2 4,5 4,0 Vetterslev Høm Skole 3,6 2,7 3,9 0 (alle er mere end 5 år gamle) 0 0 Vigersted skole 3,4 2,4 2,8 2,8 2,4 2,7 Dagmarskolen 3,5 3,4 2,4 2,4 3,6 3,5 Valdemarskolen 4,9 3,6 4,0 5,0 22,4 28,6 Sdr. Parkskolen 3,6 2,8 2,1 4,0 3,9 5.8 Asgårdsskolen 1,8 1,6 1,5 1,2 1,9 1,4 Ådalskolen 1,5 1,1 1,2 2,1 1,8 1,5 Heldagsskolen 2,0 2,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Kilde: Uni-C og Skolerne 16

17 2.15 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (kalenderårene 2006, 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011): Skole Udgifter til undervisnings midler pr. elev (samlet for skolen) (kto. 64 (uv.midler)+ kto.66 (elevaktivitet er+skolebibl.) i kroner. Kalenderåret 2006 Kalenderå ret 2007 NB. Computer e konteres som inventar. Kalenderå ret 2008 NB. Computer e konteres som inventar. Kalenderå ret 2009 NB. Computer e konteres som inventar. Kalenderå ret 2010 NB. Computer e konteres som inventar Kalenderåre t 2011 NB. Computere konteres som inventar Allindelille skole Benløse skole Heldagsskolen Kildeskolen Kværkeby skole Nordbakkeskolen Søholmskolen Vetterslev Høm Skole Vigersted skole Centeret Dagmarskolen Valdemarskolen Sdr. Parkskolen Centeret Asgårdsskolen Centeret Ådalskolen Note: ovenstående tal kan pga. forskellig konteringspraksis være vanskeligt sammenlignelige. Kilde: skolerne 17

18 2.16. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i 06/07, 07/08, 08/09, 09/10,10/11og 11/12: (der anvendes det udvidede undervisningsbegreb = den tid lærerne er sammen med eleverne enten i form af undervisning eller i form af andre kompetencegivende aktiviteter) Andel_af lærernes arbejdstid brugt_på_un dervisning i % år 2006/07* Andel_af lærernes arbejdstid brugt_på_und ervisning i % år 2007/08* Andel_af lærernes arbejdstid brugt_på_u ndervisning i % år 2008/09* Andel_af lærernes arbejdstid brugt_på_und ervisning i % år 2009/2010** Andel_af lærernes arbejdstid brugt_på_und ervisning i % år 2010/2011** Andel_af lærernes arbejdstid brugt_på_und ervisning i % år 2011/2012** Skole Allindelille Skole 33 35,9 35,8 30,3 33,1 33,4 Benløse Skole 34,3 34,6 32,9 32,3 30,4 32,9 Kildeskolen 34,2 33,5 33,8 31,5 31,3 34,0 Kværkeby Skole 34,2 33,2 31,7 32,0 30,4 32,2 Nordbakkeskolen 33,1 36,6 39,0 33,5 35,1 34,7 Søholmskolen 37,5 35,3 36,7 32,6 32,1 34,5 Vetterslev-Høm Skole 36,3 34,7 36,6 32,0 33,7 33,7 Vigersted Skole *40,8 *40,4 36,3 33,6 31,8 37,6 Dagmarskolen 34,5 35,2 34,7 31,8 32,5 35,2 Valdemarskolen 34,9 35,7 34,3 33,6 34,3 35,0 Sdr. Parkskolen 29,5 33,2 30,3 32,7 32,9 34,3 Asgårdsskolen 34,6 34,9 34,3 32,9 33,2 33,3 Gennemsnit 34,7 35,3 34,7 31,9 32,6 34,2 Heldagsskolen 45,7 45,7 45,7 45, ,5 Ådalskolen 30,7 31,5 32,4 *Andelen af lærernes arbejdstid der er anvendt til undervisning er beregnet på baggrund af tiden brugt til undervisning inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid (undervisning inkl. specialundervisning, ikke undervisning, individuel tid, ledelsestid, ferie og fridage). Disse tal fremkom som følge af den tidligere arbejdstidsaftale (2005-arbejdstidsaftalen), hvor undervisning forstås som det udvidede undervisningsbegreb. Det er den tid hvor lærerne er sammen med eleverne enten i form af undervisning eller i form af anden kompetencegivende aktivitet. Undervisningsbegrebet indeholder mere end blot traditionel klasseundervisning. Beregnet på baggrund af skolernes planlagte resursetid pr. 5.9 for skoleårene 06/07, 07/08 og 08/09. * tallene er fremkommet på baggrund af fejlindberetning **Beregnet på baggrund af skolernes indberetning pr for skoleåret 09/10, pr for skoleåret 10/11 og for skoleåret 11/12. Indberetningerne er foretaget iht. indgået arbejdstidsaftale 2008, arbejdstiden er fordelt på flg. kategorier: Undervisning (incl. specialundervisning) det klassiske undervisningsbegreb Opgaver i tilknytning til undervisning Andre opgaver Ledelsestid Ferie og feriefridage/søgnehelligdage 18

19 I 2008-arbejdstidsaftalen skal undervisning forstås som det klassiske undervisningsbegreb, hvor undervisningen defineres som klasseundervisning, holdundervisning og individuel undervisning i folkeskolens fag, herunder specialundervisning, vikartimer og undervisning på lejrskoler og ekskursioner. Tidligere indgik skolebibliotek, vejlederopgaver og prøver som undervisning. Kilde UNI-C Planlagte timer jf. folkeskolelovens 16 Fremgår af bilag 2a og 2b. 19

20 2.18. Omfanget af gennemførte timer (i % af planlagte) fordelt på klasse, klasse og centerafdelinger i 07/08, 08/09, 09/10, 10/11 og 11/12. (skolen angiver) Og opgørelse af i hvilket omfang timer i skoleåret 08/09, blev gennemført ved at en lærer igangsatte klasser med selvstændige opgaver og havde tilsyn med mere end én klasse ad gangen. Note: Gennemførte timer= timer læst af oprindelige lærer (jf. skemaet), timer læst af vikar (både uddannet og ikke læreruddannet), timer hvor en lærer, der samtidig har en anden klasse, igangsætter klassen med relevante selvstændige opgaver og har tilsyn med klassen. Ikke gennemførte timer= timer hvor eleverne hjemsendes. Skole I hvilket omfang planlagte timer kl. blev gennemført angivet i % I hvilket omfang planlagte timer kl. blev gennemført angivet i % I hvilket omfang planlagte timer i centerafd.blev gennemført angivet i % Allindelille skole 99,8 / / 4 / 5 /99,7 / 98,9 Benløse skole 99,5 /99,5 / 99,4 / 99,5 / 99,6 / 98,8 / 98,8 / 98,0 / 98,4 / 99,9 / Kildeskolen 98,6 / 99,9 /99,4 / 99,6 / 99,9 Kværkeby skole 99 / 98 / 98 / 99 / 99 / Nordbakkeskolen 99,9 / 99,9 /99,9 / 99,9 / 99,9 Søholmskolen 99,9 / 99,9 / 99,7 / 995 /99,8 Vetterslev Høm Skole 99 / 99,2 / 99,5 / 99,5 / 99,6 / Vigersted skole 99,8 / 99,9 98,4 / 99,6 100 / / 4 / Centeret / 0 Dagmarskolen 100 / 100 / 99,9 / 99,5 / 20 / 2 I hvilket omfang gennemførte timer i skoleårene 08/09 og 09/10 blev gennemført ved, at én lærer igangsætter klasser med selvstændige opgaver og havde tilsyn med mere end en klasse ad gangen. Angives i antal timer efter konkret optælling 19 / 18 / 19 / 20 / 6 / 30 / 0 / 0 2 / 22 /27 / 31/ 21 /20 / 12 / 12 3 / 6 / 4 / 0 12 / 10 / 19 / 5 / 20

21 100 99,0 Valdemarskolen 99,5 / 99 / 99 / 97 / 98 / 97 / / 100 / 100 / 40 / 42 / 60 / 90 98,6 / 98,1 / / 94,4 / 100 Sdr. Parkskolen 100 / / 99,9 /98,5 100 / / 15 / 15 / Centeret 100 / / / 100 Asgårdsskolen 99,99 /99,99/ 0 / 0 / 0 / 0 / 99,9 / 99,9/ Centeret 100 / 100 /100 / 100 / 100 / 100 / 100 / 100 / 100/ 100 / 100 / 100 / 0 - lukket 3 dage pga brand / 0 / 0 / Ådalskolen 99,9 / 99,9 / 100 / 100 / / 100 / 100 / Heldagsskolen 100 / /

22 2.19 Omfang af undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse (2.19). Omfanget af undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse (2.20). Omfanget af undervisningen i dansk som andetsprog som varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse (2.21). Lærere med linjefag: lærere med linjefag i det pågældende fag er lærere, der har linjefag gennemført på læreruddannelsen eller meritlæreruddannelsen eller efterfølgende linjefaget ved efteruddannelse. Lærere med kompetencer svarende til linjefag: lærere med efter-/videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til linjefag. Lærerne har f.eks. en anden kompetencegivende uddannelse eller deltaget i længerevarende kursusforløb. Skolens leder foretager skøn i forbindelse hermed. Lærere der varetager specialundervisning: specialundervisning omfatter specialundervisning af enkelte elever eller grupper i eller uden for klassen, samt undervisning i specialklasser. Omfang af undervisning der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse (skolen angiver): Skole Timer læst af en lærer m. linjefag i faget - angivet i % samlet for skolen dvs. alle fag/timer under ét. (a) Timer læst af en lærer m. anden relevant kompetence (*) angivet i % samlet for skolen dvs. alle fag/timer under ét. (b) * efter skolelederens vurdering I hvilket omfang undervisningen blev varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller anden relevant kompetencer - angivet i % samlet for skolen (altså alle timer/fag under ét) Dvs. sum af a+b Allindelille skole Benløse skole 60,7 39,3 100 Kildeskolen 65,5 29,8 95,3 Kværkeby skole Nordbakkeskolen Søholmskolen 52 / 50 7 / 6 59 /56 Vetterslev Høm Skole 53,5 / 54,7 41,2 / 42 94,7 / 96,7 Vigersted skole Centeret 48 / 52 / 100 Dagmarskolen 68 / 72 / 32 / 28 / 100 / 100 / 22

23 Valdemarskolen 62,2/ 69,2 / 37,1 / 30 99,3 / 99,2 Sdr. Parkskolen Centeret Asgårdsskolen Centeret Heldagsskolen 100 Ådalskolen Note: den enkelte lærer tælles kun med én gang (enten som linjefagsuddannet eller med anden relevant kompetence (hvis en lærer både har linjefag og evt. anden relevant kompetence angives linjefag) Omfanget af undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse (skolen angiver): Skole I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse (efter skolelederens vurdering) Angivet i % Allindelille skole 100 Benløse skole 50 Kildeskolen 75 Kværkeby skole 100 Nordbakkeskolen 100 Søholmskolen 100 / 100 Vetterslev Høm Skole - Vigersted skole 100 Centeret 100 Dagmarskolen 100 / 100 / Valdemarskolen 75 Sdr. Parkskolen 100 Centeret 100 Asgårdsskolen 100 Centeret 100 Ådalskolen 100 Heldagsskolen 100 Samlet gennemsnit 23

24 2.21 Omfanget af undervisningen i dansk som andetsprog som varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse (skolen angiver): Skole Timer læst af en lærer m. linjefag i dansk som andetsprog - angivet i % samlet for skolen dvs. alle fag/timer under ét. (a) Timer læst af en lærer m. anden relevant kompetence (*) angivet i % samlet for skolen dvs. alle fag/timer under ét. (b) * skolelederen vurderer Allindelille skole Udbydes ikke Benløse skole Kildeskolen Udbydes ikke Kværkeby skole Udbydes ikke Nordbakkeskolen Udbydes ikke Søholmskolen Udbydes ikke Vetterslev Høm Skole Udbydes ikke Vigersted skole Udbydes ikke som fag Centeret Udbydes ikke som fag I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse Angivet i % Dvs sum af a+b Dagmarskolen 10,4 / 11 / 89,6 / 89 / 100 / 100 / Valdemarskolen Sdr. Parkskolen Centeret Asgårdsskolen Centeret Ådalskolen Heldagsskolen Samlet gennemsnit Udbydes ikke Udbydes ikke Udbydes ikke 24

25 2.22. Midler anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere i 06/07, 07/08, 08/09, 09/10, 10/11 og 11/12 (skolen angiver): Skole Timer anvendt til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt Skoleårene 06/07, 07/08, Kroner anvendt til deltagergebyr, uv.materialer og kørsel ifm. efteruddannelse Skoleårene 06/07, 07/08, 08/09, 09/10, 10/11 og 11/12 08/09, 09/10, 10/11 og 11/12 Allindelille skole 108 / 497 / 191 / 306 / 385 / 335 / / 3535 / / / / Benløse skole / / / / 704 / 423 / / / / / / Kildeskolen / 1200 / 711 / / / / / / / Kværkeby skole / / 736 / 422 / 315 / 220 / / / / / / Nordbakkeskolen 807 /1.003 / / / / / / / / Søholmskolen 685 / / 701 / 545 /223 / 100 / / / / / / / Vetterslev Høm Skole 369 / 436 / 402 / 390 / 103 / 103 / / / / / / / Vigersted skole 990 / 709 / 1200 / / 440 / 643 / / / / / / / / Centeret 918 / 409 / 440 / / / / / / Dagmarskolen / / / / / / / / Valdemarskolen / / / / 963 / / / / 140,447 / / / Sdr. Parkskolen / / / 130 / / / / / / Centeret / / / / / / Asgårdsskolen 440 / 550 / / / / / / Centeret / / / / / / Ådalskolen / / / 658 / / / / / / / / / / / Heldagsskolen 460 / 460 / 480 / / / / / /

26 3.0 Oplysninger vedr. specialundervisning og elever i specialklasser m.v.(kilde PPR): I Ringsted kommune arbejder vi generelt for, at færrest mulige børn segregeres til eksterne foranstaltninger. På den baggrund betragtes en stor del af specialundervisningen som undervisningsdifferentiering og håndteres suverænt af distriktsskolen. Det betyder, at al specialundervisning, der ikke kræver, at barnet flyttes til et særligt tilbud, håndteres lokalt. Det betyder, at disse børn ikke er indstillet til PPR, men udelukkende håndteres på den lokale skole og følges konsultativt af PPR på skolens konferencer. Nogle gange er børnenes behov dog af en sådan karakter, at det synes hensigtsmæssigt at opbygge en særskilt ekspertise i forhold til at kunne tilrettelægge en kvalificeret og tilstrækkelig undervisning. For at kunne imødekomme børnenes respektive behov har vi derfor samtidig ønsket lokalt at sikre en så varieret vifte af tilbud, som muligt, ligesom det har været hensigten at disse tilbud skal være en del af den almindelige skole, således at børn med særlig behov fortsat vil kunne have kontakt til og undervisning sammen med andre børn i den almindelige skole i det omfang, det er muligt. I Ringsted kommune findes aktuelt en række centrale- og decentrale tilbud til børn med særlige behov. Det drejer sig om Specialklasserækken på Dagmarskolen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder D-klassen på Dagmarskolen for børn i socioemotioenelle vanskeligheder hvor der ofte også er tale om en forsinket sproglig udvikling N-klasserne på Valdemarskolen for børn med neurologiske vanskeligheder samt N+ for elever på mellemtrinnet K klasserne på Sdr. Parkskolen for børn med Asperger Syndrom og andre Autisme Spektrum Forstyrrelser Baneskolen for børn i svære socioemotionelle vanskeligheder som har behov for en individuelt tilrettelagt undervisning samt Heldagsskolen for børn i socioemotionelle vanskeligheder, der fungerer bedst i en lille gruppe Alle disse tilbud er fælleskommunale tilbud. Tilsvarende er der ind imellem børn, der har behov for et særligt vidtgående specialundervisningstilbud. I Ringsted kommune råder vi tillige over en række vidtgående specialundervisningstilbud, nemlig Ådalskolen for børn med et massivt varigt nedsat funktionsniveau Centerklasserne på Asgårdsskolen for børn med fysiske handicaps og/eller massive impressive og/eller ekspressive sproglige vanskeligheder Centerklasserne på Sdr. Parkskolen for døve/tunghøre børn samt A-klasserne på Vigersted skole for børn med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF). Når et barn har behov for at modtage sin undervisning i et af disse særlige tilbud, hvad enten dette er lokalt kommunalt tilbud, et vidtgående specialundervisningstilbud eller et regionalt tilbud, indstilles barnet til PPR og procedurerne i bekendtgørelse nr om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand følges. 26

