Dyb inseminering og. langtidsholdbare sæddoser. Flemming Thorup, Anlæg og miljø. Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018

Relaterede dokumenter
Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

SO-SEMINAR DYB INSEMINERING - DET NYE SORT I DANMARK? Flemming Thorup, HusdyrInnovation FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

Reproduktion ved grise

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Erdedanskesøerblevetforstore?

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

ERFARING NR NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

Viden, værdi og samspil

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

BoPil transponder-system (ESF)

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

Udnyt dine data og boost soholdet

Korrekt fodring af polte

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Stil skarpt på poltene

Agenda. 1. Introduktion. 2. Når besætningerne deres målsætninger? 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser. 4. Reproduktionsmodeller

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SENESTE NYT OM SOFODRING

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Omløberproblematikken, Aborter og Chlamydier

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FRILANDSSVINEPRODUKTION

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

Styr på poltene gi r styr på soholdet!

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling

Den juni Opgaveark

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Foderkurver til diegivende søer

Fundament for værktøj til fejlfinding

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

Kom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Transkript:

Dyb inseminering og langtidsholdbare sæddoser Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018

Traditionel inseminering Brunstkontrol for at kontrollere om soen er i brunst Fremkalde stårefleks Rideprøve for at sikre dig at soen virkelig er i brunst Indføre kateter Montere sædposen Vente på at soen tager sæden Eller brug en holder til sædposen

Dyb inseminering kræver et praktisk kursus 3.. Børhorn Inderrør Cervix= Børhals Æggestok KS-kateter Befrugtning Vagina = Skeden mangler

Dyb inseminering 4.. Husk brunstkontrollen og rideprøven Er soen ikke brunstig, så bliver den ikke drægtig Mærk de søer, som skal insemineres Ornen skal væk. Ro i stalden i 20-30 minutter Ingen stårefleks = lavt oxytocin = børhalsen er afslappet Få soen op at stå Indfør insemineringskateter Vent 2 5 minutter efter at katetret er indført Hold kateter i ro ved indføring af inderrør Indføringen stimulerer børhalsen Vær hensynsfuld Sæden kan presses ind Hvis ikke inderrøret er helt inde, så træk det ud og inseminer traditionelt

Hvorfor dyb inseminering? Det giver måske bedre resultater Det er hurtigere Det sparer sæd

Bedre hygiejne ved dyb inseminering kan give bedre resultater 6.. Ved traditionel inseminering kan skumproppen skubbe skidt og bakterier ind Bakterierne blandes op med sæden, når den løber ind igennem børhalsen Ved dyb inseminering skubbes der færre bakterier ind af inderrøret Vi undersøger om vi kan måle en forskel Ved dyb inseminering ses mindre tilbageløb Problemet er ikke stort ved traditionel inseminering

Afprøvning af traditionel inseminering og dyb inseminering Undersøgelse af om der er forskel på frugtbarhedsresultaterne >1,8 mia. sædceller i ca. 80 ml fortynder i begge grupper 3 besætninger Måling af tidsforbrug, faringsprocent og kuldstørrelse Sidste faringer medio november De første faringer er inde Foreløbig ingen tydelig forskel på grupperne

Minutter pr. insemineret so Tidsforbrug til traditionel og dyb inseminering i 3 sobesætninger Incl. brunstkontrol 12 10 8 6 Besætning 1 Rygklappere holder sædposen Besætning 2 Posen holdes i hånden Besætning 3 Posen holdes i hånden Sæden presses ind 2. gang 4 2 0 1 2 3 4 5 6 7 Besætning og gentagelse traditionel dyb

Tidsbesparelsen 9.. Traditionel inseminering 2½ - 11 minutter pr. so = 2 til 9 timer/dag pr. 50 søer som løbes Der er et stort potentiale ved et optimalt forløb af inseminering Dyb inseminering 2-5 minutter pr. so = 2-4 timer/dag pr. 50 søer som løbes Størst forskel hvis traditionel selv holder sædposen ved inseminering Det koster ekstra tid ved traditionel, når en so er længe om at tage sæden Det koster ekstra tid ved dyb, når det er svært at indføre inderrøret

Tips til dyb inseminering 10.. Skrab ned før du inseminerer Skift inderrør, hvis åbningen bliver beskidt Brug halm eller foder til at få soen op at stå Soen forbliver rolig og den bliver stående længere Lav en systematik så du bevarer overblikket Ellers glemmer måske du en besværlig so Du skal være aktiv ved hver so mindst 2 gange Placering af kateter Indføring af inderrør og inseminering

