Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp
FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK
Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp
4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder Mere Mødrehjælp, fordi vi skal hjælpe flere i de kommende år, men også fordi vi skal lave Mødrehjælp på nye måder. Strategien blev udarbejdet og vedtaget i 2012, trådte i kraft 1. januar 2013 og gælder til udgangen af 2016. Mødrehjælpens nye strategi Mere Mødrehjælp bygger videre på strategien Vi tror på dig 2008-2012, hvis primære målsætninger var udvikling af nye, resultatbaserede indsatser for målgruppen og styrkelse af fortalervirksomheden. På begge områder er Mødrehjælpen kommet meget langt og målene med strategien er i vid udstrækning opnået i dag. Mødrehjælpen har opnået en stærk position og bred anerkendelse i det velfærdspolitiske system, blandt andet fordi Mødrehjælpen har været firstmover med udvikling af resultatbaserede indsatser, der viser kvaliteten og effekten af organisationens rådgivnings- og behandlingsindsatser, samt med sociale cost-benefit-analyser, der viser den store samfundsøkonomiske og menneskelige værdi af organisationens arbejde.
«Udfordringer og muligheder Den finansielle krise og velfærdsstatens udfordringer har imidlertid skabt markante ændringer i vilkårene for Mødrehjælpen. Der er indtægtskilder, som svinder, og nye muligheder, som opstår og i Mødrehjælpen er der både udfordringer og stort potentiale for at imødegå udfordringerne og udnytte mulighederne. På en række områder har Mødrehjælpen allerede taget initiativ til at imødegå udfordringerne og udnytte mulighederne. Det gælder satsningen på rekrutteringen af nye bidragydere via telemarketing, udvikling af ny vision for det frivillige arbejde og indsatsen for at indgå partnerskaber med kommuner. Strategien har fire temaer 1. Mere Mødrehjælp på nye måder frivilligt, digitalt og i partnerskaber 2. En bæredygtig økonomi for Mødrehjælpen 3. Fortsætte og styrke Mødrehjælpens rolle som fortaler, politikudvikler og samarbejdspartner 4. En organisation med kompetencer og ressourcer, der understøtter strategien Men der skal arbejdes målrettet for at få mere ud af potentialet, og det er omdrejningspunktet for strategien 2013-2016. Fire temaer Strategien Mere Mødrehjælp udgøres af følgende fire temaer, som hver især vil blive introduceret efter præsentation af Mødrehjælpens formål, vision og målgruppe. Vi skal hjælpe flere sårbare og udsatte børnefamilier ved at udvikle nye måder at hjælpe på og ved at skabe et mere stabilt og bæredygtigt fundament for vores aktiviteter, ved at være en indflydelsesrig og synlig fortaler, ved at være til stede flere steder i landet og så ønsker vi til stadighed at forbedre den hjælp, vi yder.
6 Mødrehjælpens formål Mødrehjælpen har til formål:» At yde social, sundhedsmæssig, økonomisk og uddannelsesmæssig støtte til gravide og børnefamilier, som herigennem kan sikre deres børn bedre opvækst og levevilkår» At arbejde for øget offentlig og politisk forståelse for gravides og børnefamiliers levevil-kår» At virke for en lovgivning, der i højere grad sikrer mulighed for en social, sundheds- og uddannelsesmæssig støtte til disse grupper «Mødrehjælpens vision er et samfund, der giver trygge og udviklende rammer for gravide, forældre og børn. Et samfund med lighed i frihed og hvor gravide, børn og forældres værdighed respekteres. Et åbent og demokratisk samfund, der bygger på både personligt ansvar og stærke fællesskaber.