27 Nedenfor ses fordelingen og antal elever i kommunen, som er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Antal elever i kommunale specialklasser i skoleårene 2006 til centrale og decentrale tilbud /07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 Specialklasse (for elever med generelle indlæringsvanskeligheder) K-Klasse ( Kontakt-klasse for elever med lettere autistiske problemerstillinger) N-Klasse ( Neuro-klasse for elever med lettere neurologiske vanskeligheder) incl. N+ Sprogklasse/D-klasse Heldagsskole Baneskolen * * E-klasse(ej helårspladser) ( Erhvervsklasse ) I alt *angivet nedenfor under socialsager dagbehandling. Antal elever i vidtgående specialundervisningstilbud indenfor kommunen i skoleårene 2006 til /07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 Ådalskolen Centerklasser for Døve/Tunghøre Centerklasser for elever med fysiske handicap og/eller sproglige vanskeligheder A-klasse for elever med ASF I alt Antal elever i vidtgående specialundervisningstilbud udenfor kommunen i skoleårene 2006 til /07 07/08 09/09 09/10 10/11 11/12 Kommunale, regionale og lands- og landsdelsdækkende tilbud I alt Antal anbragte børn og børn i dagbehandlingstilbud* i skoleårene 2006 til 2012 Socialsager 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 Dagbehandling Døgnbehandling Opholdssted 29** ** 23**** 12*** Efterskole I alt

28 * Undervisningsdel både almen og vidtgående specialundervisning. ** Heraf 9 hvor en anden kommune er handlekommune. *** Heraf 1 hvor en anden kommune er handlekommune. **** Heraf 2 hvor en anden kommune er handlekommune. 4.1 Opgørelse over elevvandringer mellem kommunens skoler som følge af det frie skolevalg (opgjort d. 11. april 2012). Skolekode Skolenavn AK Allindelille Skole Benløse skole Kildeskolen Kværkeby Skole Nordbakkeskolen Søholmskolen Vetterslev-Høm sk Vigersted Skole Dagmarskolen Valdemarskolen Sdr. Parkskolen Asgårdsskolen Privatskole i Ringsted Oversigten er renset for visiterede elever og elever i 10. klassecenteret samt elever fra 6 klasses skole, der går på tilhørende overbygningsskole (ex.vis. 7. kl. elever bosiddende i Allindelille, som går på Benløse skole (som er overbygningsskolen)). AK= elever fra andre kommuner Oversigten læses vandret således: eksempelvis Vigersted Skole (skolekode 32912): På skolen går 8 elever, som tilhører Allindelille skoles distrikt Benløse skoles Kildeskolens Kværkeby skoles Nordbakkeskolens Søholmskolens Vetterslev Høm skoles eget skoledistrikt Dagmarskolens Valdemarskolens Sdr. Parkskolens Asgårdsskolens Andre kommuner Af elever bosat i skolens distrikt, har 4 valgt at gå i en privatskole i Ringsted. 28

29 4.2 Oplysninger om særlige kommunalt besluttede indsatsområder: Udviklingsarbejdet inden for Børne- og Ungeområdet tager udgangspunkt i implementeringen af kommunes børne- og ungepolitik. Den fælles indsats skal understøtte trivsel, læring og udvikling for kommunens børn og unge og mere inklusion i områdets institutioner og skoler. Skolernes udviklingsarbejde Kommunens skoler har tradition for et tæt samarbejde omkring det fælles udviklingsarbejde. Udviklingsarbejdet er en samlet og koordineret indsats, der hvert år munder ud i et fælles udviklingskatalog, hvor kommunens kurser, udviklingsprojekter, konsulentinitiativer, netværksgrupper m.m. er beskrevet. Udviklingsprojekterne har i haft følgende overskrifter: Læsning i fagene (tredje år): Der har været fokus på at kvalificerearbejdet i klasserne med fagenes begreber og tekster i bred forstand med henblik på alle elevers deltagelse og læring med læsevejlederne som lokale tovholdere. AKT / Inklusion (andet år): Der har været fokus at sikre flere børns trivsel, deltagelse og læring, således at også elever i udsatte sociale positioner kan opleve at blive værdifulde deltagere og bidragydere. Desuden har der været fokus på skabe mere ro til læring og fordybelse gennem relationel klasserumsledelse med AKT-ressourcepersonerne som lokale tovholdere. 29

30 5.1, 5.2, 5.3, 5.4 og 5.5. Den pædagogiske udvikling redegørelse fra den enkelte skole: Skole: Allindelille skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Undervisningen i dansk som andetsprog Skole: Asgårdsskolen Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. Vi har i år indført arbejde med målcirkler som evalueringsredskab = portefoliemappe for hvert barn. Her bliver eleverne inddraget før, under og efter et emne, tema eller i forhold til andre ting i dagligdagen og i deres faglige udvikling. Skolehjemsamtaler, cafemøder, forældremøder og portefoliemappen som den del af kommunikationen mellem elev, forældre og underviser/pædagog Der undervises på tværs af klassetrinnene både i indskoling og på mellemtrinnet i forskellige perioder således at eleverne bliver mødt både fagligt og socialt lige der, hvor de er i deres udvikling. Har vi ikke. Asgårdsskolen anvender en mangfoldighed af evalueringsredskaber (portefølge, målcirkel/skydeskive, SUP, diverse faglige tests: KTI, ILbasis/prøver, LUS, OS, SL, MG, RM, FOM). Fælleselevplankoncept er aftalt mellem Allindelille, Asgård og Benløse Skole. Derudover benyttes helt særlige tests til evaluering af vore centerelevers taleundervisning. Vore terapeuter evaluerer, vurderer og beskriver centerelevernes fysiske funktion bl.a. ud fra AIMS. Resultaterne behandles på teammøder, klassekonferencer, tværfaglige møder (lærere, talepædagoger, psykolog, terapeuter og evt. PASkonsulent) og formidles for centerelevernes vedkommende i en årlig statusrapport. Udover den løbende dialog i undervisning afholdes lærer/elevsamtaler ifht. elevernes inddragelse i undervisningen. Skolebestyrelsen har fastsat rammer (2 årlige skole/hjemsamtaler og 2 klasseforældremøder, samt mulighed for læreres dialog med klasseforældrerepræsentanter) for skole/hjemsamarbejdet. En løbende dialog er mulig i forældreintra, niveauet afstemmes i den enkelte klasse i samarbejde med forældrene. I samarbejde med Allindelille og Benløse Skole udgives elevplaner en gang årligt i et fælles elevplansværktøj, der videreføres for de enkelte elever på Benløse Skole. Der afholdes to årlige skolerådsmøder, hvor klasseforældrerepræsentanterne 30

31 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Undervisningen i dansk som andetsprog mødes med skolebestyrelse og ledelse. Er for distriktets vedkommende organiseret i specialcentret Sleipner, som støtte i klasser, korte og længere kurser individuelt eller på hold, læseløftskurser, IT-rygsæk, sparring og supervision af lærere/team. Den almindelige undervisning er differentieret og foregår i perioder værkstedsorganiseret med skiftende holddannelser indenfor klassen (og flere årgange). Skolen har et forebyggelses- og trivselskoncept. SFO tilbyder lektiehjælp. Centret er et helhedstilbud, der tager højde for den enkelte elevs særlige behov ifht. særlig tilrettelagt undervisning, fysio- og ergoterapi, taleundervisning, fysisk støtte og kompenserende hjælp/hjælpemidler/it. Her gives også i kursusform på hold eller individuelt læseløft, HOT (hukommelses- og opmærksomhedstræning), forskellige former for kommunikationsundervisning, der oprettes særlige stammehold og skolen har i 2 år udviklet et center-s-klasse med særlig Struktur og praktisk indhold. Foregår i tæt tilknytning til den almindelige undervisning - i fleksibelt samarbejde med klassens team - ud fra en multikulturel vinkel. Uddannede lærere rådgiver kollegaer og tilrettelægger indsatsen Skole: Nordbakkeskolen Den løbende Arbejdet med evalueringen foregår i et samarbejde mellem lærere, elever, evaluering af forældre og pædagoger. elevernes udbytte Evalueringen tager udgangspunkt i elevplaner, skole-/hjemsamtaler og af undervisningen opstillede mål ud fra en anerkendende synsvinkel, hvor der fokuseres på og elevernes elevens styrkesider. inddragelse i Elevplanen bliver sendt til forældrene via forældreintra. undervisningens I forbindelse med skole-hjemsamtalerne er der en lærer-elev-samtale, hvor tilrettelæggelse. eleverne inddrages i evalueringen. Der gennemføres læse/ matematiktest minimum en gang årligt på hvert klassetrin. Ligesom vi deltager i såvel de frivillige som obligatoriske nationale test. Der foretages en faglig opfølgning på en klassekonference med deltagelse af dansklærer, skoleleder, læsevejleder og koordinerende spec. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. undervisningslærer. Forældrene inviteres til fælles forældremøder samt til individuelle skolehjemsamtaler. Der afholdes sociale arrangementer for elever og forældre af forskellige varighed og antal. Hver klasse vælger forældrerepræsentanter. Forældrerepræsentanternes opgave er at medvirke til styrkelsen af samarbejdet omkring den enkelte klasse. Forældrene informeres via forældreintra. Lærerne benytter ugeplaner på forældreintra. Elevplanen udarbejdes i efteråret og præsenteres ved skole-hjemsamtalerne. Personalet i SFO har en primær kontaktperson for hver sin klasse. Alt forældresamarbejde i indskolingen og mellemgruppen varetages i fællesskab af lærere og SFO-pædagoger. Nordbakkeskolen har meget fokus på at udvikle forældresamarbejdet. Der 31

32 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Undervisningen i dansk som andetsprog foregår meget individuelt samarbejde, hvor vi kontakter forældrene, eller de kontakter os efter behov. Specialpædagogisk bistand ydes via differentieret undervisning i hold på tværs af klasserne. Brug af IT- rygsæk bliver mere og mere almindeligt som værktøj for læse- og skrivesvage elever. I det arbejde er skolens læsevejleder en vigtig nøgleperson. For børn med læsevanskeligheder tilbydes der læseløft. Vores AKT- lærer laver tilbud til klasser og enkelt elever, der har behov for megen social træning. I alle klasser arbejdes der med forskellige aktiviteter, som alle har haft fokus på trivsel og vi har årligt 5 dage med særlig fokus på trivsel. Herudover har vi på 3. klassetrin en særlig konstruktion med en tvillingegruppe for elever, der her modtager helt individuelt tilrettelagt undervisning ud fra lige netop deres behov. I det kommende skoleår laves en lignende konstruktion i forbindelse med vores nye bh. klasser trillingegruppen. Udbydes ikke Skole: Dagmarskolen Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Undervisningen i dansk som andetsprog Nationale test: Resultaterne drøftes mellem pågældende lærer og enfra ledelsen / læsevejleder, og resultatet tilgår forældrene som foreskrevet. Anden evaluering rapporteres til elever og forældre ved skole/hjemsamtale, via elevplan og efter behov ved møder eller skriftlig kommunikation. Samarbejdet sker i forældremøder, ved skole-hjem-samtaler, ved elektronisk kommunikation herunder elektronisk kontaktbog og lektiebog. Desuden samarbejdes ved ad. hoc møder / samtaler. Ledelsen inddrages i samarbejdet efter behov. Bestyrelsen har udarbejdet principper for anvendelse af elevplaner. Skolen har retningslinier for elektronisk kommunikation, herunder kommunikation mellem skole og hjem. Holddannelse anvendes sporadisk i den daglige undervisning. I omlagte uger er holddannelse en almindeligt forekommende organisationsform. Specialpædagogisk bistand ydes på hold, i klassen og som målrettet indsats læseløft, læsemakker, og kvalificering af anvendelse af it-rygsæk. Undervisningen er integreret i den daglige undervisning, og der ydes støtte i klassen eller på hold. Skole: Kildeskolen Den løbende evaluering af Arbejdet med evalueringen er et samarbejde der inddrager lærer/pædagogteam, elever og forældre. 32

33 elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Evalueringen tager udgangspunkt i det hele menneske, herved sikres det, at der tages udgangspunkt i både de stærke og svage sider hos eleven. Lærerne laver med udgangspunkt i vores sociale korriculum elevplaner til den første skole-hjemsamtale på året. Elevplanen bliver sendt til forældrene via forældreintra. I forbindelse med skole-hjemsamtalerne er der en formel lærer-elev-samtale, hvor eleverne inddrages i evalueringen. Der gennemføres læsetest minimum en gang årligt på hvert klassetrin. Der foretages en faglig opfølgning på en afdelingskonference med deltagelse af dansklærer, skoleleder, læsevejleder og koordinerende spec. undervisningslærer. Forældrene inviteres til fælles forældremøder samt til individuelle skolehjemsamtaler. Der afholdes sociale arrangementer for elever og forældre af forskellige varighed og antal. Hver afdeling vælger nogle forældrerepræsentanter. Forældrerepræsentanternes opgave er at medvirke til styrkelsen af samarbejdet omkring den enkelte afdeling. Dette gøres bl.a. ved at medvirke til at planlægge og afvikle forældremøder og andre aktiviteter for forældre og børn. Forældrene informeres via forældreintra. Lærerne benytter ugeplaner på forældreintra.. Skolebestyrelsen har i samarbejde med lærergruppen udarbejdet principper for elevplaner. Elevplanen er udarbejdet i efteråret og præsenteret ved skole-hjemsamtalerne. Personalet i SFO er kontaktperson for hver sin børnegruppe. Alt forældresamarbejde i indskolingen og mellemgruppen varetages i fællesskab af lærere og SFO-pædagoger. Gnerelt for Kildeskolen kan man sige, at forældresamarbejdet vægtes højt, og udover det allerede nævnte, foregår der meget individuelt samarbejde, hvor vi kontakter forældrene, eller de kontakter os efter behov. Førskoleafsnittet har et velfungerende forældreråd, der afholder ca. otte møder årligt. Når der starter nye børn tilbydes forældrene en samtale efter ca. tre måneder, om hvordan det går. Dagligt skrives, tegnes og sættes billeder i en bog, som ligger fremme, så alle forældre kan orientere sig om hverdagen. Der bliver afholdt to forældremøder årligt. De kommende skolebørn indbydes til et afsluttende forældremøde. Specialpædagogisk bistand ydes via differentieret undervisning i hold på tværs af klasserne. Kildeskolen har lærere har deltaget på et kursus i IT som værktøj for læse- og skrivesvage elever. Skolen har samtidigt fået uddannet en læsevejleder og en AKT-vejleder. For børn med læsevanskeligheder tilbydes der læseløft. For elever med adfærdsvanskeligheder har vi etableret Oasen, som er et særligt tilbud til børn der har behov for megen social træning, og som har behov for små grupper med faste rutiner. 33

