Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole
|
|
- Max Davidsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1
2 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse 2.2. Elevfravær 2.3. Gennemførelsen af planlagte timer 2.4. Skolens sammenfattende vurdering af rammebetingelserne 3. Pædagogiske processer mv LP-modellen 3.2. Den løbende evaluering af eleverne udbytte af undervisningen samt elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 3.3. Beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem 3.4. Skolefritidsordning 3.5. Principper fastsat af skolebestyrelsen 3.6. Skolens sammenfattende vurdering af de pædagogiske processer 4. Den specialpædagogiske bistand 4.1. Den specialpædagogiske bistand 4.2. Lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik 4.3. Skolens sammenfattende vurdering af den specialpædagogiske bistand 5. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.1. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.2. Lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog 5.3. Skolens sammenfattende vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog 6. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 6.1. Skolens sammenfattende vurdering af det faglige niveau 2
3 1. Indledning Baggrund for kvalitetsrapporterne I 2006 besluttede Folketinget, at kommunerne hvert år skal forholde sig til kommunens skolevæsen gennem en kvalitetsrapport. Roskilde Kommune har imidlertid i forbindelse med regeringens forsøgsinitiativ vedrørende udfordringsretten ansøgt om 2-årige kvalitetsrapporter, hvilket er imødekommet. Dette betyder, at kvalitetsrapportens tekstdel udgår for skoleåret 2012/2013. Bilagsdelen gennemføres dog og forelægges Byrådet i december Kvalitetsrapportens formål Der er tre hovedformål med kvalitetsrapporten: Den skal bidrage til at fremme dialogen og danne grundlag for et forbedret samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten skal understøtte samspillet mellem politikere og professionelle om politik og resultater. Den skal give politikerne i Skole- og Børneudvalget og Byrådet mulighed for at forholde sig til det faglige niveau i kommunens skolevæsen. Den skal bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet fx over for kommunens forældre. I Roskilde Kommune ser vi kvalitetsrapporten som et meningsfuldt dialogværktøj. Rapporten er med andre ord en mulighed for og et redskab til at skabe en dialog om folkeskolens udvikling. Det gælder både dialogen mellem politikere og skoler og den løbende dialog mellem forvaltningen og skolelederne om skolernes udvikling. I forlængelse af dette anbefales det, at kvalitetsrapporten udarbejdes i dialog mellem skoleledelsen og medarbejderne. Med kvalitetsrapporten får skolerne desuden lejlighed til at vise resultater af det daglige arbejde. Kvalitetsrapportens indhold Kvalitetsrapporten skal udarbejdes på den enkelte skole, og for kommunens folkeskoler som helhed. Rapporten udarbejdes derfor på to niveauer: Kvalitetsrapport for den enkelte skole. Skolelederne skal udarbejde en kvalitetsrapport for egen skole ud fra en overordnet skabelon, nemlig dette dokument. Når disse kvalitetsrapporter er udarbejdet, udarbejder Skoleafsnittet en vurdering af kvalitetsrapporterne, som efterfølgende sendes til udtalelse i skolens skolebestyrelse. Kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler som helhed. På baggrund af de enkelte skolers kvalitetsrapporter og Skoleafsnittets vurderinger heraf, udarbejder Skoleafsnittet en overordnet kvalitetsrapport for folkeskolerne som helhed. Alle kvalitetsrapporter med udtalelser fra skolebestyrelserne behandles af Skoleog Børneudvalget og Byrådet i december måned. Det er også hér, der skal tages stilling til, om der skal iværksættes handlingsplaner på baggrund af rapporterne. Rapporterne skal efterfølgende offentliggøres på kommunens hjemmeside således, at fx forældrene har mulighed for at læse mere om skolerne. Hovedtemaet for kvalitetsrapporten er det faglige niveau. For at kunne beskrive og vurdere det faglige niveau, udarbejdes rapporten under tre hovedoverskrifter: 3