7 Vi kæmper for at:» Alle gravide og familier i sårbare situationer skal have mulighed for hurtig og kvalificeret hjælp til at løse deres problemer» Alle voldsudsatte familier skal have mulighed for at få en kvalificeret behandling» At virke for en lovgivning, der i højere grad sikrer mulighed for en social, sundheds- og uddannelsesmæssig støtte til disse grupper» Alle unge mødre skal have en uddannelse og et arbejde» Alle forældre skal have mulighed for at få parrådgivning for at forebygge skilsmisser og skilsmisserådgivning for at forebygge konflikter i skilsmisser» Alle nybagte mødre, som har eller er i risiko for at udvikle fødselsdepression, skal tilbydes kvalificeret behandling Mødrehjælpens målgruppe Mødrehjælpen er til for alle gravide og børnefamilier, der har behov for rådgivning om sociale, sundhedsmæssige, økonomiske og uddannelsesmæssige problemer. I vores personlige rådgivning og særlige programmer prioriterer vi sårbare og udsatte gravide og børnefamilier. Vi forstår socialt udsatte som mennesker, der er i en livssituation, der er svær for personen at styre til egen fordel, og som indeholder en overhængende risiko for decideret udstødelse, mens socialt sårbare er i en livssituation, der indeholder en række skrøbeligheder, som i kombination med yderligere negative omstændigheder risikerer at tippe balancen. Socialt udsatte hhv. sårbare er placeret som følger på et spektrum mellem socialt integrerede og socialt udstødte: Socialt integrerede socialt sårbare socialt udsatte socialt udstødte Kilde: Jørgen Elm Larsen m.fl. for Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte
Strategiens fire temaer
9 Mere Mødrehjælp på nye måder frivilligt, digitalt og i partnerskaber 1 Mødrehjælpen hjælper stadig flere familier. Fra 2008 til 2012 steg antallet af henvendelser fra 7.188 til 11.334, hvilket svarer til en stigning på hele 58 %. Mødrehjælpen har også udviklet en model for resultatbaseret rådgivning og behandling i strategiperioden 2008-2012, der gør det muligt at måle og forbedre resultaterne af indsatserne og på samme tid styrke faglighed og læring i organisationen. Resultatbaseret arbejde er i dag forankret i organisationens drift og implementeret i flere store projekter, som viser positive effekter for deltagerne. I strategiperioden 2013-2016 skal Mødrehjælpen hjælpe endnu flere sårbare og udsatte børnefamilier ved at være til stede flere steder i landet, ved at udvikle nye måder at hjælpe på og ved at skabe et mere stabilt og bæredygtigt fundament for rådgivningsaktiviteterne og så skal organisationen til stadighed forbedre den hjælp, der ydes. Flere frivillige og flere lokalforeninger Vi skal have flere frivillige og flere lokalforeninger og vi skal bruge flere forskellige frivillige på nye måder. Der er i disse år et stort fokus på civilsamfundets rolle i udvikling af velfærdsstaten, og det har skabt rum for at tænke frivillighed ind i velfærdsydelserne. Det skaber muligheder for Mødrehjælpen som samarbejdspartner til det offentlige, og det gør det oplagt at integrere og kvalificere det frivillige potentiale i højere grad i udviklingen og udførelsen af rådgivningsaktiviteterne. Derfor skal Mødrehjælpen i strategiperioden 2013-2016 i endnu højere grad tænke frivillige ind i udviklingen af nye koncepter og projekter.