34 Undervisningen i dansk som andetsprog I alle afdelingerne arbejdes der med forskellige aktiviteter, som alle har haft fokus på trivsel. Udbydes ikke Skole: Sdr. Parkskolen Den løbende Alle eleverne bliver læse-testet i slutningen af skoleåret. Læseresultaterne evaluering af drøftes med skolens leder. For skoleåret 10/11kan vi konstatere at elevernes udbytte læseindsatsen fortsat bærer frugt, og at det er vigtigt fortsat have af undervisningen opmærksomhed på det. og elevernes Teamene udarbejder i fællesskab elevplaner, der drøftes med elever og inddragelse i forældre ved skole-hjemsamtalen. undervisningens Elever, hvis faglige og sociale udvikling kræver særlig opmærksomhed tilrettelæggelse. drøftes på koordineringskonferencer, hvor der aftales handleplaner og kriterier for opfølgning. For alle centerklasser og K-klasser afholdes 2 klassekonferencer pr. år. På den første udarbejdes oplæg til udviklingsplaner. Den anden afholdes i foråret. Her vurderes de opstillede mål. Deltagerne er lærere/pædagoger fra teamet, SFO-pædagoger, afdelingsleder og evt. psykolog. Revisitationsmøder afholdes i januar. Skole-hjemsamarbejde: Skole-hjemsamarbejdet er båret af gensidig respekt. Skole-hjemsamarbejdet har det omfang, som er nødvendigt for et godt samarbejde. Typisk vil det være 2 forældremøder og 2 skolesamtaler. Nogle Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. gange kan det være nødvendigt at øge antallet af møder. Vi har to årlige skolehjemsamtaler, hvor den sidste tager udgangspunkt i den hjemsendte elevplan. SFO er en aktiv og væsentlig faktor i skole-hjemsamarbejdet. I Center- og K-afdelingen er der udvidet samarbejde med forældrene, herunder flere møder efter behov. Udviklingsplaner/statusrapporter rummer en mere dybgående beskrivelse af både status og handledelen end elevplanerne, og er et vigtigt element i samarbejdet med hjemmet. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Udslusning Der afholdes udslusningsmøder, når center og K-eleverne er på 9. og 10. klassetrin. I møderne deltager eleven, forældre, sagsbehandler, UU-vejleder, kontaktlærer, skolens psykolog, talehørekonsulent, afdelingsleder og sekretær. Møderne varer en times tid og forsøges afholdt i december. Afdelingsleder er mødeleder. Møderne kan aflyses, hvis forældre ikke ønsker at deltage eller ikke kan deltage. Vi har en omfattende erfaring, viden og kompetence på det specialpædagogiske område, hvor vi løbende både internt og eksternt opkvalificere medarbejderne. Meget af dette arbejde tager sit udgangspunkt i arbejdet med eleverne i såvel K-klasserne som i centret. I distriktsdelen har vi samlet alle timer til specialundervisning og dansk2, samt støttetimer i en pulje. 34

35 Undervisningen i dansk som andetsprog En lille gruppe lærere har opgaven med at sætte en udviklingsproces i gang for den enkelte elev, der har behov herfor. Det sker over en længere eller kortere periode, og afhængig af opgavens karakter sker arbejdet i klassen eller uden for klassen eller i en kombination. Socialtræning er grundpillen i arbejdet med K-klasseeleverne. Den kompetence lærerne har benyttes også i distriktsklasserne i en vis udstrækning. Center afdelingen Vi har fleksible klasser. Ændringer og justeringer foretages, når det skønnes nødvendigt. Der praktiseres vidtgående specialundervisning. Der trænes i sociale færdigheder. Undervisningen gennemføres i tæt samarbejde med to-sprogs konsulenten. Den organiseres både individuelt og i grupper, i klassen og uden for klassen. Skole: Søholmskolen Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Løbende evaluering var skolens indsatsområde i , og der er i alle klasser gjort erfaringer med portfolio-mapper, kooperativ læring og andre metoder, der inddrager eleverne. Ud over deltagelse i de nationale test benyttes forskellige former for standardiserede test, og mindst én gang årligt drøfter klassens team og koordinationslæreren trivsel og det faglige niveau på en klassekonference. For børn med særlige behov udarbejdes status- og handleplaner i samarbejde med forældrene og evt. under medvirken af distriktspsykologen. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. I sfo afholdes fast to forældremøder ved skolestart, ét i samarbejde med børnehaveklasselederen og ét ved overgangen mellem sfo1 og 2. Herudover indkaldes til møder og samtaler efter behov. Der afholdes i alle klasser hvert år mindst ét forældremøde, to skole/hjemsamtaler og et antal sociale arrangementer. Alle klasser er kontaktforældre samlet i et klasseråd, der mødes omkring den enkelte klasse med eller uden lærere, og som også indbydes af skolebestyrelsen til fælles drøftelser. Elevplanen bruges ved skole/hjem-samtalen i foråret. Der anvendes en skabelon, som kan tilpasses den enkelte klasses og det enkelte barns behov. Den sendes elektronisk til hjemmet en uge inden samtalen og gøres under eller efter samtalen færdig på baggrund af kommentarer og forslag fra elever og forældre. I elevplanen indgår også en opgørelse over elevens fravær. Jf. skolens principper for specialpædagogisk bistand arbejdes der overvejende forebyggende og foregribende. Flere og flere elever rummes i den almindelige undervisning, og fra ressourcecenteret arbejdes der oftest konsultativt i forhold til børn, forældre og kolleger. Faglig støtte gives som holddeling i form af Læseleg, Læseløft med opfølgning og kurser til bl.a. børn med it-rygsæk. Læsevejlederen fokuserer især på undervisningen af de børn, hvis skriftsproglige undervisning forløber lidt langsomt. Der gives også støtte til børn med matematik- eller engelskvanskeligheder, og særligt talentfulde elever udfordres efter behov. AKT-teamet består af koordinationslæreren og tre sfo-pædagoger med særlige kvalifikationer og 35

36 Undervisningen i dansk som andetsprog Skole: Benløse skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Undervisningen i dansk som andetsprog interesse for området. Der arbejdes bredt inden for feltet observation, støtte til enkeltbørn eller grupper samt kurser for hele klasser i f.eks. konflikthåndtering eller social træning. Nogle af de børn, der har trivselsproblemer, tilbydes strukturerede samtaleforløb, og for en mindre gruppe børn er der fri adgang til efter aftale med deres lærer at dukke op i ressourcecenteret. Det kan dreje sig om elever, der tidligere ville være henvist til andre skoletilbud eller som aktuelt har brug for særlig voksenkontakt. Et nyt forebyggende initiativ er et tilbud til kl. om fire årlige aktivitetsforløb med fokus på værdierne respekt, tolerance, mod og omsorg. Findes p.t. ikke Skolen bruger de obligatoriske og frivillige nationale samt kommunale læse/tegnetest. Her ud over har skolen anvendt Godskole.dk til at bidrage til at holde øje med elevernes trivsel. Trivselsregler og arbejdsformer er et fast punkt i diskussionen mellem klasselærer og klasse. Der afholdes en skole/hjemsamtale før årsskiftet. Elevplanen udsendes 1 gang årligt ulitmo marts. Forældreintra er den foretrukne kommunikationskanal jf bestyrelsens kommunikationsprincip. Vi anvender elektronisk kontaktbog og elektronisk lektiebog. Skolen bruger afhjælpende og forebyggende specialundervisning. Vi tilbyder læseløft til børn i indskolingen. Opfølgende læsekurser i læsestrategi og faglig læsning på udvalgte klassetrin. Hele skolen har læsebånd hver morgen. En del elever har problemer som afhjælpes med en læse-pc Nogen AKT bistand i klasser. Familieklasse i relevante situationer. Holddannelse i hå, sl og hj. Undervisningen er koncentreret i indskoling og på mellemtrin. Den foregår primært på hold. Skole: Kværkeby skole Den løbende Hvert år testes alle elever i en læsetest (alle klassetrin), for klasserne kl. evaluering af en stavetest og klasse en matematikprøve. Eleverne i 0.kl. testes elevernes udbytte ligeledes - her anvendes de test, der er besluttet kommunalt. af undervisningen Herudover deltager skolen i de nationale test. og elevernes Der anvendes desuden af de enkelte lærere test efter forskellige inddragelse i undervisningsforløb. Det har til formål at evaluere på fastsatte læringsmål for undervisningens de enkelte elever. tilrettelæggelse. I nogle sammenhænge arbejdes med logbøger og portefolie. Eleverne inddrages i forbindelse med planlægningen ved samtaler i klasserne 36

37 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Undervisningen i dansk som andetsprog og ved elevsamtaler. Der afholdes mindst to årlige skole-hjemsamtaler. I den forbindelse bruges også elevplaner, elevevaluering og elevsamtaler. Der afholdes mindst to årlige forældremøder a 2 timers varighed. Der vælges hvert år kontaktforældre i hver klasse. Disse kontaktforældre samarbejder også med hinanden på tværs af klasser. Herudover er der sociale arrangementer i hver klasse. Forældreintra er den primære kommunikationsplatform i skolehjemsamarbejdet. Skolen arbejder fortsat med at fastholde og styrke skolens gode samarbejde med forældre. Specialundervisningen foregår efter behov til elever enten enkeltvis eller i hold. Vi arbejder med, at undervisningen primært skal foregå i klasserne/holdene og altså ikke ved at enkeltelever tages ud af undervisningen. Læseløft tilbydes i kl. til elever med yderligere læseindlæringsbehov. Børnene har mulighed for at arbejde med lektier i SFO-tid. Vi har i ressourcetildelingen for de to seneste skoleår styrket tiden til AKT. AKT-teamet er sammensat af både lærere og pædagoger. Der blev i skoleåret anvendt ressourcer til opkvalificering af AKTmedarbejdere i form af ugekurser. Herudover var det lokalt i forbindelse med udviklingsplanen et af fokusområderne. Der blev derfor i møder for alle medarbejdere lokalt arbejdet med AKT / specialpædagogisk bistand. Vi har fokus på at sikre sammenhængen fra skoledagen til SFO også i forhold til enkeltelever. Der er et godt samarbejde om enkeltelever mellem medarbejdere fra fritidsdelen og medarbejdere fra undervisningsdelen. Vi har arbejdet med at konkretisere og beskrive AKT-arbejdet ud fra de 10 teser om AKT (Pampædia-udviklingsprojekt ) Vi har fokus på at tilbyde elever med læse-skrive-vanskeligheder ITrygsækken. Skolen har pt. ikke denne undervisning Skole: Heldagsskolen Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Samarbejdet mellem skole og På Heldagsskolen undervises eleverne individuelt i dansk, matematik og engelsk, ud fra deres forudsætninger. I de andre fag, undervises der klassevis. For at følge elevernes faglige udvikling, benyttes både standardiserede test og nationale test. De opnåede resultater drøftes med skolens leder, og sammenlignes med resultaterne fra sidste år, hvorefter der sættes nye mål for eleven. Overbygningseleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse bl.a. i forbindelse med deres deltagelse ved skole/hjem samtalerne. Skole/hjem samtaler af min. 1 times varighed afholdes efter behov, og forældrene kan her følge barnets faglige- sociale- og følelsesmæssige 37

38 hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Undervisningen i dansk som andetsprog udvikling (elevplan). På disse møder, drøftes den indsats, som både skole og hjem skal iværksætte for barnet frem til næste skole/hjem samtale. Referatet fra mødet tilsendes forældrene, og ved næste skole/hjem samtale vurderes barnets udvikling. Skole/hjem samtalerne afholdes på Heldagsskolen, men har forældrene ikke mulighed for at komme på skolen, kan samtalen afholdes hjemme hos forældrene. Både elever og forældre føler sig inkluderet på Heldagsskolen, fordi de her oplever sig som en del af et fællesskab, hvor de før har følt sig udenfor. Heldagsskolens overordnede mål er at sikre, at alle elever udvikler sig indenfor deres faglige viden, deres sociale kompetencer samt deres personlighed. Undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte elevs forudsætninger og måder at lære på, hvorfor der anvendes forskellige undervisnings- og arbejdsformer for at aktivere alle elever. Eleverne har hver deres computer, som inddrages i læringsaktiviteterne. Tilbydes ikke. Skole: Vetterslev Høm Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Undervisningen i dansk som andetsprog Der afholdes 2 årlige skole-hjemsamtaler efter forudgående elevsamtaler. Både klasselæreren og den tilknyttede sfo-pædagog evaluerer med hver enkelt elev. Klassens team + sfo forbereder sammen hver enkelt skolehjemsamtale. SFO deltager én gang årligt i samtalerne. Der laves elevplan én gang årligt. Efter aftale med konkrete forældre foretages den løbende evaluering med eleven enten skriftligt eller mundtligt.(kinabog, Intra eller telefonisk) Skolebestyrelsen har fastsat principper for anvendelse af Elevplaner. Der afholdes 2 gange årligt et forældremøde af 2 timers varighed. Det sidste forældremøde kan konverteres til et møde sammen med klassens elever. Ved første forældremøde aftaler klassens lærere og forældrene hvorledes kommunikationen mellem dem skal være alt efter henvendelsens art. Der gives et antal timer som en ekstra ressource dels i indskolingen dels i klassetrin. Ressourcen bruges hovedsageligt til at understøtte inklusionen i de enkelte klasser, men også ved holddeling i den daglige undervisning og specialundervisning. Fordelingen og brugen af ressourcetimerne aftales på møder mellem klassernes lærere, speciallæreren og ledelsen Tilbydes ikke Skole: Valdemarskolen Den løbende Dansk- og matematiktest klasse styret af afdelingsleder og evaluering af efterbehandlet på klassekonferencer med lærerne med fokus på ekstra elevernes udbytte undervisning på små hold, om nødvendigt. af undervisningen Nationale test og elevernes 38

