Sundhedsuddannelsessystemet var i perioden fra adgangsreguleringens indførelse i 1977 (for lægestudiet 1976) ganske stramt reguleret. Dette skete, fordi uddannelserne er forholdsvis dyre, på grund af risikoen for overproduktion og af hensyn til de særlige kapacitetsproblemer i videreuddannelsessystemet. Tallene i denne rapport viser, at den lave tilgang holdt sig til langt op i 1980 erne. Til gengæld er optaget og dermed også studenterbestanden og antallet af fuldførte i 1990 erne under kraftig stigning. Kun sygeplejerskeuddannelsen og SOSU-uddannelserne ligger forholdsvist stabilt. og det kniber med tilstrækkelig søgning. U På grund af den lange periode med relativt lave optagelsestal vokser arbejdsstyrkerne for de enkelte sundhedsuddannelser kun meget beskedent. Derfor er der risiko for mangel på nogle kategorier som læger og sygeplejersker. Analysen påpeger dog også, at uddannelsesfordelingen inden for den enkelte sektorer er meget central. Med øget fleksibilitet kan mis/match problemer mindskes. A Sundhedsuddannelserne Uddannelse og arbejdsmarked Statistiske analyser af uddannelserne 5
Sundhedsuddannelsesområ det U d d a n n e l s e o g a rb ej ds m a rk ed Undervisningsministeriet 1999
Sundhedsuddannelsesområdet Uddannelse og arbejdsmarked Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens Statistik og Informationskontors håndbogsserie som nr. 5-1999 Omslag: Schultz Grafisk A/S 1. udgave, 1. oplag, december 1999, 500 stk. ISBN? ISBN (WWW)? Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen Bestilles (UVM?-?) hos Undervisningsministeriets Forlag Strandgade 100D 1401 København K Fax. 3392 5219 E-mail: Forlaget@uvm.dk Tlf. 3392 5220 eller hos boghandlere Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af J.H.Schultz Grafisk A/S, som har licens til brug af svanemærket, er ISO 14001 miljøcertificeret og ISO 9002 kvalitetscertificeret.
Sundhedsuddannelsesområ det U d d a n n e l s e o g a rb ej ds m a rk ed 5 1. Indledning og resumé 7 2. Oversigt over ledighedsudvikling 8 3. Oversigt over seneste tilgangsudvikling 9 4. Erhvervsfaglige sundhedsuddannelser 14 5. Korte videregående sundhedsuddannelser 17 6. Sygeplejerskeuddannelsen 20 7. Terapeutuddannelsen 22 8. Lægeuddannelsen 28 9. Tandlægeuddannelsen 30 10. Farmaceutddannelsen 32 Bilag: Det fremtidige behov for plejeuddannede et demografisk regneeksempel
1. Indledning og resumé Nærværende publikation er et led i en ny serie med specialanalyser om uddannelse og arbejdsmarked. Hoveddelen giver en relativt kortfattet oversigt, mens den separate omfattende bilagsdel giver en meget grundig talsamling for en række indikatorer for perioden 1978 til 1994 suppleret med en tilgangsoversigt for perioden efter fra 1994 til 1999. Også i hoveddelen afsluttes nogle af de historiske tabeller i 1995. Fremskrivningerne har imidlertid taget højde for optagelsestallene efter 1995. Ligesom i publikationen: Uddannelse på kryds og tværs er formålet at videregive det materiale, som findes tilgængeligt i Undervisningsministeriets databeredskab, som bygger på bearbejdede data fra Danmarks Statistik. I følge sagens natur vil materialet i specialanalyserne være mere detaljeret. Der er også udarbejdet særlige følsomhedsanalyser for udbuddet og eksempler på demografisk betingede efterspørgselsfremskrivninger. Sundhedssektoren har beskæftigelsesmæssigt været et af de hastigt ekspanderende sektorer i det danske samfund. Alle personale/uddannelseskategorier er vokset kraftigt. Dog blev tilgangen til de længste sundhedsfaglige uddannelser: Læge og tandlægeuddannelsen reguleret kraftigt fra slutningen af 1970'erne til begyndelsen af 1990 erne. Nærværende publikation vil særligt analysere elevsiden. Udviklingen i de centrale statistiske størrelser tilgang, bestand og afgang beskrives indgående i det separate bilag. De studerendes adfærd analyseres ved beregninger af fuldførelsesprocenter, studietider mv. Over tid har der været meget betydelige fluktuationer i f.eks. lægernes fuldførelsesprocenter. Generelt betød indførelse af adgangsregulering i 1976 en kraftig stigning i gennemførelsen. På MVU- og KVU området har billedet været mere stabilt. På f.eks. sygeplejerskeområdet har der generelt været tendens til et svagt fald i gennemførelsen. 51
