I '^41
«c ^r III ' V ^w^ n # '#;
LERCHES SKAGEN N.P. BOGBINDERI ^<n? O C'^ Ih^- ^^.. jn^^ jw^?
MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENocPFrJWST. VI PORTRÆTMALERENS DAGBOG (1793-1797) CYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG KØBENHAVN 1907
TORTRÆTMALERENS 5^ DAGBOG C1793 1797) UDGIVNE AF JULmS CLAUSEN OG P. FR. RIST
TRYKT I 900 EKSEMPLARER LANGKJÆRS BOGTRYKKERI KØBENHAVN
INDLEDNING Hver Aften, naar den unge Portrætmaler Hans Hansen kom hjem paa st Kammer st Logs hos Skrædderen Kjøbenhavn eller paa Postgaarden Odense eller paa en eller anden jydsk eller fyensk Herregaard, kastede han Kjolen, fk Pudderet af Haaret, strøg Manschetten op og satte sg tl at skrve sn Dagbog. Saa gav han st Hjærte Luft og uden at være sg det bevdst fremstllede og gengav han uvlkaarlgt sn egen unge, elskværdge Personlghed, medens han dog egentlg kun havde tl Hensgt, at nedskrve Dagens Begvenheder og de Betragtnnger, som dsse gav ham Anlednng tl. Portrætmalerens Dagbog stammer fra Slutnngen af den Td, som kaldes Oplysnngens Tdsalder, Tden fra Holbergs Død tl det nye Aarhundrede rnder op; den er skrevet den bevægede Td, da den franske Revoluton vendte op og ned paa Verden og satte sne Mærker herhjemme Kampe om Ratonalsme, Bondeudfrelse og Trykkefrhed. Her var en stærk Spændng Sndene; Hjærterne svulmede ndtl Overmaal af overspændt Følsomhed, sværmerske Ideer og almennyttge Planer, der tlsdst gav sg Luft en Syndflod af Skrverer, der strømmede fra Trykkererne, eller utrykte fyldte de gamle Chatoller og Skrvepulte. Det var Stambøgernes og Epgrammernes Td, og Portrætmalerens Dagbog er et og alt en fuldbaaren Afstøbnng af hne Tder. Opmærksomheden har tdlgere været henledt paa dens Forfatter, som Fader tl en af Danmarks største Kunstnere: Constantn Hansen, kke mndst ford han havde sn store Del Sønnens kunstnerske Udvklng, og Kunsthstorkeren Eml Hannover har st udmærkede Værk^) om denne hel- ham en ndgaaende Omtale. lget 1) E. Hannover. Maleren Constantn Hansen. En Stude 1 dansk Kunsthstore. Udg. af Kunstforenngen. Kblvn. 1901.
II Hans Hansen hørte tl en velkendt Embedsmandsslægt. Hans Oldefader, Amtsforvalter Jens Hansen Thsted (1642 1719) arvede mange Penge efter sn Broder, den Etatsraad Oluf Hansen, der sprang Luften med Iver Hutfeldt Køgebugt 1710, men Arven svandt Tdens Løb. Hans Bedstefader Hans Hansen (1682 1758) havde været Skbspræst og senere Præst for den fangne General Steenbock Kastellet, saa Præst Sørbymagle, tl han endte sne Dage Skjelby og Gunderslev. Han havde tre Sønner: Jens, der døde ca. 1755 som Guvernør paa St. Crox Vestnden, Hennng (1725 1811), der blev Præst Skjelby efter Faderen, og endelg Chrstan (1727 1803), der blev Fader tl Dagbogens Forfatter. De to sdstnævnte Brødre har hver for sg efterladt deres Levnetsskldrnger, der er høj Grad betegnende for den Lære- og Skrvelyst, som synes at være et Karaktertræk Famlen, ) Landsbyen Skjelby lgger ved Susaaen Sydsjælland ved Landevejen omtrent mdtvejs mellem Sorø og Næstved den dejlge Egn, som Chrstan Wnther saa tdt har besunget, og som Forfatteren og hans Slægt omfattede med de kærlgste Hjemstavns-Følelser. Hans Fader, der havde været ansat Krgskancellet, senere Kommercekolleget og alt mellem flere Gange aarevs havde opholdt sg Vestnden, trak sg 1767, en Alder af 40 Aar, tlbage fra Verden og flyttede ud tl det kære Skjelby, hvor Broderen Hennng, som ovenfor nævnt, var Præst. Han havde samlet sg ldt Penge og hans Helbred var svagt, nu vlde han landlg Ro medtere over Lvet. I Skjelby blev han en kær Omgangsven af General Frederk Chrstan Plessen,^) Ejeren af Gunderslevholm, der jo lgger umddelbart ved Landsbyen, og som, efter at have faaet sn Afsked 1763, nogle Aar boede paa Godset. 1768 gftede Chrstan Hansen sg med Landsbydegnens Søster, sn Broder Præstens Husholderske, Susanne Chrstane Flacheberg (1738 1803) og fæstede en Bondegaard paa Godset. Her levede han, som han selv sger, det fornøyelgste Lv, som paa Jorden efter dens Indbyggeres Beskaffenhed kan nydes", det han delte sn Td mellem st llle Landbrug og 1) Provst Hennng Hansen hans selvfortalte Levnedsløb". Personalhstorsk Tdsskr. HI. Chrstan Hansens Lv og Levnet. Kbhvn." 1791. *) Generalleutenant, fhv. Kommandør for Hestgarden Frederk Chrstan Plessen (1717-83),
III sne hstorske Studer og flosofske Spekulatoner, der har gvet sg Udslag de højst trvelle Reflexoner over Relgonen, Hstoren og Kongen af Preussens Skrfter", der er vedføjet hans omtalte Levnedsskldrng. I dette Ægteskab er Dagbogens Forfatter, Hans Hansen, eneste Barn og født den 22. Februar 1769. Han blev opdraget og oplært af sn kundskabsrge, men meget spekulatve Fader, og konfrmeret af sn Farbroder 1785. Han fortæller selv nogle Brudstykker af en Levnedsbeskrvelse,!) at han som Dreng sær gav sg meget af med at tegne, men at Faderen havde den ganske manglede Sands for Kunst. Men mdlertd gamle General Plessen 1771 overladt alle sne Godser tl sne Brodersønner, hvorved Kammerherre Carl Adolph Plessen tl Wahlstorff Holsten (1747 1810) kom Besddelse af Gunderslevholm. Han havde været Kammerjunker hos Enkedronnng Julane Mare og senere Gesandt Neapel, hvor han havde faaet Sans for Malerkunsten. Da han, som Almndelghed boede paa Wahlstorff, tlbragte nogle Sommere paa st Gods Sjælland, kom han venskabelg Forbndelse med sn Fæster Chrstan Hansen, og da han ved en Hændelse fk Drengens Tegneforsøg at se, vandt dsse den Grad hans Bfald, at han fk Lyst tl at splle Mæcen og tlbød at holde ham ved Kunstakademet nogle Aar. Paa den Maade kom Hans Hansen Aaret 1786 som syttenaarg Ynglng tl Kjøbenhavn, hvor han arbejdede som Elev ved Akademet, sær under den berømte Jens Juel, der var hans Ideal som Kunstner, og hvs Kunst og Kunst-Maner han med mer eller mndre Held slavsk søgte at efterlgne. Den fttge og alvorlge unge Mand vandt Oktober 1789 den llle og Oktober 1791 den store Sølvmedalle, og hans Velgører Kammerherre Plessen tlbød ham derefter en aarlg Rejseunderstøttelse paa 100 Dukater 4 Aar, for at han kunde perfektonere sg Udlandet som Portrætmaler. Men som en Slags Indlednng tl den ventede Udenlandsrejse blev det dog bestemt, at han fornden skulde rejse nogle Aar de danske Provnser og øve sg Kunsten paa egen Haand. Det er hans Optegnelser fra dsse Aar, som her vl blve meddelt. Hannover udtaler sg st anførte Værk saaledes 1) Phantasens Allehaande" af Portrætmaler H. Hansen, Medlem af det Kgl, Kunstakademe, Conversatlonsblad" redgeret af H. C. G. Proft 1826, Nr. 3 og flg. Numre.