39 inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Undervisningen i dansk som andetsprog Terminsprøver og for 8. og 9. klasse. Prøveeksamen for 8. klasser også i mundtlige fag Projektprøveforløb i 8. klasse Elevinddragelse gennem elevplaner (elevsamtaler) og elevråd. Der afholdes mindst et fællesmøde for alle forældre og 2 samråd om året. Der udarbejdes 1 årlig elevplan om året. Efterårets samråd tager udgangs punkt i elevplanen, og plan/aftaler danner grund for forårets samråd. Der vælges mindst 2 kontaktforældre i hver klasse. Udover at varetage klassens sociale aktiviteter mødes 2 af kontaktforældrene 2 gange om året med ledelsen og bestyrelsen til sparringsmøder om skolens faglige, sociale og fysiske rammers tilstand. Kursusform til dansk og matematik anvendes med beskrivelse af ønsket om indsat og efterfølgende evaluering. Undervisningen foregår på små hold og placeres udenfor elevens skema. Der ligger også undervisning på hold, parallel med klassens undervisning. Lektiehjælp hvor undervisningen tilrettelægges ud fra en beskrivelse af den ønskede lektiehjælp. To lærere har læsevejlederuddannelsen og varetager på forskellige områder denne funktion. I dette skoleår har undervisningen i DA2 været organiseret som et kursusforløb på 6 8 uger for 2 6 elever med efterfølgende skriftlig evaluering. DA-2 undervisningen foregår hovedsageligt, som en del af den almene undervisning i klasserne, eller udenfor undervisningen, som kursusforløb. Indholdet af undervisningen i DA2: Indholdet tilrettelægges og udføres i samarbejde med den implicerede lærer med klassens faglige indhold som udgangspunkt. Ved supplerende undervisning tilrettelægges indholdet med fokus på almen læseforståelse, skriftlig formulering og generel udvidelse af det almene ordforråd samt det førfaglige og faglige ordforråd i fagene. Skole: Vigersted skole Den løbende Den løbende evaluering ses meget bredt i den daglige undervisning: elevens evaluering af præstationer i undervisningen, fremlæggelser, udstillinger af elevarbejder, elevernes udbytte afleveringer, test og forårskoncert er eksempler på evaluering. Der er løbende af undervisningen samtaler elev lærer om elevens udbytte og indsats, herunder dialog om mål og elevernes og hvad der skal til for at elevens faglige udbytte bliver optimalt. inddragelse i Når en elev møder særlige udfordringer tages evt. ekstra test med henblik på undervisningens at tilrettelægge undervisningen så optimalt som muligt. tilrettelæggelse. Der afholdes læsekonferencer omkring alle klasser, hvor læsevejlederen giver vejledning omkring læsning. Der afholdes desuden årlige klassekonferencer mellem klasselærer og Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder skoleleder, hvor såvel social, som faglig trivsel og udvikling drøftes. Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for samarbejdet mellem skole og hjem. Informationer fremsendes som udgangspunkt via SkoleIntra/ ForældreIntra, 39

40 beslutninger om anvendelsen af elevplaner. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Undervisningen i dansk som andetsprog Skole: Ådalskolen Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. herunder ugeplaner, hvor indholdet af undervisningen i hver enkelt lektion er angivet. Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for anvendelse af elevplaner. Som hovedregel udarbejdes og udsendes elevplanerne i efteråret forud for første skole-hjemsamtale. Der sker en opfølgning og revision om foråret. Elevplanerne udsendes via ForældreIntra. Den specialpædagogiske bistand ydes fra Center for Læring en lærergruppe med særlige kompetencer (på det faglige og på AKT-området). Gruppen har en pulje med undervisningstimer til rådighed. Behovet vurderes fire gange årligt og der ydes forskellige former for bistand: støtte i klassen, holddannelse eller enkelt undervisning (typisk læseløft). Eksempel på holddannelse: tre 9. klasser opdeles i 3 hold efter fagligt niveau i en periode. Der kan desuden gives vejledning til faglærere omkring undervisningsdifferentiering, understøttelse af en hensigtsmæssig skoleadfærd med videre. På Vigersted Skole er under 1 % af eleverne to-sprogede. Vi har indtil videre ikke haft en uddannet lærer i Dansk2. Vi tilstræber at eleverne tilgodeses indenfor den specialpædagogiske bistand og har ikke udbudt faget som decideret fag, men som en dimension i undervisningen. For alle klasser udarbejdes en specifik mål- og aktivitetsplan. Ligeledes udarbejdes der mindst én gang om året en kompetenceudredning med udgangspunkt i de mange intelligenser og vurdering af elevens læringsstil. Alle elever har en individuel handleplan, der dækker både skole og SFO. En udviklingsgruppe arbejder lige nu med at opkvalificere dokumentationen af arbejdet med eleverne og elevernes udvikling. Der er et tæt samarbejde mellem skole/sfo og hjemmet. Lige nu er det både via kontaktbog samt Intranettet. Målet er, at den digitale kommunikation mellem skole/sfo og hjemmet, skal være det primære medie. De individuelle handleplaner og tilhørende evalueringer danner grundlag for samarbejdet om mål og forventninger til elevens mål og resultater samt forventninger til hjemmet for at nå målet. Der gennemføres 2 årlige elevkonferencer af 1½ times varighed. Efterårskonferencen bruges til revisitationskonference udover den almindelige evaluering. Forårskonferencen er også evaluering, men peger endvidere hen mod det nye skoleår. Der arrangeres møder og aktiviteter for forældre og netværksgrupper efter behov og netværksmøder med relevante ressourcepersoner. Ådalskolen tilbyder undervisning og pasning i henhold til folkeskolelovens 20 stk. 2 vidtgående specialundervisning. Personalet tilbydes efteruddannelse. Der afholdes temadage samt studiedage i forhold til de fælles opstillede mål. Skolen er afdelingsopdelt indskoling, mellemtrin og udskoling. Endvidere 40

41 Undervisningen i dansk som andetsprog har vi en kommunikationsklasse og en klasse specielt tilrettelagt for elever, der har brug for en meget fast tilrettelagt hverdag med få faste voksne. Der arbejdes på tværs af klasserne i de 3 afdelinger. Disse hold kan være sammensat efter forskellige pædagogiske og faglige mål. Der er købt IPad ind til brug i klasserne. Vi håber på at komme med på VDIløsningen, så vi kan få det fulde udbytte af vores indkøb. Udbydes ikke På dette link kan den enkelte skoles gennemsnitlige karakterer ved afgangsprøven siden 2000 ses: og 6.3 Resultater af de obligatoriske nationale tests: Ligger som et lukket bilag (bilag 3) til rapporten, da resultaterne er fortrolige og ikke må offentliggøres (skal behandles på den lukkede del af Børne- og Undervisningsudvalgsmøde hhv. Byrådsmøde). 41

42 6.4 Kommunale læsetest skoleåret 2010/2011 I Ringsted Kommune bliver følgende test taget: Klassetrin Kommunal National 1. kl. OS64 2. kl. x 3. kl. SL60 4. kl. x 5. kl. 6. kl. x 7. kl. 8. kl. x De nationale test tester i: sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse 1. Disse test er adaptive og tilpasses det enkelte barns niveau. Målet med de nationale test: det er lærerens evalueringsværktøj i forbindelse med den løbende evaluering af lærerens undervisning. Testene giver et øjebliksbillede af elevernes og klassens fagligt stærke og svage sider indenfor de faglige områder. Resultaterne af testene kan bruges til at målrette undervisningen mod elevernes niveau, justering af klassens mål m.m. Resultaterne kan ligeledes bruges som led i dokumentation og som grundlag for dialog med forældrene og skolelederen. De nationale test måler i forhold til trinmålene. Eleverne bliver ikke dygtigere af selve testen, men de bliver dygtigere, hvis læreren kan bruge testresultaterne til en mere målrettet undervisning. Man skal være opmærksom på, at man ikke kommer til at undervise efter testens mulige opgaver. Et godt eksempel lige nu er en øget fokusering på ordsprog og talemåder. De kommunale test tester i: OS64 = en ordstillelæsning afkodning af enkelt ord. SL60 = sætningslæsning hvor der læses hele sætninger. Begge er gruppeprøver. I disse prøver er hastigheden et parameter til vurdering af elevens dygtighed. Sat en smule på spidsen vil det sige, at læser man hurtigt er man dygtig, læser man langsomt er man mindre dygtig. Man fanger ikke de elever, der har forståelsesproblemer eller et mangelfuldt ordkendskab med papirbaserede gruppeprøver som OS64 og SL60. Resultaterne kommunalt for OS64 og SL60: 1 Sprogforståelse: ordkendskab og faste vendinger. Afkodning: identificering af skrevne ord og bogstaver. Tekstforståelse: forståelse af skrevne tekster, læse mellem linjer, drage følgeslutninger. 42

43 Opgørelse Ringsted Kommunes fordeling af læseprøveresultaterne 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010 og Opgørelse for OS64 maj 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011 Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP 1. klassetrin A1/B1% C1% B2/B3/C2/C3% Landsnorm Landsnorm ,4 12,0 10,5 Ringsted ,3 34,7 27 Ringsted ,6 29,5 33,9 Ringsted , ,3 Ringsted ,8 26,3 27,9 Ringsted ,3 21,2 21,5 Ringsted ,6 18,7 17,7 Ringsted ,5 18,2 19,3 Ringsted , ,2 Ringsted ,5 12,9 10,6 Ringsted ,1 18,9 15 Ringsted ,3 15,5 15,2 Ringsted ,55 12,84 17,61 Opgørelse for SL60 maj 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011 Sikkert og hurtigt Noget usikkert Noget usikkert og Usikkert og OP og omstændeligt evt. OP upræcist evt. OP 3. klassetrin A/B% C% D% E/F% Landsnorm Landsnorm ,1 10,9 6 Ringsted ,2 22 1,5 8,3 Ringsted ,8 22,3 1,7 12,2 Ringsted ,1 23 2,1 9,9 Ringsted ,4 22,1 1,8 9,7 Ringsted ,5 16,2 3,4 6,9 Ringsted ,9 16,1 1,8 6,2 Ringsted ,1 14,8 2,1 6 Ringsted ,8 11,9 1,4 6,9 Ringsted ,1 13,1 2,4 4,4 Ringsted ,3 12,5 2,9 4,3 Ringsted ,2 10,2 1,5 5,1 Ringsted ,02 12,12 3,86 43

44 Samlet resultat af de nationale læsetest for Ringsted Kommune 2011: Generelt har Ringsted Kommune klaret sig godt i de nationale test på alle 4 trin. Alle årgangene placerer sig samlet klart indenfor middelområdet, hvilket umiddelbart er ganske tilfredsstillende. Der kan dog forekomme store forskelle i de enkelte klasser. Dette kan måske skyldes, at Ringsted Kommune i meget høj grad har inkluderet elever i almen undervisning, som andre kommuner sender på specialskoler. Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2. kl kl kl kl Se fodnote 2 På 2. klassetrin klarer vi os omkring middel i alle disciplinerne. Men dette betyder ikke, at man ikke fortsat skal have fokus på den fortsatte og vedvarende læsning. På 4.klassetrin klarer vi os også omkring middel i alle disciplinerne, dog klarer vi os bedre i sprog- og tekstforståelse end i afkodning. En forklaring på dette kan være, at der måske ikke er den samme fokusering på læsning som i indskolingen, hvor målet er at knække koden. Når eleven når 4.klasse, så læser han/ hun. Målet på 4. klassetrin er den fortsatte læsning og automatisering. Teksterne bliver væsentlig sværere i alle fag på mellemtrinnet. På 6.klassetrin er vi også i middelområdet, hvor sprogforståelsen er dårligst. Det kunne tyde på, at der måske ikke er så meget fokus på ord, begreber, talemåder etc. i den daglige undervisning. På 8.klassetrin er der en større spredning i resultaterne i de tre afprøvede fagområder, men alle er dog inden for middelområdet. Ligeledes er det på 8.klassetrin området med sprogforståelsen, hvor eleverne klarer sig dårligst. 2 Elevresultat 1-5 Resultat Klart under middel Under middel Middel Over middel Klart over middel

45 Generelt kan det konkluderes for de nationale test, at der er plads til forbedringer indenfor de 3 udvalgte discipliner. Sprogforståelsen er den disciplin, hvor de største udfordringer er. Konklusioner Kommunens 3 årige projekt Læsning i alle fag, er i gang på 3. og sidste år. Ud fra skolernes samlede resultater er der plads til forbedringer flere steder i de nævnte test, hvorfor det kunne være en god ide at forlænge dette projekt min. 2 år mere dog med en opmærksomhed på at debatten om skolestruktur og de ændringer, der vil ske i den forbindelse vil have en central rolle i skolernes hverdag. Undervisningsdifferentiering er stadig et vigtigt og centralt omdrejningspunkt i lærerens forberedelse af undervisningen. Kommunale læsetest skoleåret 2011/ 2012 Landsgennemsnittet for 2011/2012 udregnes først senere for dette skoleårs testresultater. Sammenligningen er vurderet på baggrund af landsgennemsnittet for sidste skoleår (2010/2011). Når det nye landsgennemsnit kommer, kan resultatet se anderledes ud. I Ringsted Kommune for læsning bliver følgende test taget kommunalt: Klassetrin National test 1. kl. 2. kl. x 3. kl. 4. kl. x 5. kl. 6. kl. x 7. kl. 8. kl. x Samlet resultat af de nationale læsetest for Ringsted Kommune 2011: Ringsted Kommune har klaret sig godt i de nationale test på alle 4 testede trin. Alle årgangene placerer sig samlet klart indenfor middelområdet, hvilket er ganske tilfredsstillende. Der kan dog forekomme store forskelle i de enkelte klasser. Dette kan bl.a. skyldes, at Ringsted Kommune i 45

46 meget høj grad har inkluderet elever i almen undervisning, som andre kommuner sender på specialskoler. I skemaet nedenfor er der præsenteret resultaterne for skoleåret 2010/ 2011 samt 2011/2012 sammenlignet ud fra landsgennemsnittet i 2010/ Begge år er taget med for at kunne sammenligne de to resultater, trods det at det ikke er de samme børn, der bliver testet. Resultaterne for i år er markeret med fed. Resultater der er markeret med gult er værd at bemærke på grund af fremgangen. Sprogforståelse 10/11 11/12 Afkodning 10/11 11/12 Tekstforståelse 10/11 11/12 2. kl kl kl kl På 2. klassetrin klarer vi os omkring middel eller lige under middel i alle disciplinerne. Der er dog sket en lille tilbagegang i alle tre deldiscipliner. I forhold til landsgennemsnittet har vi for mange elever i gruppe 1. En mulig forklaring på dette kan være, at inklusionsprocenten i Ringsted Kommune er høj. På 4.klassetrin klarer vi os også omkring middel i alle disciplinerne, dog klarer vi os markant bedst i tekstforståelse. Der er en fremgang i såvel afkodning som tekstforståelse, mens der er en lille tilbagegang i sprogforståelse. 6.klassetrin er vi lige over middel, hvor sprogforståelsen er bedst og afkodning og tekstforståelse er dårligst. Vi er holder snittet stabilt sammenlignet med sidste års kommuneresultat. På 8.klassetrin er der en større spredning i resultaterne i de tre afprøvede fagområder, men alle er dog inden for middelområdet enten lige under eller over. Der er en fremgang at spore i sprogforståelse og afkodning, mens tekstforståelse er det samme som sidste år. 46

47 Konklusion nationale test i dansk Sammenlignet med sidste års nationale test er der sket en fremgang på alle de testede trin, dog med undtagelse af 2.kl. 2.årgang har opnået et ringere resultat end sidste år. Dette kan indikere, at det fortsat er meget vigtigt med tidlig indsats f.eks. i form af Læseløft. Der er endvidere et fortsat behov for fokus på læsning og skrivning i alle fag for alle børn. 4. årgang spores der en frem gang i afkodning og tekstforståelse, men det er fortsat vigtigt at have fokus på læsningens mangfoldige vifte. 6.årgang holder sig stabilt i såvel afkodning som tekstforståelse, mens der er en fremgang i sprogforståelse. På 8.årgang er der ligeledes en lille fremgang at spore i afkodning og sprogforståelse. Sammenlignet med resultaterne for sidste års nationale test (sidste års lands- og kommunegennemsnit) er der fremgang i mange af disciplinerne på de forskellige klassetrin. Anbefalinger I de kommende skoleår er det nødvendigt fortsat at have fokus på læsning men i sandheden også skrivning: Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere, man ikke kender, og som har en anden baggrund end en selv. Det har man brug for som privatperson, som borger og i job. Den færdighed skal eleverne udvikle i skolen. ( Der skal være en hensigt med teksten af Bodil Nielsen, Tidsskriftet Viden om Læsning, #9, marts 2011). Samtidig med fokus på læsning og skrivning er det ligeledes af afgørende betydning, at der arbejdes med sprog og tekstbaserede undervisning i alle fag for alle lærere. Der skal fortsat arbejdes med at udvide elevernes ordforråd og viden om verden samt kontinuerlig træning af læsefærdigheder. 47