Den gamle sygehjælperuddannelse blev i 1991 afløst af en helt ny struktur, der også omfattede de tidligere hjemmehjælpere. De første observationer af studieadfærden for social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter er medtaget i denne analyse.på de lange sundhedsvidenskabelige uddannelser har kvindeandelen været kraftigt stigende. Kvindernes fuldførelsesniveau er lidt lavere end mændenes. I den offentlige debat spiller manglen på visse sundhedsuddannelseskategorier en stor rolle. Denne mangelsituation er ikke noget nyt fænomen. Den er heller ikke nogen "naturlov". I begyndelsen af 1980'erne var der således tendens til svag overproduktion af læger, og der har gennemgående været en vis ledighed bl.a. på terapeutområdet. Til gengæld har der i hele perioden været knaphed på plejeuddannede. Det gælder både sygeplejersker og på det seneste social- og sundhedshjælpere/-assistenter. Undervisningsministeriet har udviklet ganske avancerede fremskrivningmodeller. Også Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen er i gang med en kraftig opbygning af datasystemerne.der findes allerede i dag omfattende registre for bl.a. læger og sygeplejersker. I nogle tilfælde har Undervisningsministeriet anvendt de data, der er opbygget i dette regi. F.eks. har Sundhedsstyrelsen på det seneste udarbejdet en detaljeret udbudsfremskrivning. Et tværgående udvalg under Arbejdsministeriet har udgivet rapporten Udviklingstendenser på det offentlige arbejdsmarked, der indeholder scenarier for både udbud og efterspørgsel for en række af de store sundhedsuddannelser. Endelig har AKF i 1999 udgivet en rapport om arbejdsmarkedsbalancer. 26
2. Oversigt over ledighedsudvikling Bortset fra KVU-gruppen har der stor set været fuld beskæftigelse i hele perioden. Lægerne havde en lille ledighed i starten af 1980 erne, men senere har den stramme regulering fra 1976 til 1990 givet en lettere mangelsituation. SOSU-gruppen har haft en ledighed, der svinger mellem ca. 3 og godt 6 procent. Gruppen af sygeplejersker har i hele perioden haft fuld beskæftigelse. Tabel 1 Ledighed Tabel 1. Ledighedsprocent opgjort for sundhedsuddannelserne i perioden 1980 til 1996. 1980 1985 1990 1993 1995 1996 Erhverv sfaglige 2,6 4,0 6,2 6,3 4,7 4,8 Sygehjælpere 1,9 3,0 5,6 5,1 3,7 3,8 SOSU-hjælper - - - 6,0 4,9 5,7 SOSU-assistenter - - - 8,3 2,4 4,1 Fysiurg.odontolog og farmakolog 4,5 7,0 8,5 10,6 8,5 7,3 KVU 4,8 7,6 6,6 6,2 4,6 4,0 Laborant, apoteksass. mv. 4,8 7,6 6,6 6,2 4,6 4,0 MVU 0,2 0,7 1,4 1,2 0,7 0,7 Sygeplejersker 0,2 0,4 1,1 0,9 0,6 0,4 Jordemoder 0,3 2,9 2,3 2,0 1,1 1,3 Ergo- og fysioterapeuter 0,9 2,6 3,4 2,7 1,4 2,0 LVU 1,9 2,5 1,6 1,5 0,8 0,9 Læge 2,5 2,5 0,9 0,8 0,4 0,5 Tandlæge 0,8 2,8 2,4 2,3 1,6 1,5 Farmaceut 1,3 1,9 3,9 3,4 1,6 1,8 Kilde: AKF: Uddannelser og uligevægte på arbejdsmakedet 1980-2017. 73
3. Oversigt over seneste tilgangsudvikling Margintekst Tabellen viser tilgangstallene til alle relevante uddannelser inden for social- og sundhedsområdet for både de erhvervsfaglige og videregående uddannelser i perioden 1994 til 1999. Lægeuddannelsen og terapeutuddannelserne har de seneste år haft en stærkt stigende tilgang, mens sygeplejersker og farmaceuter har haft en mere stabil udvikling. Radiografernes tilgang lå rundt regnet på 80 personer om året i hele perioden. Tabel 2. Optagelsestal til udvalgte sundhedsuddannelser opgjort fra 1994 til 1999. 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Lægevidenskab 780 867 995 989 1.013 1.014 Tandlæger 133 128 128 158 168 165 Farmaceuter 238 194 216 214 219 219 Jordemoder 87 90 91 90 89 89 Ergo- og fysioterapeuter 785 833 919 956 1.085 1.143 Sygeplejerske 2.772 2.589 2.530 2.480 2.414 2.573 Radiograf 63 80 78 77 82 79 Apoteksassistent 81 105 91 98 106 118 Tandplejere... 116 129 127 SOSU-hjælpere 6.196 6.985 8.073 8.408 7.268. SOSU-assistenter 2.447 2.992 3.499 3.966 3.262. Kilde: Den koordinerede tilmelding og Fællestilmelding til ungdomsuddannelserne, Københavns Universitet. SOSU-uddannelserne havde stigende tilgang i perioden 1994 til 1997 (1998-tal tyder på et fald. De er dog kun foreløbige). 48
4. Erhvervsfaglige sundhedsuddannelser Da der er tale om en relativt ny uddannelse og dermed en beskeden tilbagetrækning fra arbejdsstyrken, vokser udbuddet kraftigt i hele perioden. Den erhvervsfrekvens, der ligger til grund for SOSU-hjælpere fremskrivningen, tager kun delvis højde for, om SO- SU-hjælperne er beskæftigede inden for deres fag. Fremskrivningen skal derfor læses som et bud på antallet af potentielle SOSU-hjælpere til rådighed for sundhedssektoren. Figur 1. Fremskrevet udbud af social- og sundhedsassistenter og sundhedshjælpere (inkl. hjemmehjælpere) opgjort fra 1998 til 2015. 90.000 85.000 80.000 75.000 70.000 65.000 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Note: Det er meget vanskeligt at beregne udbuddet for denne gruppe, i figuren er forsøgt at indregne hjemmehjælpere og sygehjælpere før 1991, Tallene bygger især på Danmarks Statistik. Friske tal fra det kommunale løndatasystem tyder på, at udgangsbestanden er oppe på ca. 85.000 (inkl. hjemmehjælperne). Stigningstakten vil dog være den samme. 95
