Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2015 Vestegnen HF & VUC Hfe Historie B-A Anders Bentsen-Bøhm 1hiA03 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Introduktion til faget og kildekritik Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse 1: Det antikke Grækenland Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse: 2: Romerriget 1453-1776: Nye verdensbilleder 1: Renæssancen 1453-1776: Nye verdensbilleder 2: Opdagelserne 1776-1914: Brud og tradition: Den franske revolution 1914-1989: Kampen om det gode samfund 1: Dansk psykiatrihistorie 1914-1989: Kampen om det gode samfund 2: Den kolde krig i et dansk perspektiv 1989-i dag: Det globale samfund 1: Dansk udenrigspolitik i en global tidsalder Titel 10 1914-1989: Kampen om det gode samfund 3: Velfærdsstaten Side 1 af 22
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Introduktion til faget og kildekritik Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Forløb: Menneskets opståen og samfundenes tilblivelse: Olsen, Olaf (Red.) Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Gyldendal og Politiken, 2002, om Ertebøllekulturen, s. 64-75 Skovmand, Sven, Politikens verdenshistorie, Politikens forlag, 3. udgave, 2005: Menneskets opståen, s. 12-18 Kilder: Klippemaleri fra Sahara Uddrag af: Charles Darwin: Menneskets oprindelse Jean-Jaques Rousseau om ulighed Herodots historie og uddrag af The travels of Sir John mandeville Film: Stanley Kubrick: Rumrejsen 2001 (Intro-scenen) Eget materiale om historisk kildekritik Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid 6 x 45 min. Kompetencer, læreplanens mål, progression reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk- Side 2 af 22
kritisk til eksempler på brug af historien formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/gruppearbejde/skriftligt arbejde Side 3 af 22
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse 1 Det antikke Grækenland Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Grundbøger: Friisberg, Claus, Grækenland i oldtiden, Ålykke, 1990 Rasmussen, Anders Holm, De gamle grækere, Politikens forlag, 2005 Emner: Den græske oldtid, Polis-strukturen, kolonier, religionen, filosofien, hæren, Perserkrigene, styreformer, Sparta, Athen, Den Peloponnesiske krig og Alexander den store Kilder: Plutarch, Aristoteles og Rousseau Om Sparta alle fra bogen: Lars Haastrup, Sparta, Akademisk forlag 1990 Perikles gravtale Maleri: Jacque-Louis David: Thermopylae (1814) Mosaik med Alexander den store og Perserkongen Plutarch: Alexanders liv Omfang Anvendt uddannelsestid: 13 x 45 min. Side 4 af 22
Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Kernestof: Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse antikkens samfund Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling dokumentere viden om forskellige samfundsformer formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/gruppearbejde/skriftligt arbejde/synopsistræning Side 5 af 22
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse: 2: Romerriget Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Grundbøger: Carlsen, Jesper: Romerriget: Samfund, familie, slaver, Systime, 2001, s. 9-16 Frederiksen, Peter Grundbog til historie, Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime, 2010, s. 75-86 Hellas, Knud, Romerriget, Columbus, 2. udgave, 2002, 18-27 og 82-84 Jensen, Svend Arne, Romerriget: Fra sagntid til kejsertid, Systime, 1988 Kühle, Ebbe, Hvorfra, hvorhen og hvorfor, Gyldendal, 2004, s. 57-63 Rasmussen, Susanne William, Politikens bog om romerne, Politikens forlag, 2008 Skovmand, Sven, Politikens verdenshistorie, Politikens forlag, 3. udgave, 2005, s. 68-81 Emner: Myter, grundlæggelse og tidlig historie, Krige og ekspansion, Republikken, Kejsertiden, Augustus, Kristendommens opståen, Romerrigets sammenbrud Kilder: Den Capitolinske kvinde + kaffereklame Etrusisk stridsvogn Leopards-graven Side 6 af 22
Liktor m. Fasces Polyps beretning om den første puniske krig Plutarch om Cato den ældre og Den 3. puniske krig Uddrag fra Rome (nyere TV-serie) Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp Tacitus: Vurdering af Augustus styre Lactantius: Forfølgernes død Plan over Forum Romanum Billede af Mitras-statue Paulus om slaveriet Trajan-søjlen Statsholderens og kejserens brevveksling om behandlingen af de kristne Tegning over Colosseum Kolossalhoved af Konstantin den Store Kejser Galerius Tolerance-edikt fra 311 Omfang Anvendt uddannelsestid: 16 x 45 min. Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Kernestof: Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse antikkens samfund Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling dokumentere viden om forskellige samfundsformer formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien Side 7 af 22
formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/gruppearbejde/skriftligt arbejde/synopsistræning Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 1453-1776: Nye verdensbilleder 1: Renæssancen Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Grundbøger: Frederiksen, Peter, Grundbog til historie: Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime, 2. udgave 2010, Middelalderen, s. 111-127 Knudsen, Sanne Stemann og Danielsen, Kim Beck, Renæssancen - Da mennesket kom i centrum, Systime, 2005 Emner: Den mørke middelalder?, feudalisme, De nye menneskesyn, Renæssancemennesket, Firenze, den katolske kirke, naturvidenskaben og det ændrede verdensbillede Skriftlig opgave om perioden Middelalderen til Reformationen. Hertil benyttes: Johan Møhlenfeldt Jensen: Reformationen, Fokus, Gyldendal bd. 1., 2010 Side 8 af 22
Omfang Anvendt uddannelsestid: 13 x 45 min. Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Kernestof: 1453-1776: Nye verdensbilleder Renæssancen Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling dokumentere viden om forskellige samfundsformer formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/gruppearbejde/skriftligt arbejde/synopsistræning Side 9 af 22
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 1453-1776: Nye verdensbilleder 2: Opdagelserne Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Grundbog: Ohrt, Thomas, De store opdagelser, Systime, 2001, s. 7-74 Emner: Handelsimperier, ekspansion langs Afrikas kyster, kontakten med Kina, Opdagelsen af Den nye verden, Columbus, Erobringen af den nye verden, behandlingen af de indfødte indianere, Spaniens erobring af Aztekerriget, Trekantshandel, Merkantilisme Omfang Anvendt uddannelsestid: 12 x 45 min. Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Kernestof: 1453-1776: Nye verdensbilleder Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk Side 10 af 22
til eksempler på brug af historien formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/gruppearbejde/skriftligt arbejde/synopsistræning Side 11 af 22
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 1776-1914: Brud og tradition: Den franske revolution Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Grundbog: Bjørn, Anders, Leve revolutionen, Columbus, 1990, s. 9-93 Om oplysningstiden: Fokus: Kernestof i Historie, Gyldendal, bd. 2, Oplysningstiden, s. 34-47 Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd, Litteraturens veje, Systime, 2. udgave, 2012, Oplysning og følsomhed, s. 108-136 Emner: Oplysningstidens idéer, årsagerne til revolutionen, Revolutionsårene, terrorrepublikken, Napoleon Kilder: Statsbudgettet 1788 Abbed Sieyes: Hvad er tredjestand? De tre stænder på vippen (Anonymt stik fra 1789) Bastiliens Fald (Uddrag af J.B Huberts dagbog) Robespierre om processen mod kongen Omfang Anvendt uddannelsestid: 15 x 45 min. Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Kernestof: 1776-1914: Brud og tradition revolutioner og menneskerettigheder Side 12 af 22
Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/gruppearbejde/skriftligt arbejde/synopsistræning Side 13 af 22
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 1914-1989: Kampen om det gode samfund 1: Dansk psykiatrihistorie Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Grundbøger og sekundære kilder: Shorter, Edward: Psykiatriens historie fra asyl til Prozac, Munksgaard, 1997, s. 13-25 og 30-35 Mellergård, Morgens, Epoker i dansk psykiatri, Munksgaard, 2000 Møldrup, Claus og Knudsen, Pia, Lykkepiller, livsstilsmedicin og medicineret normalitet i depressionsbehandling, i: (Red.) Anders Dræby Sørensen, Det svære liv om lidelsen i moderne kultur, 2005, s. 161-179 Møller, Jes Fabricius: Nerver i: (Red.) Carsten Due-Nielsen, Historie og historiografi Festskrift til Inga Floto, Den danske historiske forening, 2002, s. 79-101 Møllerhøj, Jette, Maniske mødre, i: Fortid og Nutid tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie, Dansk historisk fælledsråd, marts 2007 Møllerhøj, Jette, Sindssygdom, dårevæsen og videnskab. Asyltiden 1850-1920, i: (Red.) Kragh, Jesper Vaczy, Psykiatriens historie i Danmark, Hans Reitzels forlag, 2008, s. 88-119 Emner: Den psykiatriske historiografi, Asylernes fremkomst, Den psykiske kurmetode, Den moralske behandling, diagsnosticeringsproblematikker, Normalitetsdebatten, Anti-psykiatrien, Micheal Foucault, Psykiatriens videnskabelige etablering, Nervøsitetens tidsalder, nerver, Psykofarmaka, Distrikspsykiatrien Side 14 af 22
Kilder Læreroplæg om den psykiatriske historiografi: Whig, biologien og revisionisme Ugeskrift for læger: Sindssygehospitalet i Nykøbing, Sjælland, november 1915 Plantegning over Jydske asyl Gøtzsche, Peter C.: Psykiatri på afveje http://politiken.dk/debat/kroniken/ece2174657/psykiatri-paa-afveje/ Dokumentarserien Galskab. http://www.dr.dk/tv/program/galskab/arkiv/programmer/ Udflugter til Skt. Hans hospital og Medicinsk Museon Omfang Anvendt uddannelsestid: 20 x 45 min. Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Kernestof: 1914-1989: Kampen om det gode samfund Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Side 15 af 22