48 6.5 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Pr. sept. 2005, 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 (deres status 3 måneder efter afgangen) Skole Antal 9. kl. afg.ele ver Benløse skole 55 / 51 / 60 / 60 / 66 /62 Vigersted skole 39 / 52 / 50 / 57 / 60 / 48 Dagmarskolen 62 / 90 / 70 / 68 / 55 / 67 Valdemarskole n Sdr. Parkskolen 55 / 57 / 43 / 57 / 64 / / 49 / 50 / 54 / 59 / 54 Ungdomsskole 3 / 4 / 8 Ådalskolen 7 /? / 11 / 12 / 10 Asgårdsskolen? /? / 7 / 15 / 8 Kilde UNI-C Overgang til 10. kl. i % 49,1 / 52,9 / 54 / 56 / 59 / 40 46,2 / 67,3 / 58 / 57 / 55 / 64 54,8 / 52,2 / 43,6 / 58 / 56 / 49 56,4 / 43,9 / 24,4 / 35 / 51 / 38 44,4 / 49,0 / 55,7 / 72 / 81 / 51 Overgang til gymnasial udd. i % 29,1 / 27,5 / 27,8 / 18 / 24 / 48 20,5 / 19,2 / 26 / 31 / 30 / 16 27,4 / 30,0 / 22,5 / 22 / 20 / 38 25,5 /40,4 / 44,4 / 45 / 39 / 42 28,6 / 22,4 / 15,3 / 16 / 0 / 33 Overgang til erhvervsfa glig udd. i % 14,5 / 13,7 / 8,1 / 16 / 9 / 0 23,1 / 7,7 / 12 / 8 / 0 / 10 11,3 / 13,3 / 19,7 / 13 / 12 / 0 16,4 / 12,3 / 22,2 / 19 / 0 / 11 14,3 / 16,3 / 15,3 / 5 / 0 / 0 Antal 10. kl. afg.ele ver 4 / 0 / 8 / 0 14 / 4 / 5 / 11 / 6 / 0 110/83 / 107 / 105 / 97 / 131 / 50,0 / 12,5? /? /? /? 5 / 10 / 12? /? /? / 53 / 91 / 62 4 / 4 / kl. overgan g til gymnasi al udd. i % 30,9 /34,9 / 27,2 / 31 / 54 / kl. overga ng til erhver vsfagli g udd. i % 25 /? /? / 9 /? 54,5 /81,9 / 56 / 49 / 25 / 29 48

49 6.6. Oplysninger fra den enkelte skole om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Vurderingen foretages på baggrund af såvel lokale som centrale (obligatoriske) testresultater samt afgangsprøver. Skole: Asgårdsskolen Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Allindelille skole: Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Med kompenserende hjælp/støtte klarer vore centerelever sig under et godt. Der er dog meget store variationer. Centerelever der går op til folkeskolens afgangsprøve gennemfører med pæne resultater med udgangspunkt i egne mål. De klarer sig stort set upåfaldende. Vi kan registrere visse vanskeligheder på indholdslæsning fra 3-4. kl. Hele DA2 undervisningen er tilrettelagt for at imødegå dette. Ingen elever i specialklasser Ingen elever modtager dansk som andetsprog Skole: Dagmarskolen Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Eleverne i skolens specialklasser klarer sig meget fint, når man tager deres vanskeligheder i betragtning. Af 11 specialklasseelever, der afsluttede 9. skoleår, var antallet af elever, der aflagde prøve i de enkelte fag således: Læsning 3, retskrivning 4, skr. fremstilling 3, mundtlig dansk 1, matematik færdighed 5 og matematik problem 2. Den typiske karakter i de aflagte prøver er 4 og gennemsnittet af 49

50 Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Skole: Nordbakkeskolen Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Skole: Sdr. Parkskolen Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét prøvekaraktererne er 3,4. Der er tale om en meget uhomogen gruppe. Der er ikke tvivl om, at eleverne profiterer af undervisningen i dansk som andetsprog. Nogle elever scorer højt sidste år gik en elev op og fik 10 i engelsk, men den pågældende gik ikke op i dansk. Statistisk klarer elevgruppen sig lidt ringere en de elever, der har dansk som modersmål. Nordbakkeskolen har ingen elever i specialklasser. Nordbakkeskolen har ingen elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog. Centerklasser: Om elever i centerklasser kan generelt siges, at deres hørehandicap forsinker (og i nogle tilfælde næsten udelukker) indlæringen af dansksproglige kompetencer. En del centerelever har desuden et eller flere tillægshandicaps. Nogle elever opnår dog færdigheder til at gå til prøve i udvalgte fag i 9. klasse. Ved afgangsprøven 10/11 gik alle 3 H-elever op i dele af FSA med et gennemsnit på 5,3. De opnåede karakterer var mellem 2 og 10 K-klasser: Om elever i k-klasser kan generelt siges, at deres faglige kompetencer ofte er ulige fordelt. En del elever opnår færdigheder til at kunne gå til prøver efter 9. klasse. Selve prøvesituationen er en stor udfordring for dem. Ved afgangsprøven 10/11 gik 4 af 7 elever op i dele af FSA med et gennemsnit på 6,6. De opnåede karakterer var mellem 4 og 12. Vi har stadig fokus på dansk som andetsprog set i relation til det faglige niveau. Da lidt under halvdelen af samtlige elever på skolen har dansk som andet sprog er det vanskelligt at skulle karakterisere disse elever under et. Vi kan konkludere at dansk som andetsprog er til gavn for eleverne og at de ville være ringere stillet, hvis de ikke modtag dansk som andet sprog. De elever som rent fagligt har problemer, er at finde blandt de elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. 50

51 Skole: Søholmskolen Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Skole: Benløse skole Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Skole: Kværkeby skole Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Skole: Heldagsskolen Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager Søholmskolen har ingen elever i specialklasser. Søholmskolen har ingen elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog. De elever, som modtager da2 undervisning, får et fagligt udbytte. Ligesom de fleste andre almindelige elever øger de deres forståelse af skolens tilbud når de tildeles ekstra ressourcer, og derfor forbedrer de deres resultater. Da disse elever typisk er blandt de fagligt svageste, kommer de højest til at ligge i den nedre middelgruppe. Skolen har ingen elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler. Skolen har ingen elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Længden af opholdet på Heldagsskolen varierer alt efter de vanskeligheder, eleverne visiteres med, men erfaringen viser, at 51

52 specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Skole: Valdemarskolen Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Skole: Vigersted skole Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Skole: Kildeskolen Oplysninger/redegørelse for mange elevsager er af en sådan beskaffenhed mht. elevens og familiens vanskeligheder, at opholdet på Heldagsskolen bliver langvarigt. I dette skoleår er der udskolet 2 elever tilbage til en distriktsskole. Ved skoleårets afslutning 2011/2012 udskoles Heldagsskolens 6 elever fra 9. og 10. klasse. 1 elev fra 10. klasse udskoles til et STU-forløb. 1 elev fra 9. klasse udskoles til en normalefterskole. 4 elever fra 9. og 10. klasse begynder i et uddannelsesforløb. Tilbydes ikke. I Valdemarskolens N-klasser for normaltbegavede børn med svingende funktionsniveauer og med neurologisk betingede vanskeligheder er der stor forskel på, hvordan eleverne klarer sig på det faglige niveau, fra at være på niveau med det, der kendetegner skolens øvrige elever til at være 2-3 år under niveau. Fagligt set klarer elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog, sig lidt under det niveau, der kendetegner skolens øvrige elever. Dette fremgår bl.a. af de læsetest (OS og ST prøverne), der tages hvert forår samt de løbende nationale test. Der er ligeledes nogle elever med dansk som andetsprog, som underpræsterer ved folkeskolens afgangsprøver. Dette kan ses ved karaktergivningen i FSA renset for etsprogede elever. Eleverne fra centerafdelingen deltager så vidt muligt i afgangsprøverne i fuldt omfang. Det drejer sig om en til to elever pr. år i og Karaktererne indgår i gennemsnittet for Vigersted Skole og ligger på niveau. Vi har i de to skoleår denne virksomhedsrapport rummer ikke haft elever i denne kategori til prøver. Oasen er et tilbud til elever med sociale og adfærdsmæssige 52

53 hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét udfordringer. Da elevernes faglige kompetencer er meget forskellige, er deres faglige udvikling det samme. Generelt er elevernes faglige udvikling alderssvarende Udbydes ikke. Skole: Ådalskolen Ådalskolen er prøve- og testfritaget. Skole: Vetterslev Høm skole: Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét Skolen har ingen elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler. Skolen har ingen elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. 7.1 Klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til folkeskolelovens 51, stk. 1. Der har ikke i skoleårene 10/11 og 11/12 været klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning eller klager til de kommunale skolemyndigheder over afgørelser truffet af den enkelte skoleleder. 7.2 Vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens skoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer: Skole: Allindelille skole En sammenfattende helheds vurdering af det faglige niveau Gennem lærere og pædagogers store faglighed samt det omfattende samarbejde på tværs af faggrupperne formår 53

54 på hver af kommunens folkeskoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Skole: Asgårdsskolen En sammenfattende helheds vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Skole: Dagmarskolen En sammenfattende helheds vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Skole: Kildeskolen En sammenfattende helheds vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er skolen at have et højt fagligt niveau. Endvidere er det lykkedes at inkludere børn med væsentlige både faglige og sociale udfordringer. Der er altid mulighed for forbedringer dog ikke på Allindelille skole, da denne lukker pr. 31. juli Det faglige niveau vurderes til at være mere end tilfredsstillende vurdering er foretaget på grundlag af klassekonferencer og teamsamtaler med ledelsen, hvor ovenfor beskrevne tests resultater er fremlagt og drøftet. På læseområdet har skolen altid ligget i top 3 i Ringsted (kommunale læsetest AMØ) og over landsgennemsnittet blandt andet takket være vort læseløftkoncept, undervisningsdifferentiering og tæt opfølgning på resultater og nye metoder. Cooperative learning vil vi de kommende år indgå i paletten af mulige organisationsformer. I dette inddrages erfarne lærere, som inspiratorer for kollegaer Lyt til en klog kollega -kursusinitiativ/fyraftensmøde. Årets fokus har været udvikling af teamsamarbejdet og organisationen på en særlig række pædagogiske rådsmøder. Centeret har i en årrække udviklet fagligheden i undervisningen. Centereleverne skal på trods af handicap også stå på tær i forhold til faglige mål. Resultater fra sidste års elektroniske test viser, at centereleverne, med den rette kompenserende støtte, klarer sig godt. Skolen har således foretaget en faglig vurdering ud fra prøvebekendtgørelsens bestemmelser om fravigelse og/eller fritagelse og ført en centerelev til folkeskolens afgangsprøve i et eller flere fag. Skolens faglige niveau er lidt under landsgennemsnittet. Vi kan se over år, at karaktererne kører op og ned nogle år er vi stærke i ét fag andre år i et andet. Ud over opmærksomhed på lærerkvalifikationer, har vi været optaget af at udvikle lærersamarbejdet, idet vi ser, at der både fagligt og socialt er nogle gevinster et hente der. Elevernes fremmøde og motivation er den faktor vi p.t. ser som væsentligst at arbejde med i bestræbelserne for at hæve det faglige niveau. Kildeskolens resultater fra de nationale test har ikke givet anledning nogle ledelsesmæssige tiltag. Skolen har fortsat øget opmærksomhed på læsning i alle fag, så vi fortsat kan bibeholde nogle tilfredsstillende resultater. 54

55 behov for forbedringer Skole: Nordbakkeskolen En sammenfattende helheds vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Skole: Vigersted skole En sammenfattende helheds vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Nordbakkeskolens resultater fra de nationale test har ikke givet anledning til nogen ledelsesmæssige tiltag. Resultaterne ligger pænt. Skolen har fortsat øget opmærksomhed på læsning i alle fag, så vi fortsat kan bibeholde nogle tilfredsstillende resultater. Derfor har vi indført læse-/ bevægelsesbånd en lektion hver dag i indskolingen og 3 gange om ugen på mellemtrinnet. Der arbejdes med periodevis holddeling på tværs af klasser, ligesom CL anvendes i den daglige undervisning. Vigersted Skoles faglige niveau målt i forhold til afgangsprøverne fremstår som svingende fra år til år. Det samme gælder diverse testresultater. Vi har i de seneste år i stigende grad oplevet, at nogle elever ikke har en hensigtsmæssig skoleadfærd og vi har derfor valgt at sætte ind på at skabe en skolekultur, som fremmer elevernes læring (se beskrivelse af mål og indsatser). I forbindelse med denne indsats skal undervisningsdifferentieringen ligeledes styrkes. Skole: Ådalskolen Ådalskolen er prøve- og testfritaget. Skole: Sdr. Parkskolen En sammenfattende helheds vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Sammenligner vi os med andre skoler i kommunen, må vi konstatere, at vi ikke scorer højst. Vi ser rigtig mange elever, der hænger i og gør en stor indsats for at lære. Vi er fortsat af den opfattelse, at de socialpædagogiske indsatser eks. AKT, familieklasse og SSP er med til at løfte nogle af de elever, der har det meget svært, ligesom indsatsen også er til gavn for klassen, fordi den også medvirker til ro omkring nogle urolige elever. Skole: Søholmskolen En sammenfattende helheds vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer På baggrund af de nationale test, de standardiserede prøver og den løbende evaluering, der foregår i alle fag, må niveauet fortsat anses for at være tilfredsstillende, både når det gælder dansk, matematik, sprog og de mere kreative områder. På danskområdet grundlægges den skriftsproglige udvikling allerede solidt i børnehaveklassen ved systematisk arbejde med metoden opdagende skrivning. Den tiltagende inklusion af børn i faglige eller andre vanskeligheder afspejles 55

56 undertiden i individuelle resultater og dermed i en klasses, men generelt er målet og tendensen optimal udvikling i forlængelse af forudsætninger. Det permanente fokus på medarbejderudvikling sikrer, at vi hvert år overvejer, hvordan det faglige niveau sikres og videreudvikles, og her spiller TUS-samtaler og pædagogisk råd en aktiv rolle. Også fagstudiegrupperne i dansk og matematik medvirker til, at der skabes sammenhænge i skoleforløbet og udveksles viden og erfaringer. I skoleåret vil der være et særligt fokus på inddragelse af ipads i undervisningen. Skole: Benløse skole En sammenfattende helheds vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Skole: Kværkeby skole En sammenfattende helheds vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Skole: Heldagsskolen: En sammenfattende helheds Benløse Skole har gennem en årrække søgt mod at styrke de faglige resultater hos eleverne. Vi har desværre ikke kunnet opretholde det vejledende timetal på grund af begrænsningen i ressourcetildelingen, men vi har arbejdet målrettet på at eleverne brugte deres tid her på skolen til at deltage i undervisningen. Metoden har været at arbejde med skolens sociale curriculum og ordensregler som definerer vores forventninger til børnenes opgave på skolen. Møder vi problemer på dette område inddrages forældrene i arbejdet f.eks. via familieklassen. Det er skolelederens vurdering at vi er på vej i den rigtige retning. Skolens faglige niveau er godt og fornuftigt. Det ses ud af de test, der laves i løbet af året. Det fremgår også af tilbagemeldinger fra forældre til elever, som efter 6.kl. fortsætter på andre skoler. Der har været et godt samarbejde med UPPR om enkelte elevers udvikling og undervisning. Der er et godt samarbejde mellem medarbejderne om højnelse af det faglige niveau på skolen. Vi har de seneste år haft Læsebånd tilrettelagt på forskellig vis i team. Der har i de seneste år været arbejdet med Cooperativ Learning (CL), Læsning i alle fag, AKT inklusion i alle fag og det inkluderende forældresamarbejde. Det er skolelederens opfattelse, at de seneste års lokale skoleudvikling og krav om samarbejde mellem de forskellige faggrupper har styrket det faglige niveau yderligere. Det er ligeledes skolelederens opfattelse, at de nye måder at organisere undervisningen på f.eks. i hold og med bevægelse i undervisningen falder fint i tråd med inklusionsarbejdet. På Heldagsskolen udarbejdes der individuelle handleplaner 56