En væsentlig del af SOSU-hjælperne vil skulle erstatte personer med den "gamle" uddannelse som hjemmehjælpere. I 1993 var der knap 30.000 hjemmehjælpere i arbejdsstyrken. Hjemmehjælpere er generelt noget ældre end SOSU-hjælpere og inden for de nærmeste år vil udbuddet af hjemmehjælpere blive stærkt reduceret. Der er stadig hjemmehjælpere der gennemgår den specielt tilrettelagte opskolingsuddannelse til SOSU-hjælper. I perioden de næste fem til seks år vil antallet blive reduceret med ca. 7.000 personer og Kommunernes Landsforening skønner, at ca. 18.000 vil forlade arbejdsmarkedet inden for 10 år. Der vil derfor til stadighed være behov for at styrke rekrutteringen til SOSU-området. Figur 2. Forventet arbejdsstyrke for hjemmehjælpere opgjort fra 1993 til 2003. 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Note: Figuren viser de gradvise reduktion i antallet af hjemmehjælpere fra før 1991. 10 6
Det samlede udbud af SOSU-assistenter, der i Danmarks Statistiks registre er placeret sammen med sygehjælpere, vil i de kommende år - med en uændret tilgang til uddannelsen - vokse med ca. 1.500 personer om året i de næste 10 år. Herefter vil nettotilgangen til arbejdsstyrken falde til omkring 1.000 personer om året. På trods af dette merudbud er det ikke udelukket, at der kan opstå flaskehalse. Hvis arbejdsopgaverne bliver mere komplekse som følge af at der bliver flere af de ældste ældre, kan det betyde en stigning i efterspørgslen efter netop SOSU-assistenter. Figur 3. Fremskrevet arbejdsstyrke SOSU-assistenter og sygehjælpere opgjort fra 1995 til 2015. 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 11 7
I tabel 3 opgøres forskellige nøgletal for de erhvervsfaglige sundhedsuddannelser i perioden 1978 til 1995. Gruppen indeholder: Indgangsåret til social- og sundhedsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsuddannelsen, neurofysiologiassistent, audiologiassistent, beskæftigelsesvejleder, plejer, sygehjælper, plejehjemsassistent, social- og sundhedsassistent, fodterapeut, plejehjemsassistent (diakon) og klinikassistent. De to største grupper inden for de erhvervsfaglige sundhedsuddannelser er social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenterne. Social- og sundhedshjælperuddannelsen erstattede den tidligere hjemmehjælperuddannelse, som man ikke har opgjort tal for tidligere. Den eksplosive stigning i tilgangen fra 1991 skal ses i lyset af dette. Tilgangen til det samlede område blev mere end tredoblet fra 3.081 i 1978 til 11.204 i 1995. De erhvervsfaglige sundhedsuddannelser er klart domineret af kvinder. Tabel 3. Nøgletal for erhvervsfaglige sundhedsuddannelser* opgjort i perioden 1978 til 1995. 1978 1980 1982 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 Bestand 3.081 3.503 3.651 4.208 4.455 4.568 4.521 4.287 3.958 3.386 5.487 7.065 8.529 8.953 11.204 Tilgang 3.095 3.508 3.280 3.736 3.758 3.855 3.749 3.676 3.545 2.932 5.358 6.192 6.812 7.151 9.190 Fuldførte 2.569 2.894 3.134 3.164 3.211 3.343 3.447 3.413 3.390 3.008 2.721 3.835 4.084 5.347 5.321 Afbrud 305 270 253 326 360 468 436 597 614 590 561 811 1.315 1.462 1.731 Gns. alder for bestand 27,9 28,1 28,7 28,8 29,2 29,3 29,3 29,9 30,1 30,1 28,7 27,6 27,4 27,8 29,3 Gns. alder for tilgang 28,3 28,7 29,2 29,3 29,7 29,8 29,8 30,2 30,4 30,6 28,7 27,7 27,3 28,2 29,8 Gns. alder for fuldført 28,8 29,8 30,2 30,5 30,6 31,0 31,1 31,1 31,3 31,7 31,6 30,8 29,8 29,8 30,3 Gns. alder for afbrud 25,3 26,8 28,4 29,4 29,0 29,3 29,3 28,7 30,3 31,3 29,7 27,8 26,5 25,9 26,0 Fuldførelsesprocent. 89,6 91,8 92,5 90,9 90,0 88,0 88,7 85,0 84,1 82,9 83,8 87,4 72,9 78,1 78,6 Kvindeandel af bestand 90,7 94,7 95,5 95,1 95,6 95,0 95,4 96,6 96,2 95,7 95,7 95,0 94,9 94,1 93,4 *Erhvervsfaglige sundhedsuddannelser omfatter tillige uddannelser fra før EUDreformens gennemførelse i 1991. Anm. Gennemsnitsaldre og fuldførelsesprocenter vedr. alene de sundhedsfaglige uddannelser på niveau 2, dvs. ekskl. Indgangsår til social- og sundhedsuddannelserne samt social- og sundhedshjælpere. 12 8
Knækket omkring 1990 og 1991 i nedenstående figur skyldes som tidligere nævnt introduktionen af nye uddannelser med SOSU-reformen. Figur 4. Udviklingen i bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte forløb opgjort for de erhvervsfaglige uddannelser i perioden 1978 til 1995. 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 Tabel 3. Nøgletal for erhvervsfaglige sundhedsuddannelser* opgjort i perioden 1978 til 1995. 0 1978 1980 1982 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 Bestand Tilgang Fuldførte Afbrud 13 9
