BLIVER PRÆSIDENT OBAMA KLIMAETS MAN OF THE MATCH? POLITIKERNE SKAL STÅ I SPIDSEN FOR KLIMA-INITIATIVERNE

Relaterede dokumenter
Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Overgår 2015 klimamål

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

bæredygtig g erhvervspolitik

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Corporate Social Responsibility

Samråd ERU om etiske investeringer

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

Klimabarometeret. Februar 2010

Investér i produktion af grøn energi

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

UDVIKLING AF KLIMAERHVERVENE PÅ SJÆLLAND. Date: June 25th 2009 Name Steen Donner

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Lokal Agenda 21-strategi

Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst

Klimakonference. -

[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2020.

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe

Doing good by doing well Lise Kingo Koncerndirektør Novo Nordisk

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Skab forretning med CSR

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Unges syn på klimaforandringer

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

BilagKB_141216_pkt ERHVERVSPOLITIK

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk :05:45

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

PROJEKTBESKRIVELSE. The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C.

UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Fremtidens UDFORDRINGER

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

OVERSKUD MED OMTANKE

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

DENSOL danske energiløsninger i Kina Konference d. 7. maj 2010 på EXPO i Shanghai

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Ny branche ser lyst på vækst

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

KLIMAINDSATSEN

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Klimastrategi Politiske målsætninger

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Vækst og Forretningsudvikling

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Jyske borgmestres bøn: Se nu at indgå et bredt forlig om vindmøller! - UgebrevetA4.dk

Mastercase FLSmidth genopfinder sig selv. Store konsulentprojekter (> 5 mio. DKK) Kunde: FLSmidth

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Om Circular Computing

Transkript:

DET DANSKE MAGASIN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Årgang 1 Nr. 1 Løssalg Dkr. 69,95 inkl. moms Maj 2009 BLIVER PRÆSIDENT OBAMA KLIMAETS MAN OF THE MATCH? FREMTIDENS REJSE MED TOG SKAL VÆRE CO2 NEUTRAL CLEAN TECHNOLOGY BLIVER IKKE ET NYT DOT.COM FÆNOMEN Klimaaftale kan blive en realitet i københavn FRA AKADEMISK SNAK TIL JORDBUNDEN VIRKELIGHED: POLITIKERNE SKAL STÅ I SPIDSEN FOR KLIMA-INITIATIVERNE NYT DANSK ELSELSKAB SATSER PÅ GRØN ENERGI OG GRØN PRODUKTION

Annonce Photo: Wonderful Copenhagen EU's role in climate change solutions Conference at Christiansborg, Fællessalen, Tuesday, 5 May 10.00 17.30 10.00 Welcome 10.10 Lars-Erik Liljelund, advisor to the Swedish Prime Minister on climate issues: The Swedish EU Presidency's plans for climate negotiations 10.40 Questions 11.00 Thomas Becker, Danish delegation, Ministry of Climate and Energy: The challenges of getting a "Copenhagen Protocol". 11.40 Questions 12.00 Lunch 13.00 Michael Zammit Cutajar, The UN's chief negotiator: Climate negotiations after Bonn and before Copenhagen 13.30 Questions 13.45 John Nonbo, World Wide Fund for Nature: Climate negotiations after Bonn and before Copenhagen. How to regulate fairly and effectively also for transport such as cars, ships and airtraffic 14.00 Arne Willerslev-Legrand, CEO, Applus+ Bilsyn: How to regulate fair and effectively for cars, lorries and trucks in Europe 14.15 Jan Boye, Mayor of Odense: Urban planning and traffic management. Odense and 7 cities in Europe 14.30 Danske Fragtmænd: CO2-reductions through unline green fleet management 14.45 Panel discussion 15.15 Coffee break 15.30 Troels Lund Poulsen, Danish Minister for the Environment: The government's initiatives for better air in Denmark 16.00 Christian Peter Ibsen, Deputy Head, Ministry of Climate and Energy 16.30 Key person, SAS 16.45 Panel discussion 17.15 Bendt Bendtsen, MP. Former Vice Prime Minister: Closing remarks 19.00 Dinner by invitation Sign up at www.ccn2009.org /tilmelding for the conference not later than Friday, 1 May at 1 pm. Price DKK 495.- incl. lunch and VAT. In case of non-attendance or cancellation less than 24 hours before the conference, the fee of DKK 495.- will still be invoiced. We look forward to seeing you! Media Partner: Supported by: Copenhagen Climate Network www.ccn2009.org Ehlersvej 11 DK-2900 Hellerup Tel. + 45 39 48 18 10 Email: post@ccn2009.org

