Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen: Få fuldt udbytte af biblioteket http://www.youtube.com/watch?v=clym9dpcs-4 Projektforslagets mål Målet med projektet er gennem en film at vise, det unikke ved det selvbetjente bibliotek især, at biblioteket rummer uendelig mange muligheder for inspiration, oplevelser og overraskelser også, når personalet er taget hjem uden for den normale åbningstid. Bibliotekstilbuddet er der lige når kunden har behov for det og biblioteket er et spændende sted, der er værd at undersøge og hvor alt kan ske. På den måde bliver filmen også en film, der viser at biblioteksrummet kan bruges til andet end kun at låne bøger, en film der bryder med den traditionelle biblioteksopfattelse. Det er tanken, at filmen skal kunne bruges på biblioteker landet over. Evt. udarbejdelse af personas/test I projektet er der udarbejdet brugerundersøgelser i form af spørgeskemaundersøgelser blandt brugerne af 2 selvbetjente filialer ved Aalborg Bibliotekerne. Ligeledes er der afholdt interviews med personalet på de selvbetjente filialer. Begge undersøgelser har haft til formål at identificere brugen af de selvbetjente biblioteker og hermed, hvilken vinkel filmen med fordel kan tage. Undersøgelserne viser, at 75% af brugerne på de selvbetjente biblioteker ikke savner noget, når personalet ikke er der og at de primært - 80% - kommer for at låne materialer. Altså en meget traditionel brug af biblioteket. Det er sjældent at personalet får spørgsmål om den ubemandede tid i den bemandede tid og når det sker, er det primært praktiske spørgsmål som drejer sig om f brug af afleverings- og udlånsmaskinen, låneregler osv.. Igen en indikation på, at brugerne bruger biblioteket meget traditionelt. Målgruppe Da de fleste brugere altså ikke er klar over, at de savner noget på de selvbetjente biblioteker, søger projektet ikke at belære om konkrete nye
tilbud, men mere understrege fordelene og det unikke ved de selvbetjente biblioteker. Da denne biblioteksform er en god mulighed for travle erhvervsaktive voksne mennesker, der ikke har tid til at benytte det traditionelle bibliotekstilbud pga. arbejdstider og evt. små børn, vil målgruppen for filmen være denne gruppe. Filmen henvender sig sekundært til alle brugere af de selvbetjente filialer og for at understrege dette er det et lille tvist at hovedpersonen er en ældre mand. På den måde kan ældre personer identificere sig med personen, mens en stemning af ro, åndehul og afslappethed samt det, at manden oplever mange forskellige ting på biblioteket appellerer til den primære målgruppe; de erhvervsaktive voksne. Målgruppebeskrivelse Målgruppen er både mænd og kvinder omkring ca. 35-45 år typisk i forhold med små børn med en jævn indkomst, god uddannelse og travlt arbejdsliv. Også i fritiden er der mange aktiviteter på programmet og det er vigtigt for målgruppen at skabe relationer. Den travle hverdag gør at målgruppen har et stort behov for at finde åndehuller, hvor de kan koble af. Målgruppen er teknologisk stærke, de kender tilbuddene på biblioteket og er vant til at ville klare sig selv. Kendskabsgrad hos målgruppen Ikke alle i målgruppen bruger bibliotekets tilbud og den primære årsag hertil er manglende tid. Når biblioteket besøges er det ofte for børnenes skyld, for at finde billedbøger eller bøger til opgaver i skolen. Beskrivelse af målgruppebehov og tilbud Målgruppen har et behov for at realisere sig selv, et behov for at få luft og rum til denne selvrealisering, da målgruppens hverdag er præget af mange programsatte aktiviteter både på arbejdet og i fritiden er det nødvendigt for målgruppen at møde et bibliotekstilbud på alternative tidspunkter til den gængse åbningstid. Tilbuddet skal så at sige være lettilgængeligt, der skal ikke være forhindringer i vejen ellers har målgruppen tabt interessen for tilbuddet. Det skal være nemt at aflevere, låne materialer og ikke mange forstyrrelser. Målgruppen vil selv vælge til og fra og har behov for frihed dertil. Tilbuddets vigtigste behovsdækning/fordel Den vigtigste behovsdækning er helt klart den længere åbningstid, altså en ubesværet tilgang til de oplevelser som den selvbetjente filial rummer. Derudover at kunden kan betjene sig selv og dermed selv sætte tempo for besøget. Valg af direkte og/eller indirekte markedsføring