4 1. Indledning Skolernes rammebetingelser. Med rammebetingelser menes økonomi, elevtal, IT mv. Med andre ord en række kvantitative faktorer. De pædagogiske processer. De pædagogiske processer er udtryk for undervisningens indhold, tilrettelæggelse og organisering. Resultater. Dvs. resultater af prøver og tests. Kvalitetsrapportens røde tråd er sammenhængen mellem disse tre faktorer. Sagt med andre ord er rapporten bygget op således, at fagligheden beskrives ud fra, at faktorerne mere eller mindre påvirker hinanden fx at resultaterne er afhængige af rammebetingelser og af de pædagogiske processer. Udarbejdelse af kvalitetsrapporten Skolerne skal udfylde to dokumenter: En tekstdel, som skal indeholde skolernes beskrivelser og vurderinger af en række områder. Beskrivelserne og vurderingerne skal skrives i tekstdelens bokse. En bilagsdel, som består af en række kvantitative data, angivet i en række skemaer. En del af dataene er udfyldt på forhånd, mens de resterende data udfyldes af skolerne selv. Der er sammenhæng mellem bilagsdelen og tekstdelen, idet bilagsdelen skal medvirke til at danne grundlag for skolernes beskrivelser og vurderinger i tekstdelen. Kvalitetsrapportens tekstdel er opbygget i en række overordnede temaer med en række kvalitetsindikatorer/spørgsmål, som skal besvares. Det er helt centralt, at den enkelte skoles kvalitetsrapport er overskuelig. Der skal lægges vægt på, at besvarelserne er så kortfattede, fyldestgørende og præcise som muligt. Der skal ikke henvises til andre dokumenter fx virksomhedsplaner, for uddybende beskrivelser eller vurderinger. Ligeledes er det ikke nok at henvise til forrige kvalitetsrapport. Rapporten skal kunne læses som et selvstændigt dokument af læseren fx politikere og forældre. Spørgsmål Ved spørgsmål eller behov for råd og vejledning til kvalitetsrapporten så kontakt Skoleafsnittet. Udviklingskonsulent Lene Bentzen på mail lenebe@roskilde.dk eller på telefon , hvis spørgsmål til kvalitetsrapportens tekstdel. Udviklingskonsulent Lars F. Jørgensen på mail larsfj@roskilde.dk eller på telefon , hvis spørgsmål til kvalitetsrapportens bilagsdel. Skoleafsnittet, april
5 2. Rammebetingelser 2.1. LÆRERE MED LINIEFAGSUDDANNELSE. KOMPETENCEUDVIKLING OG EFTERUDDANNELSE I bilaget til kvalitetsrapporten fremgår nøgletal for disse områder. I det nedenstående skal skolen forholde sig til og redegøre for oplysningerne i skemaerne. Vurder i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse? Vurderingen skal ske i forhold til følgende: Lærere, der udelukkende har en grunduddannelse fra seminariet samt erfaring har ikke kompetencer svarende til en liniefagsuddannelse. Grunduddannelsen skal være suppleret med et eller flere længere efteruddannelsesforløb. Vi ønsker, at al vores undervisning varetages af fagligt kompetente lærere. Vi kunne derfor godt ønske os en højere andel af linjefagsuddannede inden for især dansk, matematik og historie/samfundsfag, mens vi på områderne sprog og fysik/kemi føler os godt rustet. Fremadrettet kan vi se en faglig udfordring i musik. Skolen skal her redegøre for om ovenstående oplysninger og vurderingen heraf, har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Lærerpersonalets samlede faglige profil er tilfredsstillende i forhold til skolens resultater, hvilket vi som ledelse bl.a. kan se gennem de nationale tests og afgangsprøverne FRAVÆR Undervisningsministeriet har besluttet, at kvalitetsrapporten på baggrund af skolernes elektroniske fraværsoplysninger skal indeholde følgende oplysninger - omfanget af fravær på grund af sygdom eller lignende - omfanget af fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) - omfanget af ulovligt fravær. I det nedenstående skal skolen forholde sig til oplysningerne i bilagsdelen om fravær. Hvordan vurderer skolen fraværsmønstret blandt eleverne? Vi finder intet ekstraordinært i forbindelse med niveau for elevfravær pga sygdom. Vi mener, at omfanget af elevfravær med baggrund i ferier uden for skolens ferieperioder er relativt højt. Skolen skal her redegøre for om fraværsoplysningerne og vurderingen heraf har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner Vi har for et par år siden indført, at elever med meget fravær pga. sygdom o.l. indkaldes til fraværssamtale efter samme princip som ansatte medarbejdere på skolen. Vi har efter drøftelse i skolebestyrelsen valgt ikke at foretage os noget i forhold til forældrenes anmeldelse af eller ønske om ekstraordinær frihed. 5
