Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1

2 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse 2.2. Elevfravær 2.3. Gennemførelsen af planlagte timer 2.4. Skolens sammenfattende vurdering af rammebetingelserne 3. Pædagogiske processer mv LP-modellen 3.2. Den løbende evaluering af eleverne udbytte af undervisningen samt elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 3.3. Beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem 3.4. Skolefritidsordning 3.5. Principper fastsat af skolebestyrelsen 3.6. Skolens sammenfattende vurdering af de pædagogiske processer 4. Den specialpædagogiske bistand 4.1. Den specialpædagogiske bistand 4.2. Lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik 4.3. Skolens sammenfattende vurdering af den specialpædagogiske bistand 5. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.1. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.2. Lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog 5.3. Skolens sammenfattende vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog 6. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 6.1. Skolens sammenfattende vurdering af det faglige niveau 2

3 1. Indledning Baggrund for kvalitetsrapporterne I 2006 besluttede Folketinget, at kommunerne hvert år skal forholde sig til kommunens skolevæsen gennem en kvalitetsrapport. Roskilde Kommune har imidlertid i forbindelse med regeringens forsøgsinitiativ vedrørende udfordringsretten ansøgt om 2-årige kvalitetsrapporter, hvilket er imødekommet. Dette betyder, at kvalitetsrapportens tekstdel udgår for skoleåret 2012/2013. Bilagsdelen gennemføres dog og forelægges Byrådet i december Kvalitetsrapportens formål Der er tre hovedformål med kvalitetsrapporten: Den skal bidrage til at fremme dialogen og danne grundlag for et forbedret samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten skal understøtte samspillet mellem politikere og professionelle om politik og resultater. Den skal give politikerne i Skole- og Børneudvalget og Byrådet mulighed for at forholde sig til det faglige niveau i kommunens skolevæsen. Den skal bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet fx over for kommunens forældre. I Roskilde Kommune ser vi kvalitetsrapporten som et meningsfuldt dialogværktøj. Rapporten er med andre ord en mulighed for og et redskab til at skabe en dialog om folkeskolens udvikling. Det gælder både dialogen mellem politikere og skoler og den løbende dialog mellem forvaltningen og skolelederne om skolernes udvikling. I forlængelse af dette anbefales det, at kvalitetsrapporten udarbejdes i dialog mellem skoleledelsen og medarbejderne. Med kvalitetsrapporten får skolerne desuden lejlighed til at vise resultater af det daglige arbejde. Kvalitetsrapportens indhold Kvalitetsrapporten skal udarbejdes på den enkelte skole, og for kommunens folkeskoler som helhed. Rapporten udarbejdes derfor på to niveauer: Kvalitetsrapport for den enkelte skole. Skolelederne skal udarbejde en kvalitetsrapport for egen skole ud fra en overordnet skabelon, nemlig dette dokument. Når disse kvalitetsrapporter er udarbejdet, udarbejder Skoleafsnittet en vurdering af kvalitetsrapporterne, som efterfølgende sendes til udtalelse i skolens skolebestyrelse. Kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler som helhed. På baggrund af de enkelte skolers kvalitetsrapporter og Skoleafsnittets vurderinger heraf, udarbejder Skoleafsnittet en overordnet kvalitetsrapport for folkeskolerne som helhed. Alle kvalitetsrapporter med udtalelser fra skolebestyrelserne behandles af Skoleog Børneudvalget og Byrådet i december måned. Det er også hér, der skal tages stilling til, om der skal iværksættes handlingsplaner på baggrund af rapporterne. Rapporterne skal efterfølgende offentliggøres på kommunens hjemmeside således, at fx forældrene har mulighed for at læse mere om skolerne. Hovedtemaet for kvalitetsrapporten er det faglige niveau. For at kunne beskrive og vurdere det faglige niveau, udarbejdes rapporten under tre hovedoverskrifter: 3