Årgang 1 Nr. 1 Løssalg Dkr. 69,95 inkl. moms Maj 2009 FRA AKADEMISK SNAK TIL JORDBUNDEN VIRKELIGHED: Leder Afgørende måneder om klimaet Af Steen Gade, MF, formand for Advisory Board, Copenhagen Climate Network FN s klimatopmøde i København om syv måneder er en helt afgørende mulighed for at få rammerne på plads, så vi kan komme videre med en reel og denne gang global indsats på alle fronter. Det seneste klimatopmøde i Poznan viste, at U-landene og Kina rykker for løsninger. Det er i mine øjne et bemærkelsesværdigt gennembrud, som EU-landene ikke kan sidde overhørig. Det står imidlertid fuldstændig klart, at nøglen til varige løsninger ligger i USA, hvor præsident Barack Obamas bebudede tiltag har skabt klare forventninger til København også selv om reduktionerne endnu er for lave i forhold til situationens alvor. Vejen er banet af EU, men meget afhænger af om det lykkes også på den anden side af Atlanten at skabe den nødvendige politiske konsensus om fremtidens politik på klimaområdet. Vi kan under alle omstændigheder se frem til et hektisk efterår, før det går løs i København den 7. 18. december. Der har længe været et betydeligt engagement fra alle sider i klimasagen fra græsrødder og NGO er til virksomheder og organisationer. Den vedvarende energi alle lægger for dagen kan ikke undgå at lægge pres på beslutningstagerne og jeg tror at de enkelte landes delegationer tager til Danmark med en positiv dagsorden også den amerikanske, selvom vi må se i øjnene at Barack Obamas ambitiøse regeringsprogram og ikke mindst den holdningsbearbejdning, der skal til blandt store grupper i USA, kan medføre at vi på COP 15 kun kommer til at se det første store skridt mod en klimaaftale, der omfatter hele verden. Copenhagen Climate Network har til formål at understøtte Copenhagen Climate Summit, så FNs klimatopmøde her i 2009 bliver en succes for en bæredygtig klimapolitik. Vores mål er at skabe netværk mellem virksomheder, enkeltpersoner og organisationer, som støtter op om en klimapolitik, der sætter miljøet på dagsordenen. Målet er at sikre, at nye og bæredygtige alliancer vil arbejde for en mere strategisk, effektiv og global klimapolitik både nu og i fremtiden. Derfor håber jeg at I vil slutte op om CLIMATE, der er Danmarks første dedikerede klimamagasin. Vi henvender os med dette magasin til alle jer, der brænder for projektet, og til alle jer, der nu vil have fyret lidt op under de muligheder der er for at etablere bæredygtighed. Vi håber også at alle de firmaer, organisationer og kommuner, der i dag arbejder konkret med klimaløsninger, knowhow og viden, vil bakke om projektet og gøre CLIMATE til deres, således at vi i fællesskab kan være med til ikke kun at sætte den nye dagsorden, men også at få de nødvendige tiltag og implementeringer igennem til gavn for os alle. D E T D A N S K E M A G A S I N F O R B Æ R E D Y G T I G U D V I K L I N G BLIVER PRÆSIDENT OBAMA KLIMAETS MAN OF THE MATCH? FREMTIDENS REJSE MED TOG SKAL VÆRE CO2 NEUTRAL CLEAN TECHNOLOGY BLIVER IKKE ET NYT DOT.COM FÆNOMEN KLIMAAFTALE KAN BLIVE EN REALITET I KøBENHAVN POLITIKERNE SKAL STÅ I SPIDSEN FOR KLIMA-INITIATIVERNE NYT DANSK ELSELSKAB SATSER PÅ GRøN ENERGI OG GRøN PRODUKTION CLIMATE Det danske magasin for bæredygtig udvikling Oplag: 5.000 Udgiver: Copenhagen Climate Network, Ehlersvej 11, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 3948 1810, fax +45 3948 1801, mail: post@ccn2009. org. www.ccn2009.org Ansvarshavende chefredaktør: Jesper Schou Hansen, kommunikationsdirektør i Copenhagen Climate Network Redaktør: Kim Reich, Kim Reich Kommunikation, Idunsvej 1, DK-3650 Ølstykke, tlf. +45 5050 2016, mail: reich@ccn2009.org Produktion i øvrigt: WATERFRONT Communication A/S Tryk: Dette magasin er produceret CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, Jernholmen 42 A, 2650 Hvidovre Annoncesalg: Anita Rasmussen, tlf. +45 7674 2424, mail: anita.rasmussen@ccn2009.org Mediapunktet ApS, Søndervold 170, DK-7200 Grindsted Abonnement: Kr. 250,- plus moms for 2009 Artiklerne i CLIMATE må citeres efter god citatskik og mod tydelig kildeangivelse. CLIMATE udgives af Copenhagen Climate Network, CCN, der arbejder for en mere effektiv, strategisk og global miljøpolitik. Bladet udkommer fire gange om året og distribueres til netværket samt en lang række virksomheder, enkeltpersoner, væksthuse, kommunerne og gennem DSB. Copenhagen Climate Network Advisory Board: Chairman: Steen Gade, MF (SF). Members: Alan Burland, adm. dir, BCM McAlpine, Bermuda Arne Willerslev-Legrand, adm. dir, Applus+ Bilsyn. Bo Asmus Kjeldgaard, Børne- og Ungdomsborgmester i København (SF). Casper Hauberg Grønnegaard, direktør, Ret&Råd. Christian Wedell-Neergaard, fhv. MF (K). Christian Rovsing, MEP (K). Dan Jørgensen, MEP (S). Elsebeth Gerner Nielsen, fhv. minister (R). Finn Andersen, Generalsekretær, Det Danske Kulturinstitut. Grethe Rostbøll, fhv. minister (K), formand for CKU. Hasse Ferrold, director, International Club Copenhagen. Ilmar Reepalu, borgmester i Malmø (S). Jakob Høyer, chefredaktør, MetroXpress. Kirsten Jensen, borgmester i Hillerød (S). Kresten Schultz Jørgensen, adm. dir, Lead Agency. Kristian Ebbensgaard, Regionsrådsformand, Region Sjælland (V). Mogens Lønborg, Sundheds- og Omsorgsborgmester i København (K). Paolo Manoel L. C. Protasio, Director CCN Brazil. Pia Allerslev, Kultur- og Fritidsborgmester i København (V). Poul Hald Mortensen, Aage V. Jensens Fonde og vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening. CLIMATE 3

