- 1 - Dansk-/historieopgaven Vigtige datoer: Besøg i studiecenteret uge 18, 19 og 20 Valg af fag. Meddeles lærere Problemformulering oa. til vejledere tirsdag d. 12. maj mandag d. 18. maj Dansk- og/eller historiemodul med gennemgang af formalia uge 20 Individuel- eller gruppevejledning om elevernes problemformulering etc. uge 21-22 Skriveuge fredag d.29. maj fredag d. 5. juni Individuel vejledning i skriveuge uge 23 Aflevering af opgave i adm.2 og i lectio fredag d. 5. juni kl.14.00 Fra fredag d.29. maj til fredag d. 5. juni (incl.) 2015 skal du skrive en opgave i et af fagene dansk og historie eller en tværfaglig opgave i både dansk og historie. Opgaven skal bl.a. bruges som en træning af de større skriftlige opgaver, som du senere vil komme til at skrive i det 3-årige forløb: Studieretningsopgave og ATsynopsis i 2g og Studieretningsprojekt og AT-synopsis i 3g. Valg af fag Senest d. 12. maj skal du vælge og give din dansk- og/eller historielærer besked om, hvorvidt du vil skrive i dansk, historie eller begge fag. Valg af område og emne I samarbejde med dine lærere, som også er dine vejledere, skal du derefter vælge, hvilket fagligt område og hvilket emne/hvilken problemformulering du vil beskæftige dig med i opgaven. Dine lærere kan evt. definere et overordnet emne, som opgaven skal falde indenfor. Problemformuleringen skal lægge op til en besvarelse, der bevæger sig inden for flere taksonomiske niveauer, herunder en redegørende, en analytisk, en fortolkningsmæssig og en perspektiverende. Se oversigten over anvendte begreber og taksonomi på side 4-6. Senest mandag d.18. maj skal du aflevere en blanket med emne/problemformulering samt en foreløbig disposition og litteraturliste til din dansk- og/eller historielærer. Blanketten vil ligge til udskrift i dit skema i lectio. Hvis opgaven skrives i dansk, skal området have tilknytning til det faglige arbejde, men væsentlige dele af opgaven skal ligge uden for det stof, som tidligere er gennemgået i faget, ligesom du ikke må genanvende tidligere besvarede opgaver. I historie skal opgavens område have tilknytning til undervisningen. Eleven skal her kunne trække på en grundlæggende viden. Hvis opgaven skrives i både dansk og historie skal teorier og metoder fra begge fag indgå i opgaven. Vejledning Dine lærere skal vejlede dig i afgræsning af dit emne, hjælpe dig med formulering af en problemformulering, og hvor og hvordan du bedst finder materiale til opgaven. Men det er dig selv, der har ansvaret for, at dine lærere er informeret om, hvor langt du er kommet i dine forberedelser. På den måde kan de også vejlede dig bedst.
- 2 - Vær i god tid med at søge materiale. Heri vil skolens studiecenter også være en god hjælp. I uge 18-20 vil du få et kursus i informationssøgning i Studiecenteret. Du vil desuden få vejledning i forbindelse med din problemformulering i løbet af skriveugen, og du vil i forbindelse med et dansk- og/eller historiemodul inden skriveugen få vejledning i, hvilke krav der stilles til dansk-/historieopgaven. Opgaveugen Opgaven skal skrives fra d. 29. maj til og med d. 5. juni. Du får undervisningsfri i disse dage til at skrive opgaven, men skolens ressourcer og studiecenter er tilgængelige i opgaveugen, bortset fra i helligdagene, hvor skolen er lukket. I løbet af skriveugen skal du komme til en vejledningssamtale på typisk 15 min., som du er forpligtet til at møde op til. Besvarelse Opgaven skal besvares og afleveres individuelt. Flere elever kan vælge samme område, men skal have formuleret forskellige problemformuleringer. Man vil dog kunne arbejde sammen på den måde, at dele af problemformuleringen kan gå igen i forskellige opgaver, så man derved kan samarbejde omkring de fælles formuleringer. Der er afsat 20 elevtidstimer til opgaven, hvilket svarer til, at du bruger 4 timer om dagen i gennemsnit i de 5 afsatte skoledage. Opgaven skal fylde 7-10 maskinskrevne sider med punktstørrelse 12 og et antal tegn med mellemrum svarende til ca. 2400 pr. side. excl. indholdsfortegnelse, bilag, litteraturliste, figurer, billeder. Hvis opgaven skrives tværfagligt skal den indeholde teorier og metoder fra begge fag. Således skal opgaven ved f.eks. inddragelse af litterære værker fra dansk anvende både tekstanalyse og teori og metode til analyse af historiske problemstillinger i litteraturen, mens den ved f.eks. en