4 1. Indledning Skolernes rammebetingelser. Med rammebetingelser menes økonomi, elevtal, IT mv. Med andre ord en række kvantitative faktorer. De pædagogiske processer. De pædagogiske processer er udtryk for undervisningens indhold, tilrettelæggelse og organisering. Resultater. Dvs. resultater af prøver og tests. Kvalitetsrapportens røde tråd er sammenhængen mellem disse tre faktorer. Sagt med andre ord er rapporten bygget op således, at fagligheden beskrives ud fra, at faktorerne mere eller mindre påvirker hinanden fx at resultaterne er afhængige af rammebetingelser og af de pædagogiske processer. Udarbejdelse af kvalitetsrapporten Skolerne skal udfylde to dokumenter: En tekstdel, som skal indeholde skolernes beskrivelser og vurderinger af en række områder. Beskrivelserne og vurderingerne skal skrives i tekstdelens bokse. En bilagsdel, som består af en række kvantitative data, angivet i en række skemaer. En del af dataene er udfyldt på forhånd, mens de resterende data udfyldes af skolerne selv. Der er sammenhæng mellem bilagsdelen og tekstdelen, idet bilagsdelen skal medvirke til at danne grundlag for skolernes beskrivelser og vurderinger i tekstdelen. Kvalitetsrapportens tekstdel er opbygget i en række overordnede temaer med en række kvalitetsindikatorer/spørgsmål, som skal besvares. Det er helt centralt, at den enkelte skoles kvalitetsrapport er overskuelig. Der skal lægges vægt på, at besvarelserne er så kortfattede, fyldestgørende og præcise som muligt. Der skal ikke henvises til andre dokumenter fx virksomhedsplaner, for uddybende beskrivelser eller vurderinger. Ligeledes er det ikke nok at henvise til forrige kvalitetsrapport. Rapporten skal kunne læses som et selvstændigt dokument af læseren fx politikere og forældre. Spørgsmål Ved spørgsmål eller behov for råd og vejledning til kvalitetsrapporten så kontakt Skoleafsnittet. Udviklingskonsulent Lene Bentzen på mail [email protected] eller på telefon , hvis spørgsmål til kvalitetsrapportens tekstdel. Udviklingskonsulent Lars F. Jørgensen på mail [email protected] eller på telefon , hvis spørgsmål til kvalitetsrapportens bilagsdel. Skoleafsnittet, april

5 2. Rammebetingelser 2.1. LÆRERE MED LINIEFAGSUDDANNELSE. KOMPETENCEUDVIKLING OG EFTERUDDANNELSE I bilaget til kvalitetsrapporten fremgår nøgletal for disse områder. I det nedenstående skal skolen forholde sig til og redegøre for oplysningerne i skemaerne. Vurder i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse? Vurderingen skal ske i forhold til følgende: Lærere, der udelukkende har en grunduddannelse fra seminariet samt erfaring har ikke kompetencer svarende til en liniefagsuddannelse. Grunduddannelsen skal være suppleret med et eller flere længere efteruddannelsesforløb. Vi ønsker, at al vores undervisning varetages af fagligt kompetente lærere. Vi kunne derfor godt ønske os en højere andel af linjefagsuddannede inden for især dansk, matematik og historie/samfundsfag, mens vi på områderne sprog og fysik/kemi føler os godt rustet. Fremadrettet kan vi se en faglig udfordring i musik. Skolen skal her redegøre for om ovenstående oplysninger og vurderingen heraf, har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Lærerpersonalets samlede faglige profil er tilfredsstillende i forhold til skolens resultater, hvilket vi som ledelse bl.a. kan se gennem de nationale tests og afgangsprøverne FRAVÆR Undervisningsministeriet har besluttet, at kvalitetsrapporten på baggrund af skolernes elektroniske fraværsoplysninger skal indeholde følgende oplysninger - omfanget af fravær på grund af sygdom eller lignende - omfanget af fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) - omfanget af ulovligt fravær. I det nedenstående skal skolen forholde sig til oplysningerne i bilagsdelen om fravær. Hvordan vurderer skolen fraværsmønstret blandt eleverne? Vi finder intet ekstraordinært i forbindelse med niveau for elevfravær pga sygdom. Vi mener, at omfanget af elevfravær med baggrund i ferier uden for skolens ferieperioder er relativt højt. Skolen skal her redegøre for om fraværsoplysningerne og vurderingen heraf har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner Vi har for et par år siden indført, at elever med meget fravær pga. sygdom o.l. indkaldes til fraværssamtale efter samme princip som ansatte medarbejdere på skolen. Vi har efter drøftelse i skolebestyrelsen valgt ikke at foretage os noget i forhold til forældrenes anmeldelse af eller ønske om ekstraordinær frihed. 5