6 2. Rammebetingelser 2.3. GENNEMFØRELSEN AF PLANLAGTE TIMER I bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange timer, der bliver gennemført. I det nedenstående skal skolen forholde sig til oplysningerne i skemaet. Hvordan vurderer skolen omfanget af gennemførelsen af planlagte timer? Èn aflyst lektion er én for meget! Alligevel er vi tilfredse med, at vi gennemfører 99 % af den planlagte undervisning. Skolen skal her redegøre for om oplysningerne vedrørende omfanget af gennemførelsen af planlagte timer og vurderingen heraf, har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Vi gør os anstrengelser for at vikardækning kan gennemføres kvalitativt. Det betyder, at lærerpersonalet i de fleste fraværssituationer lægger information og materiale til vikaren, og at lærerne efterfølgende følger op på, hvordan det så gik i lektionen. Samtidigt er vi meget fokuserede på at skaffe fagligt og menneskeligt kvalificerede vikarer 2.4. SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF RAMMEBETINGELSERNE I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau i forhold til rammebetingelserne. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i det ovenstående, har betydning for det faglige niveau. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt i forhold til rammebetingelserne? Vores gennemsnitlige klassekvotient er steget betragteligt inden for de seneste 5 år. Dette er sket samtidigt med, at vi med succes har fokuseret mere på resultater end tidligere. På samme måde har Absalons Skole forbedret elevernes mulighed for at benytte digitale undervisningsmidler markant, både med hensyn til antal børn pr. computere og digitale tavler. Samtidigt med denne opgradering af hardware har vi internt arbejdet målrettet på at øge personalets itfagdidaktiske kompetencer. Endelig er vi glade for den inkluderende indsats, der gøres på skolen. Her er det vigtig at pege på, at vi nu for 3. år kan tilbyde vores børn og forældre hjælp i en Familieklasse. Hvad vurderer skolen, er den største udfordring for skolen i forhold til rammebetingelserne? Vi frygter naturligvis den økonomiske virkelighed, der i højere og højere grad lægger op til, at vi kun kan fokusere på kerneydelsen i klassen. 6
7 3. Pædagogiske processer mv LP-MODELLEN I denne boks skal skolen beskrive opfølgningen på LP-kortlægningsundersøgelserne 2008 og På hvilken måde har skolen valgt at følge op på kortlægningsundersøgelserne herunder hvilke områder har skolen aktuelt valgt at have særligt fokus på? Kortlægningsundersøgelserne er blevet sammenlignet med de årlige undersøgelser, vi foretager af undervisningsmiljøet gennem DCUM s (Dansk Center for UndervisningsMiljø) spørgeguide. Dette har medført fokus på undervisningsmiljøet i klasserne. Hvilke aktiviteter har skolen iværksat som opfølgning på de udvalgte fokusområder? Vi har gennemført samtaler mellem ledelse og klassens lærere omkring relationer, undervisning og undervisningsmiljø DEN LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN OG ELEVERNES INDDRAGELSE I UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE I denne boks skal skolen beskrive den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Beskriv hvordan skolen foretager den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, og hvordan skolen inddrager eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Oplysninger fra eleverne selv om inddragelse i tilrettelæggelse af undervisning får vi gennem DCUM-undersøgelsen. Herefter har ledelse og klasselærer samtale om dette. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen foregår forskelligt fra klasse til klasse. Rammen for arbejdet er, at vi udleverer 2 elevplaner pr. skoleår til eleverne BESKRIVELSE AF SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM I denne boks skal skolen beskrive, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges herunder elevplaner På hvilke måder inddrages forældrene i samarbejdet om at skabe en inkluderende klasse/en inkluderende skole? Forældrene inviteres til at deltage i et forpligtende samarbejde mellem skole og hjem frem for en tankegang om at købe en undervisningsvare i supermarkedet. I dette arbejde er skolen aktiv i at støtte oprettelse og 7
8 3. Pædagogiske processer mv. vedligeholdelse af et fællesskab og åbenhed mellem forældrene i klassen. Beskrivelse af status på hvilke elevplaner skolen anvender. Absalons Skole udleverer to elevplaner. Den første ved første skolehjemsamtale, hvor der laves en kort status på målene fra sidste år og dernæst opstilles nye individuelle mål for eleven. Inden årets anden skole-hjemsamtale udfylder faglærerne målskemaerne med de faglige evalueringer, arbejdsmetoder og elevens alsidige udvikling. Hjemmet skal have adgang til at se elevplanen senest en uge før samtalen, og dette foregår elektronisk Hvilke beslutninger har skolen taget om anvendelsen af elevplaner? Se ovenfor SKOLEFRITIDSORDNING Denne boks