historiefaglig synsvinkel skal indeholde materialekritik, en udviklingsdimension og en samfundsdimension. Eksempler på flerfaglige opgaver kan være: Sagaer og vikingetid Barok og enevælde Holberg og oplysningstid Nationalromantik og dannelsen af national identitet i 1800-tallet Det folkelige gennembrud i litteratur og samfund Pontoppidans novellesamling Skyer og provisorietidens Danmark Modernisme og velfærdsstat Den historiske roman som genre Massekommunikation og historieformidling Aflevering Opgaven skal afleveres fredag d. 5. juni kl.14 i kasserne foran adm.2. Du skal aflevere 1 eksemplar, hvis du skriver i et fag, og 2 eksemplarer, hvis du skriver i begge fag. Opgaven skal være afleveret, for at du kan rykkes op i 2g. Du skal endvidere uploade din opgave i lectio under dansk. Bedømmelse Bedømmelsen af opgavebesvarelsen foretages af faglæreren/-lærerne og er en faglig helhedsvurdering. I bedømmelsen lægges vægt på: emnebehandling, herunder dokumentation anvendelse af faglig viden og fagets/fagenes grundlæggende metoder formidling, herunder struktur og fokus fremstilling, herunder kildeoplysning, noteapparat, litteraturhenvisninger, angivelse af citat, litteraturliste, indholdsfortegnelse, forside, sidetal, overskrifter og underoverskrifter.
- 3 - Endvidere indgår det i bedømmelsen, om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet. Der gives én karakter. Sygdom Bliver du syg i løbet af ugen, skal du straks underrette skolen, som så vil tage stilling til, hvad der videre skal ske. Du skal under alle omstændigheder kunne dokumentere din sygdom. Studiecentret Når du skal i gang med at finde materialer til din opgave, er det naturligt at du først går til Studiecentret, skolens bibliotek. Alle 1g klasser vil få et målrettet søgekursus i Studiecenteret i uge 18-20. I Studiecenteret kan du låne bøger om dit emne få hjælp til at søge relevante steder på internettet, f.eks. i udvalgte databaser få hjælp til at finde og bestille artikler og bøger fra andre biblioteker (brug Bibliotek.dk). arbejde selvstændigt eller i grupper i fred og ro Det er vigtigt, at du begynder din søgning efter materialer til din opgave i god tid før skrivedagene. Der er ofte stor efterspørgsel på materialerne. Mange elever skriver inden for det samme emne, og hvis du ikke er hurtigt ude, er bøgerne allerede udlånt og det kan være svært at nå at få skaffet materialer hjem. Du søger i Studiecentrets base fra skolens computere (ikon på skrivebordet) eller hjemmefra (via skolens portal) Når du låner bøger, skal du huske enten at få lånet registreret elektronisk hos bibliotekaren eller at udfylde en låneseddel, som ligger ved døren. Lånetiden er en måned og Studiecentret er åbent i hverdagene mellem kl. 8 og 16. Brug det
- 4 - Taksonomi i historie Indledende er det vigtigt at skelne mellem kilder og grundbogsstof. Kilder er groft sagt tekster fra den samtid, der skrives om, der kan udtrykke holdninger, hvor grundbogsstof er historiebøger, der er skrevet i nutiden om begivenheder i fortiden. Historiebøger bør ikke udtrykke holdninger, men gør det undertiden. Redegørelse i historie handler om (kort) overordnet at gengive de vigtigste forhold. Det gøres typisk ud fra grundbogstekster, men kan også betyde en kort indholdgengivelse af en kilde. Det er vigtigt at forstå, at en redegørelse ikke er et referat af en anden tekst, men en kortfattet gengivelse af emnet for teksten. Man kan for eksempel redegøre for begivenhederne i 1. verdenskrig. Eller man kan redegøre for deltagerne i 1. verdenskrig. Grænsen mellem redegørelse og analyse i historiefaget er flydende. I analysen lægger man vægt på årsager og konsekvenser, eller man nuancerer (eller opdeler) noget, så man fx ser på forskellige interesser. En analyse er længere og mere dybdegående end en redegørelse. Man kan analysere et emne ud fra både grundbøger og kilder. At vurdere betyder at tage stilling til noget. I historie kan man vurdere årsagerne til 1. verdenskrig. Det betyder, at man skal tage stilling til, hvilke årsager/konsekvenser der har betydet meget, og hvilke der har betydet mindre. Det gør man på baggrund af en redegørelse eller en analyse, som har fremdraget en mængde muligheder, man kan tage stilling til. I en vurdering kan man benytte sig af både grundbogsstof og kilder, men det er typisk, at man forsøger at vurdere på