6 2. Rammebetingelser 2.3. GENNEMFØRELSEN AF PLANLAGTE TIMER I bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange timer, der bliver gennemført. I det nedenstående skal skolen forholde sig til oplysningerne i skemaet. Hvordan vurderer skolen omfanget af gennemførelsen af planlagte timer? Èn aflyst lektion er én for meget! Alligevel er vi tilfredse med, at vi gennemfører 99 % af den planlagte undervisning. Skolen skal her redegøre for om oplysningerne vedrørende omfanget af gennemførelsen af planlagte timer og vurderingen heraf, har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Vi gør os anstrengelser for at vikardækning kan gennemføres kvalitativt. Det betyder, at lærerpersonalet i de fleste fraværssituationer lægger information og materiale til vikaren, og at lærerne efterfølgende følger op på, hvordan det så gik i lektionen. Samtidigt er vi meget fokuserede på at skaffe fagligt og menneskeligt kvalificerede vikarer 2.4. SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF RAMMEBETINGELSERNE I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau i forhold til rammebetingelserne. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i det ovenstående, har betydning for det faglige niveau. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt i forhold til rammebetingelserne? Vores gennemsnitlige klassekvotient er steget betragteligt inden for de seneste 5 år. Dette er sket samtidigt med, at vi med succes har fokuseret mere på resultater end tidligere. På samme måde har Absalons Skole forbedret elevernes mulighed for at benytte digitale undervisningsmidler markant, både med hensyn til antal børn pr. computere og digitale tavler. Samtidigt med denne opgradering af hardware har vi internt arbejdet målrettet på at øge personalets itfagdidaktiske kompetencer. Endelig er vi glade for den inkluderende indsats, der gøres på skolen. Her er det vigtig at pege på, at vi nu for 3. år kan tilbyde vores børn og forældre hjælp i en Familieklasse. Hvad vurderer skolen, er den største udfordring for skolen i forhold til rammebetingelserne? Vi frygter naturligvis den økonomiske virkelighed, der i højere og højere grad lægger op til, at vi kun kan fokusere på kerneydelsen i klassen. 6

7 3. Pædagogiske processer mv LP-MODELLEN I denne boks skal skolen beskrive opfølgningen på LP-kortlægningsundersøgelserne 2008 og På hvilken måde har skolen valgt at følge op på kortlægningsundersøgelserne herunder hvilke områder har skolen aktuelt valgt at have særligt fokus på? Kortlægningsundersøgelserne er blevet sammenlignet med de årlige undersøgelser, vi foretager af undervisningsmiljøet gennem DCUM s (Dansk Center for UndervisningsMiljø) spørgeguide. Dette har medført fokus på undervisningsmiljøet i klasserne. Hvilke aktiviteter har skolen iværksat som opfølgning på de udvalgte fokusområder? Vi har gennemført samtaler mellem ledelse og klassens lærere omkring relationer, undervisning og undervisningsmiljø DEN LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN OG ELEVERNES INDDRAGELSE I UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE I denne boks skal skolen beskrive den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Beskriv hvordan skolen foretager den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, og hvordan skolen inddrager eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Oplysninger fra eleverne selv om inddragelse i tilrettelæggelse af undervisning får vi gennem DCUM-undersøgelsen. Herefter har ledelse og klasselærer samtale om dette. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen foregår forskelligt fra klasse til klasse. Rammen for arbejdet er, at vi udleverer 2 elevplaner pr. skoleår til eleverne BESKRIVELSE AF SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM I denne boks skal skolen beskrive, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges herunder elevplaner På hvilke måder inddrages forældrene i samarbejdet om at skabe en inkluderende klasse/en inkluderende skole? Forældrene inviteres til at deltage i et forpligtende samarbejde mellem skole og hjem frem for en tankegang om at købe en undervisningsvare i supermarkedet. I dette arbejde er skolen aktiv i at støtte oprettelse og 7

