TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015 STUDIERETNINGSPROJEKTET (SRP) Vejledning og råd om SRP i 3.g.



Relaterede dokumenter
DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

Vejledning og råd om. studieretningsprojektet. i 3.g

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

TÅRNBY GYMNASIUM & HF DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STUDIERETNINGSPROJEKTET (SRP) Vejledning og råd om SRP i 3.g.

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STUDIERETNINGSPROJEKTET (SRP) Vejledning og råd om SRP i 3.g.

TÅRNBY GYMNASIUM & HF. STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE I 2. HF Vejledning til eleverne

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO)

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013 STUDIERETNINGSPROJEKTET (SRP) Vejledning og råd om SRP i 3.g.

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO) Vejledning og råd om SSO i 2hf.

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf,

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO) Vejledning til eleverne om SRO i 2.g

Hvornår skal det være? Hvad er opgaveformuleringen? Hvor lang skal besvarelsen være?

Studieretningsprojekt 2013/2014. Elevvejledning

Dansk-historie-opgave 1.g

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Dansk-historie-opgaven (DHO) Tårnby Gymnasium & HF

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

projekt VEJLEDNING TIL SRP

SRO på MG, åpril-måj 2014

projekt VEJLEDNING TIL SRP

SRP. Studieretningsprojekt

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016

Større skriftlig opgave i 2hf

Studieretningsprojekt. Regler og praktiske. oplysninger

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF

Information om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19

større skriftlig opgave

STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO)

Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO)

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

større skriftlig opgave

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2017

STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015

Information om studieretningsprojektet SRP - køreplan 2018

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret

projket VEJLEDNING TIL SRP

ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2011/2012

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

DGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP

Vejledning, eksamener og årsprøver HHX 2016

Skema for Studieretningsprojekt 2015

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

SRO 2017 SRO 2G

Studieretningsprojektet i 3.g

Studieretningsprojektet

Større skriftlig opgave Vejledning for kursister

SRP-processen - tidslinje

INFORMATIONSPJECE OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO) 2013/2014

Information om. Historieopgaven i 1hf

Store skriftlige opgaver

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Store skriftlige opgaver på HF

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING

SSO - Større skriftlig opgave

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole Arkiv 6151

Studieretningsprojektet

Dansk- og historieopgaven i 1g

Orientering om eksamen AVU 2015

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole Arkiv 6151

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

Opgaveaflevering: Fredag den 19. december 2014, kl i administrationen

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2016/2017

Studieretningsprojektet i 3g på SG 14/15

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet!

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet!

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2017/18

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver

Sommereksamen 2016 på Viby Gymnasium

Eksamen og årsprøver i gymnasiet Til 2g

Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

Vejledning til skrivning af Den større skriftlige opgave (SSO) på VUC Nordsjællands HF på HF-e eller på HF2

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

Håndbog til Større Skriftlig Opgave. Aalborg Katedralskole Arkiv

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

AT-eksamen Information til alle 3g-elever

Studieordning del

Transkript:

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015 STUDIERETNINGSPROJEKTET (SRP) Vejledning og råd om SRP i 3.g.

Engelsk resumé ( abstract ) The aim of this pamphlet is to provide information on the so-called studieretningsprojekt to be written by all students in their final year of the Danish upper secondary school. Hopefully, it can serve as a guide for students when they prepare their projects; the advice given is based on experience with similar types of projects in the gymnasium. By and large, the text is a close reading of the guidelines published in 2010 by the Ministry of Education, with comments added on procedures and deadlines at Tårnby Gymnasium. Of course, not all questions that may arise can be answered here, however, so students are advised to consult their teachers for further information. Different subjects have different traditions when it comes to presenting material in written form, but in all cases, structure, documentation, and presentation are important; quotations from and proper references to the literature used as well as a bibliography are essential. In conclusion, the pamphlet is meant to give inspiration rather than a set of cut and dried rules. Side 2 af 16

Indholdsfortegnelse Engelsk resumé ( abstract )... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Hvad drejer det sig om?... 4 Hvad er opgaveformuleringen?... 4 Hvor lang skal besvarelsen være?... 5 Hvad skal opgaven vise?... 5 Opgavens sprog... 6 Hvordan forbereder du dig til projektugerne?... 6 Hvordan kommer du fra valg af område til valg af emne?... 7 Hvordan kommer du videre fra valg af emne?... 7 Hvad gør du i selve projektugerne?... 8 Indskrivningen... 9 Om resuméet på engelsk... 11 Om brug af computer og Internet... 11 Hvad lægges der vægt på ved bedømmelsen?... 12 Hvad er snyd?... 12 Hvilke officielle bestemmelser kan du få brug for at kende?... 14 Vigtige regler, du skal huske at overholde... 14 Litteraturfortegnelse... 15 Kalender... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Til egne notater... 15 Revideret 2013 af PPU Side 3 af 16

