Tabsberegninger i Elsam-sagen

Transkript

1 Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot Tab fnansel Henvsnng Sde 1

2 Generelt Erstatnngssagen mod det tdlgere Elsam, nu DONG Energy, handler om det msbrug, som alle konkurrencenstanserne Danmark har fastslået har fundet sted det daglge fysske spotmarked for strøm. Konkurrencestyrelsens (KS) opgave den henseende var at fastslå, hvorvdt et msbrug kunne bevses eller ej. KS fandt stærke bevser for msbrug peroden 1/ tl 31/ (Elsam sagen 1), og senere peroden 1/ tl 31/ (Elsam sagen 2). Efter msbruget er fastslået, opstår det naturlge spørgsmål: Hvor meget har det kostet forbrugerne peroden? Et andet spørgsmål, som det bevste msbrug spotmarkedet har medført, er: Har spotmsbruget også medført et msbrug af prserne det fnanselle marked? Dette spørgsmål har v undersøgt, og v har fundet klare bevser for en sammenhæng mellem spotmsbruget og et fnanselt msbrug. I denne korte fremstllng vl v se på fremgangsmåden for beregnngen af tab for spotkunder og fnanselle kunder. Overordnet:» For høje spotprser for høje termnsprser» Msbruget har fundet sted fyssk og fnanselt Spotmsbrug fastslået af:» Konkurrencestyrelsen ( sagen og sagen)» Konkurrencerådet ( sagen og sagen)» Konkurrenceankenævnet ( sagen sagen er under behandlng) Sde 2

3 Tab Spot Udgangspunktet for spottabsberegnngen er de tmer Konkurrencestyrelsen har defneret som krtske tmer peroden 1/ tl 31/ (900 tmer) og 1/ tl 31/ (1484 tmer). I den første af de 4 beregnede modeller tager v alene udgangspunkt dsse tmer. For hver msbrugstme, Konkurrencestyrelsen har defneret, fnder v den prs, tmen skulle have haft, hvs Elsam havde ndmeldt sn kapactet tl margnalomkostnng. Margnalomkostnngen har v selv estmeret va de almndelge regler for dsse. Tl en sammenlgnng vser v fgur 1 vores estmerede kurve for margnalomkostnngen på daglg bass og en tlsvarende SRMC kurve (Short Run Margnal Cost) beregnet af NENA (et nordsk analysebureau) 1. NENA anvender elvrknngsgrad på 39 og en gennemsntlg fast omkostnng (AFC) på EUR 4,4/MWh. Energ Danmarks (ED) kurve lgger over Nenas, hvlket skyldes flere faktorer: 1) anvendelsen af elvrknngsgrad på 40 %, 2) ekstra mark-up på 10 % ED beregnng og 3) en AFC der lgger ca. 1 EUR/MWh over NENA 2. Den store forskel på kurverne begyndelsen af 2005 skyldes, at NENA ndregner CO2 fra 1. januar 2005, hvormod ED modellen først nddrager CO2 fra denne blev offcelt noteret på Nord Pool (11. februar 2005). Kurven vser en 100 % overvæltnng af CO2 prsen. Sammenlgnng Energ Danmark SRMC og NENA SRMC for peroden EUR/MWh 55,00 50,00 45,00 Energ Danmark Nena 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10, Fgur 1 Margnalomkostnng estmeret og NENA 1 NENA er nordens ældste analysebureau for el-markedet, og et af Europas førende analysebureauer. Se: 2 Idet v tl margnalomkostnngen lægger de gennemsntlge faste omkostnnger, blver vores margnalomkostnng tl en total gennemsntsomkostnng. Men konventonen el-markedet er at bruge betegnelsen SRMC (short run margnal cost), hvorfor v beholder denne betegnelse det efterfølgende. AFC (og dermed SRMC) sættes 5 DKK/MWh op 2005 og 2006 for at tage højde for prsstgnnger. Sde 3

4 De tre øvrge modeller gver selvstændge bud på de krtske tmer. Dsse krtske tmer er et estmat, det man for at lave denne beregnng eksakt skal have adgang tl 1) Elsams produktonskapactet på tmebass, 2) Elsams ndmeldng på Nord Pool og 3) Elsams margnalomkostnng pr. værk på daglg bass. De to første faktorer har v kke haft adgang tl, hvormod v mht. margnalomkostnngen, jf. ovenstående, er overbevst om, at vores gennemsntsbetragtnng er meget tæt på sandheden. De tre modeller er derfor kke udtryk for bevste krtske tmer, men for potentelle msbrugstmer. Overordnet handler modellerne om at defnere en far tmeprs ud fra estmater af Elsams margnalomkostnng. Men specelt blver ndførslen af CO2 fra 2005 krtsk den henseende, det overvæltnngen kke er entydg. De tre modeller tager udgangspunkt CO2 og et prsvaratonstllæg, som Konkurrencestyrelsen anvender deres beregnnger. De kan skrves som: 1. 0 % prsvaraton og 0 % CO % prsvaraton og 25 % CO % prsvaraton og 0 % CO2 Første procentangvelse ndkerer om modellen nddrager et prsvaratonstllæg, mens anden procentangvelse ndkerer, hvorvdt der sker en overvæltnng af CO2 (0 % betyder ngen overvæltnng, mens 100 % betyder at hele CO2 prsen overvæltes). Der er beregnet ud fra 4 modeller. I den første model, med Konkurrencestyrelsens tmer, er udgangspunktet: KS tmer fundet med 34 % prsvaraton og 100 % CO2. Det er denne model som gver det mndste tab (specelt peroden ), det CO2 prsen overvæltes 100 % margnalomkostnngen for Elsam, og strenge forsgtghedshensyn er anvendt for at fnde de krtske tmer. De tre andre modeller, der beregnes er: 0 % prsvaraton og 0 % CO2: Modellen fnder de potentelle krtske tmer ud fra en ren margnalomkostnng (tllagt 10 % markup 3 ). 0 % prsvaraton og 25 % CO2: Modellen tllader 25 % af CO2 prsen blver overvæltet (jf. de tyske konkurrencemyndgheders defnton). 34 % prsvaraton og 0 % CO2: Modellen tllader en ekstra markup på 34 % (som lægges på de ekssterende 10 %). Konkurrencestyrelsen bruger denne regel af skkerhedshensyn for at kompensere for producerede tmer under margnalomkostnngen. Konkurrencestyrelsen skrver dog, at dette tllæg overkompenserer Elsam med 71 % 4. 3 De 10% stammer fra KS, det det er denne forrentnng af egenkaptalen Elsam tllades krtske tmer.. 4 KS note 64: Konkurrencestyrelsens opgørelse vser, at Elsam overkompenseres med 71 pct. ved anvendelsen af prsvaratonstllægget. Se afgørelsen fra Elsam sagen på: Sde 4