8 3. Pædagogiske processer mv. vedligeholdelse af et fællesskab og åbenhed mellem forældrene i klassen. Beskrivelse af status på hvilke elevplaner skolen anvender. Absalons Skole udleverer to elevplaner. Den første ved første skolehjemsamtale, hvor der laves en kort status på målene fra sidste år og dernæst opstilles nye individuelle mål for eleven. Inden årets anden skole-hjemsamtale udfylder faglærerne målskemaerne med de faglige evalueringer, arbejdsmetoder og elevens alsidige udvikling. Hjemmet skal have adgang til at se elevplanen senest en uge før samtalen, og dette foregår elektronisk Hvilke beslutninger har skolen taget om anvendelsen af elevplaner? Se ovenfor SKOLEFRITIDSORDNING Denne boks indeholder evaluering af Mål og indholdsbeskrivelse på SFO området. Her beskrives skolens opfølgning på kvalitetsrapporten 2009/2010 med en uddybende beskrivelse af samarbejdet mellem SFO og skole, hvoraf det fremgår, hvorledes pædagogernes kvalifikationer og kompetencer indgår i undervisningsdelen og udnyttes i forhold til samarbejdet med lærerne. Ligeledes beskrives samarbejdet om børnenes trivsel og sociale kompetencer. Vi har et meget udbygget og gennemarbejdet samarbejde ml. lærere og pædagoger omkring de 12 klasser på klassetrin. Pæd. og lærere planlægger og afvikler trivselsarbejde i alle klasser, og arbejder både på gruppe- og individniveau. Alle pædagoger har ligesom lærerne gennemgået Cooperative Learning kursus, og dette værktøj, LP, Isbjergsmodel og mange andre værktøjer bruges i det tætte samarbejde. Vi har stor fokus på trivsel i både undervisnings- og fritidsdel og arbejder med et fælles helhedssyn på barnet og børnegrupperne. Evaluering af den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen. SFO en tilbyder en bred vifte af pædagogiske aktiviteter, så vi dækker så bredt et spektrum af aktiviter, muligheder og udfordringer for 6-10 årige børn. Vi er privilegerede på Absalons skole/sfo ved at have aktive og engagerede forældre. Vi stiller krav til forældrene, og omvendt, på en god og konstruktiv måde. Vi har 3 aktive forældreråd i de 3 afdelinger, som debatterer pædagogik, trivsel, arrangementer etc. Forældrene er aktive medspillere i vores arrangementer, og gør meget for at inddrage og sammenryste forældregrupperne. Skole/SFO har det grundsyn, at har forældrene det godt sammen, så har børnene det også. Det arbejder alle aktivt på. SFOforældrerådene har også debatmøder med Skolebestyrelsen. Vi har daglig kontakt med mange af forældrene, hvilket styrker forældresamarbejdet. Skole/SFO holder en af de to årlige skole/hjem samtaler i fællesskab. 8

9 3. Pædagogiske processer mv. Evaluering af i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOen tilbyder lektiestøtte. Som vi skrev sidst prioriterer vi ikke lektiestøtte direkte, men giver mulighed for det i særlige tilfælde. Skolen har en lektiecafe, og Absalons skole har gang i en konstruktiv debat om lektier. En debat vi er med i og en del af. Evaluering af i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOen gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. Skriv her! Vi forsøger at få uddannet alle vore pædagoger på AKT-kurset, og er godt i gang. Vi har uddannede pædagoger i de fleste stillinger, og har metoder til løbende opfølgning af det enkelte barn, så vi følger deres udvikling tæt. Vi arbejder meget med forudsigelighed, piktogrammer etc., så børnene får en tryg hverdag. Vi arbejder tæt sammen med børnehaverne og klubben, så børn med særlige behov støttes før, under og efter deres SFO-tid. Vi arbejder som sagt tæt med barnets lærere, men også med skolepsykolog, PPR & SPR. Og omkring børn med særlige behov arbejder vi selvfølgelig ekstraordinært tæt sammen med forældrene. Igen vil vi fremhæve det fælles trivselsarbejde ml. lærere og pæd., som i den grad støtter op omkring disse børn. Evaluering af i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOen inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Skriv her! Vi har en meget bred vifte af aktiviteter, og heraf rigtig mange krop & bevægelsesaktiviteter. Vi deltager i de fælles kommunale turneringer med de andre SFO er, planlægger dagligt legeaktiviteter på udearealet og i vores aktivitetsrum. Vi svømmer hver uge, og tænker bredt i forhold til bevægelse, så vi får tag i også de børn, som måske ellers ikke rører sig så meget. Vi er sammen med skolen tilmeldt SundSkoleNettet, hvor der indgår en del aktiviteter og sundhedsbevidstfremmende tiltag. Vi serverer sund eftermiddagsmad, ofte hjemmelavet, eller frugt hver dag. Vi har en kostpolitik. Ovenstående 5 punkter er beskrevet relativt kort, og der henvises til vores mål & indholdsbeskrivelse med bilag, hvor der kan læses meget mere om SFO ens arbejde PRINCIPPER FASTSAT AF SKOLEBESTYRELSEN Skolens kvalitetsrapport skal under de pædagogiske processer omfatte principper herom fastsat af skolebestyrelsen. Skolen skal her indsætte skolebestyrelsens principper vedrørende de pædagogiske processer. Indsæt hér! Skolebestyrelsen har besluttet at ophæve alle principper fra før august 2009 for at fastlægge nye inde for de områder, der finder relevante. Nu er der derfor principper for lejrskole, vikardækning, karaktergivning, skemalægning og skolehjemsamarbejde. 9