10 Det frivillige potentiale viser sig også i en udvikling, hvor der i stigende omfang bliver gjort brug af frivillige professionelle dvs. frivillige, der bruger deres faglighed/erfaring som en del af de professionelle rådgivnings- og behandlingsindsatser eller i aktiviteter, der er frivilligt baserede, men som har en lærende og/ eller rådgivende karakter, som det fx er tilfældet med Mødrehjælpens koncept FamilieSamvirket. Denne udvikling skal bruges til at skabe mere Mødrehjælp både geografisk og på nye måder og kunne trække på langt flere frivillige ressourcer end i dag. Derfor skal Mødrehjælpen udfordre grænserne mellem det frivillige og det professionelle uden at slække på det faglige niveau ved at integrere frivillighed i rådgivnings- og behandlingsindsatserne og udvikle flere veldefinerede frivillige koncepter med lærende, rådgivende aktiviteter, som kan varetages af frivillige med professionelle kompetencer. Nogle steder i landet er der langt til Mødrehjælpen. Derfor skal der oprettes flere lokalforeninger, som bidrager med vigtige sociale og nogle steder lærende og rådgivende aktiviteter samt øget tilgængelighed og synlighed for hele Mødrehjælpen. Nogle steder i landet er der langt til Mødrehjælpen. Derfor skal der oprettes flere lokalforeninger, som bidrager med vigtige sociale og nogle steder lærende og rådgivende aktiviteter samt øget tilgængelighed og synlighed for hele Mødrehjælpen. Digital mødrehjælp Vi skal tilbyde digital Mødrehjælp. Mere frivillig, lokal Mødrehjælp og nye partnerskaber vil give Mødrehjælpen kontakt til flere børnefamilier flere steder i landet. Men det er nødvendigt at se på flere muligheder for at få kontakt til nogle af de sårbare familier, vi ikke har kontakt til i dag enten fordi vi ikke er til stede geografisk, der hvor de er, eller fordi vi ikke har den type hjælp, de efterspørger. For at nå flere geografisk og aldersmæssigt skal Mødrehjælpen derfor i strategiperioden udvikle digitale rådgivningsprodukter som et supplement til den traditionelle ansigt-til-ansigt-rådgivning.
11 Med skabelsen af Familiens Hus har Mødrehjælpen allerede taget vigtige skridt i udviklingen af partnerskaber... En bæredygtig økonomi for Mødrehjælpen 2 Partnerskaber Vi skal udvikle nye partnerskaber. Den finansielle krise har slanket satspuljen og skærpet udgiftsstyringen i det offentlige. Det påvirker Mødrehjælpens mulighed for at få finansieret organisationens aktiviteter og sammenholdt med behovet for at skabe et mere stabilt fundament for aktiviteterne, er det nødvendigt, at Mødrehjælpen finder en forretningsmodel, der er økonomisk bæredygtig og som er fremtidssikret i forhold til de vilkår, Mødrehjælpen skal virke under i de kommende år. Med skabelsen af Familiens Hus har Mødrehjælpen allerede taget vigtige skridt i udviklingen af partnerskaber, som koordinerer Mødrehjælpens helhedsorienterede indsatser med kommunernes indsatser, men det er nødvendigt at videreudvikle modellen, så den bliver uafhængig af statslige midler og mere fleksibel at implementere. I strategiperioden 2013-2016 er det derfor en vigtig udviklingsopgave at udvikle flere og nye partnerskaber. Et vigtigt mål med strategien er at skabe et mere stabilt og bæredygtigt fundament for organisationens aktiviteter. Gennem de seneste år har Mødrehjælpen opnået meget store satspuljebevillinger, som har gjort organisationen i stand til at hjælpe mange sårbare og udsatte familier med professionel rådgivning og behandling og samtidig udvikle og implementere resultatbaseret styring i organisationens drift. Bevillingerne har dog bevirket, at en forholdsvis stor del af organisationens aktiviteter er funderet på midlertidige bevillinger. Fremadrettet skal flere af aktiviteterne udvikles og drives i partnerskaber, som skaber grundlag for forankrede indsatser.