baggrund af mere end en tekst. (Men flere kilder kan dog fx godt være optrykt i den samme bog). At diskutere er i historie (ligesom i andre fag) at tage stilling på baggrund af en neutral gennemgang af flere (mindst to) muligheder eller synspunkter. Diskussionen minder således om vurderingen. Som i andre fag stiger graden af selvstændighed fra redegørelse over analyse til vurdering/diskussion. Historie handler dog ofte om fjerne og dermed svært tilgængelige emner, så en redegørelse kan være svær nok i sig selv. Empiri, teori og metode i historie Historie kan defineres både som et humanistisk og et samfundsvidenskabeligt fag. Mht. den humanistiske del er det fortolkningen af tanker, tekster, handlinger etc., der er det metodiske princip. Se under empiri og metode i dansk. Udgangspunktet for den samfundsvidenskabelige undersøgelse (empiri) kan defineres som de strukturer og elementer, som menneskelige fællesskaber består af EU, den danske stat, familien, fritidsklubben. Undersøgelsernes metoder kan inden for samfundsvidenskab være kvantitative, som udtrykkes i tal eller størrelser, eller kvalitative hvor andre mere nuancerede forhold end tal er gældende. Konkret kan metoderne f.eks. være statistisk analyse, observation, eksperiment, simulation etc.
- 5 - Taksonomi i dansk I dansk arbejder vi dels med primærlitteratur eller primærtekster og sekundærlitteratur eller sekundærtekster. Primærlitteratur/-tekster er fiktive eller ikke-fiktive tekster inden for det litterære/sproglige/mediemæssige stofområde, som er den centrale genstand for vores opgave. Det kan altså være en roman, en artikel, en film etc. Sekundærlitteraturen/-sekundærteksterne er det oftest ikke-fiktive faglitterære materiale, der skal bruges som redskaber til undersøgelsen af primærlitteraturen. Det kan være litteraturhistorie, litterære analyser, grundbøger i sprog og grammatik, fagbøger om medier og journalistik, filmanmeldelser etc. Som du kan se af ovenstående taksonomiske oversigt er det nederste trin på den taksonomiske stige referatet, redegørelsen og beskrivelsen. Her arbejder du med tekstens mest overfladiske lag, som f.eks. kunne være et referat af handlingen, en redegørelse for /beskrivelse af tekstens udgivelsesår, forfatter, tema, emner, tekstens ydre komposition etc. Det næste trin er analysen. Her fokuserer du stadig på arbejdet med din primærtekst, men du bevæger dig nu ned i en dybere og mere kompleks analyse af værkets dybere lag. Du ser på elementer som indre komposition, anvendelse af sprog og stil, personernes karakter, adfærd og relationer, miljøet, argumentationsformer i ikke-fiktive tekster, dramaturgiske elementer i film, drama etc. Fortolkningen er det næste trin sammen med sammenfatning og refleksion. Her sammenfatter du dine iagttagelser og konklusioner fra analysen og ser på, hvad teksten vil fortælle, eller hvilken oplevelse den vil give sine læsere. Når man fortolker, så læser man en mening, der ligger bagved teksten - altså som ikke kan læses umiddelbart, men som alligevel er en del af kunstværket. Til fortolkningen kan man få god hjælp af sekundærlitteraturen og af at bruge bestemte metoder. Fx skal symboler i tekster fortolkes, for deres betydning står der ikke direkte. Eller modsætninger i teksten kan fortolkes til at dække noget bredere. Er der fx en rig og en fattig person, der mødes, kan det fortolkes bredere som forskellige samfundsgrupper. Under fortolkningen hører også budskabet. Du bevæger dig på dette trin mellem din primærteksts univers og verden udenfor. Endelig på det sidste trin arbejder du med, hvilke sammenhænge værket/teksten indgår i. Hvordan kan værket perspektiveres til historiske, litterære, mediemæssige, sproglige sammenhænge uden for sig selv. Hvordan relaterer det sig til andre værker/tekster. Hvilken kontekst er det placeret i. Hvilken betydning har det eller har det haft. Empiri, teori og metode i dansk Dansk hører med til det humanistiske hovedområde. Udgangspunktet for humanistiske undersøgelser (empiri) er dels det ikkehåndgribelige i form af tanker, ytringer, handlinger, ideer og følelser etc. og dels det håndgribelige i form af sprog, skrifter, kunstværker, arkitektur etc. Dansk s metode er den hermeneutiske, som arbejder med fortolkningen som forudsætning for erkendelsen (forforståelsen) og omvendt. Dette kaldes den hermeneutiske spiral.