IV om dem: Dagbogen er sn Art et enestaaende Dokument. Glmtvs kaster den Strejflys over de mest forskellgartede Personer og Forhold paa Landet og Byen forrge Aarhundredes Slutnng; th Hans Hansen kom som omrejsende Portrætmaler Berørng med mange Slags Mennesker. Naar den en Gang hel eller delvs forelgger paa Tryk, vl denne Dagbog vstnok blve anerkendt som et ualmndelg rgt Bdrag tl dansk Personal-Hstore. Th det var aldeles overvejende Adelen, der spenderede de 10 20 Rgsdaler, det kostede at blve malet af Hans Hansen. De Navne, man møder Dagbogen, er mest Naadgherrers og deres do. Damers. Men ogsaa for en Kunsthstorker er der dog et Par Navne af Betydnng at fnde ". Da Dagbogen nu vrkelg forelgger trykt, forbgaaes Hannovers meget ndgaaende Omtale af den, og det overlades Læseren selv at bedømme dens Værd og selv fra første Haand at lære den Type paa en ung Mand fra Ratonalsmens Tdsalder at kende, som Hans Hansen vrkelg repræsenterer. Manuskrptet tl Dagbogen, der bestaar af løse, stærkt gulnede Blade Kvart-Format, beskrevne med en meget llle, ofte ret utydelg Skrft, fortæller om hans Ophold Jylland fra Januar 1793 tl August 1794, da han rejser tl Kjøbenhavn. Her og Skjelby fører han flttg Dagbogen, tl han Slutnngen af Aaret 1795 begver sg tl Fyen, hvor han opholder sg IV2 Aar; th først Jul Maaned 1797 tltræder han Udenlandsrejsen. Han rejser da tl sn Velynder, Kammerherre Plessens Gods Wahlstorff Holsten men saa følger v ham kke længer. Hans Ophold Kel og Hamborg, som han sn Dagbog behandler med samme lvfulde Grundghed, vedrører os kke, og dermed hører hans Dagbog op. Om hans senere Lv henvses tl andre Klder, ) men for dem, der har fattet Interesse for den unge Mand, vl dog nogle Oplysnnger om hans senere Lv være af Interesse. Fra det Øjeblk han fløj ud den vde Verden vdes der kun ldt om hans Færden. Uagtet han kun modtog 150 Dukater af det lovede Tlskud fra C. A. Plessen, der for Gæld maatte realsere sne Godser Sjælland 1803, levede han dog Udlandet otte Aar, mest ved at kopere berømte Malerer og ved Understøttelser fra Akademet og fra Fonden 1) Bografsk Lexkon. Ph. Welbach. Nyt dansk Kunstnerlexkon. E. Hannover. Maleren Constantn Hansen o. fl.
ad usus publcos. Længst opholdt han sg Hamborg, Dresden og Wen, hvor han 1803 blev gft med Kammerjomfru Jørgne Henrette Le, der var født Kjøbenhavn 1778. Samme Aar rejste han tl Rom, og her kom Sønnen Constantn tl Verden den 3. November 1804. Det paafølgende Efteraar kom han hjem tl Kjøbenhavn, hvor Akademet agreerede ham 1806, og han blev Medlem af dette paa Portrætter af Malerne Lorentzen og Dajon; men han søgte forgæves baade nu og senere Professoratet ved Modelskolen. Vel fk han 1815 Bolg paa Charlottenborg og blev 1817 Lektor Matematk og Perspektv, men Lvet og Kunsten bragte ham mange Skuffelser. Han havde baade før og efter sn Rejse været en anerkendt og søgt Portrætmaler, og uagtet det sges om ham, at enkelte af hans bedste Portrætter kan sættes ved Sden af Juels, blev han dog snart fordunklet af nyere Malere, sær af Eckersberg efter dennes Hjemkomst 1816, og alt som den nyere Td skred frem, maatte en for det 18de Aarhundredes halve Vden Vdenskab og halve Kunnen Kunst saa typsk Repræsentant som Hans Hansen snart synes Samtden forældet" (Hannover). 1822 maatte han opgve Lærefaget Perspektv, og efter et nyt forgæves Forsøg paa at blve Professor tog han helt sn Afsked 1826 og stod nu med sn store Famle paa sex Børn helt uden faste Indtægter. Det blev for det sørgelge og kummerfulde Aar, fulde af Bekymrnger daglge Brød. Hans væsenlgste Fortjeneste bestod at kopere og male Portrætter tl den frederksborgske Samlng. Sønnen Constantn, der hdtl havde besøgt Akademets Skoler for at uddanne sg tl Arktekt, men nu gk over tl Modelskolen, har en af sne første Tegnnger efter Naturen udført en med Paaskrft Mn Faders Bolg", der perspektvsk Flugt vser fre fattgt udstyrede lave Rum, hvor Bohavet er ndskrænket tl det nødvendgste", og en anden Tegnng ser man hans stakkels, ldt overkomplette Fader sdde og gruble over en Bog en Sofa-Krog, og deraf og af andre lgnende Udkast Faderen altd læsende mndes man paa ny om dennes ufrvllge Uvrksomhed som Kunstner og om den Nød, som deraf fulgte for Famlen". (Hannover). Man vl tænke paa dsse Tegnnger, naar man Dagbogen fra hans unge kække Dage læser om hans jublende Fryd, da de mange Bestllnger strømmer nd over ham Odense,
VI hvor alle vl males af ham, man vl mndes dem, naar man læser om;,hans ungdommelge Forelskelse den fne Frøken, den dejlge Sophe Dnesen, og om hans sorgløse Flyven om fra Herregaard tl Herregaard. Det var foruden Uvrksomheden ogsaa Slægtens Læselyst og spekulatve Tlbøjelgheder, der tvang ham Bogen Haanden, og det var foruden Nøden ogsaa Slægtens Skrvelyst, der nu tvang ham Pennen Haanden Stedet for Penslen. Th dsse senere Aar var Hans Hansen en meget skrvende Forfatter. Baade selvstændge Værker og rundt om Tdens mange perodske Skrfter fnder man hans Navn. Hans Betragtnnger over de skønne Kunsters Værd" (Kbh. 1827) udmærker sg ved mange sunde Domme og træffende Udtalelser" (Welbach), men foruden om Kunsten skrver han om allehaande Tng, f. Ex. Kjøbenhavns Skldere" om Tallotteret, om Tro og Chrstendom, om Frenologen, ja tager Part mod Grundtvg Anlednng af H. N. Clausens Kampskrft, Krkens Gjenmæle", medens han Profts Conversatonsblad" 1826 skrver en Slags autobografske Causerer, som han kalder Phantasens Allehaande". Men Pennen laa ham lge saa tungt Haanden som Penslen. Hans Hansens største Betydnng laa den Gernng, han udførte st tarvelge Hjem som sne Børns Opdrager. Hannover har smukt og klart oplyst dette og sagt, at der aandelg Henseende var en god Del højere tl Loftet det fattge Hjems lave Stue end Datdens almndelge Borgerhuse, og at det skyldes Faderens rge Erfarng og Kunstnerdannelse, Studer og Tænknng, at Constantn Hansen alt fra sn første Ungdom havde en højere aandelg Udvklng end nogen af hans Samtdge blandt de unge danske Malere." Denne hans Msson var nu endt. Netop som Sønnen naaede frem som selvstændg Kunstner, døde Hans Hansen. Hans pekunære Forhold var ret fortvvlede, hans Forhaabnnger nedbrudte, og Døden var vel nærmest en Befrelse, da baade han og hans Hustru blev angrebne af en herskende hdsg Tyfus og ndlagte paa Frederks Hosptal. Her døde hun den 19. Januar 1828, og kke en Maaned efter, den 11. Februar, fulgte han efter.