Krav til katetre 11.. Inderrøret skal passe til sædposen I starten skulle man montere mellemstykker eller lave hul med en pind

Krav til katetre 12.. Inderrøret skal passe til sædposen Træls at montere mellemstykker eller lave hul med en pind Inderrøret skal have en lås Det må ikke glide ud mens man venter

Krav til katetre 13.. Inderrøret skal passe til sædposen Træls at montere mellemstykker eller lave hul med en pind Inderrøret skal have en lås Må ikke glide ud mens man venter Tilpas fleksibilitet af inderrør For stift inderrør er svært at indføre For fleksibelt inderrør kan knække i børhalsen

Krav til katetre 14.. Inderrøret skal passe til sædposen Træls at montere mellemstykker eller lave hul med en pind Inderrøret skal have en lås Må ikke glide ud mens man venter Tilpas fleksibilitet af inderrør For stift så er det svært at indføre For fleksibelt så kan det knække i børhalsen Stort hul i inderrør Ellers tager det lang tid for sæden at løbe ind

Undlad at inseminere poltene dybt 15.. Længden af børhalsen er næsten den samme Børhals-kanalen er mere snæver Inderste del af børhalsen er mindre elastisk Det gør det svært at føre kateteret helt ind i børen Risiko for tilbageløb Inderrøret kan knække Inderrøret kan perforere børen So Polt So Polt Fotos: Francisco Garcia-Vazquez Murcia University

Konklusion på dyb inseminering 16.. Metoden løser ikke alle problemer Vent til du har styr på reproduktionen Der er et potentiale for industrien Bedre udnyttelse af de bedste orner Mulighed for at anvende frosset eller kønsbestemt sæd Der er et potentiale for producenten Tidsbesparende Bedre resultater? Billigere Der er langt igen Teknikken forbedres stadig Bedre katetre er på vej Polte må IKKE insemineres dybt

17.. Hvorfor langtidsholdbare sædfortyndere Sæden kan gemmes længere efter tapning Ornerne kan tappes optimalt Kun én ugentlig leverance Ingen tapninger eller leverancer i weekenden Mindre spild på KS-stationen Mindre spild i besætningen Langtidsholdbare sædfortyndere kan også være bedre de første dage efter tapning Det er nok bare et salgstrick

Langtidsholdbare sædfortyndere 18.. Frysning af ornesæd er stadig ikke optimalt, så.. Konservering af frisk sæd kræver blandt andet Sæden må ikke bruge energi under opbevaringen Derfor ønskes lav motilitet ved transporten Sæden skal aktiveres ved insemineringen Så høj motilitet efter reaktivering ønskes Sæden må ikke kapacitere under transporten Ikke blive befrugtningsklar Kontrol af affaldsstoffer Kontrol af bakterier

Produktionssæd fortyndet med EDTA kan bruges op til 3½ døgn Madsen, 2001. Meddelelse 508 19.. Sæd har høj motilitet i længere tid i Androhep-fortynder end i EDTA-fortynder EDTA < 12 timer EDTA >72 timer Androhep > 72 timer Antal søer løbet 992 1.042 1.011 Faringsprocent 83,5 86,3 84,9 Totalfødte grise 13,2 13,2 12,9 (p=0,07)

Ligger løsningen derude? 20.. Medinova

EDTA eller kommercielt produkt? 21.. EDTA Billigt Kan fremstilles af alle Vi ved hvordan den virker TrixCell+, Duragen, Elixir Kan være bedre Skal indkøbes hos producenten Producenten kan ændre på sammensætningen

Forsigtighed ved test af nye fortyndere 22.. 1. Testes først i laboratoriet 2. Faseopdelt afprøvning 3. 200 løbninger pr. gruppe 1. Vente på faringsresultater 4. 500 løbninger pr gruppe 1. Vente på faringsresultater 5. 2000 løbninger pr gruppe 1. Vente på faringsresultater

Langtidsholdbare fortyndere 23.. Et godt salgsargument Man bør skifte langtidsholdbar ud med high performance Motilitet dag 5 siger ikke alt Sæden skal også kunne befrugte på dag 5 Afprøvninger er dyre og langvarige Lav kuldstørrelse er dyr at kompensere Men der er penge i det Logistik, mindre spild, bedre udnyttelse af orner

TAK og husk! Vær altid opdateret på den seneste faglige viden Tilmeld dig Nyhedsmail fra SEGES Svineproduktion på www.svineproduktion.dk facebook.com/segessvineproduktion