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/gruppearbejde/skriftligt arbejde/synopsistræning/ekskursioner Side 16 af 22
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 8 Indhold 1914-1989: Kampen om det gode samfund 2: Den kolde krig i et dansk perspektiv Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Grundbog: Pedersen, Michael Boas, Danmark under den kolde krig Småstat mellem supermagter, Frydenlund, 2007, side 7-138 Emner: Internationale perspektiver: Afslutningen på 2. verdenskrig, Korea-krigen, Våben- og rumkapløb, Cuba-krisen, Berlinmuren, Vietnamkrigen, Detente, Den anden kolde krig, nedrustning, Reagan og Gorbatjov, Sovjetunionens sammenbrud Danske perspektiver: udenrigs- og sikkerhedspolitikken efter 2. verdenskrig, Alliance i NATO og FN, Grønlandsspørgsmålet, Danmarks geografiske placering, Skandinaviens status i den kolde krig, skiftende danske regeringer, Forholdet til USA, Forholdet til USSR, Fodnotepolitikken, Omfang Anvendt uddannelsestid: 14 x 45 min. Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Kernestof: 1914-1989: Kampen om det gode samfund ideologiernes kamp Murens fald. Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den natio- Side 17 af 22
nale, regionale, europæiske og globale udvikling dokumentere viden om forskellige samfundsformer forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/gruppearbejde/skriftligt arbejde/synopsistræning Side 18 af 22
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 9 Indhold 1989-i dag: Det globale samfund 1: Dansk udenrigspolitik i en global tidsalder Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Introduktion til diskursanalyse: Jørgensen, Marianne Winther, og Phillips, Louise, Diskursanalyse i teori og praksis, Roskilde universitetsforlag, 1999, s. 34-50 Eget produceret materiale om diskursanalyse Grundbøger: Olsen, Anne Okkels, og Mørch, Søren, USA s nye verdensorden, Systime, 2006, s. 105-117 Pedersen, Michael Boas, Danmark under den kolde krig Småstat mellem supermagter, Frydenlund, 2007, side 139-165 Søndberg, Olaf, Danmark i krig Fra nationale konflikter til international aktivisme, Systime, 2012 Emner: Fra Kold krig til ny verdensorden, den aktivistiske udenrigspolitik, Krigen i eks-jugoslavien, Kuwait-krigen, Danmark og krigen mod terror, Afghanistankrigen, Irak-krigen 2003, Kilder: Maleri af Thomas Kluge: Et kort ophold: Danske FN-tropper i Bosnien (1998) Debat: Mie Harder Vs. Nikolaj Pedersen. Gengivet i: Søndberg s. 169-172 George W. Bush: Krigen mod terror Side 19 af 22
Francis Fukuyama: Den historiske udvikling er afsluttet Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød? Anders Fogh Rasmussen: Hvad kan det nytte? Folketingsdebat ml. Villy Søvndal og Anders Fogh Rasmussen. Omfang Anvendt uddannelsestid: 11 x 45 min. Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Kernestof: 1989-i dag: Det globale samfund Danmarks internationale placering nye grænser og konflikter. Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/gruppearbejde/skriftligt arbejde Side 20 af 22
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 10 1914-1989: Kampen om det gode samfund 3: Velfærdsstaten Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Grundbøger: Kühle, Ebbe, Danmarks historie i et globalt perspektiv, Gyldendal, 2009 Sørensen, Bente, Jacobsen og Vestergård, Jørgen, Kultur- og samfundsfagsbogen, Forlaget 2008, Det gode samfund, s. 75-88 Emner: Fra Grundloven til Systemskiftet, Påskekrisen, 1930 ernes økonomisk krise, Kanslergadeforliget, Højkonjunktur efter 2. verdenskrig, Oliekrise, jordskredsvalget 1973, Velfærdsstaten i 1980 erne og 1990 erne, Velfærdsstatens udfordringer i en global verden, Danmarks politiske partier Kilder: Jacob Holms sønners fabrik. En slaveanstalt, 1896 Louis Pio: Maalet er fuldt! Venstres første partiprogram 1872 Program for en arbejderforening 1882 De radikales venstres principprogram 1905 Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløshed (1908) 1. del af dokumentarfilmen Med plads til os alle på Filmstriben.dk Rasmussen, Anders Fogh, Fra socialstat til minimalstat, Samleren, s. 14-15 og 30-31 Søren Pinds 10 teser Samuelsen, Anders og Ammitzbøll, Simon Emil, Det liberale velfærdssamfund Side 21 af 22
Skaarup, Peter, Dansk Folkeparti redder velfærden Søvndal, Villy, Regeringen svigter de danske værdier, Ukendt forfatter, Socialdemokraterne er klar til opgør med velfærdsstaten Meningsmåling d. 14/3/2013: Fundet på DR s hjemmeside To modeller over det danske skattetryk. Corydon, Bjarne: Jeg tror på konkurrencestaten, Politiken, 2013 Omfang Anvendt uddannelsestid: 15 x 45 min. Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Kernestof: 1914-1989: Kampen om det gode samfund velfærdsstaten Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling dokumentere viden om forskellige samfundsformer formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/gruppearbejde/skriftligt arbejde/synopsistræning Side 22 af 22