indeholder evaluering af Mål og indholdsbeskrivelse på SFO området. Her beskrives skolens opfølgning på kvalitetsrapporten 2009/2010 med en uddybende beskrivelse af samarbejdet mellem SFO og skole, hvoraf det fremgår, hvorledes pædagogernes kvalifikationer og kompetencer indgår i undervisningsdelen og udnyttes i forhold til samarbejdet med lærerne. Ligeledes beskrives samarbejdet om børnenes trivsel og sociale kompetencer. Vi har et meget udbygget og gennemarbejdet samarbejde ml. lærere og pædagoger omkring de 12 klasser på klassetrin. Pæd. og lærere planlægger og afvikler trivselsarbejde i alle klasser, og arbejder både på gruppe- og individniveau. Alle pædagoger har ligesom lærerne gennemgået Cooperative Learning kursus, og dette værktøj, LP, Isbjergsmodel og mange andre værktøjer bruges i det tætte samarbejde. Vi har stor fokus på trivsel i både undervisnings- og fritidsdel og arbejder med et fælles helhedssyn på barnet og børnegrupperne. Evaluering af den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen. SFO en tilbyder en bred vifte af pædagogiske aktiviteter, så vi dækker så bredt et spektrum af aktiviter, muligheder og udfordringer for 6-10 årige børn. Vi er privilegerede på Absalons skole/sfo ved at have aktive og engagerede forældre. Vi stiller krav til forældrene, og omvendt, på en god og konstruktiv måde. Vi har 3 aktive forældreråd i de 3 afdelinger, som debatterer pædagogik, trivsel, arrangementer etc. Forældrene er aktive medspillere i vores arrangementer, og gør meget for at inddrage og sammenryste forældregrupperne. Skole/SFO har det grundsyn, at har forældrene det godt sammen, så har børnene det også. Det arbejder alle aktivt på. SFOforældrerådene har også debatmøder med Skolebestyrelsen. Vi har daglig kontakt med mange af forældrene, hvilket styrker forældresamarbejdet. Skole/SFO holder en af de to årlige skole/hjem samtaler i fællesskab. 8
9 3. Pædagogiske processer mv. Evaluering af i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOen tilbyder lektiestøtte. Som vi skrev sidst prioriterer vi ikke lektiestøtte direkte, men giver mulighed for det i særlige tilfælde. Skolen har en lektiecafe, og Absalons skole har gang i en konstruktiv debat om lektier. En debat vi er med i og en del af. Evaluering af i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOen gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. Skriv her! Vi forsøger at få uddannet alle vore pædagoger på AKT-kurset, og er godt i gang. Vi har uddannede pædagoger i de fleste stillinger, og har metoder til løbende opfølgning af det enkelte barn, så vi følger deres udvikling tæt. Vi arbejder meget med forudsigelighed, piktogrammer etc., så børnene får en tryg hverdag. Vi arbejder tæt sammen med børnehaverne og klubben, så børn med særlige behov støttes før, under og efter deres SFO-tid. Vi arbejder som sagt tæt med barnets lærere, men også med skolepsykolog, PPR & SPR. Og omkring børn med særlige behov arbejder vi selvfølgelig ekstraordinært tæt sammen med forældrene. Igen vil vi fremhæve det fælles trivselsarbejde ml. lærere og pæd., som i den grad støtter op omkring disse børn. Evaluering af i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOen inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Skriv her! Vi har en meget bred vifte af aktiviteter, og heraf rigtig mange krop & bevægelsesaktiviteter. Vi deltager i de fælles kommunale turneringer med de andre SFO er, planlægger dagligt legeaktiviteter på udearealet og i vores aktivitetsrum. Vi svømmer hver uge, og tænker bredt i forhold til bevægelse, så vi får tag i også de børn, som måske ellers ikke rører sig så meget. Vi er sammen med skolen tilmeldt SundSkoleNettet, hvor der indgår en del aktiviteter og sundhedsbevidstfremmende tiltag. Vi serverer sund eftermiddagsmad, ofte hjemmelavet, eller frugt hver dag. Vi har en kostpolitik. Ovenstående 5 punkter er beskrevet relativt kort, og der henvises til vores mål & indholdsbeskrivelse med bilag, hvor der kan læses meget mere om SFO ens arbejde PRINCIPPER FASTSAT AF SKOLEBESTYRELSEN Skolens kvalitetsrapport skal under de pædagogiske processer omfatte principper herom fastsat af skolebestyrelsen. Skolen skal her indsætte skolebestyrelsens principper vedrørende de pædagogiske processer. Indsæt hér! Skolebestyrelsen har besluttet at ophæve alle principper fra før august 2009 for at fastlægge nye inde for de områder, der finder relevante. Nu er der derfor principper for lejrskole, vikardækning, karaktergivning, skemalægning og skolehjemsamarbejde. 9