5 Efter at have fundet de krtske tmer for hver af de 3 øvrge modeller, beregnes forskellen mellem spotprsen den enkelte tme og den far estmerede prs. Denne prsforskel gver altså det msbrug som hver af modellerne defnerer ud fra beregnede potentelle krtske tmer. Ved beregnng af spottab for en kunde er det denne msbrugsforskelsprs, som ganges på mængden hver tme. Man kan opskrve tabet for kunde, for hver af de fre modeller på tmebass, som: ΔP * Q t Ty t=1 t Tab = Tab t t = TAB Hvor ΔP t angver msbrugs-forskels-prsen tme t, Q er kundens forbrug, Ty er de krtske tmer beregnede model, og TAB er det totale tab. Tab Fnansel Bevserne for sammenhængen mellem spotmsbrug og fnanselt msbrug kan læses Chrstensen, Jensen & Mølgaard (2007). Her vl v kort gennemgå metode og beregnng: Første skrdt er at undersøge, hvorvdt der er en sammenhæng mellem dage med msbrug spotmarkedet og prserne på det fnanselle marked. V udfører en række statstske test på baggrund af de tmer Konkurrencestyrelsen har fundet. V fnder en klar og sgnfkant sammenhæng mellem forward rskopræmen markedet og spot volatltet og msbrugsdage spotmarkedet. Ideen herefter er at defnere, hvordan en far rskopræme skulle have set ud (med en far rskopræme kan en far forwardprs fndes). Tl dette formål opstller v 4 scenarer med hver 6 modeller for rskopræmeestmatet. De fre scenearer hører tl de krtske tmer spotscenarerne. Dvs. at de tager udgangspunkt de tmer Konkurrencestyrelsen har defneret. Men det Konkurrencestyrelsen sger, at dette er mnmum antallet af tmer, opstller v 3 andre scenarer. Dette skyldes to tng: For det første er de tmer myndghederne arbejder med nkl. 100 % CO2. Dette har meget stor betydnng for beregnngen af en margnalomkostnng. Nedenstående fgur 2 vser margnalomkostnngen med forskellge procent overvæltnnger af CO2 år 2006 sammenholdt med spotprsen. Det er tydelgt, at antal krtske tmer (og dermed størrelsen af msbrug) blver mndre desto højere andelen af CO2 overvæltnng blver. Dermed er 100 % overvæltnng (Konkurrencestyrelsens valg) et absolut mnmum. De tyske konkurrencemyndgheder har udtalt, at de mener 25 % er passende, mens EU generelt mener, at grats tldelte kvoter er at sammenlgne med statsstøtte, og dermed må producenterne kke tjene på dsse. Proft udover produkton burde efter statsstøttereglerne tlbagebetales tl staten. Sde 5

6 DK1 spot og SRMC ved fors. CO2 % SRMC Co2 0% SRMC Co2 25% SRMC Co2 75% SRMC Co2 100% 24 pr. bev. gnsn. (DK1 SPOT) Fgur 2 Forskellge CO2 vægte ved margnalomkostnngsberegnng samt spotprsen DK1. For det andet sger Konkurrencestyrelsen, at de af skkerhedshensyn overvurderer Elsams margnalomkostnng. Dermed er det antal krtske tmer de fnder, det mndst mulge antal. Derfor beregnes der 6 forskellge modeller for rskopræmen for flere forskellge defntoner af de krtske tmer som defneret under spotdelen. Det har stor effekt at modellere forskellge procentsatser for CO2 ved tabsberegnngen. Det er nemt at forstå, når man husker at CO2 prsen en overgang lå over 225 DKK/tons (ca. 185 DKK/MWh). Det er den model, som passer bedst på markedsdata, der anvendes tabsberegnngen. For beregnng af tab for en kunde, der peroden T1-T2 har brugt Q MWh el, med en fnansel afdæknng på DKK/MWh, ndgået på tdspunkt t<t1, kan man opstlle flg.: = P t ( P X Pˆ ) * TAB Q t, t, ˆ er den far prs, kunden burde have haft et marked uden msbrug, og X er den prs, el-selskabet P t, har taget for at lave aftalen (tl dæknngsbdrag og balanceomkostnnger). Thomas Elgaard Afdelng for Analyse og Modeludvklng Sde 6

7 Henvsnng Chrstensen, B. J., Jensen, T. E. & Mølgaard, R. (2007), Market Power n Power Markets: Evdence from Forward Prces of Electrcty, WP, Unversty of Aarhus. Dverse notater og afgørelser fra konkurrencemyndghederne se De tyske konkurrencemyndgheder se Sde 7

8 Sde 8