57 vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Skole: Valdemarskolen En sammenfattende helheds vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Skole: Vetterslev Høm skole En sammenfattende helheds vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer med både faglige og sociale mål for elevernes læring og udvikling. Hver enkelt elev har, som supplement til lærebøgerne, egen arbejdscomputer, hvilket har særdels god indvirkning i forhold til at højne det faglige niveau. Krav og forventninger passes nøje sammen med hver enkelt elevs aktuelle situation, og deres faglige udvikling følges bl.a. gennem standardiserede- og nationale test, i samarbejde med Ringsted Kommunes læsekonsulent samt UPPR. Erfaringer fra de elever, der er udskolet, viser at trods deres indlæringsvanskeligheder, så har deres skolegang i Heldagsskolens meget støttende hverdag ført til en god faglig udvikling, således at flere af dem har opnået fine afgangseksamener, der har givet dem afsæt til en ungdomsuddannelse. På baggrund af test i klasse i dansk og matematik og de nationale test vurderes det som helhed at se tilfredsstillende ud. Læsningen i indskolingen fortsætter sin positive udvikling. Dog virker det stadig som om 4. klassernes læseresultater igen i år ikke profiterer af de flotte resultater fra indskolingen. Denne problematik er der sat fokus på gennem læsning i alle fag i samarbejde med kommunens konsulenter og vores lokale læsevejledere. I overbygningen er det meget tilfredsstillende at den høje procentsats (44%) af 9. klasser som fortsætter på gymnasielle uddannelser fortsætter. Generelt er det faglige niveau tilfredsstillende. Men vi udfordres stadig fagligt af elever med ressourcesvage baggrunde og nogle elever af anden etnisk baggrund, som har vanskeligt ved at leve op til de faglige krav, der stilles. Derfor bliver det interessant at følge virkningerne af familieklasserne og ressourcecenteret, som opbygges i løbet af skoleåret ). Generelt er der ugentlige konferencer med vores distriktstilknyttede psykologer fra PPR. Her deltager også sagsbehandlere konsultativt efter behov. På baggrund af div. test i dansk, engelsk og matematik er de faglige niveauer tilfredsstillende og giver ikke anledning til ledelsesmæssige dispositioner. Dog har vi stadig fokus på Den faglige læsning i klasse, da de ellers meget fine læseresultater i indskolingen ikke fortsætter på samme niveau på disse klassetrin. Kommunens læsekonsulent har været inde over her for at målrette læsetræningen. I skoleåret er der ligeledes sat fokus på undervisningen 57

58 og især den differentierede tilrettelæggelse i de nyetablerede aldersintegrerede klasser(1.-3. klassetrin). Det kan konstateres, at især 1. klasses faglige udvikling er en udfordring i de aldersintegrerede klasser. Der er således tilført disse klasser et større antal støttetimer end normalt. En sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer På baggrund af resultater afgangsprøverne, må det faglige niveau for det samlede skolevæsen, med de variationer der er mellem de 14 skoler, vurderes som jævn til god. I forhold til de gennemsnitlige afgangsprøveresultater samlet for skolerne i skoleåret 09/10, hvor der var en stigning, synes der for skoleåret 11/12 ikke at være ændringer. Siden skoleåret 09/10 er de nationale obligatoriske test gennemført. De samlede resultater fra disse test viser, at de testede elever samlet set ligger omkring middel, hvilket svarer til de midterste 30 % af eleverne på landsplan (på en 100 skala svarer det til et resultat på mellem 36 og 65 point). Der har siden 2000 været særlig fokus på læsning, hvilket også generelt har højnet læseniveauet således, at eleverne i 2011 og 2012 på de målte klassetrin ligger inden for middelområdet (dog med store forskelle i de enkelte klasser, som kan skyldes den høje grad af inklusion af elever i almen undervisningen, som andre kommuner sender på specialskoler). Der vil også i 12/13 blive sat fokus på læsning i fagene. Med det fælles indsatsområde Pampædia er der gennemført en bevidst satsning på en god balance mellem uddannelse og dannelse dvs. mellem at styrke såvel det faglige niveau, som det almendannende med sigte på, at eleverne bliver selvstændige, selvforsørgende og livsduelige mennesker. Siden 09/10 har der været fokus på inklusion og elever med særlige behov ift. adfærd, kontakt og trivsel. Også i 12/13 vil der være fokus på inklusion herunder skolevæsenets organisering af dette arbejde. Som opfølgning og materialisering af Børne- og Ungepolitikken, er der igangsat diverse projekter til at understøtte den fælles indsats omkring børnenes trivsel, læring og udvikling samt mere inklusion i institutioner og skoler. Elevgruppens sammensætning, for nogle skoler med en relativ stor andel af elever fra socioøkonomisk resursesvage hjem med elever med behov for specialpædagogisk bistand, samt tosprogede elever, er medvirkende til, at kommunens gennemsnitlige faglige niveau vurderes som jævn til god. 7.3 Oplysninger om opfølgning på den seneste kvalitetsrapport: Da der ikke blev besluttet handleplaner i forlængelse af forrige rapport, gives der ikke oplysninger om opfølgning.. 58

59 8.1 Samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen for skoleårene 10/11 og 11/12: Rammerne for skolevæsenet er tegnet af skolestruktur med relativ mange skoler i forhold til antallet af elever. På trods af dette ligger nettoudgiften pr. elev i folkeskolen (nettoudgiften til normalklasseelever i bh.kl. 10. kl. er bruttoudgiften fratrukket indtægter og statsrefusioner) ligger under landsgennemsnittet og undervisningsudgiften samlet for de 7-16 årige (inkl. udgiften til PPR, kommunal og regional specialundervisning og bidrag til statslige og private skoler samt udgift til efterskoler og ungdomsskoler) ligger ligeledes under regionsgennemsnittet. Kommunens gennemsnitlige klassekvotient er en smule lavere end regionens og den gennemsnitlige skolestørrelse ligger væsentligt lavere. Der er siden efteråret 2008 er gennemført en debat om kommunens skolestruktur. Denne debat er til skoleåret 12/13 mundet ud i, at skolevæsenet er omstruktureret således, at 4 skoler er nedlagt, 2 skoler fusioneret og der er etableret undervisning på klassetrin alene på 3 skoler (hvoraf den ene er en ren overbygningsskole). Skolevæsenet er præget af et meget bredt undervisningstilbud, der muliggør at næsten alle elevers undervisningsbehov kan tilgodeses indenfor kommunen. Efter kommunalreformen, hvor kommunen overtog mange amtslige opgaver/institutioner, pågår en udvikling med etablering af kombinerede behandlings- og undervisningssteder i kommunalt regi. Tilbuddene var en del af afdelingen Specialiserede tilbud i Børne- og Kulturforvaltningen. Skolevæsenet er kendetegnet ved decentrale selvforvaltende skoleenheder med udpræget mål og rammestyring. Store dele af de skoleadministrative opgaver er lagt ud til skolerne og løses i en for skolens tilpasset praksis. Dette bevirker bl.a. et ekstraordinært arbejde, når der eksempelvis skal foretages indberetninger til statslige myndigheder o. lign. Den nye skolestruktur forventes at give basis for en professionalisering og rationalisering af sådanne opgaver. Skoleledergruppen er et væsentligt forum bl.a. for udvikling af særlige indsatsområder, koordinering af aktiviteter samt implementering af ny lovgivning. Skoleafdelingen forestår den konkrete forberedelse til skoleledermøder, udmøntning af lovinitiativer samt myndighedsopgaver. Der er et tæt samarbejde mellem skoleledergruppen og skoleafdelingen. Skolevæsenet er endvidere tegnet af stor fleksibilitet og omstillingsparathed. Der er således udviklet en praksis, hvor der oprettes særlige undervisningstilbud, når/hvis der er behov herfor og disse nedlægges igen, når behovet ikke længere er til stede. Skolerne visiterer til disse tilbud og køber ydelser hos hinanden. Under skolevæsenet er der oprettet et pædagogisk psykologisk udviklingsnetværk, der efterhånden forestår en betragtelig del af skolernes efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Denne nærhed både omkring emner, problemstillinger og samarbejdsmuligheder giver samtidig en effektiv resurseudnyttelse. 59

60 Som det fremgår af kap. 2.22, har skolerne i perioden også anvendt relativt mange resurser til kompetenceudvikling og efteruddannelse, dog er der i perioden siden 09/10 anvendt færre resurser til efteruddannelse. Dette formodes at skyldes skolernes pressede økonomi. Skolevæsenet er tegnet af en dygtig medarbejdergruppe og andelen af undervisningstimer, der blev varetaget af lærere med linjefag i det pågældende fag eller anden relevant kompetencer, er stadig meget stor. Det samme gælder for undervisningen af elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte samt for undervisningen i dansk som andetsprog. (se bilag 3). Med lærere med kompetence svarende til linjefag menes lærere med efter- og videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til linjefag. Lærerne har f.eks. en anden kompetencegivende uddannelse eller deltaget i længerevarende kursusforløb. Skolens leder foretager skøn i forbindelse hermed. Stort set samtlige planlagte undervisningstimer gennemføres og det gennemsnitlige elevfraværet er lavt. Der er dog fokus på enkelt klassers og enkelt elevers fravær. Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (i klasser, på hold og som individuel undervisning i folkeskolens fag (herunder specialundervisning, vikartimer, lejrskoler og ekskursioner) er stigende og ligger meget tæt på andelen på landsplan Over 90 % af eleverne er tilmeldt skolefritidsordningen (SFO 1) på de klassetrin hvor denne tilbydes (0.-3. kl.). For SFO 2 (4.-7.kl.) er der tilmeldt godt 40 %. 8.2 Samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v., der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau. Ved at sammenholde de økonomiske og styringsmæssige rammebetingelser, de pædagogiske processer og resultaterne vurderes det faglige niveau til at være tilfredsstillende. Med gennemførelsen af de nationale obligatoriske test er grundlaget for vurdering af det faglige niveau blevet styrket. For det politiske niveau har det gennem de senere år været prioriteret, at skolerne skulle arbejde med at styrke både det generelle faglige niveau og det almendannende aspekt i børnenes udvikling. Denne rapport bygger på indsendt data fra skolerne, fra økonomisk afdeling, fra skoleafdelingen samt fra Undervisningsministeriet. Skolernes arbejde med tilvejebringelse af data har været tidskrævende fordi, mange data kun ligger decentralt og i forskellige former tilpasset den enkelte skoles behov og virkelighed. Trods dette vurderes rapportens data valide. Det vil for skoleledergruppen og skoleafdelingen være naturligt, at evaluere denne rapports tilblivelse og resultatoverblik med henblik på at udvikle rapporten inklusiv afsnit om skolernes mål, til et brugbart værktøj i skolevæsenets kvalitetsudvikling. 60

61 Bilag 1a antal elever i den enkelte klasse pr. 5. sept (skoleåret 10/11) Institution Klassetrin Klasse Klassetype Antal_elever Antal_DAS_elever Allindelille Skole 00 0A årgangsdelt 7 0 Allindelille Skole 01 1A årgangsdelt 16 0 Allindelille Skole 02 2A årgangsdelt 12 0 Allindelille Skole 03 3A årgangsdelt 13 0 Allindelille Skole 04 3A årgangsdelt 1 0 Allindelille Skole 04 4A årgangsdelt 23 0 Allindelille Skole 05 5A årgangsdelt 21 0 Allindelille Skole 07 7A årgangsdelt 9 0 Benløse Skole 00 0A årgangsdelt 47 5 Benløse Skole 01 1A årgangsdelt 24 2 Benløse Skole 01 1B årgangsdelt 23 5 Benløse Skole 02 2A årgangsdelt 14 2 Benløse Skole 02 2B årgangsdelt 15 3 Benløse Skole 03 2A årgangsdelt 2 0 Benløse Skole 03 2B årgangsdelt 1 0 Benløse Skole 03 3A årgangsdelt 24 2 Benløse Skole 03 3B årgangsdelt 25 1 Benløse Skole 04 4A årgangsdelt 19 0 Benløse Skole 04 4B årgangsdelt 22 0 Benløse Skole 05 5A årgangsdelt 22 3 Benløse Skole 05 5B årgangsdelt 23 2 Benløse Skole 06 6A

62 Benløse Skole 06 6B Benløse Skole 07 5B Benløse Skole 07 7A Benløse Skole 07 7B Benløse Skole 07 8C Benløse Skole 08 6B Benløse Skole 08 8A Benløse Skole 08 8B Benløse Skole 08 8C Benløse Skole Benløse Skole 09 9A Benløse Skole 09 9B Benløse Skole 09 9C Kildeskolen 00 Inds Kildeskolen 01 Inds Kildeskolen 02 Inds Kildeskolen 03 Mell Kildeskolen 04 Mell Kildeskolen 04 Udsk Kildeskolen 05 Mell Kildeskolen 05 Udsk Kildeskolen 06 Udsk Kildeskolen 07 Udsk Kværkeby Skole 00 00A årgangsdelt årgangsdelt 22 0 årgangsdelt 1 0 årgangsdelt 23 0 årgangsdelt 24 0 årgangsdelt 1 0 årgangsdelt 1 0 årgangsdelt 24 0 årgangsdelt 23 0 årgangsdelt 23 0 Normalklasse, ikke fuldt årgan 1 0 årgangsdelt 21 0 årgangsdelt 14 0 årgangsdelt 21 0 Normalklasse, ikke fuldt årgan 11 0 Normalklasse, ikke fuldt årgan 9 0 Normalklasse, ikke fuldt årgan 15 0 Normalklasse, ikke fuldt årgan 16 0 Normalklasse, ikke fuldt årgan 2 0 Normalklasse, ikke fuldt årgan 1 0 Normalklasse, ikke fuldt årgan 2 0 Normalklasse, ikke fuldt årgan 22 0 Normalklasse, ikke fuldt årgan 9 0 Normalklasse, ikke fuldt årgan 4 0 årgangsdelt