5. Korte videregående sundhedsuddannelser De korte videregående sundhedsuddannelser udgør en forholdsvis lille gruppe blandt sundhedsuddannelserne. De to største og næsten lige store uddannelser i gruppen er apoteksassistenter og tandplejere, mens uddannelsen til klinisk tandtekniker, der er den tredje og sidste uddannelse i gruppen - kun udgør omkring 4 procent (i 1995) af den samlede bestand for området. Indtil 1994 var den etårige forskole til kiropraktoruddannelsen også placeret i gruppen af korte videregående sundhedsuddannelser. (Se i øvrigt bilagssamling for data på enkeltuddannelser). Tabel 4. Nøgletal for de korte videregående sundhedsuddannelser 1978 til 1995. 1978 1980 1982 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 Bestand 825 889 960 936 934 817 710 659 585 529 518 466 512 459 507 Tilgang 301 382 401 402 366 309 294 262 222 238 263 205 217 220 239 Fuldførte 341 266 313 327 284 310 297 235 229 219 195 191 115 187 153 Afbrud 42 63 44 82 86 118 103 80 75 75 80 67 57 86 35 Gns. alder for bestand 21 21 21 22 23 23 22 22 23 23 25 23 23 24 24 Gns. alder for tilgang 21 21 21 23 23 22 22 22 24 22 27 22 23 24 23 Gns. alder for fuldført 23 23 23 24 24 25 25 24 24 25 24 30 25 25 25 Gns. alder for afbrud 23 22 23 23 24 24 24 25 25 25 24 25 23 24 26 Fuldførelsesprocenter 87,9 83,1 87,2 78,7 76,8 69,0 68,1 72,9 73,2 68,7 67,9 73,9 67,8 63,6 82,2 Kvindeandel af bestand 97,1 97,0 94,9 92,7 93,0 93,0 93,4 91,7 91,3 90,4 91,5 91,0 90,2 92,8 94,5 Der ses en faldende udvikling i antallet af personer inden for de korte videregående sundhedsuddannelser - en udvikling, der primært kan tilskrives en reduceret tilgang til uddannelsen som apoteksassistent. Gennemsnitsaldrene har været stigende perioden igennem for både tilgang, bestand, fuldførte og afbrudte. Der kan observeres lokalt høje gennemsnitsaldre i årene 1991/92, en udvikling der tildels kan tilskrives, at personer med en foregående uddannelse som defektrice fik mulighed for at blive apoteksassistenter via et etårigt uddannelsesforløb. 14
Fuldførelsesprocenten har varieret en del i perioden, dog med en faldende tendens til og med 1994. Andelen der fuldførte, var højest i periodens startår, hvor den lå på 88 procent, og lavest i 1994 med en andel på 64 procent. I periodens sidste år var fuldførelsesprocenten tilbage på et niveau svarende til det fra omkring 1980. Figur 5. Udviklingen i bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte forløb for de korte videregående sundhedsuddannelser opgjort i perioden 1978 til 1995. 1.000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 1978 1980 1982 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 Bestand Tilgang Fuldførte Afbrud Ovenstående figur illustrerer udviklingen i elevtallene. Faldet i bestanden ses at være sket i perioden fra midten af 1980'erne og frem til begyndelsen af 1990'erne, hvorefter udviklingen igen bliver mere stabil, men altså på et noget lavere niveau. Det ses at størrelsen af tilgang og fuldførte følges nogenlunde pænt ad og, nok så vigtigt, kan man se et kraftigt fald i antallet af afbrud fra 1994 til 1995. 15
I figur 6 ses, at fremskrivningen for arbejdsstyrken med en kort videregående sundhedsuddannelse er støt stigende frem til år 2007, hvorefter tendensen vil være svagt faldende frem til slutåret. Figur 6. Fremskrevet arbejdsstyrke for de korte vide- 8.000 7.000 regående sundhedsuddannelser opgjort i perioden 1995 til 2015. 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 16
6. Sygeplejerskeuddannelsen I nedenstående tabel 5 opgøres udvalgte nøgletal for sygeplejerskeuddannelsen i perioden 1978 til 1995. Sygeplejerskeuddannelsen er domineret af kvinder. Således udgjorde deres andel hele 94,6 procent i 1995. I 1995 fuldførte 1.687 personer uddannelsen. I 1978 udgjorde antallet af fuldførelser fra sygeplejerskeuddannelsen 1.446 personer, mens toppen blev nået i 1991 med over 1.900 personer. I 1995 var en sygeplejerske er i gennemsnit 27,3 år, når uddannelsen var fuldført. I samme år var den gennemsnitlige tilgangsalder 23,7 år. Tabel 5. Nøgletal for sygeplejerskeuddannelsen opgjort i perioden 1978 til 1995. 1978 1980 1982 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 Bestand 5.772 5.875 6.500 7.123 7.295 7.453 7.535 7.456 7.357 7.691 7.795 7.994 8.065 8.561 8.968 Tilgang 1.875 1.926 2.026 2.252 2.275 2.303 2.312 2.315 2.166 2.727 2.372 2.420 2.365 2.609 2.710 Fuldførte 1.446 1.539 1.518 1.878 1.771 1.706 1.829 1.922 1.783 1.855 1.913 1.746 1.716 1.493 1.687 Afbrud 300 307 258 334 388 530 519 568 587 658 464 518 601 647 635 Gns. alder bestand 22,7 23,3 23,6 24,0 24,1 24,3 24,4 24,5 24,7 24,8 24,8 24,8 24,7 24,7 24,9 Gns. alder tilgang 22,0 22,6 22,6 23,0 23,2 23,2 23,2 23,4 23,8 23,9 23,4 23,4 23,3 23,4 23,7 Gns. alder fuldført 24,4 24,9 25,5 26,1 26,0 26,3 26,5 26,6 26,8 26,8 27,0 27,1 27,5 27,6 27,3 Gns. alder afbrud 22,9 23,8 24,2 25,2 25,2 24,9 25,0 25,0 25,2 25,7 25,6 26,1 25,4 25,5 24,9 Fuldførelsesprocenter 83,5 83,8 87,4 84,8 82,6 77,1 77,8 76,0 74,8 72,0 79,7 77,7 75,1 72,8 74,2 Kvindeandel 93,7 93,4 94,5 94,7 94,9 94,7 94,9 95,4 95,7 95,7 95,9 95,6 95,3 95,2 94,6 17