VII De her meddelte Dagbøger omfatter Tden fra Januar 1793 tl Jul 1797. Der forefndes en Fortsættelse tl Slutnngen af 1797, ført Hamborg, der er af mndre Interesse, saa vel som de meget flygtge og spredte Optegnelser fra 1803 tl Septbr. 1805, da han rejser hjem tl Danmark. Man har forgæves søgt at ledsage denne Bog med nogle af de Portrætter, som Hans Hansen malede Aarene 1793 97, men Forsøgene er strandede paa mangfoldge Vanskelgheder; blandt dsse skal kun nævnes, at han vstnok meget sjældent sgnerede sne Arbejder fra denne Perode.
HANS HANSEN Selvportræt som ældre.
DAG-BOG HOLDEN PAA MINE REISER UDEN- LANDS BEGYNDT MED AARET 1793 OPHOLD I JYLLAND at jeg havde tlbragt Juulen hos mne kere Efter Forældre med Glæde og Fornøyelse, forlod jeg d. 12. Jan. mne Forældre, og blev af mn Faders Vogn bragt tl Corsøer, hvor jeg lod mg ndskrve med Posten tl Odense. I Corsøer traf jeg Hr. Wulf,^) som kom fra København, og som for det første agtede sg tl Hamborg, v fulgtes da sammen tl Odense, hvor jeg tog Afsked med mn Ven og Collega, Hr. Wulf^ og forlod den agende Post, og Selskab med en Student ved Navn Peter August Steenfeldt,^^) tog extra Post tl Horsens, hvor v ankom d. 15. Jan. Kl. 6 om Morgenen. Her forlod mn gode Resecompagnon mg og reste tl Wborg, og jeg fortsatte mn Rese tl Marselsborg, hvor jeg ankom samme Aften Kl. 5, men maatte rese tl Aarhuus og lgge om Natten, hvorfra Hr. Geheme Raad Gersdorff^) lod mg afhente Onsdag Morgen d. 16. Jan., og allerede d. 17. begyndte jeg paa H. Exellences Portrat; d. 25. hujus var jeg tl Barselglde hos Hr. 1) Maleren Ncolaj Wulff (1762-1813) fk den store Guldmedalle 1785 og Akademets Rejsestpendum 1792, levede derefter Dresden under usle Kaar, tl han skød sg 1813. 2) Theologsk Student P. A. Steenfeldt (1768 1847), senere Sognepræst Korup Fyen. 8) Gehemeraad Baron Chrstan Rudolph Phlp Gersdorff tl Marselsborg (1723 1800). Han havde Ord for at være en ndskrænket Mand uden Dannelse" (Bogr. Lex.). Han havde været gft med Dorthe Øllegaard Rosenkrantz (1723 86). Portrætmalerens Dagbog 1
Forvalter Kerulf, hvor jeg blev meget vel beverted. Dagen efter var jeg Aarhuus og opvartede Hans Excellence Hr. Geheme Raad Gersdorff og H. Oberst Leutenant Koefoed. NB. d. 19. reste jeg med [Ker]ulf tl hans Bopæl, som lgger 1/2 ^"1 fra Marselsborg, og blev der om Natten, og om Søndagen efter at jeg Krken og hørt en god Prædken tlforn havde været af Hr. Magster Lsberg, besøgte jeg bemeldte Hr. Lsbergy^) og derefter tog hem om Efterm. Kl. 5. 1793. Pebr. Den 15. Pebr. var der Mltarball Aarhuus, hvortl Hs. Exe. var ndbuden, men kom cke, dog reste Prøken Harboe (en Prøken, som er Selskabsdame og forestaaer Huusholdnngen for Grh. Gersdorff)^) derved recommenderede mg tl Oberstleut. dertl og Wengel fra Rothsteenseye, hvorpaa jeg den 16. gk tl Aarhuus for at jeg d. 25. skulde rese tl Wengel. ^) Rothsteenseye, (som lgger tale med ham, og blev da beslutted, at Rothsteenseye for at male Pru I Dag d. 25. kom jeg ogsaa vrkelg tl 3 Mle fra Marselsborg), hvortl jeg maatte tage Vognmands Vogn Compagne med Hr. Landmaaler Berng, men saasom jeg gen reser herfra tl Marselsborg for at copere Salg Prue Geheme-Raadndens Portrat, saa vl jeg forbeholde mg, hvad øvrgt der fra Marselsborg kunde være erndrngsværdg tl mn Tlbagekomst. Dog maa jeg her melde, at jeg d. 22. Pebr. reste tl Constantnsborg for at tale med Stamherren Cartzus følge Captan Rachwtz's Brev, her blev jeg meget vel modtaget, og blev bestemt at jeg skulde rese dertl, naar jeg kom fra Marselsborg. Mart. Her hos Oberstl. Wengel blev jeg tl d. 12. Mart, da Wengel befordrede mg tl Marselsborg, maaske var jeg bleven noget længere paa Rothsteenseye, 1) Præsten Nels Laurtsen Lsberg Holme tl»8 J'-an''J"8 J^f-?^^J,*: S Anna Elsabeth Harbou (1732-1800) døde ugft som Husbestyrernde paa Marselsborg og var Søster tl nedenfor nævnte Oberst Harbou. ^ 3) Oberstllutenant Peder Wengel (1732-97) tl Rodstenseje som hans Hustru Mette Sophe Sehested (1738-1824) og hendes o»lavde arvet Br^^dre efter Forældrene Oberst Malte Sehested og Sophe Amale Rantzau.
men formedelst et Bryllup, som skulde være d. 15. hujus med Wengels Syster-Datter (Jomfrue Bæhr) og en Søe-Offceer ved Navn Thura^), forlod jeg dem, saasom der var Mangel paa Plads; øvrgt tlbragte jeg mn Td der med megen Fornøyelse, og mn Tdsfordrv om Efterm. var at splle et parte Skak med Grevnde Trampe (en Broderdatter af Frue Wengel).^) Muscerede undertden ogsaa ldt med Studosus theologæ Hr. Bæhr,^) en Broder tl Bruden, og Aftenen fordrev jeg L'ombre med Frue Wengel, Leut. Thura og Hr. Bæhr. Forresten ndlagde jeg der Bekendtskab med en Major Seested, Forvalter Schow^) Doctor Gørtzen og 2de Præster, navnl. Kragballe og Hartmann,^) den første hørte jeg Søndags d. 10. huj. prædke Odder Krke (som lgger en lden Ferdng Vej fra Rothsteenseye) over det Evangelum, hvor Chrstus bespser 5000 Mænd, samme Dag besøgte jeg ham st Huus. Af Hr. Wengel og hans [Frue] blev jeg buden tl at besøge dem gen, naar jeg agtede at rese tl Horsens, og blve der nogle Dage for at dvertere mg, da Oberstl. lovede dertl at befordre mg, og jeg maae tlstaae, at dsse gode Folk vste megen Artghed mod mg. D. 12. Mart ankom jeg tl Marselsborg gen, hvor Hans Ex. Geh. Gersdorff og Frøken Harboe modtog mg med megen Artghed. D. 20. var her Selskab fra Aarhuus, hvor blandt andre Geh. R. Guldberg^) og Bskop Janssen vare tlstæde; her besluttede Geh. R. Guldberg at lade sn Datter male og bad mg komme tl Aarhuus for at gøre 1) Kaptajnleutenant Albert de Thura (1751 1801) faldt Slaget paa Rheden den 2. Aprl, gft ^jg 1793 med st Søskendebarn Margrete Cathrne Behr (1767-1828). 2) Sophe Amale Rantzau Sehested (1766 1838), Enke efter Kammerherre Grev Dtlev Trampe, død 1793. Hun blev senere gft med Kammerjunker Major Chr. Magnus Voss, død 1854. 3) Otto Chrstopher Nelsen Behr (1769 99) blev den ovenfor nævnte Anders Jensen Kragballes (1742 96) Efterfølger som Sognepræst Odder. *) Godsforvalteren Hans Schow (1763 1823) blev 1798 Hosptalsforstander Aalborg. 5) Præsten Randlev Jens Caspersen Hartmann (1749 95) blev efterfulgt af St. St. Blchers Fader, Nels Blcher. 6) Gehemeraad Ove Høegh-Guldberg (1731 1808) var efter sn Afsked som Statsmnster Stftamtmand Aarhus Stft. 1*