- 6 - Taksonomien i dansk-/historieopgaven Ovennævnte beskrivelse af taksonomierne i de to fag kan illustreres ved hjælp af Blooms taksonomi. Arbejdet med opgaven foregår trinvis, hvor du starter med at indsamle viden arbejder med forståelsen af denne viden anvender og behandler stoffet analyserer, fortolker og sammenligner stoffet producerer, designer og reviderer opgaven forsvarer, bedømmer, kritiserer opgaven Vær opmærksom på, at du i arbejdet med opgaven ofte må vende tilbage til lavere trin, inden du kan færdiggøre opgaven Tilegne sig viden Beskrive Redegøre Identificere Definere Nævne Genkende Forklare Formulere Afgrænse Illustrere Med egne ord beskrive Anvende Vælge Skelne Afprøve Behandle Analysere Finde Udlede Sammenholde Sammenligne Fortolker Samle Kombinere Producere Designe Revidere Diskutere Overveje Forsvare Bedømme Kritisere Kontrollere Afgøre Snyd og plagiat Det er snyd eller plagiat, hvis du kopierer en skriftlig opgave eller væsentlige dele af en skriftlig opgave f.eks. fra nettet eller en klassekammerat, og afleverer opgaven som dit eget produkt. bruger afsnit fra en skriftlig kilde ordret uden kildeangivelse (skjult citat). kopierer sætninger, fraser eller idéer fra andre, uden at lave præcise kildehenvisninger. tager specielle eller markante udtryk fra et andet værk og bruger dem i din egen opgave uden at kreditere ophavsmanden. får en anden til at skrive din opgave eller dele heraf. benytter elektronisk oversættelse (maskinoversættelse) i sprogfag. afleverer en opgave med et mangelfuldt kildehenvisningssystem, så man ikke kan se, hvilke kilder, du har brugt. parafraserer så tekstnært, at det ligner direkte afskrift. Snyd indberettes til skolens ledelse. Afleveringer, der af faglæreren vurderes som snyd, bliver registreret som ikkeafleverede. Snyd i forbindelse med eksamen medfører automatisk bortvisning fra den pågældende eksamen. Snyd udløser en skriftlig advarsel, som noteres i Lectio.
- 7 - Korrekte citater og kildeangivelse Hvordan indsætter jeg citater rigtigt? Citater illustrerer og fremhæver forfatterens argumentation og underbygger bogens udsagn. De tjener desuden som dokumentation for, at de iagttagelser, du gør dig i teksten, eller de konklusioner, du uddrager af teksten er holdbare. Der er dog visse regler for brugen af citater, som er vigtige at følge. Et citat er den ordrette eller indholdsmæssige gengivelse af andres tekster eller ytringer. Det er tilladt at bruge citater, når disse fungerer som bevis for et givet synspunkt, bidrager til en bedre forståelse eller er med til at uddybe det fremførte. Hvad og i hvilket omfang der kan citeres, uden at det vil blive betragtet som plagiat og dermed snyd fremgår af følgende. Når man arbejder med citater, er der fire grundregler, man bør holde sig for øje: Genkendelighed: Læseren skal umiddelbart kunne genkende, hvilke passager der udgør et citat. Nøjagtighed: I det direkte citat skal ordene, ordstillingen, retskrivningen og tegnsætningen - altså også fejl overtages direkte fra originalen. Man kan gøre opmærksom på eventuelle fejl med bemærkningen [sic!] umiddelbart efter det pågældende ord. Umiddelbarhed: Man bør så vidt muligt bruge originale tekster til citater. Det vil sige, at man ved fremmedsproglige tekster bør citere i originalsproget. Hensigtsmæssighed: Man bør kun benytte sig af citater, hvis de virkelig er relevante for det tema, der behandles i bogen. Der er også nogle formalia, man skal overholde: 1. Citatets begyndelse og slutning markeres med anførselstegn: Man kan lære umådeligt meget af de gamle ordsprog, men man gør det ikke. 2. Hvis man udelader ord/passager fra det originale citat, fremhæver man udeladelsen ved hjælp af firkantede parenteser og tre punktummer: Man kan lære umådeligt meget af [ ] ordsprog, men man gør det ikke. 3. Ordret tale i citater skal markeres med en anden type anførselstegn: På et tidspunkt udtalte Robert Storm Petersen følgende:»man kan lære umådeligt meget af de gamle ordsprog, men man gør det ikke.«4. Citater i et citat markeres ved start og slut med et enkelt anførselstegn : Han betegnede ham som forbryder, hvis karriere der burde sættes en stopper for, og skældte ham ud. 5. Egne indskud i et citat skal sættes i en firkantet parantes: Præsidenten [i USA] vælges for en fireårig periode. 6. Når man citerer verslinjer og strofer kan man enten gengive dem direkte efter originalen eller markere linjeskift med skråstreg / og slutningen af strofen med dobbelt skråstreg //. Kildeangivelse I forbindelse med kildeangivelse af et citat er der flere muligheder. Den mest almindelige er en fodnote (på samme side) eller en slutnote (efter kapitlet eller hovedteksten). Disse markeres med et hævet tal i hovedteksten. Selve fod- eller slutnoten indeholder så de nødvendige oplysninger til at kunne identificere kilden. Disse omfatter forfatter, titel, udgivelsessted, udgivelsesår og sidetal.