Filmen er i sig selv et produkt, der markedsfører de selvbetjente filialer direkte til kunderne. For at filmen kan ses af så mange som muligt laves en markedsføringskampagne omkring filmen. Den henvender sig primært til brugerne, men filmen skal også markedsføres indirekte til personalet, der skal være med til at formidle budskabet til brugerne ved at gøre dem opmærksom på filmen. Kampagnens tidshorisont ift. Behov Filmen skal virke i en kort periode, da den ellers mister sin overraskende effekt. Derfor skal der sættes massivt ind ved lancering af filmen. Konkurrenter og samarbejdspartnere/partnermuligheder I arbejdet med produktion af filmen er der samarbejdet med en fotograf og en lydmand. Desuden er der samarbejdet med Silkeborg Bibliotek om behovsafdækning, da de har store erfaringer med brugerne på selvbetjente filialer. Hovedbudskabet Budskabet, der skal formidles til målgruppen er at biblioteket er et sted med uendelig mange muligheder, oplevelser og overraskelser, at tilbuddene er tilgængelige, når man har lyst og at man kan bruge tilbuddene i fred og ro og selv kan betjene sig uden dessiner og vejledninger om, hvordan tingene skal gøres. Filmen søger ikke at formidle konkrete tilbud, men mere en stemning og en ide om det selvbetjente bibliotek som et åbent bibliotek, der udvider biblioteksbegrebet ved at understrege, at rummet kan anvendes til mange forskellige ting. Det er tanken at filmen kan fungere som en teaser til at finde ud af mere om og besøge de selvbetjente filialer. Kom på biblioteket når du har tid også når vi er gået hjem. Den valgte strategi opsummering Da brugerundersøgelser viser at brugerne på de selvbetjente filialer ikke savner meget på deres besøg på biblioteket i den ubemandede tid, søger filmen ikke at belære brugerne med nye tilbud, men i stedet understrege den lange åbningstid på biblioteket, at der er masser muligheder og overraskelser, som kan opdages. Filmen skal fungerer som en teaser til det selvbetjente bibliotek og henvender sig til erhvervsaktive voksne med behov for et frirum i den ikke programsatte tid i deres hverdag. Kampagnen går dels på udvikling af et produkt til reklame; filmen og dels på efterfølgende markedsføring af produktet, således at produktet bliver set.
Kampagnens tids- og handlingsplan > 8 9 10 11 Projektopstart Erfaringsindsamling Brugerundersøgelser Ideoplæg Storyboard Casting af skuespiller 12 13 14 Optagelser Musik Klip og redigering Markedsføring* * se særskilt medieplan. 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 >
Valg af medier/kanaler til realisering af markedsføringskampagnen Hvad Hvor Andet Hvem 23 24 25 26 27 28 29 Reklame for filmen - indirekte Nyhed KLIK (intranet) Beskrivelse CB side Styrelsens server Pressemeddel Rådmand og direktør else Nyhedsbrev Personalet i Skole og Kultur-forvaltningen Reklame for film - direkte Annonce Facebook Forbered Banner Infobanner i bibliotekets søgesystem Nobis Flashbanner på Forbered aalborgbibliotekerne.dk Aalborgkommune.dk Forbered Nyhed Aalborgbibliotekerne.dk Forbered Pressemeddel Aalborgbibliotekerne.dk Forbered else Kommunens Forbered
Nyhedsbreve C-spot; klip fra filmen Primær visning hjemmeside Alle relevante medier Forbered Bibliotekets webnyhedsbrev Forbered Skole- og Forbered Kulturforvaltningens eksterne nyhedsbrev - Aalborg Kommunes Forbered samråds nyhedsbrev Butiksvinduer Forbered YouTube Uploade Forbered filmen Aalborgbibliotekerne.dk Forbered Aalborgkommune.dk Forbered Storskærme i Forbered bibliotekerne Aalborg+ Forbered Biograf Forbered Andre biblioteker