Aftale med ham, som og skeedte d. 23. hujus, hvorpaa jeg d. 25. begyndte med Frøkenens Portrat. Jeg maatte da tage tl Aarhuus, naar Frøkenen skulde sdde for mg, og Geh. R. Gersdorff var saa galant, naar Veret var slet, at lade mg køre derud. Dog forsnkede denne Ve mg noget, saa at jeg e blev færdg dermed førend d. 4. Maj. Sden blev jeg endnu paa Marselsborg tl d. 13. Maj, da jeg reste tl Constantnsborg, dette Sted lgger 1 Ml fra Marselsborg. Her paa Constantnsborg malede jeg Hr. Stamherren Charsus og Frue;^) det, som her var mg ubehagelgt, var, at da jeg blev bekendt med dsse gode Folk og lærte, hvorledes jeg paa den bedste Maade kunde omgaaes dem, saa var mn Td forløben og jeg maatte forlade dem, en Omstændghed, som tl alletder er ubehagelg for en Resende. Jeg nød al rmelg Artghed af dette Huus, som bestod Carsus og Frue, Hr. Baron von RosenkrantZy (Frue Charsus Broder) og Frue, en Comtesse Raben^^) en Syster tl Grevnde Moltke paa Førslev, og tog Deel alle de Fornøyelser, de selv gorde sg; reste undertden med dem Skoven, og 3. Jun reste jeg med dem tl en Bye navnl. Trge, hvor Stamherren har nogle Eendomme, Skov og Bønder, et Stæd, som lgger 3 Mle fra Constantnsborg. Efterm. fordrev jeg der enten med at spadseere, læse eller splle [Skak] med Baronen eller Baronessen, som ser spllede det got, og som er en Dame af stor Forstand og gode Kundskaber, men saasom hun var meget tlbageholdende,^ saa var mt Ophold her for kort tl at lære ret at kende hende. D. 6. Jun reste jeg gen tl Geh. R. Gersdorff, som har vst den synderlg Godhed for mg, at tllade mg fr Adgang tl st Huus fra hver Sted jeg kommer, og han har endog baade tl Rothsteenseye og tl Con- 1) Generalkrgskommssær Hans Frederk Fædder-Charsus tl Constantnsborg (1769 1829), gft 1790 med Elsabeth Margrethe Hedevg Sophe Rosenkrantz (1768-1832). Baron Chrstan Rosenkrantz tl 2) (1768 1817) Vllestrup og Rosenholm^ gft med Ida Vlhelmne Komtesse Råben (1764 1847).
stantnsborg laant mg en lden Cuffert, hvor jeg kunde have det fornødne, og tlladt mt øvrge Tøy at staae paa det mg overdragne Kammer; han vl endog bevse samme Artghed mod mg, naar jeg reser tl Aalborg, som nok skeer med første. Paa Constantnsborg blev jeg bekendt med 2 Baronesser Rosenkrantz ^) (den ældste 15 Aar af en fortræffelg Caracteer skønt temmelg stygt Væsen), Søstre tl Frue Charsus, som nogen Td var der Besøg Følge med en Jomfru Neander^ der efter de Slutnnger, jeg kunde drage af mne Observatoner, maatte være deres Hofmesternde. Dsse Baronessers Forældre, en Kammerherre Rosenkrantz og Frue, var der ogsaa en Dag, men reste tl Kjøbenhavn, saa at jeg ogsaa saae dem der; desforuden blev jeg kendt med en Secretar fra København, som ogsaa var der nogle Dage med Frue. En Frue Holst, som tlforn har været Stamherrende der paa Gaarden, og en Præst ved Navn Assens, samt Hr. Forvalter Boysen. Efterat jeg nu som sagt d. 9. Jun reste tl Marselsborg gen, forblev jeg her endnu en 14 Dages Td uden at forrette vdere end at præpareere mg tl mn Rese tl Aalborg, som skeedte med den agende Post d. 19. hujus. Men førend jeg gaaer vdere med Posten, vl jeg først tale ldt om Aarhuus. Hos Geh. Gersdorff har jeg havt Lelghed at blve bekendt med een Deel af Aarhuus Indbyggere, men Besynderlghed har Hr. Oberste Harbou^) (Cheff for det der værende Regment) vst stor Godhed for mg, saavelsom ogsaa hans heele Famlle; naar Geh. Gersdorff har været nvteret tl Selskab, saa er jeg ogsaa bleven ndbuden. 1) Dorothe Elsabeth (1778-1802), gft 1795 med General Rodenburg, og Charlotte Emerentze (1791 1852), Døtre af Baron Ivar Rosenkrantz tl Vllestrup og Rosenlund og Sophe Hedevg Hutfeldt. 2) Oberst Andreas Harbou (1726-98) havde været Chef for Landkadetkompagnet 1779 85, da han blev Kommandør, senere Chef, for 1. jyske Regment. Han døde som Generalmaor og Kommandant Frederksort og var gft med Frderlca Walter (1734 1826).
6 Oberstnden, en meget vakker Dame, som ved første entrée er meget selskabelg og underholdende. En Søn har Obersten hjemme, som er Leutenant ved Regmentet, hvs Caracteer er meget god og som har vst et særdeles fortroelg Venskab mod mg; en anden Søn af Obersten blev jeg kendt af, som nogen Td besøgte sne Forældre, og ellers var Kammerjunker hos Kongen, ) Jeg har Hr. Oberste Harbou at takke for mn Rese tl Aalborg; ved Sessonen May Maaned har han der forskaffet mg nogle recommendatones, men herom vdere sden. Hos Oberstl. Koefoed 2) har jeg lgeledes adskllge Gange været Selskab med Geh. Gersdorff^ en meget artg Mand, som besdder mange Indsgter adskllge Vdenskaber, fornemmelg det Optske, saavelsom Electrcteten. Hans Kone er ogsaa en meget fornuftg Dame, som har læst meget og som veed mange Tng uden at broute deraf. Tegner ogsaa temmelg got som Lebhavere begge toe. Efter at Oberste Harbou som sagt havde været saa galant at recommendere mg tl Hr. Brgadeer Hallng Vendsyssel og Frue van der Lye [o: Lhe] Aalborg, reste jeg d. 19. Jun; det var Termns-Tden, hvorfor Posten gk over Wborg. Jeg gorde da mn Opvartnng hos Stftamtmanden Hr. af Oberste Harbou Kammerherre Sehested^ hvortl jeg ogsaa er recommenderet, det blev beslutted, at jeg skulde komme dertl, naar jeg reste fra Aalborg. Da jeg kom tl Aalborg, traf det sg just, at Hr. Brgadeer Hallng den samme Dag var ventendes hertl; han kom, og jeg gorde ham mn Opvartnng; her traf jeg en galant Mand, han bede her tl Dagen efter og var 1) Sekondleutenant Wlhelm Henrk Harbou (1771-1845) blev 1796 Kammerjunker hos Arveprnsen og Kavaler hos Prns Chrstan Frederk. Senere blev han en af dennes mest betroede Mænd. Frederk Hans Walter Harbou (1765 1833) havde været Kammerjunker hos Kronprnsen. Han blev 1809 Postdrektør, 1810 Kammerherre og 1820 Toldforvalter Rendsborg (Pers. Tdsskr. II. 2-3). Koefoed ved *) Afsk. Oberstleutenant Frantz jyske Infanter-Regment, død 1801, gft med Magdalene Augusta Claudus.