CLIMATE NEWS & TRENDS Grønne CO2 certifikater Danske virksomheder kan nu få CO2 neutral strøm. Med udgangspunkt i egne vindmølleprojekter vil investeringskoncernen Difko sælge grønne certifikater, der dokumenterer at strømmen er produceret af vedvarende energikilder. Den strøm, danske virksomheder og privatpersoner køber, er typisk en blanding af grøn og sort strøm, hvor den grønne strøm fra vedvarende energikilder i Danmark kun udgør ca. 29 procent. Ved at købe grønne certifikater svarende til virksomhedens energibehov bliver strømforbruget 100 procent grønt og dermed CO2 neutralt. Det er en løsning, der ikke kun giver virksomhederne en grøn profil, men også vil stimulere efterspørgslen efter vedvarende energi og dermed opførelsen af flere anlæg. Prisen for et grønt certifikat på 1 MWh ligger i øjeblikket på ca. 25 kroner og varierer med markedsprisen. Difko står bag cirka 70 danske vindmølleprojekter. 45 møller danner grundlaget for de nye grønne certifikater Møllevinger af træ tema i Nepal Risø DTU og Kathmandu Power and Energy Group har sammen med eksperter fra hele verden diskuteret materialer til vindmøller i fattige og isolerede landområder. Konklusionen er, at det kan lade sig gøre bruge lettilgængeligt træ til møllevingerne i stedet for de dyrere kompositmaterialer som man normalt bruger. En vigtig forudsætning for udvikling og bekæmpelse af fattigdom i u-lande er adgangen til energi og den skal meget gerne komme fra bæredygtige energikilder som ikke er afhængige af et større elnet. Vindmøller er et godt svar på denne udfordring - ikke mindst fordi der er gode muligheder for at bruge lokale ressourcer som træ til vingerne. - I vores videre arbejde skal vi ved hjælp af avancerede computermodeller og mekanisk testning undersøge forskellige nepalesiske træsorter, så vi kan lave en liste over hvilken type der egner sig bedst til de lokalt producerede vindmøller. De anbefalinger vil være et godt redskab for vores nepalesiske partnere, når de skal bygge billige og holdbare møller til landdistrikterne i Nepal, siger projektleder Leon Mishnaevsky. Produktudvikling kan gøres miljørigtig På baggrund af en række workshops med forskellige industrivirksomheder og tidligere erfaringer har Danmarks Tekniske Universitet udviklet en guide til, hvordan man som virksomhed kan tænke de miljørigtige løsninger ind i produktudviklingen. Det er DTU Management, der sammen med Institut for Produktudvikling (IPU), Miljøstyrelsen og Dansk Industri har sat fokus på hvordan man implementerer hensynet til miljøet på et så tidligt tidspunkt som muligt. Mange virksomheder har arbejdet aktivt med miljøhensyn i nogle år og har efterhånden fået styr på de analytiske og dokumentationsmæssige opgaver. Derimod er det ikke mange virksomheder, der har haft fokus på at skabe nye løsninger, der kan gavne miljøet. Det kan den nye guide hjælpe med. Der er lagt vægt på, at det skal være enkelt, inspirerende og anderledes at produktudvikle med miljøet i tankerne. Derfor er guiden udstyret med syv løsningsorienterede trin, der skal give læseren plads til nytænkning. De Miljøforbedringer gennem produktudvikling - en guide Miljøguiden kan downloades fra DTU s hjemmeside: www.dtu.dk syv trin er brugerdimensionen, overblik over produktets livsforløb, produktets miljøeffekter, aktørnetværk og opnået værdi, målbare miljøeffekter, effektive miljøkoncepter og udarbejdelsen af en miljøstrategi. 4 CLIMATE