Nedenstående figur viser elevudviklingen i bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte ved sygeplejerskeuddannelsen 1978 til 1995. Som det ses, har udviklingen ved sygeplejerskeuddannelsen ikke været præget af de helt store udsving, hverken i antallet af fuldførte eller optagne. De seneste tilgangstal til sygeplejerskeuddannelserne fra KOT viser også en svag tilbagegang i det samlede optag. Figur 7. Elevudviklingen ved sygeplejerskeuddannelsen opgjort i perioden 1978 til 1995. 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 1978 1980 1982 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 Bestand Tilgang Fuldførte Afbrud I figur 8 præsenteres den samlede fremskrevne arbejdsstyrke i perioden 1995 til år 2015. På trods af tilbagegangen i optaget på sygeplejerskeuddannelsen vil den fremtidige arbejdsstyrke blive forøget med 7.000 over en periode på 10 år. 18
Figur 7. Elevudviklingen ved sygeplejerskeuddannelsen opgjort 8. i perioden Figur Fremskrevet 1978 til 1995. arbejdsstyrke opgjort i perioden 1995 til 2015. 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Det kan tilføjes, at ledigheden blandt sygeplejerskerne i 1998 lå på 0,4 procent af det samlede antal forsikrede sygeplejersker (Kilde: Ledighedstatistik, December 1998, FTF). Den samlede ledighed for sundhedsvæsenet (antal ledige i procent af antal forsikrede i FTF) lå i samme periode på 2 procent. 19
7. Terapeutuddannelsen En anden stor mellemlang videregående uddannelse er fysio- og ergoterapeutuddannelsen. Som det ses af nedenstående figur har elevudviklingen på terapeutområdet været præget af store udsving. Tilgangstallet er fra midten af 1960 erne til 1995 steget med 600. Antallet af fuldførte kandidater er i samme periode også steget markant. Antallet af optagne på terapeutområdet var i 1997 956 og i 1998 1.085 og er i 1999 helt oppe på 1.143 personer (se bilag 1). Antallet af ansøgere til terapeutuddannelsen var for de tre pågældende år henholdsvis 8.781, 8.583 og 8.057 personer, hvilket vidner om en stor interesse for netop dette uddannelsesområde. Fysioterapeutskolerne er kendetegnet ved at have et særligt optagelsessystem uden nogen egentlig adgangskvotient, hvor tidligere erfaring og beskæftigelse spiller en væsentlig rolle. Figur 9 Elevudvikling ved terapeutuddannelsen opgjort i perioden 1878 til 1995. 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 Tilgang Fuldførte 20
Af den efterfølgende figur ses, at arbejdsstyrken af terapeuter inden for 20 år vil blive mere end fordoblet og dermed nå op på en bestand på 20.000 personer. Dette er i høj grad et resultat af den kraftige udvikling i optaget. Figur 10. Fremskrevet arbejdsstyrke for terapeutuddannelserne opgjort i perioden 1995 til 2015. 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Dette kan suppleres med, at ifølge ledighedsstatistikken fra FTF (December 1998) ligger ledighedsprocenten for fysio- og ergoterapeuter på henholdsvis 2,3 og 3,7. 21
8. Lægeuddannelsen Få uddannelser har udvist så store udsving i antallet af elever som lægeuddannelsen. Endnu i slutningen af 1950'erne var det årlige optag til lægestudierne i København og Århus på ca. 400. I løbet af 1960'erne steg den eksplosivt, og allerede i 1968 nåede optaget op over 1.000. I 1975 kulminerede tilgangen med ca. 1.300. Indførelsen af adgangsregulering for lægestudiet i 1976 (den generelle adgangsregulering kom først i 1977) betød en kraftig reduktion, og optaget blev reduceret til ca. 700. Nedsættelsen af optagelsestallet fortsatte, og lavpunktet blev nået i 1986 med 511 (svarende til 1960-niveauet). Herefter skete små udvidelser af optagelsesrammen hvert år. I 1991 var optaget dog stadig på ca. 600. I de sidste par år er optagelsestallet dog for alvor blevet sat i vejret. I 1997 var optagelsesrammen på 989 og i 1998 var den oppe på 1013. Med en vis tidsforskydning er tilgangsændringerne naturligvis slået igennem på bestandstal og antallet af fuldførte. Det totale antal lægestuderende var i 1978 oppe på over 6.500. Et lavpunkt nåedes i 1991 med under 3.800. Svingningerne i kandidatproduktionen har ikke været helt så store som for tilgangen. Før adgangsreguleringen blev indført i 1976, var gennemførelsesprocenten meget lav. Fra 1976 steg gennemførelsesprocenten markant. 22