saa grateux at tllade mg at rese med sg. O! I hans Huus traf jeg den behagelgste Omgang, jeg har havt nogen Steder, og de behagelge Dage, som jeg der havde, tvvler jeg meget om nogensnde at nyde gen. Selskabelghed, Venlghed, Munterhed og alt, hvad som kan fornøye Sndet, blev mg hertl Deel.) Frøken Hallng er en Dame af meget fn Levemaade og god Caracteer. Hendes Væsen er majestætsk og fordrer Høyagtelse, hendes Omgang er behagelg og fortener Bfald, hun føler sg selv, men paa en Maade, som fornærmer ngen, kort: hendes Opførsel ndtager enhver.2) Hendes Broder, et ungt Menneske paa 17 Aar, har store Anlæg og god Forstand, mangler ldt Erfarenhed, men tænker ædelt, spøger gerne, sær med Damerne, men som ved at overdrves en Smule endnu, kunde være upassende. ^) Her opholdt jeg mg accurat 4 Uger, hvorpaa jeg reste tl Aalborg. Det er nu en temmelg stor Bye, som lgger meget fordelagtgt tl Handel ved Lmfjorden, som gaaer her forb. Selskabelghed fnder man kke her Aalborg, og Fremmede kedes her meget; gør man sg Bekendtskab, saa kommer der kun en fransk Vst af, hvorved Etqueten paa begge Sder nøye maae agttages, man taler et Par Ord om lgegyldge Tng, ber nogle faae Øyeblkke og gaar gen; man er her koldsndge mod hverandre, ja endog Indbyggerne selv kommer sjelden sammen, og naar det skeer, er det mmer med Tva'ng. Nysgerrghed dermod synes at være stegen tl en høy Spds, Besynderlghed naar en Frem- Den bekendte ellers lde omtalte Generalmajor Vtus eller Wllam Hallng (1744 96), en Præstesøn fra Haarslev, kom efter et eventyrlgt Lv Ost- 1) nden hjem som Nabob 1773 og blev Aaret efter gft med Chrstne Lnde Hvas de Lndenpalm tl Trsbæk (1758 1817). Han bosatte sg paa Dronnnglund Vendsyssel, hvor han flk Navn af Bondeplager og skal have ført et excentrsk Lv. Konen levede adsklt fra ham paa Petersholm ved Vejle. Hans Navn havde en lde Klang, men han blev adlet, blev Storkors af Dbg. og fk Ttel af Brgader, Generalmajor osv., alt for Penge. Vlhelmne Chrstne Hallng, f. 1775, blev 1800 gft med den 2) russske Gesandt Berln Baron Gotthard Ludvg v. Krdener. Pram omtaler hende skæv, tækkelg (Pers. 316).! et Brev som men Tdskr. V. 2. 3) Hans Henrk Georg Hallng (1776 1839) blev Rtmester og 1799 Ejer af Frjsholt.
8 med kommer hertl; th da ere ngen roelge, førend de veed hans heele Levnets Løb samt Hensgten af hans Komme; men har de først dsse Kundskaber nde, saa lader de ham gerne være den, han er, og bekymrer sg e vdere om ham. Man hører alle Huuse tale om den Mangel, her fndes paa det selskabelge; men ngen vl begynde paa at afhelpe denne Mangel, der endog meget forekommer derved at Sammenkomsterne ere saa tvungne. Man spadseerer kun ldt her Byen, og den, som ofte lader sg see paa Gaden, blver endog en moerende Underholdnng Selskaber, naar anden Matere fattes. I Aalborg forblev jeg tl d. 11. (Aug.), men fk slet kke meer Arbejde end Madam von der Lye (Lhe)^ som jeg havde Adresse tl, ndlagde heller ngen Bekendtskab vdere, dog var jeg hos Hs. Højærvd. Hr. Bskop Studsgaardy som var en gammel Bekendt og Ven af mn Fader, og denne Mands Artghed mod mg kan jeg kke glemme, og sandelg han er ogsaa den eneste, som gver mg Anlednng tl at erndre Aalborg. 1) Jeg logerte hos Vnhandler Hansen, en complet Vertshuus-Mand eller Gestgver, om man saa behager, som vel veed at underholde sne Gester, alleeneste man maa vel vogte sg for famlareté med ham, da han let forfalder det gemeene; dette vogtede jeg mg for og derfore kom jeg got tlrette med ham, men 2 unge Præster, som logeerte hos ham den Td jeg var der og ventede paa at blve ordneerede, navnl. Turck og Flor, dsse arme Præster ndlod sg for stor Fortroelghed med ham, som de ærlg maatte betale, og overalt jeg maae tlstaae, at deres Dscourser og Vttgheder e vare af det fne Slags og som aldeles e vare passende for Præster. 2) Det kostede dem 18 Rdl. 9 Sk. 1) Chrstan Beverln Studsgaard (1727 1806) efterfulgte Brorson som Bskop Aalborg 1778. 2) Andreas Crstoper Trck (1768 1826) var Præst Vust Han Herred, senere Øsløs, og Gabrel Ferdnand Flor (1763 1815) var Kapellan Hellevad, senere Præst paa Mors.
9 pro persona 14 Dage; dette syntes mg var uforskammed, jeg lagde det bag Øret, og da jeg begerte mn Regnng, bad jeg ham kke være for haard mod mg og jeg slap da med 12 Rd. for 3 Uger, som var taalelgt, endskøndt det Henseende tl Præsternes og mn forskellge Levemaade (da jeg drkker aldrg andet end Vand) e var meget bllgere end deres; th alt hvad jeg nød for mne 4 Rdl. om Ugen var en Spølkum Thee og en Porton Smørrebrød om Formddagen, Mddagsmad, som jeg spste hos ham selv, og 2 Kopper Kaffe, samt 2 Portoner Smørrebrød om Aftenen; forresten logeerte jeg paa et meget maadelgt Kammer, som jeg vst kan have for 1 Mrk. ugentlg København, og som jeg her maatte betale 1 Rdl. for, som NB. er ndberegned med de 4 Rdl. Forresten er man ret vel hans Huus, og den som e seer paa Bekostnngen, vl jeg altd recommendeere at logere der. Fra Aalborg reste jeg som sagt d. 11. Aug. om Kl. 3 Efterm. tl Halker, som lgger 4 Mle fra Aalborg, for at besøge Hr. Coldng og mn Cousne, som denne Sommer ere blevne Præste-Folk tl Blære og Eydrup Meengheder; ) men saasom de e have begyndt deres Huusholdnng endnu, saa logere de hos Cammer Raad Coldng paa Halker, en Herregaard, som tlhører ham. Her forblev jeg tl den 14. om Morgenen og fornøede mg dsse Dage med, at Skebnen gav mg Lelghed Hr. Cammer-Raad Coldng^) tl at besøge mne Venner, som maaskee den e vl tllade mg saa snart gen. er en god, ærlg Mand, som Ærlgheden strax sknner frem af Ønene paa; han har en Forvalter, som skal have adskllge Kundskaber, men de maa sdde dybt hos ham, th enhver mærker dem kke, dog lod det tl, at han havde læst endeel, men hans Læsnng havde kke sadt meget Skk paa ham, th hans personlge blev 1) Jens 1792 Coldng gft med (1765 1844) Ellen Cathrne senere Præst VesterbøIIe Vborg Hansen der var en (1771-1815), Amt, Datter af Forfatterens Farbroder, Præsten Scjelby Hennng Hansen, se nedenfor. 2) Kammerraad Ddrk Andreas Coldng tl Halkjær, som han solgte 1795.