Få stik til elbiler i København Der er fire gratis parkeringspladser til elbiler i København, hvor man også kan få ladet bilens batterier op. Det er to pladser ved Rådhuset og to i Borgergade. Hvad de færreste ved er at Danmarks hovedstad var længere fremme i de grønne sko i 1990 erne, hvor der var 20 elbilparkeringspladser med ladestandere i kommunen. De er senere blevet nedlagt på grund af manglende efterspørgsel. Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam oplyser, at det kan være en udfordring at etablere nye ladestationer i kommunen, da der mangler en fælles standard for hvordan stikket skal se ud. Han siger også at energiselskabet DONG arbejder på en infrastrukturløsning, der måske kan være klar om et par år. Stærke klimaiværksættere Den landsdækkende konkurrence Klima-DM er i fuldt sving og i dagene efter påske deltog ca. 400 studerende fra Aalborg Universitet i et ambitiøst forløb, der skal ruste dem til en fremtid som iværksættere og samtidig skabe nye produkter og tjenester til gavn for klimaet. Navnet WOFIE er på universitets tre afdelinger i Aalborg, Esbjerg og Ballerup synonym med verdens formentlig mest avancerede iværksætterkursus for studerende, der bl.a. modtager undervisning over et live-streamet videosignal kombineret med idéudvikling og tværfagligt gruppearbejde i de enkelte byer. Det overordnede mål er, at studerende fra Aalborg Universitet skal være med til at drive fremtidens samfundsvækst og initiativrigdom frem. WOFIE afvikles derfor i samarbejde med Vækstforum Nordjylland. Håbet er at idéerne på sigt kan videreudvikles i kommerciel retning, så de kan være med til at styrke den regionale erhvervsudvikling og det solide fokus på klima og energiløsninger, som allerede findes i Nordjylland. Studerende på Aalborg Universitet konkurrerer om gode idéer til Klima-DM. Professionel oversættelse 2009 står i klimaets tegn. Over 15.000 deltagere kommer til Danmark, når COP15 finder sted. Der vil blive et stort behov for professionel oversættelse og tolkning, når danske virksomheder og organisationer skal profilere sig. Ad Hoc Translatørservice A/S er et af Danmarks største og mest erfarne oversættelses- og tolkebureauer. Vi har mange års erfaring med oversættelse inden for it, jura, finans, arkitektur, politik og mange andre. Vores tolke har erfaring fra konferencer på EU-niveau, topforhandlinger i den politiske verden og forhandlinger mellem internationale virksomheder og i internationale organisationer. Ad Hoc Translatørservice er medstifter af Copenhagen Climate Network. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud! A D HOC TRANSLATØRSERVICE www.adhoc.dk Fredericiagade 16 1310 København K Tlf. + 45 33 91 09 19