En stigning i gennemførelsesprocenten kunne dog ikke forhindre, at antallet af fuldførte i perioden 1978 til 1994 faldt fra ca. 1100 til ca. 500. Figur 11. Udvikling i antallet af studerende ved lægeuddannelsen opgjort i perioden 1978 til 1995. 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 Tilgang Fuldførte Stigningen i gennemførelsesprocenten fra 1976 var bl.a. et resultat af de stærkt forøgede adgangskrav. Lige siden 1976 har den krævede karakterkvotient fra den adgangsgivende eksamen været over 10. I 1978 var godt en tredjedel af de lægestuderende kvinder. I 1994 var det næsten 60 procent De kvindelige lægestuderende har i hele perioden haft en gennemførelse, der ligger lidt under mændenes. 23
Gennemsnitsalderen for dem, der påbegynder lægestudiet, har været svagt stigende. I 1978 var den 21,5. I 1994 var den steget til 22,2. Niveauet omkring 22 år har været stabilt siden 1986. For de fuldførte er gennemsnitsalderen steget fra 28,4 til 29,6. Også her skete stigningen særligt i første del af perioden. Efter 1987 har niveauet ligget stabilt på ca. 29 1/2 år. Når kandidatalderen er steget lidt mere end alderen på de optagne, skyldes det en stigende fuldførelsestid. Fra 1978 til 1988 steg den gennemsnitlige studietid fra ca. 91 måneder til over 97 måneder. Siden er den igen blevet lidt kortere. I 1994 var den nået ned på godt 94 måneder. Figur 12. 20.000 Fremskrevet arbejds- 18.000 styrke for læger opgjort for perioden 1995 til 2015. 24 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Tabel 6. Ledighedsberørte i % af antal forsikrede fra 1991 Figur til 12. 1999, Historisk udvikling i arbejdsstyrken for læger opgjort i perioden 1995 til 2015. KURT DETTE ER IKKE DE GAMLE HISTORI- SKE MEN FREMSKRE- VET ARBEJDSSTYRKE HAR IKKE ANDRE TAL!!!!!! 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Ledighedsprocent 3,3 3,2 2,7 1,0 0,9 1,1 1,2 0,8 0,6 Kilde: AC s ledighedsstatistik. Note: Ledigheden er opgjort i november måned i året. Siden 1985 er lægernes arbejdsstyrke vokset yderst moderat fra godt 12.500 til godt 14.500 i 1995. Som følge af den moderate stigning i arbejdsstyrken har der naturligvis været en tilsvarende beskeden stigning i beskæftigelsen. Ledigheden, der i begyndelsen af 1980'erne var steget til ca. 5 procent, har siden 1982 været minimal. Med en ledighedsprocent på 2-3 procent, var der i realiteten fuld beskæftigelse. I 1993 var ledighedsprocenten nede på 0,9 procent. En så lav ledighed betyder på lægearbejdsmarkedet, at der i hvert fald i nogle amter i Danmark hersker en mangelsituation. De seneste par år har det været nødvendigt at rekruttere udenlandske læger visse steder i Jylland. Selv med det stigende optag til lægeuddannelsen i de seneste år vil der være en beskeden vækstrate i lægernes arbejdsstyrke i den næste snes år. Det er næppe sandsynligt, at man ved stigninger i gennemførelsesprocenten kan forøge kandidatproduktionen ud over den stigning, som det stigende optag medfører. I den næste 10 års periode vil lægeoptagelsestallet formentlig kunne holde sig mindst på det nuværende niveau uanset den generelle demografisk betingede nedgang i tilgangen til de videregående uddannelser (som dog kan blive modvirket af stigende gymnasiefrekvens). Dette skyldes som tidligere nævnt det traditionelt store overskud af ansøgere. Dog kan det faldende rekrutteringsgrundlag medføre lavere adgangskvotienter. Al erfaring viser, at dette kan påvirke gennemførelsen i svagt nedadgående retning. I samme retning peger, at kvinderne har en gennemførelse, der er lidt lavere end mændenes. Samtidig er den gennemsnitlige pensionsalder blevet lavere. 25
To scenarier for antallet af læger i arbejdsstyrken. Figur 13 viser udviklingen, hvis erhvervsfrekvensen forbliver uændret, mens figur 14 viser udviklingen, hvis den reelle pensionsalder falder til 60 år. Figur 13. F r e m s k r e v e t a r b e j ds - s t y r k e u n d e r f o r u d s æt - ning af uændret er - h v e r v s f r e k v e n s ( 1 5-69 å r i g e ) o p g j o r t i p e r i o d e n 1 99 6 t il 20 16. 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Figur 14. F r e m s k r e v e t a r b e j ds - s t y r k e u n d e r f o r u d s æt - ning af at den reelle pensionsalder falder til 60 å r ( 15-6 0å ri ge )opgjort i perioden 1996 til 2 0 1 6. 