- 8 - Litteraturfortegnelsen i bogens tillæg bør så indeholde den komplette kildeangivelse. Et citat uden anførselstegn kalder man et plagiat. Juridisk set drejer det sig om tyveri af åndelig ejendom, da fremmede ideer er blevet fremsat som værende ens egne. Udarbejdelse af litteraturliste En litteraturliste er en samlet liste over de materialer, du har brugt i din opgave. Det kan være bøger, artikler, musik, film, hjemmesider på internettet osv. Litteraturlisten placeres til sidst i opgaven. Hvis du både har primærlitteratur (materialet, der skal analyseres) og sekundærlitteratur (som omhandler den primære litteratur og skal bruges til at besvare de spørgsmål, der er i din problemformulering) skal litteraturlisten opdeles i to. Det er vigtigt, at din litteraturliste er præcis og konsekvent. Alle referencerne skal være udarbejdet efter samme standard, så listen fremstår overskuelig og nem at bruge (først forfatter, så titel osv.) Din lærer og andre læsere skal nemlig kunne finde tilbage og tjekke de oplysninger, som du henviser til i din opgave. Brug oplysningerne der står på bogens titelside eller kolofonen (på efterfølgende venstre side). Alle de benyttede materialer listes alfabetisk i litteraturlisten, opdelt i bøger, artikler, billeder, film, musik, hjemmesider på internettet, osv. Husk altid: 1. Forfatter (efternavn, fornavn) 2. Titel og evt. undertitel. (kursiv) 3. Udgave (dog ikke 1. udgave) 4. Forlag/udgiver 5. Udgivelsesår Eksempel på en litteraturliste Primær litteratur: Ramsland, Morten: Hundehoved. Rosinante, 2005. Sekundær litteratur: Bøger: Eisenberg, Alex: Theresienstadt elegi. Klim, 1993. Holocaust in Den store danske encyklopædi, bind 8. Gyldendal/Danmarks Nationalleksikon, 1997. Rünitz, Lone: Danmark og de jødiske flygtninge 1933-1940. Museum Tusculanum, 2000. Sode-Madsen, Hans (red.): Dengang i Theresienstadt: deportationen af de danske jøder 1943-45. Det Mosaiske Trossamfund, 1995. Artikler: Arnheim, Arthur: Hvorfor slap danskerne i Theresienstadt for at blive transporteret østpå? in Rambam, nr. 12, 2003, s. 126-129. Blüdnikow, Bent: Det store bedrag in Weekendavisen, 01.10.1993. Internetsider: Mennecke, Martin: Hvad er et Folkedrab? 27.01.2004. Besøgt d. 22.6.2011. http://www.folkedrab.dk/hvaderfolkedrab. Theresienstadt in Den store danske. Gyldendals åbne encyklopædi, u.å. Besøgt d. 07.10.2011. http://www.denstoredanske.dk/rejser,_geografi_og_historie/ Tyskland,
- 9 - _%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyskland_1933_-1949/Theresienstadt? highlight=theresienstadt Vogelsang, Peter og Brian B. M. Larsen: Danske jøders skæbne. 2002. Besøgt 22.6.2011 Læs mere om litteraturlister i skrivemetroen eller på hjemmesiden under elev/1g vejledninger.