10 3. Pædagogiske processer mv SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF DE PÆDAGOGISKE PROCESSER I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau i forhold til de pædagogiske processer. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i det ovenstående, har betydning for det faglige niveau. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt i forhold til de pædagogiske processer? Vi formår både at arbejde med faglig og social læring på et godt niveau. Vi viser dermed, at de to elementer ikke er hinandens modsætninger men forudsætninger. Vi er blevet klart mere målsættende i arbejdet med den enkelte elev, såvel fagligt som socialt. Hvad vurderer skolen, er den største udfordring for skolen i forhold til de pædagogiske processer? At få det nye system vedrørende inklusion og børn i særlige tilbud til at fungere på en etisk og økonomisk tilfredsstillende måde for de berørte børn og skolens budget. 10
11 4. Den specialpædagogiske bistand 4.1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks skal skolen lave en særskilt beskrivelse af varetagelsen af den specialpædagogiske bistand. Hvordan organiseres den specialpædagogiske bistand i forhold til børn med særlige behov? Hvilke specialpædagogiske tiltag har skolen iværksat? Den specialpædagogiske bistand varetages af skolens kompetencecenter. Den er opdelt i faglig og social støtte, herunder tilbud om Familieklasse. Undervisningen gives oftest i hold, som kursusvirksomhed eller i klassen. Kompetencecenteret er også begyndt at tage opgaver i forhold til sparring om undervisningsmetoder med lærerne i normalundervisningen. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til en fleksibel undervisningstilrettelæggelse, herunder holddannelse? Elevernes skema ligger forholdsvist fast hen over hele skoleåret, dog er der planlagt 3 fleksuger til projektorienteret undervisning eller faglig fordybelse. Der er indlagt tvungen holddannelse i indskoling og på mellemtrinnet. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til decentralisering af specialundervisningen? Skolen har udpeget en tovholder for området. Dernæst er der nedsat en arbejdsgruppe, bestående af tovholder, skoleleder, AKT-lærere i kompetencecenteret samt koordinator for kompetencecenteret. Gruppens opgave er at få gjort inklusion på Absalons Skole konkret. På lederniveau er der nedsat en overordnet sparrings- og ideskabende gruppe, og på det konkrete praksisniveau mødes tovholder, skoleleder og koordinator for kompetencecenteret løbende for at løse inklusionsopgaver LÆRERE MED LINIEFAGSUDDANNELSE I SPECIALPÆDAGOGIK I bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer der varetager undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. I det nedenstående skal skolen forholde sig til og redegøre for oplysningerne i skemaet. Vurder i hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse? Vurderingen skal ske i forhold til følgende: Lærere, der udelukkende har en grunduddannelse fra seminariet samt erfaring har ikke kompetencer svarende til en liniefagsuddannelse. Grunduddannelsen skal være suppleret med et eller flere længere efteruddannelsesforløb. Vi ønsker os flere specialuddannede lærere til den faglige del af vores specialundervisning, hvor vi dog i mangel på specialuddannede har samlet mange erfarne lærere. Vi har 3 lærere, der står for skolens AKT-indsats, og de er alle særdeles godt uddannet. Skolen skal her redegøre for om ovenstående oplysningerne og vurderingen heraf, har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? 11
12 4. Den specialpædagogiske bistand Vi har ikke i øjeblikket midler til yderligere uddannelsesindsats, hverken med hensyn til timer til personalet eller penge til uddannelsen SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau i forhold til den specialpædagogiske bistand. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i det ovenstående, har betydning for det faglige niveau. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt i forhold til den specialpædagogiske bistand? Fokus er over tid blevet flyttet fra en gammel traditionel 1 elev : 1 lærer specialundervisning til undervisning i gruppen og i klasserne. Især det sidste skud på stammen med sparring vedrørende selve undervisningen i normalklassen er spændende. Hvad vurderer skolen, er den største udfordring for skolen i forhold til den specialpædagogiske bistand? Det er vedvarende en udfordring at fastholde, at ansvar for de elever, der modtager specialundervisning, fortsat ligger hos læreren i normalundervisningen 12