26 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Uanset udviklingen i efterspørgslen kan der derfor forudses en lettere mangelsituation i nogle år endnu. Figur 13. Fremskrevet arbejdsstyrke under forudsætning af uændret erhvervsfrekvens (15-69 årige) opgjort i perioden 1995 til 2016. Det skal bemærkes, at ændringer i sygehusstrukturen som f.eks. foreslået af Sygehuskommissionen vil kunne påvirke efterspørgslen betydeligt. Det samme gælder den hastige videnskabelige og teknologiske udvikling inden for det lægevidenskabelige område. I øvrigt henvises til den nye prognosepublikation fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen ( Lægeprognose 1995-2025 ), der på baggrund af et endnu mere detaljeret grundmateriale end det Danmarks Statistik-materiale, Undervisningsministeriet har til rådighed, viser en større udbudsstigning frem til 2005, end ovenstående figurer viste. Figur 14. Fremskrevet arbejdsstyrke under forudsætning af, at den reelle pensionsalder falder til 60 år (15-60 årige) opgjort i perioden 1995 til 2016. 27
9. Tandlægeuddannelsen Nedenfor ses de historiske tal for tilgang til tandlægeuddannelsen samt antal fuldførte kandidater. Tilgangen af studerende på tandlægeuddannelsen har fra slutningen af 1970 erne og frem til 1990 været klart faldende til et niveau på omkring 150 optagne i 1995 og lidt under 100 fuldførte kandidater. Optaget på tandlægeuddannelsen var i 1997 og 1998 henholdsvis 158 og 168 studerende. Figur 15. Tilgang og antal fuldførte tandlæger opgjort i perioden 1978 til 1995. 300 250 200 150 100 50 0 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 Tilgang Fuldførte 28
Ifølge den fremskrevne arbejdsstyrke for tandlæger som præsenteres i figur 16, ses et svagt fald i arbejdsstyrken, hvilket dog først slår rigtigt igennem et par år inde i det næste årtusinde. Figur 16. Fremskevet arbejdsstyrke for tandlæger opgjort i perioden 1996 til 2016. Tabel 7 Antallet af ledighedsberørte og ledighedsprocent for tandlæger opgjort fra 1991 til 1998. 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 1996 1997 I tabel 7 præsenteres ledigheden for tandlæger i perioden 1991 til 1998 hvor der har været faldende fra et niveau på 15,9 procent til 6,4 procent. 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Antal ledigsberørte 280 268 246 232 189 199 157 138 Ledighedsprocent 15,9 13,5 12,1 11,3 8,9 9,2 7,3 6,4 Kilde: AC-ledighedsstatistik. Note: Ledigheden er opgjort i november måned i året. 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 29
10. Farmaceutuddannelsen Elevudviklingen ved farmaceutuddannelsen viser en jævn stigning i perioden. Produktionen af kandidater nåede i starten af 1980 erne sit minimum med kun lidt over 50 fuldførte. Optaget på Danmarks Farmaceutiske Højskole var i 1997 og 1998 henholdsvis 214 og 219 studerende. Figur 17. Udviklingen i antallet af studerene ved farmaceutuddannelsen opgjort fra 1978 til 1995. 250 200 150 100 50 0 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 Tilgang fuldførte 30
Den samlede arbejdsstyrke for farmaceuter forventes at stige konstant i perioden frem til år 2016. Der viser sig tillige et fald i den samlede ledighed for farmaceuter. I 1998 lå de Figur 18. Fremskrevet arbejdsstyrke for farmaceuter opgjort i perioden 1996 til 2016. Tabel 8, Antallet af ledighedsberørte og ledighedsprocent for farmaceuter fra 1991 til 1998. 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 1996 1997 ledighedsberørte på 3,2 procent mod 9,1 procent i 1991. 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Antal ledige 199 197 207 129 97 92 104 92 Ledighedsprocent 9,1 8,4 8,4 5,1 3,6 3,3 3,7 3,2 Kilde: AC-ledighedsstatistik. Note: Ledigheden er opgjort i november måned i året. 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 31
Bilag 1 Det fremtidige behov for plejeuddannede - et demografisk regneeksempel Det fremtidige behov for sundhedsuddannet arbejdskraft afhænger af en lang række faktorer som f.eks. serviceniveau, arbejdstidsbestemmelser, den generelle folkesundhed mm., og det gør det svært at sige noget meget håndfast om arbejdskrafts efterspørgslen inden for pleje- og sygehussektoren. Alligevel kan det være nyttigt at se bort fra alle disse komplekse sammenhænge og udelukkende koncentrere sig om den ændring i efterspørgslen, der kan forventes som følge af befolkningens ændrede alderssammensætning. Et stigende antal ældre i befolkningen vil, når der ses bort fra alle andre faktorer, betyde en øget efterspørgsel efter ydelser i form af ældrepleje og dermed også et øget behov for sundhedsuddannet personale. Et skøn over denne efterspørgsel er beregnet i tabel 1. Metoden er ganske simpel, idet man med udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsprognose kan bestemme den relative ændring i antallet af personer over 70 år i forhold til udgangsåret 1995. Denne udvikling er derefter ganget på personaleforbruget fordelt på uddannelseskategorier ligeledes i 1995. 32