Bliver Obama klimaets Man of The Match? Af Kim Reich Vil USA s præsident Barack Obama blive Man of The Match, når næste runde i klimaspillet afgøres på banen i København til december? Hvis det står til ham selv er svaret ja: - For at beskytte vores planet er det på tide, at vi ændrer den måde vi bruger energi på. Sammen må vi gøre en ende på verdens afhængighed af fossile brændstoffer ved at skifte til vind- og solenergi og alle lande må gøre en indsats. Jeg lover jer, at USA nu er klar til at gå forrest i denne globale indsats, sagde Barack Obama, da han den 5. april 2009 talte til mere end 30.000 mennesker i Prag. I talen mindedes han Alexander Dubceks mislykkede forsøg på at skabe en lidt bedre verden for tjekkoslovakkerne bag Jerntæppet. Det var i 1968 og nu 31 år senere har det igen været forår i den smukke by ved floden Moldaus bredder og spørgsmålet er: holder det denne gang? Et hurtigt kik på den nytiltrådte præsidents ambitiøse politiske agenda skaber tvivl. Vil det virkelig være muligt at tackle krigen i Afghanistan, nedtrapningen i Irak og ikke mindst genoprettelsen af 6 CLIMATE

økonomien samtidig med en global klimaløsning, der virkelig batter? Svaret findes hverken i EU eller hos kineserne, men i det politiske momentum som gav Barack Obama en overvældende valgsejr den 4. november sidste år og som her lige godt 100 dage efter hans tiltræden ikke synes at have mistet den mindste kraft. USA var slet ikke på banen, da Kyoto-aftalen var dagens match. Nu er amerikanerne ved at forvandle sig fra en seriøs modspiller til en ambitiøs medspiller og mulig frontløber. Dermed har den nye præsident allerede skrevet sig ind i historiebøgerne som manden bag det største paradigmeskift i USA siden Franklin D. Roosevelts Lend- Lease lov, der i 1941 brød isolationismen og skabte håb om et tiltrængt forår i det krigshærgede Europa. Pasningen fra Al Gore Klimaforandringerne har allerede medført en markant nedsmeltning af isen over Nordpolen. Også isen ved Antarktis er ved at bryde op og for første gang siden dokumentarfilmen An Inconvenient Truth i 2006 vandt en pris ved den alternative Sundance Film Festival er der nu klare tegn på opbrud i det amerikanske politisk-konservative establishments kølige holdning til alt, hvad der lugter af Kyoto. Filmen, der på dansk hedder En ubekvem sandhed, følger den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gores bestræbelser på at advare mod de alvorlige følger af forandringerne i klimaet. Berømt er følgende Gore-citat fra filmen: I ve been trying to tell this story for a long time and I feel as if I ve failed to get the message across. Siden har han modtaget Nobels fredspris for sin indsats på klimaområdet og nu er vi der, hvor han endelig kan sige med vægt: Finally I got through with my message. Om demokraten Al Gore har stået i vejen for sagen ved i starten af sit klimakorstog at blive betragtet som den forsmåede præsidentkandidat mere end en mand med et oprigtigt budskab, vil fremgå af kommende historieskrivning. Sikkert er det, at der ikke længere bliver buh et af profeten med det dårlige budskab tværtimod er han blevet et symbol på den igangværende udvikling i USA og måske endda en smule forældet i forhold til den peptalk, som Barack Obama har givet os alle sammen siden Inauguration Day den 20. januar 2009. Med talen i Prag in mente er det så godt som sikkert, at demokraternes nye stjerne kommer til København for at deltage i FN s klimatopmøde, COP 15, til december, men der er stadig, trods alle gode klimavinde, en dark horse i spillet og det er, hvad han har med i bagagen af konkrete, politiske tiltag, som er clearet i kongressen hjemme på Capitol Hill? Talk i taktikrummet For ganske nylig har Barack Obama lanceret et Energi og Klima Forum, som skal være med til at generere en åben og ligefrem dialog mellem de velstående lande og udviklingslandene med henblik på at skabe et politisk lederskab, der kan føre til succes ved forhandlingerne i København sidst på året. Samtidig er det målsætningen at The Major Economies Forum on Energy and Climate skal komme med initiativer til, hvordan man i fællesskab kan frembringe mere ren energi og mindre udslip af CO2 i atmosfæren. I juli 2009 samles det nye forum i Italien med premierminister Berlusconi som YES WE CAN! CLIMATE 7