13 5. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.1. UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG I denne boks skal skolen beskrive tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog. Skolens handleplan for tosprogsområdet indsættes her eller indsættes som link. Indsæt hér! Den er ikke færdigredigeret. Tryk her for adgang til skolens handleplan for tosprogsområdet. Beskriv hvordan undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges på skolen som - supplerende undervisning i klassen (dansk som andetsprog i fagene) og udenfor klasserummet (i sprogcenter etc.) - basisundervisning (modtageklasse, kun TJG og HDG). Undervisning i dansk som andetsprog gives dels som supplerende individuel undervisning eller undervisning i hold udenfor klassen eller som støtte i klassen. Beskriv på hvilken måde skolen anvender de tildelte ressourcer til tosprogsområdet. Herunder hvor stor en andel der går til - undervisning i dansk som andetsprog - tolkning - kompetenceudvikling - etc. Vi bruger vores resurser på undervisning og tolkning i den (lille) udstrækning, vi finder det nødvendigt. Hvilken henvisningspraksis har skolen til undervisning i dansk som andetsprog, og i hvilket omfang anvendes sprogscreenings/sprogvurderingsmateriale? Lærerne henviser deres elever til undervisning i dansk som andetsprog, hvorefter vores tosprogslærere vurderer og prioriterer blandt de henviste på baggrund af sprogscreeningsmateriale LÆRERE MED LINIEFAGSUDDANNELSE I DANSK SOM ANDETSPROG I bilaget til kvalitetsrapporten fremgår, hvor mange liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer der varetager undervisningen i dansk som andetsprog. I det nedenstående skal skolen forholde sig til og redegøre for oplysningerne i skemaet. Vurder i hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse? 13
14 5. Undervisningen i dansk som andetsprog Vurderingen skal ske i forhold til følgende: Lærere, der udelukkende har en grunduddannelse fra seminariet samt erfaring har ikke kompetencer svarende til en liniefagsuddannelse. Roskilde Kommunes basiskursus i dansk som andetsprog af 60 timers varighed anses som kompetencegivende. Vores tosprogslærere er uddannede og fuldt kompetentente til at undervise på dette område. Skolen skal her redegøre for om ovenstående oplysninger og vurderingen heraf, har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Ingen yderligere tiltag SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i det ovenstående, har betydning for det faglige niveau. Hvad er det, skolen gør rigtig godt i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog? Vores tosprogede elever er velintegrerede i deres klasser og på skolen som sådan. Hvad vurderer skolen, er den største udfordring for skolen i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog? At få lærerne til systematisk at undervise i faglig læsning i deres fag. At sikre at lærerne har et aktivt kendskab til de undervisningsmæssige vilkår, der fx beskrives i faghæftet. 14
15 6. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 6.1. SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau ud fra beskrivelserne i de foregående afsnit samt en vurdering af det faglige niveau i forhold til skolens resultater. Hvilke overvejelser og vurderinger har skolen gjort sig i forhold til elevernes resultater (karakterer, test m.v. )? Vi er tilfredse med, at en proces, der har kørt gennem de seneste år, og som flytter fokus fra proces til produkt, synes at være lykkedes, idet både de nationale tests, vores interne faglige og sociale tests samt resultaterne i afgangsprøverne synes at ligge godt. Hvad er det skolen gør rigtig godt i forhold til det faglige niveau? Uden at sænke niveauet på det humanistiske felt er det lykkedes os at opnå bedre resultater på det naturfaglige område. Hvad vurderer skolen, er den største udfordring for skolen i forhold til det faglige niveau? At bibeholde fokus på at social tryghed og gode relationer og gode faglige resultater går hånd i hånd. Hvad ser skolen som sine vigtigste indsatsområder i de kommende år i forhold til det faglige niveau? Faglig læsning i alle fag Fortsat at forbedre lærernes IT-fagdidaktiske kompetencer. 15
16 16
Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010. Absalons Skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse 2.2. Kompetenceudvikling og efteruddannelse