Tabel 9. Personalebehov* på plejeområdet som følge af den demografiske udvikling opgjort i perioden 1995 til 2019. Plejesektoren 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 Sygeplejersker 8.705 8.664 8.586 8.488 8.378 8.318 8.326 8.388 8.521 8.875 9.427 9.993 10.312 Sygehjælpere 18.020 17.935 17.774 17.571 17.344 17.219 17.235 17.364 17.639 18.372 19.515 20.687 21.346 Fysioterapeuter 654 651 645 638 629 625 626 630 640 667 708 751 775 Ergoterapeuter 886 882 874 864 853 847 847 854 867 903 960 1.017 1.050 Fodplejere og fodterapeuter 70 70 69 68 67 67 67 67 69 71 76 80 83 Beskæftigelsesvejledere 1.686 1.678 1.663 1.644 1.623 1.611 1.613 1.625 1.650 1.719 1.826 1.935 1.997 Plejehjemsass. og diakoner 2.331 2.320 2.299 2.273 2.244 2.227 2.229 2.246 2.282 2.376 2.524 2.676 2.761 Udd. hjemmehjælpere 20.089 19.994 19.815 19.588 19.335 19.196 19.214 19.357 19.665 20.481 21.756 23.062 23.797 Social- og sundhedshjælpere 6.470 6.439 6.382 6.309 6.227 6.183 6.188 6.234 6.333 6.596 7.007 7.427 7.664 Socialpæd. uddannelse 313 312 309 305 301 299 299 302 306 319 339 359 371 I alt sundh.udd. personale 59.224 58.944 58.416 57.748 57.002 56.593 56.644 57.067 57.973 60.380 64.138 67.988 70.154 Kilde: DS' befolkningsprognose og Social sikring og retsvæsen 1996:14. *Note: Alle tallene er omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Det kan bemærkes, at ovenstående uddannelseskategorier er en blanding af gamle og nye uddannelser. Sygehjælperne, beskæftigelsesvejlederne, plejehjemsassistenterne og hjemmehjælperne skal ses i sammenhæng med SOSU-hjælpere og assistenter (sidstnævnte gruppe er dog ikke medtaget i denne tabel). På samme måde kan man skønne over udviklingen i personalebehovet inden for sygehusvæsenet. Her er det ikke nok kun at se på de ældre aldersklasser. Igen tages udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsprognose, der viser hvordan antallet af personer i hver aldersklasse vil udvikle sig. Denne udvikling ganges sammen med det gennemsnitlige antal indlæggelsesdage for hver aldersklasse i udgangsåret 1994. Derved fremkommer et tal, der kan tages som et udtryk for den fremtidige efterspørgsel af ydelser fra sygehussektoren. Ved at gange denne udvikling sammen med personaleforbruget i udgangsåret 1994 fordelt på uddannelseskategorier fremkommer nedenstående tabel 10. 33
Tabel 10. Den demografisk-betingede stigning i antallet af sengedage og det deraf afledte personalebehov opgjort i perioden 1995 til 2019. Sygehussektoren 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 somatiske sygehuse Læger 8.838 8.886 8.912 8.927 8.941 8.960 9.009 9.117 9.276 9.421 9.538 9.675 9.846 Tandlæger 58 59 59 59 59 59 59 60 61 62 63 64 65 Farmaceuter 48 48 49 49 49 49 49 50 51 51 52 53 54 Sygeplejersker 27.727 27.877 27.958 28.007 28.049 28.110 28.264 28.603 29.100 29.554 29.922 30.352 30.889 Sygehjælpere 12.687 12.756 12.793 12.815 12.834 12.862 12.933 13.088 13.315 13.523 13.691 13.888 14.134 Social- og sund.hass. 506 509 511 511 512 513 516 522 531 540 546 554 564 Plejere 1.015 1.020 1.023 1.025 1.027 1.029 1.034 1.047 1.065 1.082 1.095 1.111 1.130 Plejehjemsass. 25 25 25 25 25 25 26 26 26 27 27 27 28 Radiografer 734 738 741 742 743 745 749 758 771 783 793 804 818 Jordemødre 208 209 210 210 210 211 212 215 218 222 224 228 232 Fysioterapeuter 1.761 1.771 1.776 1.779 1.782 1.785 1.795 1.817 1.848 1.877 1.901 1.928 1.962 Ergoterapeuter 743 747 750 751 752 754 758 767 780 792 802 814 828 Beskæftigelsesvejled. 101 102 102 102 103 103 103 105 106 108 110 111 113 Fodterapeuter 29 29 29 29 29 30 30 30 31 31 31 32 32 Hospitalslaboranter 4.512 4.536 4.550 4.558 4.564 4.574 4.599 4.654 4.735 4.809 4.869 4.939 5.027 Apoteksassistenter 66 67 67 67 67 67 68 68 70 71 72 73 74 Lægesekretærer 7.292 7.331 7.353 7.366 7.377 7.393 7.433 7.522 7.653 7.772 7.869 7.982 8.123 Øvr. sund.fagl. udd. 597 600 602 603 604 605 608 616 626 636 644 653 665 Sund.fagl.udd. personale i alt 66.950 67.312 67.506 67.626 67.727 67.873 68.247 69.064 70.266 71.362 72.249 73.287 74.584 Kilde: Personalestatistik for sundhedssektoren. En simpel fremskrivningsmetode som den her anvendte betyder, at forholdet mellem de forskellige personalekategorier er konstant i perioden. Behovet for sundhedsuddannet personale inden for plejesektoren vil stige med ca. 18 procent i perioden, mens personalebehovet inden for sygehussektoren forventes at stige med ca. 11 procent som følge af den demografiske udvikling. 34