10 Omgang var meget plump og ucultveret. Der Huuset var en Købmands-Enke ved Navn Hegelund fra Aalborg, formodentlg af Cammerraadens Famlle, en meget brav gammel Kone. Hun skal regere en 50,000 Rdl., som er Smaatng her Landet. Hun har gved mn Svoger 100 Rdl. tl at begynde med, som er en betydelg Help, det glæder mg saa meget meere paa mn Svogers Vegne, da han er af dem, som e kan søge Lykken, og derfor maa Lykken søge ham. Gud helpe dsse unge Folk. Hr. Coldng synes vrkelg at være ldt for lgegyldg med sn Skebne, tllgemed at han er ganske uerfaren Landvæsenet, om saa meere, da han er kommen et ganske fremmed Land,) og jeg desuden meget tvvler, at han nogensnde blver en god Landmand; hans Kone er lgeledes uerfaren de Besværlgheder, der som Husmoder paalgger hende. Lykkelg det Menneske, som Lykken søger, men dobbelt lykkelg den, som tllge veed at benytte sg deraf paa en fornuftg Maade. Lykken har hdndtl søgt mg, jeg har e havt Evne tl at søge den. Gud gve mg Evne tl at conserveere det Klenode, at den e skal trettes ved sne Velgernnger. D. 14. reste jeg som sagt fra Halker, og Hr. Cammerraaden var saa god at befordre mg tl Store Bnderup, som lgger 3 Mle fra Halker; jeg tog da Afsked med mne derværende Venner, befalede dem Guds Beskermelse og begav mg paa mn vdere Rese. Samme Dag reste mn Svoger og hans Kone tl Aalborg for at ndkøbe de tl Huusholdnng nødvendgste Tng; Hr. Cammerraaden reste med for at helpe de unge Folk Raad og Daad. Paa Vejen tl Bnderup saae jeg baade Eydrup og Blære, jeg glædede mg ved at see den førstes Havremark og den sdstes Rugmark, som paa begge Stederne tegnede særdeles got og lovede en rg Høst. Tl Bn- I hne Tder brugte man hyppgt Udtrykkene, udenlands" (se Overskrften Sde 1) og fremmed 1) Land" om de Provnser, hvor man kke hørte hjemme.
11 derup ankom jeg ved Mddags Td; og fk strax en Bonde fat, som skulde køre mg tl Wborg, som lgger 5 Mle derfra, og denne gode ærlge Bonde bragte mg ogsaa tl Wborg Kl. 9 Aften, det var da for sldg at gaae tl Sehested, men om Morgenen Kl. 10 gk jeg tl Stfts- Contoret, erfarede at Hr. Kammerherren e var hemme, men paa st Gods Ryedhauge, som lgger 6 Mle fra Wborg. Jeg besluttede da at lade den Dag passeere og Dagen efter rese dertl, hvortl jeg maatte tage Extra- Post, da jeg dog sden erfarede, at Hr. Cammerherren havde gvet Ordre tl sn Fuldmægtg, naar jeg kom, da at befordre mg. ) Men jeg fortryder slet kke de Penge, jeg gav ud tl denne Rese. Jeg traf her et Huus, som jeg skylder megen Forbndtlghed, og jeg har havt en god Forteneste. Hr. Cammerherre Sehested har ogsaa bragt mg tl Holstebroe for at male hans Fader og Svgermoder. Holstebroe er en lden Flek, som lgger temmelg magert, men dens Indbyggere ere feede. løvrgt gaaer det der som alle smaae Stæder, man er let bekendt, og jeg maae tlstaae, jeg har fundet dens Indbyggere meget selskabelge. Jeg logeerte hos Hr. Rdder og Cammerherre Sehested, Stftamtmandens Fader, 2) som er en jævn god Mand, der veed hvad Skllngen duer tl, men dette har han tlfælles med de fleeste Jyder; forresten meener han det ret got, han er ntet mndre end stolt, og jeg synes endog, at hans Famlareté mod hans Tener gaaer ldt for vdt. Hans Syster, som er Stftamtmandens Svger-Moder, Generalnde Numsen, er en Dame af kke synderlge Qvalteter, hun forestller bedre en hø gammel Matrone end en Generalnde. ^) 1) Kammerherre Nels Sehested tl Rydhave (1756 1821), Stftamtmand over Vborg Stft fra 1789 tl 1813. 2) Kammerherre Holger Sehested tl Bjerre (1735 1811), der efter at have solgt sn Gaard boede Holstebro sammen med sn Søster, Fru Numsen. 3) Kammerherrende Elsabeth Brgtte Numsen, født Sehested (1727 1804), Enlce efter Jens Sehested tl Vllestrup, død 1773, var anden Gang gft med Kmhr. General Frederk Numsen (1737 1802), der var gaaet russslc Tjeneste, da hans Embedsførelse blev gjort tl Genstand for en Icrgsretlg Undersøgelse.
12 Jeg ndlagde Bekendtskab med Præsten Hr. Groty Cappellanen Hr. Bertelsen^^) Docteren Hr. Drebng,^) Hr. Justce-Raad Jacob^) m. fl. Af dsse var Hr. Bertelsen mne Tanker den soldeste. Jeg gorde desuden Bekendtskab med en Person ved Navn SchoUy som var hos Cammerh. Sehested, og som var et Menneske af naturlg gode Anlæg, men Skade, at han e havde havt Lelghed at dyrke st Gene; mdlertd havde han gort sg selv nogle Systema, som kke var saa feltagende, og dem gk han e heller saa let fra. Jeg havde været en 8 Dages Td paa Ryedhauge, førend jeg reste tl Holstebroe, og mdlertd anlagt Stykker, som jeg der skulde forfærdge, og derfore kom jeg tlbage gen for at fuldføre det begyndte. Hvad Levemaaden paa Ryedhauge angaaer, da kunde den maaske vsse Maader taale en Reformaton, andre er den dermod uforbederlg. Stftamtmanden er en Mand, som er meget passoneeret for st Embede, og det gver ham bestandg nok at tænke paa, saa at han e alle Tder kan underholde sne Gester; forresten er han en meget retskaffen Mand, og den, som skal fxeere ham, skal efter Ordsproget sdde tdlg op, og han er tllge meget tenstagtg, men han er vst e god at have tl Uven. Hans Gemalnde er en meget vttg Dame*) og lgner ngen Maade sn Frue Moder, forresten er det meget vanskelg at dømme om hendes Caracteer, th Dag taler hun saa og Morgen anderledes; dog synes hendes Hoved-Passon at være den at opholde sg over alle Mennesker og recenseere dem og lykkelg den, som undgaaer hendes Tunge, th den er got sleben; det som jeg mdlertd got kan lde hos hende er Smon Groth Præst Holstebro. Den 1) (1750 1814), solde" Kapellan Claus Bertelsen (1763 1807) blev senere Præst Uvborg, var bekendt som en god Taler, men forfaldt tl Drk og døde trange Kaar. 2) Dstrktskrurgen Holstebro J. H. Ludwg Drebng (1746 1828), senere Klasselotterkollektør stds. 8) Justtsraad Jacob, død 1800, var Byfoged Holstebro. *) Brgtte Sophe Elsabeth Sehested (1765 1841), Datter af Jens Sehested tl Vlestrup og Elsabeth Sehested (o: Kammerherrende Numsen).
13 dette, at jeg troer næppe, at hun kan have noget mod et Menneske uden tllge at gve det tlkende, naar de ere samlede, skøndt det som oftest skeer paa en upassende Maade, nemlg ved stklende Ord og Gebærder, som dog Grunden kun oprrer uden at forbedre, og hun besdder den synderlge Gave, at kunne sge alt, hvad hun vl med den største Koldsndghed, uden at det mndste Maade anfægter hende; undertden turde hun maaske vel og troe, at alle andre ere Daarer, forde hun vrkelg selv er klog, skøndt jeg troer nogle undertden lader hende føle det modsatte, men alt er hendes Øjne enten hvdt eller sort. Frøken Sehested, en Syster tl Cammerherren, er ogsaa der Huuset, og hendes Portrat har jeg ogsaa maled; hun er gen af en ganske anden Caracteer, det er vrkelg en fornuftg Pge, men hun er meget stlle og fornærmer vst ngen. I den Td jeg var der, traf det sg just, at en Dansemester Mohr fra Aarhuus var der for at nformere de Smaae. Hans Selskab var mg meget behagelg og halp mg got at fordrve Aftenen, kunde bleven mg meget kedsommelg, da som ellers jeg maatte have tlbragt den paa mt Kammer alleene, saasom Herskabet helst er for sg selv. Denne Mohr besdder en fortræffelg Caracteer; skulde han have en Feyl, da bestaaer den der, at han besdder formegen Beskedenhed, som falder ldt det slavske, og han gerne henregner tl en Slags Frygt eller Feghed. ) Der er en Mamsel Huuset, som skal være et af de lærdeste Fruentmre, der nogen Td har exstered Verden. Hun forstaaer Grædsk og Hebrask, jeg vl e tale om Fransk og Latn, th det er kun som et Smørrebrød for hende, men denne hendes Lærdom har ganske ladet hende forsømme det Udvortes, hendes Væsen er pedantsk og stft høeste Grad, man seer altsaa Sandheden af Paul Ord: det er got at forstaae med Maade; forresten besdder hun vst en exemplarsk Carracteer. 1) Dansemester Hans Henrk Mohr Aarhus døde 1831.