63 Kværkeby Skole 01 01A Kværkeby Skole 02 02A Kværkeby Skole 03 03A Kværkeby Skole 04 04A Kværkeby Skole 05 05A Kværkeby Skole 06 06A Nordbakkeskolen 00 0A Nordbakkeskolen 01 1A Nordbakkeskolen 01 1B Nordbakkeskolen 02 2A Nordbakkeskolen 03 3A Nordbakkeskolen 03 3B Nordbakkeskolen 04 4A Nordbakkeskolen 04 4B Nordbakkeskolen 04 5B Nordbakkeskolen 05 5A Nordbakkeskolen 05 5B Nordbakkeskolen 06 6A Nordbakkeskolen 06 6B Nordbakkeskolen 07 7A Søholmskolen 00 0A Søholmskolen 01 1A Søholmskolen 02 2A Søholmskolen 02 3A Søholmskolen 03 3A årgangsdelt 18 0 årgangsdelt 19 0 årgangsdelt 12 0 årgangsdelt 16 0 årgangsdelt 18 0 årgangsdelt 20 0 årgangsdelt 31 0 årgangsdelt 18 0 årgangsdelt 19 0 årgangsdelt 24 0 årgangsdelt 19 0 årgangsdelt 17 0 årgangsdelt 15 0 årgangsdelt 16 0 årgangsdelt 1 0 årgangsdelt 20 0 årgangsdelt 19 0 årgangsdelt 19 0 årgangsdelt 18 0 årgangsdelt 20 0 årgangsdelt 20 0 årgangsdelt 24 0 årgangsdelt 28 0 årgangsdelt 1 0 årgangsdelt

64 Søholmskolen 04 4A årgangsdelt 23 0 Søholmskolen 05 5A årgangsdelt 23 0 Søholmskolen 06 6A årgangsdelt 14 0 Søholmskolen 06 6B årgangsdelt 14 0 Søholmskolen 07 6A årgangsdelt 2 0 Søholmskolen 07 7A årgangsdelt 23 0 Vetterslev-Høm Skole 00 0A årgangsdelt 15 0 Vetterslev-Høm Skole 01 1A årgangsdelt 16 0 Vetterslev-Høm Skole 02 2A årgangsdelt 15 0 Vetterslev-Høm Skole 03 3A årgangsdelt 17 0 Vetterslev-Høm Skole 04 4A årgangsdelt 13 0 Vetterslev-Høm Skole 05 5A årgangsdelt 11 0 Vetterslev-Høm Skole 06 6A årgangsdelt 6 0 Vetterslev-Høm Skole 06 7A årgangsdelt 1 0 Vetterslev-Høm Skole 07 7A årgangsdelt 7 0 Vigersted Skole 00 0A årgangsdelt 9 0 Vigersted Skole 00 Snek Specialklasse 1 0 Vigersted Skole 01 1A årgangsdelt 22 0 Vigersted Skole 01 Snek Specialklasse 1 0 Vigersted Skole 02 2A årgangsdelt 20 0 Vigersted Skole 02 Snek Specialklasse 2 0 Vigersted Skole 03 3A årgangsdelt 12 0 Vigersted Skole 03 Snek Specialklasse 1 0 Vigersted Skole 04 4A årgangsdelt 19 0 Vigersted Skole 04 GR3 Specialklasse 2 0 Vigersted Skole 04 Snek Specialklasse 4 0 Vigersted Skole 05 5A årgangsdelt 16 0 Vigersted Skole 05 GR3 Specialklasse

65 Vigersted Skole 05 GR4 Specialklasse 1 0 Vigersted Skole 06 6A årgangsdelt 18 0 Vigersted Skole 06 Snek Specialklasse 1 0 Vigersted Skole 07 7A årgangsdelt 23 0 Vigersted Skole 07 GR3 Specialklasse 2 0 Vigersted Skole 07 GR4 Specialklasse 3 0 Vigersted Skole 08 8A årgangsdelt 22 0 Vigersted Skole 08 8B årgangsdelt 21 0 Vigersted Skole 08 8C årgangsdelt 20 0 Vigersted Skole 09 9A årgangsdelt 16 0 Vigersted Skole 09 9B årgangsdelt 19 0 Vigersted Skole 09 9C årgangsdelt 16 0 Vigersted Skole 09 GR3 Specialklasse 1 0 Vigersted Skole 10 GR4 Specialklasse 1 0 Vigersted Skole 11 9A årgangsdelt 1 0 Dagmarskolen 00 00A årgangsdelt 23 0 Dagmarskolen 00 00B årgangsdelt 24 0 Dagmarskolen 00 03F Normalklasse, ikke fuldt årgan 1 0 Dagmarskolen 00 03D Specialklasse 4 0 Dagmarskolen 00 03E Specialklasse 1 0 Dagmarskolen 01 01A årgangsdelt 19 1 Dagmarskolen 01 01B årgangsdelt 19 3 Dagmarskolen 01 03F Normalklasse, ikke fuldt årgan 2 0 Dagmarskolen 01 03D Specialklasse 1 0 Dagmarskolen 02 01B årgangsdelt 1 1 Dagmarskolen 02 02A årgangsdelt 21 0 Dagmarskolen 02 02B årgangsdelt 19 1 Dagmarskolen 02 02C årgangsdelt 19 2 Dagmarskolen 02 03D Specialklasse

66 Dagmarskolen 02 03E Specialklasse 2 0 Dagmarskolen 03 03A årgangsdelt 27 1 Dagmarskolen 03 03B årgangsdelt 25 2 Dagmarskolen 03 03F Normalklasse, ikke fuldt årgan 4 0 Dagmarskolen 03 03E Specialklasse 2 0 Dagmarskolen 04 04A årgangsdelt 23 2 Dagmarskolen 04 04B årgangsdelt 26 3 Dagmarskolen 04 03F Normalklasse, ikke fuldt årgan 1 0 Dagmarskolen 04 06F Normalklasse, ikke fuldt årgan 1 0 Dagmarskolen 04 03D Specialklasse 1 0 Dagmarskolen 04 03E Specialklasse 1 0 Dagmarskolen 05 05A årgangsdelt 21 0 Dagmarskolen 05 05B årgangsdelt 21 1 Dagmarskolen 05 03F Normalklasse, ikke fuldt årgan 1 0 Dagmarskolen 05 06F Normalklasse, ikke fuldt årgan 2 0 Dagmarskolen 05 03E Specialklasse 1 0 Dagmarskolen 05 06E Specialklasse 5 0 Dagmarskolen 06 06A årgangsdelt 25 0 Dagmarskolen 06 06B årgangsdelt 22 0 Dagmarskolen 06 06F Normalklasse, ikke fuldt årgan 1 0 Dagmarskolen 06 06E Specialklasse 5 0 Dagmarskolen 07 07A årgangsdelt 25 0 Dagmarskolen 07 07B årgangsdelt 22 0 Dagmarskolen 07 10F Normalklasse, ikke fuldt årgan 2 0 Dagmarskolen 07 06E Specialklasse 2 0 Dagmarskolen 07 10E Specialklasse 3 0 Dagmarskolen 08 08A årgangsdelt 23 0 Dagmarskolen 08 08B årgangsdelt 24 0 Dagmarskolen 08 08C

67 årgangsdelt Dagmarskolen 08 06F Normalklasse, ikke fuldt årgan 1 0 Dagmarskolen 08 10F Normalklasse, ikke fuldt årgan 1 0 Dagmarskolen 08 06E Specialklasse 3 0 Dagmarskolen 08 10E Specialklasse 3 0 Dagmarskolen 09 09X årgangsdelt 25 0 Dagmarskolen 09 09Y årgangsdelt 24 0 Dagmarskolen 09 09Z årgangsdelt 23 0 Dagmarskolen 09 10F Normalklasse, ikke fuldt årgan 2 0 Dagmarskolen 09 10E Specialklasse 4 0 Dagmarskolen 10 10F Normalklasse, ikke fuldt årgan 2 0 Dagmarskolen 10 10E Specialklasse 9 0 Valdemarskolen 00 0A årgangsdelt 23 4 Valdemarskolen 00 0B årgangsdelt 24 3 Valdemarskolen 00 0C årgangsdelt 23 3 Valdemarskolen 00 0D årgangsdelt 23 5 Valdemarskolen 00 N Specialklasse 1 0 Valdemarskolen 01 1A årgangsdelt 19 1 Valdemarskolen 01 1B årgangsdelt 19 2 Valdemarskolen 01 1C årgangsdelt 17 2 Valdemarskolen 01 1D årgangsdelt 17 3 Valdemarskolen 01 N Specialklasse 2 0 Valdemarskolen 02 1D årgangsdelt 1 0 Valdemarskolen 02 2A årgangsdelt 23 2 Valdemarskolen 02 2B årgangsdelt 24 4 Valdemarskolen 02 2C årgangsdelt 24 3 Valdemarskolen 02 2D årgangsdelt 24 4 Valdemarskolen 02 N Specialklasse

68 Valdemarskolen 02 Nplu Specialklasse 2 0 Valdemarskolen 03 3A årgangsdelt 21 2 Valdemarskolen 03 3B årgangsdelt 22 4 Valdemarskolen 03 3C årgangsdelt 20 2 Valdemarskolen 03 3D årgangsdelt 21 1 Valdemarskolen 04 4A årgangsdelt 25 4 Valdemarskolen 04 4B årgangsdelt 23 1 Valdemarskolen 04 4C årgangsdelt 23 4 Valdemarskolen 05 5A årgangsdelt 24 5 Valdemarskolen 05 5B årgangsdelt 23 3 Valdemarskolen 05 5C årgangsdelt 23 3 Valdemarskolen 06 5B årgangsdelt 1 1 Valdemarskolen 06 6A årgangsdelt 19 4 Valdemarskolen 06 6B årgangsdelt 19 1 Valdemarskolen 06 6C årgangsdelt 19 3 Valdemarskolen 06 6D årgangsdelt 21 2 Valdemarskolen 06 Nplu Specialklasse 4 0 Valdemarskolen 07 5B årgangsdelt 1 1 Valdemarskolen 07 7A årgangsdelt 23 2 Valdemarskolen 07 7B årgangsdelt 23 4 Valdemarskolen 07 7C årgangsdelt 21 0 Valdemarskolen 07 7D årgangsdelt 25 3 Valdemarskolen 08 7C årgangsdelt 1 0 Valdemarskolen 08 8A årgangsdelt 22 0 Valdemarskolen 08 8C årgangsdelt 24 1 Valdemarskolen 08 8D

69 årgangsdelt Valdemarskolen 09 9A årgangsdelt 24 3 Valdemarskolen 09 9B årgangsdelt 24 3 Valdemarskolen 09 9C årgangsdelt 23 6 Valdemarskolen 09 9D årgangsdelt 22 5 Sdr. Parkskolen 00 0.A årgangsdelt 34 0 Sdr. Parkskolen 00 0.Sp Specialklasse 4 0 Sdr. Parkskolen 00 1.H Specialklasse 1 0 Sdr. Parkskolen 01 1.A årgangsdelt 21 0 Sdr. Parkskolen 01 1.H Specialklasse 1 0 Sdr. Parkskolen 02 2.A årgangsdelt 20 6 Sdr. Parkskolen 02 1.H Specialklasse 5 0 Sdr. Parkskolen 02 K-12 Specialklasse 1 0 Sdr. Parkskolen 03 3.A årgangsdelt 17 0 Sdr. Parkskolen 03 3.B årgangsdelt 15 0 Sdr. Parkskolen 03 3.H Specialklasse 1 0 Sdr. Parkskolen 03 K-12 Specialklasse 4 0 Sdr. Parkskolen 03 K-13 Specialklasse 2 0 Sdr. Parkskolen 04 4.A årgangsdelt 20 2 Sdr. Parkskolen 04 5.A årgangsdelt 1 0 Sdr. Parkskolen 04 3.H Specialklasse 2 0 Sdr. Parkskolen 04 5.H Specialklasse 2 0 Sdr. Parkskolen 04 6.H Specialklasse 1 0 Sdr. Parkskolen 04 K-12 Specialklasse 1 0 Sdr. Parkskolen 04 K-13 Specialklasse 2 0 Sdr. Parkskolen 05 4.A årgangsdelt 1 0 Sdr. Parkskolen 05 5.A årgangsdelt 22 0 Sdr. Parkskolen 05 5.H Specialklasse 2 0 Sdr. Parkskolen 05 6.H Specialklasse 1 0 Sdr. Parkskolen 05 K-13 Specialklasse 1 0 Sdr. Parkskolen 05 K-15 Specialklasse 1 0 Sdr. Parkskolen 06 6.A årgangsdelt 25 0 Sdr. Parkskolen 06 6.H Specialklasse

70 Sdr. Parkskolen 06 K-15 Specialklasse 2 0 Sdr. Parkskolen 07 5.A årgangsdelt 1 0 Sdr. Parkskolen 07 7.A årgangsdelt 14 0 Sdr. Parkskolen 07 7.B årgangsdelt 17 0 Sdr. Parkskolen 07 6.H Specialklasse 1 0 Sdr. Parkskolen 07 7.H Specialklasse 6 0 Sdr. Parkskolen 07 K-14 Specialklasse 6 0 Sdr. Parkskolen 07 K-16 Specialklasse 1 0 Sdr. Parkskolen 08 7.H Specialklasse 2 0 Sdr. Parkskolen 08 8.A Specialklasse 21 0 Sdr. Parkskolen 08 8.H Specialklasse 2 0 Sdr. Parkskolen 08 K-15 Specialklasse 3 0 Sdr. Parkskolen 08 K-16 Specialklasse 2 0 Sdr. Parkskolen 08 K-17 Specialklasse 2 0 Sdr. Parkskolen 09 10B årgangsdelt 1 0 Sdr. Parkskolen 09 9.A årgangsdelt 13 2 Sdr. Parkskolen 09 9.B årgangsdelt 17 1 Sdr. Parkskolen 09 8.H Specialklasse 3 0 Sdr. Parkskolen 09 9.H Specialklasse 1 0 Sdr. Parkskolen 09 K-17 Specialklasse 1 0 Sdr. Parkskolen 10 10A årgangsdelt 74 0 Sdr. Parkskolen 10 10B årgangsdelt 35 0 Sdr. Parkskolen H Specialklasse 3 0 Sdr. Parkskolen 10 9.H Specialklasse 2 0 Sdr. Parkskolen 11 10B årgangsdelt 1 0 Sdr. Parkskolen 11 K-16 Specialklasse 2 0 Sdr. Parkskolen 11 K-17 Specialklasse 3 0 Asgårdsskolen 00 0A årgangsdelt 19 2 Asgårdsskolen 00 0B Specialklasse 9 0 Asgårdsskolen 01 1A årgangsdelt 20 2 Asgårdsskolen 01 0B Specialklasse 1 0 Asgårdsskolen 01 1B Specialklasse 9 0 Asgårdsskolen 02 2A årgangsdelt 21 2 Asgårdsskolen 02 1B Specialklasse 1 0 Asgårdsskolen 02 2B Specialklasse