Den anonyme amerikaner, John Doe, er en interessant tunge på vægtskålen og i familie med det amerikanske energiministerium, Department of Energy, der forkortet kaldes DOE. vært og med deltagelse af Australien, Brasilien, Canada, Kina, EU, Frankrig, Tyskland, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Korea, Mexico, Rusland, Sydafrika og USA repræsenterende de store verdensøkonomier for at se om det vil være muligt at skabe konsensus omkring en global energi- og klimaplan. Repræsentanter for FN er med ved bordet. Det samme er Danmark, som holder formandskabet for COP 15. Den grønne spiller I valgkampen op til præsidentvalget i USA var Barack Obama det grønne USA s»champion for clean energy. Da han var senator, gik han ind for lovinitiativer, der havde til formål at fremme brugen af vedvarende energi og forskningen i nye og mere klimavenlige løsninger. Han stemte bl.a. for nye standarder for, hvor langt biler skal kunne køre på en liter brændstof, ligesom han gik ind for nye standarder for elforbruget. Alene sidstnævnte vil i 2020 spare energi svarende til elforbruget i 26 millioner amerikanske husholdninger. For det første siger alene dette tal noget om, hvad USA virkelig kan bidrage med, når det gælder klimaet. For det andet lå det implicit i den kommende præsidents karakter, at energi er noget man bruger løs af for at skabe politiske resultater ikke en kilde til uudtømmeligt misbrug på klodens bekostning. På den led var valgkampen i USA andet og langt mere end først krigen i Irak og siden den finansielle krise. The League of Conservation Voters (LCV), en organisation der mener, at der desperat er brug for at konvertere alt det vi nu godt ved om klimaet til højt profilerede indsatsområder, har fulgt afstemningerne i det, der sidste år var den 110. udgave af Kongressen, og her viste statistikkerne, at Hillary Clinton havde en såkaldt lifetime rating på 87 % med Barack Obama lige i højhælene med 86 %. Der er ingen grund til at grave dybere ned i de tekniske detaljer bag udregningerne, men kandidaternes scorekort afspejlede deres positive indstilling til lovforslag, der havde med miljøet og energiforbruget at gøre. Den republikanske præsidentkandidat John McCain scorede 24 %. Yes we can eller kan vi? Retfærdigvis skal det siges, at republikanerne også har haft klimaet på dagsordenen med The Lieberman-McCain Climate Stewardship Act fra 2003 som et eksempel. Ambitionsniveauet har ikke været på højde med Al Gores frygt for fremtiden og det var først i slutningen af præsident Bush anden embedsperiode, at hans fløj i amerikansk politik for alvor begyndte at tale klima næsten som en Exit Strategy. Der er stadig mange og stærke konservative kræfter i USA, men færre og færre stemmer der siger, at det ikke er nødvendigt at gøre noget særligt i forhold til klimaet. Til gengæld står selv den mest veltalende, charmerende, karismatiske og fagligt ubestridt dygtige, demokratiske præsident Obama over for at skulle bygge bro mellem sin egen politiske fremdrift og den, der er til stede blandt de amerikanere, der gerne vil det hele uden at sætte al for megen frihed over styr, og de der har magt og indflydelse. I dét billede har hans markante afklapsning af bilfabrikkernes engang så magtfulde direktører nok fået en og anden olieboss eller industriel lobbyist til at studere manualen for, hvordan man får 8 CLIMATE