14 løvrgt kan jeg sge om dette Huus, at ethvert Sted har sne Behagelgheder og Ubehagelgheder; dette har jeg ogsaa fundet her, endskøndt jeg kan kke andet end roese dem alle for deres Opførsel mod mg, og Hr. Cammerherren har gort sg al muelg Umage for at recommendeere mg allevegne, han har befordred mg tl Wborg og tlladt mg at logere st Huus, saa længe der var noget for mg at forrette. Efterat jeg nu havde gort alle Tng her færdge, reste jeg den 1. Oct. tl Wborg, hvor jeg ankom samme Aften. Jeg gk Dagen efter tl Ober-Krgs-Commssar Fønss^) efter Cammerherrens Ordre for at høre om han havde noget at befale. Han havde vel Lyst tl at lade sn Kone male, men hun havde nylg været Barselseng og derfor troede han, at hun e endnu kunde lade sg male, men maaskee kommer jeg tl det, naar jeg har malet hans Broder, som kommer med det første her tl Wborg, og hvor jeg faaer Arbede. Sdst Octbr. kom Justtsr. Fønss tl Wborg fra hans Stamgods Tye og blev da beslutted, at jeg skulde rese tl hans Gaard Løvenholm, som og skeedte.^) D. 29. Octbr. traf jeg her et af de galanteste Huuse, jeg har seet her Landet. Man er overmaade vel her og ucheneert alle Maader. Her var tllge Justce-Raadens Broder fra Wborg med hans Kone, som er Syster tl Justceraadnden, og en Landsdommer Leth med Kone, som lgeledes er en Syster tl Frue Fønsserne. ^) Alle dsse malede jeg og dverteerede mg om Aftenen ret herlg. Altng er her Lv og Glæde og en Tlfredshed hersker overalt. Justceraaden er en Mand af gode Talenter, vel føler han sg selv noget, men dog kan jeg e, som mange paa- 1) Overkrgskonmssær Frederk Jørgen Fønss (1760 98), gft med Antonette Elsabetl Dorothea Rng (1776 1816), Datter af Major Jørgen Martnus Rng tl Lynglolm. 2) Justtsraad Peter Severn Fønss tl Løvenholm (c. 1761 1824), senere Kammerherre og Amtmand over Randers Amt, gft med Ncolne Anne Mare Rng, lgeledes Datter af Major Rng. 8) Vce-Landsdommer Henrk Johan Leth (1761 1845) tl Eskjær, senere Justtssekretær ved Vborg Overret og Etatsraad. Gft med Ingeborg Henrette Rng (1772 1851), Søster tl Fruerne Fønss.
15 staae, sge, at han er stolt, men denne herlge Caracteer har jeg fundet hos ham, at han er stv mod sn Overmand, men venskabelg mod sn Lgemand, dette kalder jeg en god Stolthed. Snarere vl en Fremmed troe, at Justceraadnden var stolt, men jeg troer vst, at det lgger en tvungen Opdragelse og noget stft Væsen, som bortfalder ved Vanen at omgaaes hende. Oberkrgs-Commssaren er en meget retskaffen og oprgtg Mand og hans Kone er delg som en Engel og uskyldg som en Cecla, hun overgaaer her begge sne Systre, og hendes Comportement er ndtagende, og ædel tænker hun. Landsdommer Leth er en meget munter Mand og besdder mangfoldg af det, man kalder Aands-Nærværelse, er Godheden selv, som hans saa delge Øjne er Forblledet paa, og levende er han og vttg uden Ende. Hans Kone besdder et al Henseende roelgt og tlfreds værende Temperament og er føyelg og eftergvende og god og tækkelg. Jeg lærte her nøyere kende en Leut. Holtermanrj som jeg tlforn havde seet paa Marselsborg, som sær spller got Uombre. En Frøken Leth var her ogsaa, som er en Syster af Landsdommeren. Hun synger som en Srene, er vel munter, men har dog e hendes Broders Gest, skøndt hun mangler e paa sund Menneskeforstand. Et ungt Menneske var der ogsaa ved Navn Muller, som vser en god moralsk Caracteer og en menneskekerlg Tænke-Maade, som er ham tl desto større Roes, da han er Procurator, saasom denne Caracteer er selden at træffe hos dette Slags Folk, som jeg gerne sætter mt Ltane. 2 Præster ved Navn Berg^ (saavel Kødet som Aanden) lærte jeg her ogsaa nøyere kende, jeg havde tlforn seet dem hos Hr. Kerulf tl Barsel 8 Dage efter, at jeg var kommen her tl Landet. Det er 2 meget agtværdge Mænd. Den 26. Novbr. reste Justce-Raaden bort med hans heele Famlle og efterlod mg aleene paa Løvenholm for at fuldfærdge mt paabegyndte Arbejde og nogle
16 Coper deraf, hvorved jeg tabte meget, og jeg saae nu hvad Mennesket var uden Selskab; desto meere benyttede jeg mg derfor af den gode Hr. Berg^ hvs Gestfrhed jeg kke noksom kan berømme, med Følelse hukommer jeg denne Mands Godhed mod mg. ) Det er en Præst efter mt Hoved. Saaledes forblev jeg denne mn Eenlghed tl den 19. December, og de korte Dage vare e ldet Skyld, at jeg saa længe blev opholdt. Da jeg forommeldte Dato reste tl Marselsborg gen, hvortl Justce-Raad Fønss førend sn Bortrese havde gved Ordre at lade mg befordre. Her modtog mn gode gamle Geh. Gersdorff mg med megen Venlghed, saavel som og den gode Frøken Harbou og alle mne der efterladte Venner, og her forblev jeg nu Julen over, og besøgte mdlertd mne Venner Aarhuus saavelsom Egnen ved Marselsborg paa Landet. Hr. Magster Lsberg, Hr. Wormslev ^) og Hr. Kerulf, Hr. Wad, ^) som jeg alle har ndlagt fortroelg Venskab med, sær har Hr. Mag. Lsberg udfordret mg tl Venskab saavelsom hans dydge og gode Kone. 1) Nels Berg, Sognepræst tl Vvld og Vejlby (1749 1805). 2) Nels Wormslev Sognepræst tl Vby (1759 1841). 8) Mads Wad (1752 1806), Forpagter paa Marselsborg.