12 Dertil skal det store potentiale for at styrke indsamlingsarbejdet udnyttes bedre. Danskerne giver årligt 3,5 milliarder kroner til velgørenhedsarbejde, og Mødrehjælpens har potentiale til at opnå langt flere indtægter fra indsamlingsaktiviteter. I strategiperioden 2013-2016 skal der derfor fortsat satses markant på indsamling både traditionel fundraising, telemarketing, erhvervsfundraising og kampagneaktiviteter. En styrket indsamlingsindsats skal understøttes af en styrket kommunikationsindsats, som skal øge kendskabet og den folkelige opbakning til Mødrehjælpen, samt en ny digital platform, som vil give flere muligheder for kontakt til potentielle bidragydere og gøre det lettere at give støtte til Mødrehjælpen. Strategien 2013-2016 skal således skabe rammer for en stabil, bæredygtig og uafhængig organisation, som er understøttet af en professionel organisation, der har kompetencer og kapacitet til at udvikle og understøtte organisationens drift og udvikling. Med fortalerarbejdet skaber Mødrehjælpens folkelig og politisk forståelse for og opbakning til sårbare og udsatte familier og påvirker lovgivningen for at forbedre målgruppens vilkår og muligheder i samfundet. Den forrige strategis fokus på fortalerarbejdet har gjort Mødrehjælpen til en anerkendt og efterspurgt sparringspartner for både politikere og embedsmænd og i forhold til både strategisk politikudvikling og konkrete politiske processer på social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. I strategiperioden 2013-2016 skal Mødrehjælpen fortsat styrke og udvikle fortalerarbejdet og påvirke politikudvikling og lovgivning både via direkte dialog med beslutningstagere og via mere synlige og offensive processer, som understøttes af en strategisk kommunikationsindsats. I strategiperioden 2013-2016 skal der fortsat satses markant på indsamling både traditionel fundraising, telemarketing, erhvervsfundraising og kampagneaktiviteter. Fortsætte og styrke Mødrehjælpen rolle som fortaler, politikudvikler og samarbejdspartner 3
13 Udvikling af nye koncepter for mødrehjælp både fagligt og organisatorisk og både internt i Mødrehjælpen og i partnerskaber med kommuner eller organisationer styrker Mødrehjælpen og er på samme tid forbillede for en generel udvikling og styrkelse af både private og offentlige indsatser for målgruppen. I strategiperioden 2013-2016 skal der fortsat være fokus på den interessevaretagelse, som udspringer af udvikling af nye koncepter og organiseringer af indsatsen både i form af nye partnerskabsformer, udforskning af mulighederne fx i sociale obligationer samt fortsat udveksling af viden og ideer i både ind- og udland. Den udvikling af frivilligområdet, rådgivningsindsatserne og flere og nye partnerskaber, som strategien 2013-2016 lægger op til, forudsætter, at Mødrehjælpens frivillige, medarbejdere og ledere løftes til at kunne levere under stadigt ændrede vilkår og på et stadigt højere niveau. I strategiperioden 2013-2016 er der fokus på at udvikle og styrke kompetencerne på alle niveauer i Mødrehjælpen både på det frivillige og professionelle område og på tværs af de to. I Mødrehjælpens rådgivninger skal ledelsen og de faglige medarbejdere udvikles og styrkes til at kunne sikre implementering af og høj faglig kvalitet i nye koncepter og partnerskaber. Rammerne for resultatbaseret rådgivning og behandling skal styrkes og udvikles til at kunne understøtte, at flere af Mødrehjælpens aktiviteter finder sted i komplekse udviklingsprojekter og partnerskaber. En organisation med kompetencer og ressourcer, der understøtter strategien 4 På det frivillige område skal kompetencerne kortlægges og udvikles alle frivillige, som har rådgivnings- eller undervisningsfunktion overfor brugerne, skal indgå i et udviklingsprogram, der skal planlægges og gennemføres kurser og uddannelse for bl.a. frivillige bestyrelsesmedlemmer, og der skal udvikles rekrutteringsredskaber og introduktionsforløb for nye frivillige.
14 Mere Mødrehjælp Det er brugernes behov, som er rettesnor i strategien Mere Mødrehjælp hvad enten der er tale om flere lokalforeninger, kompetenceudvikling af medarbejdere og frivillige eller styrkelse af indsamlingsindsatsen, så er det mere og bedre Mødrehjælp til brugerne, der er sigtet. Vores fremtidige succes afhænger af, om vi formår at udfordre os selv og er parate til at forstå Mødrehjælpen på nye måder. Vi skal finde de uudnyttede ressourcer og tilpasse vores organisation til de nye vilkår.
2013 MØDREHJÆLPEN DESIGN IT S ALL ABOUT