10 3. Pædagogiske processer mv SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF DE PÆDAGOGISKE PROCESSER I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau i forhold til de pædagogiske processer. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i det ovenstående, har betydning for det faglige niveau. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt i forhold til de pædagogiske processer? Vi formår både at arbejde med faglig og social læring på et godt niveau. Vi viser dermed, at de to elementer ikke er hinandens modsætninger men forudsætninger. Vi er blevet klart mere målsættende i arbejdet med den enkelte elev, såvel fagligt som socialt. Hvad vurderer skolen, er den største udfordring for skolen i forhold til de pædagogiske processer? At få det nye system vedrørende inklusion og børn i særlige tilbud til at fungere på en etisk og økonomisk tilfredsstillende måde for de berørte børn og skolens budget. 10

11 4. Den specialpædagogiske bistand 4.1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks skal skolen lave en særskilt beskrivelse af varetagelsen af den specialpædagogiske bistand. Hvordan organiseres den specialpædagogiske bistand i forhold til børn med særlige behov? Hvilke specialpædagogiske tiltag har skolen iværksat? Den specialpædagogiske bistand varetages af skolens kompetencecenter. Den er opdelt i faglig og social støtte, herunder tilbud om Familieklasse. Undervisningen gives oftest i hold, som kursusvirksomhed eller i klassen. Kompetencecenteret er også begyndt at tage opgaver i forhold til sparring om undervisningsmetoder med lærerne i normalundervisningen. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til en fleksibel undervisningstilrettelæggelse, herunder holddannelse? Elevernes skema ligger forholdsvist fast hen over hele skoleåret, dog er der planlagt 3 fleksuger til projektorienteret undervisning eller faglig fordybelse. Der er indlagt tvungen holddannelse i indskoling og på mellemtrinnet. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til decentralisering af specialundervisningen? Skolen har udpeget en tovholder for området. Dernæst er der nedsat en arbejdsgruppe, bestående af tovholder, skoleleder, AKT-lærere i kompetencecenteret samt koordinator for kompetencecenteret. Gruppens opgave er at få gjort inklusion på Absalons Skole konkret. På lederniveau er der nedsat en overordnet sparrings- og ideskabende gruppe, og på det konkrete praksisniveau mødes tovholder, skoleleder og koordinator for kompetencecenteret løbende for at løse inklusionsopgaver LÆRERE MED LINIEFAGSUDDANNELSE I SPECIALPÆDAGOGIK I bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer der varetager undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. I det nedenstående skal skolen forholde sig til og redegøre for oplysningerne i skemaet. Vurder i hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse? Vurderingen skal ske i forhold til følgende: Lærere, der udelukkende har en grunduddannelse fra seminariet samt erfaring har ikke kompetencer svarende til en liniefagsuddannelse. Grunduddannelsen skal være suppleret med et eller flere længere efteruddannelsesforløb. Vi ønsker os flere specialuddannede lærere til den faglige del af vores specialundervisning, hvor vi dog i mangel på specialuddannede har samlet mange erfarne lærere. Vi har 3 lærere, der står for skolens AKT-indsats, og de er alle særdeles godt uddannet. Skolen skal her redegøre for om ovenstående oplysningerne og vurderingen heraf, har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? 11