1794 forblev paa Marselsborg tl d. 12. Febr., da jeg Jegreste tl Holme tl Forvalter Kerulf^ hvor jeg forblev en 14 Dage og det med megen Fornøyelse, th jeg er stedse bedst faren med at omgaaes Folk af Mddelstanden. Derpaa reste jeg d. 25. Febr. fra Holme og tog en rørende Afskeed med den Egn, som var det første Sted, jeg blev bekendt paa her Landet, hvorfor jeg ogsaa havde megen Følelse derfor. Jeg kom da samme Dag tl Horsens; her havde jeg Adresse tl en Kammerherre Gersdorff fra Stftamtm. Sehestedt, som var meget smgrende mod mg, og hvor han bad ham anbefale mg her Horsens, men det loed som denne gode Mand e følte, hvad Plgt Sehested her paalagde ham for mg som en Fremmed, th han tog aldeles koldsndg mod mg, spurgte, hvad jeg fk for et Stykke, og derpaa svarede, at gamle Dage havde man faaed det for det halve. Dette overtydede mg strax om, at han var ngen god Kunstdommer, th ellers vlde han e have bedømt det saa haandværksmæssg, derpaa blev jeg spurgt, hvorledes Sehested levede, hvorpaa Audencen var forb. ) Saaledes at modtage en ung Konstner, som er recommanderet af en Mand som Sehested^ røber lden Smag. Jeg var derpaa hos en Kammerherre Schenk, som var meere beskeden, skøndt jeg e var adresseered tl ham, men hvad mn Mete[r] var angaaende, da var derved ntet at gøre. Han vste mg endeel af hans eget Kunstarbede, som jeg vrkelg 1) Kammerherre Chrstan Chrstopher Gersdorff tl Merrnggaard og Ussnggaard (1741 1805). Han var gft med Bodl de Lchtenberg (1735 1807), Enke efter Jochum Rodenburg de Lchtenhjelm tl Ussnggaard og Merrnggaard. Portrætmalerens Dagbog. 2
18 maatte beundre, th denne Mand er en stor Konstner.) Der var bl. a. Rammer af en besynderlg Composton, som han sagde bestoed af Saug-Sponner, der vare sammenrørt Lmvand og derefter blev pressed Former og bekom en beundrngsværdg Poltur; denne Konst synes mg burde bedre blve bekendt. Herpaa recommandeerte jeg mg og fk det Ønske: at han vlde glæde sg, om jeg maatte fnde mg fornøyet Horsens. Saaledes bortløb 14 Dage, og jeg hørte adskllge tale om, at de vel havde Lyst at males, men ngen vlde gøre Begyndelsen; derpaa gorde jeg ved en Hændelse Bekendtskab med en Provst Brøndsted^) her, som var blant dsses Tal, han var strax saa artg at nvteere mg tl sg, og derpaa førte mg omkrng Byen tl en Kamh. Llenschold^ Kamh. Juel ^) og Etats-Raadnde Lchtenbergy'^) men da her ntet vdere blev bestemt, saa resolveerte denne gode Provst, som jeg slet ngen Bekendtskab havde at tl, gøre Begyndelsen med sg og sn Kone. Da dsse vare færdge, havde jeg mangfoldge Tlskuere derover, og adskllge Domme bleve fældede; men som jeg troer, fk de dog en Slags generel Befald. Nu var der vel mange, hvor Lysten meere opvaktes, man talte om, at nogen havde snde at gøre en Subscrptons-Plan og samle et vst Antal for at faae desto bedre Køb, ja endog Provsten selv proponerede mg paa Clubben at ndlægge en saadan Subscrptons-Lste; men da dette var mg altfor krybende, saa vogtede jeg mg vel for at opfylde samme. Besynderlg nok, man vl her være kræsen, dog 1) Kammerherre Jørgen Frederk Schenck (1739 97), afsk. Oberstleutenant og Generaladjutant, var Hoflntendant ved det russske Hof Horsens fra 1780 og fra 1784 Hofchef. 2) Provst Nmb Herred, Sognepræst Horsens Chrstan Brøndsted (1742 1823). Han var første Gang gft med Johanne Krstne Hattng U745 79) og anden Gang med Mette Augusta Petersen (1758 1832). S) Afsk. Major ved slesvgsk Rytterregment Kammerherre Chrstan Frederk Juul tl Store Borupgaard (1745 1821), gft med Isabella Sophe Schøller (1761-1832). *) Etatsraadnde Lchtenberg, f. Hofgaard (1711 95), var Enke efter Godsejeren Etatsraad Gerhard de Lchtenberg og Moder tl Kammerherrende Gersdorff. Hun boede den bekendte pragtfulde Gaard paa Søndergade.
PROVSTINDE METTE AUGUSTA BRØNDSTED født Petersen.
PROVST CHRISTIAN BRØNDSTED
19 uden Smag, og man vl benytte sg af Konstneren, men e betale Konsten, Saaledes er Konstnernes Skebne! Da nu Kammerherre Gersdorff fk Provstens Stykke at see, fattede han strax den Resoluton at vlle have sg, Kone og Datter maled: en Mand, som jeg er adresseered tl, først at modtage mg paa føromtalte Maade, og sden vlde have af mt Arbejde, er en Opførsel, som sværlg kan undskyldes, og at vlde troe, at en Resende e kan recenseere slgt, røber lden Menneskekundskab. Meere har Provsten heraf, en Mand, som meget gefalder mg, men som har nogle fatale, hypocondrske Luner, som meget dffgureerer denne saa fortreffelge Mand. Hans Taler har jeg fundet saa stor Behag at høre, at jeg kke skal forsømme ham nogen Gang, saalænge jeg er her Byen. Den Morale, han lærer, er ypperlg, og han taler som en Bbel, han opkaager e noget gammelt Tøy med mstænkelge Mrakler eller bevser Relgonens Sandhed af overnaturlge Tng, heller kke lærer han, at Veen tl Lyksalghed bestaar Troen paa Jesum alene, men fornemmelg en dydg Vandel, og den Iver og Affect, hvormed han sger det, geledet med en naturlg og fre Udtale, bevser, at han selv føler, hvad han sger, meere end de, der med en klynkende og grædende Stemme og underlge Gebærder raaber Hevn over endog den uskyldgste Fornøyelse, som dog sg selv er saa langt fra Chrst egen Lære, eller dem, som kommer med den tankeløse Sætnng, at v skal efterfølge ham Modgang; dette læres af dem, som stedse har attraaet den Mennesket nedlagde Lyst tl Held og Lykke! Dsse ønske, at andre kan vandre Modgang for at gøre sg selv desto lykkelgere. Dette skrver jeg, førend jeg begynder paa noget vdere end Provstens Arbede. Skøndt jeg e havde foresadt mg at begynde nogen ordentlg Dagbog, førend jeg havde forladt de danske 2*
20 Grændser, saa dog allgevel har jeg nu foresadt mg med Paaske at gøre denne Begyndelse. Aprl d. 20., som var første Paaske-Dag, gk jeg Kl. 6 om Morgenen efter Aftale Aftenen tlforn, over tl Hr. Provst Brøndsted for med dem at følge Fro- prædkenen. Her hørte jeg Capellanen Hr. Mancn at prædke om Chrst Opstandelse, hvor han den første Deelng bevste denne Hstores Sandhed og den anden Nytten deraf for os; men klynkende er denne Mands Udtale, og melancholsk blver man af at høre ham.) Derefter gk jeg Høymesse for at høre Hr. Provsten, som jeg usgelg gerne hører, th denne Mand prædker en Morale, som er ypperlg og denne Mand har gort mg tl en flttg Krkegænger, th det er kke enhver Præst jeg gder høre, men naar jeg kke hører hver Prædken af denne Mand, saa synes jeg at mste noget, og han føler ved alt, hvad han sger. I Efterm. kom Provstens Søn, den ældste 2) (som er Student) over tl mg og proponeerede mg at gøre en Spadsere-Tour og sden at gaa ned tl Barfoed ^) at splle os et Parte Bllard. Dette blev af mg approbeeret, men jeg skal dog for Fremtden tage mg agt for at splle Bllard med dette vakre Menneske, th v er begge passoneerede Spllet og kan e holde op gen, og endskøndt det er en ganske uskyldg Fornøyelse, saa er der dog mange, som kan lægge det slet ud. Kl. 91/2 gk v begge hem. Da jeg kom tl mt Logs, blev jeg noget nde og talte med nogle Jomfruer, som ere her Huuset, th mn Vert og hans Kone*) ere dsse Hellg-Dage reste fra Byen; her kom v 1) Laurds Ncola Mancn (1751-1803). 2) Provstens Søn af første Ægteslcab, Gert Johan Brøndsted (1774 1846) blev Student Horsens 1791, cand. teol. 1797 og Præst paa Ascø 1800. Han døde som Præst Asmnderød. 8) Dorthea Cathrne Barfoed, født Fabrcus, (1767 1833) drev Gæstgveret Horsens, efter at hendes Mand Ncolaj v. Essen Barfoed ort fornden (Februar 1794) var død. *) Det fremgaar lclce af Dagbogen, hvor Forf. boede eller hvem, der var hans Vært Horsens, rmelgvs boede han paa en Gæstgvergaard.