Er Capitol Hill et bump på vejen eller (endnu) for meget op ad bakke for Obamas COP 15 ambitioner? et bedre image. Der var bred enighed over midten om at det var et eklatant fejltrin som flere bilchefer gjorde at komme flyvende i en privat jet for at bede om akut nødhjælp. Dertil kommer, at Chrysler & Co. nok har forsømt at udvikle nye og mere klimaimødekommende biler, selvom de almindelige forbrugere på den anden side af Atlanten for længst er begyndt at efterspørge mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Grøn er min fremtids dal Mange nye Cleantech-virksomheder er allerede ved at forvandle det gamle it-mekka i Silicon Valley til en dal af grønne forhåbninger. Barack Obama har som senator stemt for skattelettelser netop for denne type virksomheder og i den nye energiplan for USA, som han sammen med vicepræsident Joe Biden lagde frem under kampagnen forud for præsidentvalget, er der en række indsatsområder, som de grønne virksomheder kan få glæde af og givet vil satse på. Dertil kommer de økonomiske hjælpepakker, der indeholder en række små og store initiativer, der er designet til at skabe job ved at fremskaffe midler til etablering af grøn teknologi på en række områder. De er i øjeblikket Core Business i Obama-administrationens turnaroundpolitik, mens The Obama-Biden comprehensive New Energy for America plan fortsat er udgangspunktet for hvad den ny regering overordnet satser på, når det gælder klimaet. I hovedtræk er det milliardinvesteringer i grøn teknologi og en nedbringelse af olieforbruget inden 10 år, så USA kan sløjfe al import af olie, spare på ressourcerne og lægge om til naturgas fra Alaska. Endvidere skal en million amerikansk fremstillede hybridbiler være på vejene i 2015 og 10 procent af elektricitetsforsyningen komme fra vedvarende energi i 2012 med et løft til 25 procent i 2025. Det amerikanske aftryk på udledningen af CO2 skal være reduceret med 80 procent i 2050 og så skal det være slut med spekulation i et aggressivt energiforbrug. Budgettet et kæmpeskridt på vejen På falderebet før deadline er status, at præsident Obamas føderale budget for 2009 af klimaforkæmperne i League of Conservation Voters bliver hilst velkommen som et kæmpeskridt i den rigtige retning. - Budgettet indeholder investeringer, der vil skabe millioner af nye job og hjælpe med at beskytte vore naturlige ressourcer. Det er et af de mest miljøansvarlige og økonomisk stimulerende budgetter i vort lands historie. Det opbygger et uimodståeligt momentum i retning af en ny æra med ren energi, flere job, større sikkerhed og en renere planet, siger LCV s præsident Gene Karpinski i en nærmest overstrømmende udtalelse. Han tilføjer nøgternt, at man er taknemmelige for at lederne i kongressen har designet og vedtaget et budget, der afspejler præsident Obamas prioriteringer, og for at medlemmerne sikrede en vedtagelse. Uden sværdslag var det som bekendt ikke, men det var i går. Senest har formanden for udvalget for energi og handel, Henry A. Waxman, samt formanden for energiog miljø-underudvalget, Edward J. Markey, fremlagt et 648 sider langt lovforslag, der følger op på såvel budgettet som Obama-Biden energiplanen. I midten af maj måned ved vi mere konkret, hvordan det endelig lovforslag kommer til at se ud. Herefter gælder det forum-mødet i Italien til sommer, hvor en mere præcis strategi skal pudses af bl.a. i bevidstheden om at der er mange paradokser at tage hensyn til. Hver gang efterspørgslen efter forbrugsgoder stiger i eksempelvis Kina, er det med til at øge CO2-udledningen i et godeproducerende land som USA. Klima- og velstandsovervejelserne går hånd i hånd med hensynet til den tredje verden. Helt uden republikanske venner er den nytiltrådte præsident ikke. Californiens guvernør, republikaneren Arnold Schwarzenegger, var i spil i hvert fald hos rygtesmedene som energiminister i Obamas administration. Nu blev det i stedet dr. Steven Chu, der fik jobbet. Al Gore, der har været med til at grundlægge og i dag er formand for Generation Investment Management et firma, der har fokus på bæredygtige investeringer var også på tale som ansat i og omkring Det hvide Hus efter Inauguration Day. Begge politikere Arnold i vest og Al i øst står som eksponenter for den brede konsensus som skal til, hvis Præsident Barack Obama skal lykkes og hvis vi skal se ham i København som Man of the Match nok engang.