71 Asgårdsskolen 02 4S Specialklasse 1 0 Asgårdsskolen 03 3A årgangsdelt 22 2 Asgårdsskolen 03 3B Specialklasse 11 0 Asgårdsskolen 03 4S Specialklasse 3 0 Asgårdsskolen 04 4A årgangsdelt 26 0 Asgårdsskolen 04 4B Specialklasse 14 0 Asgårdsskolen 04 4S Specialklasse 2 0 Asgårdsskolen 05 5A årgangsdelt 20 0 Asgårdsskolen 05 5B Specialklasse 12 0 Asgårdsskolen 06 6A årgangsdelt 19 1 Asgårdsskolen 06 6B Specialklasse 11 0 Asgårdsskolen 06 7B Specialklasse 1 0 Asgårdsskolen 07 7A årgangsdelt 20 1 Asgårdsskolen 07 7B Specialklasse 12 0 Asgårdsskolen 08 8B Specialklasse 12 0 Asgårdsskolen 09 9B Specialklasse 8 0 Asgårdsskolen 10 10B Specialklasse 5 0 Heldagsskolen i Ringsted 00 EG Specialklasse 1 0 Heldagsskolen i Ringsted 02 EG Specialklasse 2 0 Heldagsskolen i Ringsted 02 PIL Specialklasse 1 0 Heldagsskolen i Ringsted 03 EG Specialklasse 2 0 Heldagsskolen i Ringsted 04 EG Specialklasse 1 0 Heldagsskolen i Ringsted 04 PIL Specialklasse 1 0 Heldagsskolen i Ringsted 05 PIL Specialklasse 1 0 Heldagsskolen i Ringsted 06 PIL Specialklasse 3 0 Heldagsskolen i Ringsted 07 BØG Specialklasse 1 0 Heldagsskolen i Ringsted 07 EG Specialklasse 1 0 Heldagsskolen i Ringsted 07 PIL Specialklasse 1 0 Heldagsskolen i Ringsted 08 BØG Specialklasse 2 0 Heldagsskolen i Ringsted 08 PIL Specialklasse

72 Heldagsskolen i Ringsted 09 BØG Specialklasse 7 0 Ådalskolen 00 0A Specialklasse 4 0 Ådalskolen 00 0B Specialklasse 1 0 Ådalskolen 00 0C Specialklasse 4 0 Ådalskolen 01 0B Specialklasse 1 0 Ådalskolen 01 0C Specialklasse 1 0 Ådalskolen 02 0A Specialklasse 2 0 Ådalskolen 02 0B Specialklasse 1 0 Ådalskolen 02 0C Specialklasse 1 0 Ådalskolen 03 0A Specialklasse 1 0 Ådalskolen 03 0B Specialklasse 3 0 Ådalskolen 03 0C Specialklasse 1 0 Ådalskolen 03 3A Specialklasse 6 0 Ådalskolen 04 3A Specialklasse 1 0 Ådalskolen 04 4A Specialklasse 9 0 Ådalskolen 04 H-Kl Specialklasse 1 0 Ådalskolen 05 5A Specialklasse 7 0 Ådalskolen 05 5B Specialklasse 4 0 Ådalskolen 05 5C Specialklasse 1 0 Ådalskolen 05 5K Specialklasse 6 0 Ådalskolen 06 5B Specialklasse 3 0 Ådalskolen 06 H-Kl Specialklasse 1 0 Ådalskolen 07 7 Specialklasse 8 0 Ådalskolen 07 H-Kl Specialklasse 1 0 Ådalskolen 08 8A Specialklasse 7 0 Ådalskolen 08 8B Specialklasse 7 0 Ådalskolen Specialklasse 7 0 Ådalskolen 09 H-Kl Specialklasse 1 0 Ådalskolen Specialklasse

73 Bilag 1b antal elever i den enkelte klasse pr. 5. sept Institution Klassetype Klassetrin Klasse antal_elever Antal_DAS_elever Allindelille Skole årgangsdelt 00 0A 13 Allindelille Skole årgangsdelt 01 1A 9 Allindelille Skole årgangsdelt 02 2A 16 Allindelille Skole årgangsdelt 03 3A 11 Allindelille Skole årgangsdelt 04 4A 14 Allindelille Skole årgangsdelt 05 5A 22 Allindelille Skole årgangsdelt 06 6A 16 Benløse Skole årgangsdelt 00 0A 49 3 Benløse Skole årgangsdelt 01 1A 23 Benløse Skole årgangsdelt 01 1B 24 4 Benløse Skole årgangsdelt 02 2A 21 2 Benløse Skole årgangsdelt 02 2B 23 1 Benløse Skole årgangsdelt 03 3A 14 1 Benløse Skole årgangsdelt 03 3B 17 1 Benløse Skole årgangsdelt 04 4A 22 2 Benløse Skole årgangsdelt 04 4B 24 Benløse Skole årgangsdelt 05 5A 21 Benløse Skole årgangsdelt 05 5B 22 Benløse Skole årgangsdelt 06 6A 20 Benløse Skole årgangsdelt 06 6B 21 Benløse Skole årgangsdelt 07 7A 18 Benløse Skole årgangsdelt 07 7B 19 Benløse Skole 07 7C 20 73

74 Benløse Skole Benløse Skole Benløse Skole Benløse Skole Benløse Skole Benløse Skole Kildeskolen Kildeskolen Kildeskolen Kværkeby Skole Kværkeby Skole Kværkeby Skole Kværkeby Skole Kværkeby Skole Kværkeby Skole Kværkeby Skole Nordbakkeskolen Nordbakkeskolen Nordbakkeskolen Nordbakkeskolen Nordbakkeskolen Nordbakkeskolen Nordbakkeskolen Nordbakkeskolen årgangsdelt årgangsdelt 08 8A 20 årgangsdelt 08 8B 20 årgangsdelt 08 8C 21 årgangsdelt 09 9A 24 årgangsdelt 09 9B 23 årgangsdelt 09 9C 23 Normalklasse, ikke fuldt årgan 01 X Normalklasse, ikke fuldt årgan 04 X Normalklasse, ikke fuldt årgan 06 X årgangsdelt 00 00A 11 årgangsdelt 01 01A 17 årgangsdelt 02 02A 13 årgangsdelt 03 03A 17 årgangsdelt 04 04A 14 årgangsdelt 05 05A 16 årgangsdelt 06 06A 17 årgangsdelt 00 0A 33 årgangsdelt 01 1A 15 årgangsdelt 01 1B 15 årgangsdelt 02 2A 19 årgangsdelt 02 2B 18 årgangsdelt 03 3A 23 årgangsdelt 04 4A 19 årgangsdelt 04 4B 18 74

75 Nordbakkeskolen årgangsdelt 05 5A 18 Nordbakkeskolen årgangsdelt 05 5B 17 Nordbakkeskolen årgangsdelt 06 6A 18 Nordbakkeskolen årgangsdelt 06 6B 19 Søholmskolen årgangsdelt 00 0A 24 Søholmskolen årgangsdelt 01 1A 22 Søholmskolen årgangsdelt 02 2A 24 Søholmskolen årgangsdelt 03 3A 29 Søholmskolen årgangsdelt 04 4A 23 Søholmskolen årgangsdelt 05 5A 23 Søholmskolen årgangsdelt 06 6A 23 Vetterslev-Høm Skole årgangsdelt 00 0A 14 Vetterslev-Høm Skole årgangsdelt 01 1A 11 Vetterslev-Høm Skole årgangsdelt 02 2A 13 Vetterslev-Høm Skole årgangsdelt 03 3A 13 Vetterslev-Høm Skole årgangsdelt 04 4A 15 Vetterslev-Høm Skole årgangsdelt 05 5A 14 Vigersted Skole årgangsdelt 00 0A 24 Vigersted Skole årgangsdelt 01 1A 10 Vigersted Skole årgangsdelt 02 2A 25 Vigersted Skole årgangsdelt 03 3A 18 Vigersted Skole årgangsdelt 04 4A 18 Vigersted Skole årgangsdelt 05 5A 23 Vigersted Skole Specialklasse 05 X Vigersted Skole årgangsdelt 06 6A 19 75

76 Vigersted Skole årgangsdelt 07 7A 17 Vigersted Skole årgangsdelt 07 7B 20 Vigersted Skole årgangsdelt 07 7C 19 Vigersted Skole årgangsdelt 08 8A 24 Vigersted Skole årgangsdelt 08 8B 23 Vigersted Skole årgangsdelt 09 9A 22 Vigersted Skole årgangsdelt 09 9B 20 Vigersted Skole årgangsdelt 09 9C 18 Vigersted Skole Specialklasse 09 X Dagmarskolen årgangsdelt 00 00A 26 Dagmarskolen årgangsdelt 00 00B 25 Dagmarskolen årgangsdelt 01 01A 24 3 Dagmarskolen årgangsdelt 01 01B 24 1 Dagmarskolen årgangsdelt 02 02A 20 1 Dagmarskolen årgangsdelt 02 02B 22 2 Dagmarskolen årgangsdelt 03 03A 21 1 Dagmarskolen årgangsdelt 03 03B 20 Dagmarskolen årgangsdelt 03 03C 20 2 Dagmarskolen Normalklasse, ikke fuldt årgan 03 X897 8 Dagmarskolen Specialklasse 03 X Dagmarskolen årgangsdelt 04 04A 28 2 Dagmarskolen årgangsdelt 04 04B 26 2 Dagmarskolen årgangsdelt 05 05A 24 Dagmarskolen årgangsdelt 05 05B 24 2 Dagmarskolen årgangsdelt 06 06A 24 1 Dagmarskolen 06 06B

77 årgangsdelt Dagmarskolen Normalklasse, ikke fuldt årgan 06 X091 5 Dagmarskolen Specialklasse 06 X Dagmarskolen årgangsdelt 07 07A 25 Dagmarskolen årgangsdelt 07 07B 24 Dagmarskolen årgangsdelt 07 07C 25 Dagmarskolen årgangsdelt 08 08A 22 Dagmarskolen årgangsdelt 08 08B 22 Dagmarskolen årgangsdelt 08 08C 18 Dagmarskolen årgangsdelt 09 09A 17 Dagmarskolen årgangsdelt 09 09B 21 Dagmarskolen årgangsdelt 09 09C 22 Dagmarskolen Normalklasse, ikke fuldt årgan 10 X307 5 Dagmarskolen Specialklasse 10 X Valdemarskolen årgangsdelt 00 0A 24 3 Valdemarskolen årgangsdelt 00 0B 22 3 Valdemarskolen årgangsdelt 00 0C 23 3 Valdemarskolen årgangsdelt 00 0D 22 1 Valdemarskolen Specialklasse 00 X Valdemarskolen årgangsdelt 01 1A 24 3 Valdemarskolen årgangsdelt 01 1B 24 3 Valdemarskolen årgangsdelt 01 1C 21 2 Valdemarskolen årgangsdelt 01 1D 24 5 Valdemarskolen årgangsdelt 02 2A 20 2 Valdemarskolen årgangsdelt 02 2B 20 2 Valdemarskolen årgangsdelt 02 2C 18 2 Valdemarskolen 02 2D

78 årgangsdelt Valdemarskolen årgangsdelt 03 3A 24 3 Valdemarskolen årgangsdelt 03 3B 25 4 Valdemarskolen årgangsdelt 03 3C 23 2 Valdemarskolen årgangsdelt 03 3D 23 3 Valdemarskolen årgangsdelt 04 4A 22 2 Valdemarskolen årgangsdelt 04 4B 22 4 Valdemarskolen årgangsdelt 04 4C 22 2 Valdemarskolen årgangsdelt 04 4D 21 3 Valdemarskolen årgangsdelt 05 5A 26 4 Valdemarskolen årgangsdelt 05 5B 23 1 Valdemarskolen årgangsdelt 05 5C 22 3 Valdemarskolen årgangsdelt 06 6A 23 5 Valdemarskolen årgangsdelt 06 6B 25 4 Valdemarskolen årgangsdelt 06 6C 23 2 Valdemarskolen årgangsdelt 07 7A 23 5 Valdemarskolen årgangsdelt 07 7B 24 1 Valdemarskolen årgangsdelt 07 7C 24 2 Valdemarskolen årgangsdelt 07 7D 22 2 Valdemarskolen Specialklasse 07 X Valdemarskolen årgangsdelt 08 8A 25 2 Valdemarskolen årgangsdelt 08 8B 23 4 Valdemarskolen årgangsdelt 08 8C 21 1 Valdemarskolen årgangsdelt 08 8D 20 2 Valdemarskolen årgangsdelt 09 9A 22 5 Valdemarskolen 09 9C

79 årgangsdelt Valdemarskolen årgangsdelt 09 9D 21 5 Sdr. Parkskolen årgangsdelt 00 0.A 25 Sdr. Parkskolen Specialklasse 00 X514 4 Sdr. Parkskolen årgangsdelt 01 1.A 16 Sdr. Parkskolen årgangsdelt 01 1.B 17 2 Sdr. Parkskolen årgangsdelt 02 2.A 20 Sdr. Parkskolen Specialklasse 02 X843 7 Sdr. Parkskolen årgangsdelt 03 3.A 21 3 Sdr. Parkskolen årgangsdelt 04 4.A 18 Sdr. Parkskolen årgangsdelt 04 4.B 16 Sdr. Parkskolen Specialklasse 04 X922 8 Sdr. Parkskolen årgangsdelt 05 5.A 22 3 Sdr. Parkskolen årgangsdelt 06 6.A 23 Sdr. Parkskolen årgangsdelt 06 6.B 11 Sdr. Parkskolen årgangsdelt 07 7.A 28 Sdr. Parkskolen årgangsdelt 08 8.A 21 3 Sdr. Parkskolen årgangsdelt 08 8.B 18 Sdr. Parkskolen Specialklasse 08 X Sdr. Parkskolen årgangsdelt 09 9.A 20 5 Sdr. Parkskolen Specialklasse 09 X962 6 Sdr. Parkskolen årgangsdelt 10 10A 68 Sdr. Parkskolen årgangsdelt 10 10B 65 Sdr. Parkskolen Specialklasse 10 X Asgårdsskolen årgangsdelt 00 0A 24 2 Asgårdsskolen Specialklasse 00 X888 4 Asgårdsskolen årgangsdelt 01 1A 21 1 Asgårdsskolen Specialklasse 01 X529 9 Asgårdsskolen 02 2A 22 79

80 årgangsdelt Asgårdsskolen Specialklasse 02 X Asgårdsskolen årgangsdelt 03 3A 22 1 Asgårdsskolen Specialklasse 03 X513 7 Asgårdsskolen årgangsdelt 04 4A 22 2 Asgårdsskolen Specialklasse 04 X Asgårdsskolen årgangsdelt 05 5A 23 Asgårdsskolen Specialklasse 05 X Asgårdsskolen årgangsdelt 06 6A 21 Asgårdsskolen Specialklasse 06 X Asgårdsskolen Specialklasse 07 X Asgårdsskolen Specialklasse 08 X Asgårdsskolen Specialklasse 09 X Asgårdsskolen Specialklasse 10 X993 6 Heldagsskolen i Ringsted Specialklasse 00 X061 7 Heldagsskolen i Ringsted Specialklasse 05 X311 8 Heldagsskolen i Ringsted Specialklasse 08 X942 8 Ådalskolen Specialklasse 01 X Ådalskolen Specialklasse 03 X447 6 Ådalskolen Specialklasse 04 X090 7 Ådalskolen Specialklasse 05 X605 8 Ådalskolen Specialklasse 06 X Ådalskolen Specialklasse 07 X595 5 Ådalskolen Specialklasse 08 X411 8 Ådalskolen Specialklasse 10 X Behandlingshjemmet Nebs Møllegård Specialklasse 01 X694 4 Behandlingshjemmet Nebs Møllegård Specialklasse 02 X681 3 Behandlingshjemmet Nebs Møllegård Specialklasse 03 X455 6 Behandlingshjemmet Nebs Møllegård Specialklasse 04 X020 4 Behandlingshjemmet Nebs Møllegård Specialklasse 05 X003 3 Behandlingshjemmet Nebs Møllegård Specialklasse 06 X586 4 Behandlingshjemmet Nebs Møllegård Specialklasse 08 X244 2 Bilag 2a og 2b vedr. planlagte timer, ligger som selvstændige regneark. Bilag 3 Resultater af de obligatoriske nationale test (lukket bilag til rapporten) JB 80