12 4. Den specialpædagogiske bistand Vi har ikke i øjeblikket midler til yderligere uddannelsesindsats, hverken med hensyn til timer til personalet eller penge til uddannelsen SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau i forhold til den specialpædagogiske bistand. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i det ovenstående, har betydning for det faglige niveau. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt i forhold til den specialpædagogiske bistand? Fokus er over tid blevet flyttet fra en gammel traditionel 1 elev : 1 lærer specialundervisning til undervisning i gruppen og i klasserne. Især det sidste skud på stammen med sparring vedrørende selve undervisningen i normalklassen er spændende. Hvad vurderer skolen, er den største udfordring for skolen i forhold til den specialpædagogiske bistand? Det er vedvarende en udfordring at fastholde, at ansvar for de elever, der modtager specialundervisning, fortsat ligger hos læreren i normalundervisningen 12

13 5. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.1. UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG I denne boks skal skolen beskrive tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog. Skolens handleplan for tosprogsområdet indsættes her eller indsættes som link. Indsæt hér! Den er ikke færdigredigeret. Tryk her for adgang til skolens handleplan for tosprogsområdet. Beskriv hvordan undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges på skolen som - supplerende undervisning i klassen (dansk som andetsprog i fagene) og udenfor klasserummet (i sprogcenter etc.) - basisundervisning (modtageklasse, kun TJG og HDG). Undervisning i dansk som andetsprog gives dels som supplerende individuel undervisning eller undervisning i hold udenfor klassen eller som støtte i klassen. Beskriv på hvilken måde skolen anvender de tildelte ressourcer til tosprogsområdet. Herunder hvor stor en andel der går til - undervisning i dansk som andetsprog - tolkning - kompetenceudvikling - etc. Vi bruger vores resurser på undervisning og tolkning i den (lille) udstrækning, vi finder det nødvendigt. Hvilken henvisningspraksis har skolen til undervisning i dansk som andetsprog, og i hvilket omfang anvendes sprogscreenings/sprogvurderingsmateriale? Lærerne henviser deres elever til undervisning i dansk som andetsprog, hvorefter vores tosprogslærere vurderer og prioriterer blandt de henviste på baggrund af sprogscreeningsmateriale LÆRERE MED LINIEFAGSUDDANNELSE I DANSK SOM ANDETSPROG I bilaget til kvalitetsrapporten fremgår, hvor mange liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer der varetager undervisningen i dansk som andetsprog. I det nedenstående skal skolen forholde sig til og redegøre for oplysningerne i skemaet. Vurder i hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse? 13

14 5. Undervisningen i dansk som andetsprog Vurderingen skal ske i forhold til følgende: Lærere, der udelukkende har en grunduddannelse fra seminariet samt erfaring har ikke kompetencer svarende til en liniefagsuddannelse. Roskilde Kommunes basiskursus i dansk som andetsprog af 60 timers varighed anses som kompetencegivende. Vores tosprogslærere er uddannede og fuldt kompetentente til at undervise på dette område. Skolen skal her redegøre for om ovenstående oplysninger og vurderingen heraf, har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Ingen yderligere tiltag SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i det ovenstående, har betydning for det faglige niveau. Hvad er det, skolen gør rigtig godt i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog? Vores tosprogede elever er velintegrerede i deres klasser og på skolen som sådan. Hvad vurderer skolen, er den største udfordring for skolen i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog? At få lærerne til systematisk at undervise i faglig læsning i deres fag. At sikre at lærerne har et aktivt kendskab til de undervisningsmæssige vilkår, der fx beskrives i faghæftet. 14

15 6. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 6.1. SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau ud fra beskrivelserne i de foregående afsnit samt en vurdering af det faglige niveau i forhold til skolens resultater. Hvilke overvejelser og vurderinger har skolen gjort sig i forhold til elevernes resultater (karakterer, test m.v. )? Vi er tilfredse med, at en proces, der har kørt gennem de seneste år, og som flytter fokus fra proces til produkt, synes at være lykkedes, idet både de nationale tests, vores interne faglige og sociale tests samt resultaterne i afgangsprøverne synes at ligge godt. Hvad er det skolen gør rigtig godt i forhold til det faglige niveau? Uden at sænke niveauet på det humanistiske felt er det lykkedes os at opnå bedre resultater på det naturfaglige område. Hvad vurderer skolen, er den største udfordring for skolen i forhold til det faglige niveau? At bibeholde fokus på at social tryghed og gode relationer og gode faglige resultater går hånd i hånd. Hvad ser skolen som sine vigtigste indsatsområder i de kommende år i forhold til det faglige niveau? Faglig læsning i alle fag Fortsat at forbedre lærernes IT-fagdidaktiske kompetencer. 15

16 16