Fremtidens rejse med tog skal være CO2 neutral Af Jesper Schou Hansen El-biler på stationerne DSB arbejder med en plan om at lave opladningsstationer i forbindelse med togstationerne. Du kører din el-bil ind på stationen og tager toget på job. Mens du arbejder lader din el-bil op på stationen og når du kommer tilbage, så står den fuldt opladet klar til at transportere dig hjem igen. Med store milliardinvesteringer i den kollektive trafik, er folketinget godt på vej til at genoprette kvaliteten på jernbanen. I fremtiden vil DSB gøre det helt CO2 neutralt at køre tog mellem landsdelene, fortalte DSB administrerende direktør Søren Eriksen på en konference på Christiansborg. Det vækker begejstring blandt politikerne. Det er allerede grønt at køre tog, og samtidig vil politikerne indføre timedrift mellem København-Odense, Odense- Århus og Århus-Aalborg. Det skal få endnu flere over i togene. Den plan er politikerne på Christiansborg nærmest historisk enige om. Fra SF til Dansk Folkeparti. Udgangspunktet for planen er godt. Med det eksisterende udbud af tog, har Danmark meget grøn transport. Allerede i dag kører S-toget i Hovedstadsområdet på strøm fra vedvarende energi og derfor er der ingen CO2 udledning overhovedet, hver gang man sætter sig ind i et S-tog. Forudsætningen for den grønne strøm til alle tog er, at DSB og de øvrige togoperatører sikrer sig, at det er strøm fra vedvarende energi - og ikke fra de mange kulfyrede kraftværker. Derudover skal politikerne have elektrificeret hele jernbanenettet. Det er det ikke i dag, men de fleste politikere har det med i planerne for fremtidens investeringer. Tog til tiden Hos DSB er administrerende direktør Søren Eriksen meget fokuseret på, at levere tog til tiden der samtidig er klimavenlige. - Vi skal have fokus på ikke bare service, information, komfort og tryghed men også på tog til tiden og tog hele tiden. Når vi leverer det, så er der basis for endnu flere kunder i togene, siger Søren Eriksen. Ved Copenhagen Climate Networks konference på Christiansborg om Fremtidens kollektive trafik sagde Søren Eriksen blandt andet, at DSB går efter ikke bare at få flere kunder, men efter en fordobling af togets markedsandele. Service og komfort kræver også nye tog altså nyt materiel. Derfor har DSB også en remotoriseringsplan for togene, der skal sikre bedre udnyttelse og 10 CLIMATE

Søren Eriksen: - Remotorisering er et skridt på vejen mod renere tog. Pia Olsen Dyhr: - Nye signaler kommer før elektricificering. Kim Christiansen: - Vi investerer massivt i den kollektive trafik. mindre forurening. Samtidig vil 60 havvindmøller levere grøn energi til DSBs net. Når DSB ikke bare indsætter tog, der kører på grøn strøm over hele landet, så skyldes det, at ikke alle danske jernbanestrækninger er elektrificerede. Politisk enighed Hos de politiske partier, er der en høj grad af enighed om, at der skal investeres massivt i togtrafikken. Aftalen mellem DF, regeringen, Radikale, Socialdemokraterne og SF om de massive trafikinvesteringer kom på plads efter et langt forhandlingsforløb, der resulterede i at blandt andet det nedslidte signalsystem skal renoveres for omkring 24 milliarder kroner. Men selve elektrificeringen lader fortsat vente på sig. - Vi har i forbindelse med trafikforliget afsat ca. 65 mia. til investering i jernbanerne frem til 2020. Vi har været langt bagefter andre lande i Europa. Nogle signaler er fra 1929, så det har været spørgsmålet om, der i det hele taget var nogen kollektiv trafik at sende folk over i, siger Kim Christiansen, der er Dansk Folkeparties trafikordfører. Han er glad for, at man er påbegyndt de nødvendige investeringer. Han lægger ikke skjul på, at det har været nødvendigt, at bruge de mange penge på jernbanen. Han er heller ikke blind for, at beslutningen tilbage fra Nyrup-regeringens tid med at investere i nye dieseldrevne IC4 tog, nok ikke ville være foretaget i dag hvis man kunne vælge om. Men alle erkender, at der er brug for de nye tog. Elektrificering Hos SF har man de samme tanker. Partiet skrev nærmest historie, da man deltog i det brede trafikforlig. Og som i så mange andre forlig, ville SF gerne have haft mere. Man vil blandt andet gerne hurtigst muligt kaste sig over en elektrificering, men erkender, at man må være realistisk omkring hvornår, det kan ske. - Rent teknisk er man nødt til at få udskiftningen af signaler til at være færdig før vi starter med elektrificering. Derfor kommer elektrificering først efter 2020. Andet kan simpelthen ikke lade sig gøre, erkender Pia Olsen Dyhr, trafikordfører hos SF. Derfor er der hos politikerne også en erkendelse af, at selvom målet hos DSB er CO2 neutrale tog, så lader en elektrificering vente på sig. Cykler på stationerne DSB vil fremover gøre bedre plads til cyklerne på landets stationer. Det skal være lige til at kombinere cykel og tog. Blandt andet arbejder man med muligheder for, at man kan låne en cykel på stationen som man kender det fra bycyklerne i blandt andet København. CLIMATE 11