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mere10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0
Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør
Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereSkægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12
Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet
Læs mereInterviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereIndholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen
DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereDansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 6 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Dalumskolen Skoleår: 2007-2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Borup Skole
Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skovboskolen
Indhold 1. Indledning og opfølgning på sidste års kvalitetsrapport... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 5 Mål-
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag
Læs mereSkolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning
Selvevaluering Indledning Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering. Vi følger Danmarks Privatskoleforenings manual, som er godkendt af Kvalitets-
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Læs mereMål og handleplan SFO Højvangskolen
Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereHelhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune
2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,
Læs mereNotat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010
Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereHareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE
KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.
Læs mereUddannelsesplan som uddannelsessted
Uddannelsesplan som uddannelsessted Kornmod Realskole, Skolegade 4-12, 8600 Silkeborg T: 86822677 M: kontor@kornmodrealskole.dk Side 1 Generelt om skolen Kornmod Realskole er en af Silkeborgs ældste uddannelsesinstitutioner
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Virksomhedens kerneydelser.... 3 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder....
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret
Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Absalons Skole Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende
Læs mereBørn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Læs mere5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008
5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion
Læs mereNÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED
NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED Sammen mod mobning Indledning Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter trivselserklæringen.
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE
Læs mereKvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole
Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereSlut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling
Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereMoltrup Skole Kvalitetsrapport 2007 / 2008
Moltrup Skole Kvalitetsrapport 2007 / 2008 Skolebestyrelsen juni 2008: Anna Grethe Smith, Formand Morten Finnemann, Næstformand Margit Jensen, Forældrerepræsentant Susanne Spindler, Forældrerepræsentant
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereÅRSBERETNING FOR SKOLEÅR 2008/2009
ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅR 2008/2009 INDLEDNING Skolebestyrelsens selvpålagte årsplan og mål for skoleåret 2008/2009, hvor målene i Vision 2010 fortsat danner udgangspunktet, er i det store hele blevet opfyldt.
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Lisbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereMuldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011
Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapporten 2011 1.1 Indledning...............................................................................................
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Alslev Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Alslev Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007
Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...
Læs mereMål & Indholdsbeskrivelse 2014 / 2015 Skibbyssen Skolefritidsordning på Marbækskolen Frederikssund kommune.
Mål & Indholdsbeskrivelse 2014 / 2015 Skibbyssen Skolefritidsordning på Marbækskolen Frederikssund kommune. 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Frederikssund Kommunes Vision... 5 2.1 Overordnede
Læs mere