Hvad drejer det sig om? 1 Studieretningsprojektet i 3.g er en individuel skriftlig eksamen. Projektet skal udarbejdes inden for 2 fag. I studieretningsprojektet skal inddrages et studieretningsfag på A- niveau, og et andet fag på mindst B-niveau (som godt kan være afsluttet i 2.g). I ganske særlige tilfælde kan du få lov at skrive i 1 eller 3 fag, men det kræver en særlig begrundelse og kan kun ske med rektors godkendelse efter skriftlig ansøgning. Der gives én karakter ud fra en faglig og flerfaglig helhedsvurdering, og karakteren tæller med vægten 2 på eksamensbeviset. Der indgår 50 timers uddannelsestid til at udarbejde projektet, og der af afsat 10 skoledage til udarbejdelsen. Det betyder, at hvis du skriver i to fag (hvad de fleste gør), kan du skrive i alle fag på A- og B- niveau, men ikke fag på C-niveau, heller ikke selvom det er et studieretningsfag. Studieretningsfag som løftes til A-niveau i 3g kan godt være det fag, du tager udgangspunkt i. Hvis dine studieretningsfag er fx matematik A, fysik B og kemi B, og hvis du har fysik A som valgfag, kan du skrive i matematik eller fysik kombineret med hinanden eller et hvilken som helst fag, du har på mindst B- niveau, altså også drama eller idræt, hvis du løfter det til B-niveau i 3g. Du kan også kombinere med engelsk, selvom du har afsluttet det efter 2g. Du skal bare sørge for at dit første fag er et studieretningsfag på A-niveau, i dette tilfælde matematik eller fysik. Hvad er opgaveformuleringen? Det er dig selv, der, sammen med den eller de lærere, som af skolen er udpeget til at være din vejleder, vælger område for projektet. Dine ønsker om område bør i vid udstrækning imødekommes, men du har ikke krav på at skrive om hvad som helst. Hvis området ikke falder ind under et fag eller ligger i udkanten af faget, må området ændres, eller du må vælge at skrive i en anden fagkombination. Vejlederen/vejlederne skal med underskrift godkende området. Området skal afgrænses sådan, at vejlederen/vejlederne kan udarbejde den endelige opgaveformulering, som skal sikre, at du ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men den skal samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de tanker, du har præsenteret i vejledningsperioden. Opgaveformuleringen skal indeholde både fagspecifikke og tværgående faglige krav, og der må ikke kunne genanvendes afsnit fra besvarelser, der tidligere er afleveret og rettet. Formuleringen skal indeholde krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i mindst ét af fagene. Du må altså gerne arbejde videre med et område, du tidligere har arbejdet med, men direkte genanvendelse er ikke tilladt. Kravet om fordybelse i fagene betyder, at fag, som indgår i projektet kan indgå med kernestof, supplerende stof, eksempler og metoder, der ligger indenfor eller i umiddelbar forlængelse af undervisningen i faget/fagene det er altså kun i et af projektets fag, at der er et udtrykkeligt krav om særlig fordybelse. 1 Denne vejledning er baseret på Studieretningsprojektet - Stx - læreplan, okt. 2010. (Bilag 7). Side 4 af 16

Normalt er det en, evt. to af dine egne lærere, der er vejleder(e) på projektet, men da det er skolen, der udpeger vejlederne (for at sikre en rimelig grad af arbejdsfordeling), har du ikke krav på at få en bestemt vejleder. Opgaveformuleringen skal være konkret, afgrænset og i præcise vendinger angive, hvad der kræves af besvarelsen herunder rammer for omfang af besvarelsen og opgaveformuleringen skal inddrage aspekter eller være ledsaget af bilag, som ikke er blevet drøftet under vejledningen. Hvis I er flere, som har valgt samme område, skal I have forskellige opgaveformuleringer. Hvor lang skal besvarelsen være? I bekendtgørelsen er der ikke angivet noget bestemt omfangskrav, da det er forskelligt i de enkelte fag. Man kan på forhånd drøfte det med sine vejledere. Det er dog til enhver tid omfangskravet på selve opgaveformuleringen, der vil være den gældende. Indholdsfortegnelse, noter, litteraturlister, grafer, tabeller og eventuelle illustrationer og tekstbilag tæller ikke med i beregningen, selv om de er placeret i teksten. En god opgavebesvarelse er ikke nødvendigvis lang: lødighed går forud for længde! Og længden er i sig selv ikke et kriterium ved bedømmelsen. Hvad skal opgaven vise? Den skal vise din evne til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og skriftligt formidle en flerfaglig problemstilling. Heri indgår selvstændigt og dybtgående arbejde med et område i flere fag, og i mindst et af fagene skal arbejdet på væsentlige punkter række ud over den sædvanlige undervisning. Evne til at overskue en problemstilling viser du ved, at du sætter dig ind i området og relevant litteratur/materiale du afgrænser din opgave Evne til at bearbejde en problemstilling viser du ved, at du tager stilling til de faglige og metodiske problemer, der knytter sig til arbejdet med opgaven du tilrettelægger og foretager evt. eksperimenter og undersøgelser du regner evt. opgaver, der indgår du redegør for problemstillingen, analyserer problemerne og resultaterne, vurderer, diskuterer og konkluderer Evne til at disponere en problemstilling viser du ved, at du selv disponerer opgaven med en klar og logisk opbygning du bevæger dig fra et redegørende til et analyserende til et vurderende niveau Evne til at sammenfatte en problemstilling viser du ved, at du konkluderer på dit arbejde, herunder udarbejder et resumé på engelsk ( abstract ) Side 5 af 16

Evne til skriftligt at formidle en problemstilling viser du ved, at du skriftligt præsenterer dit arbejde med emnet på en sådan måde, at en interesseret læser kan følge den tankegang, der ligger bag opgaven du formulerer dig klart du dokumenterer og henviser sådan som faget/fagene og opgaven kræver Evne til selvstændigt arbejde viser du ved, at du selv fremskaffer materiale at arbejde med ( litteratur ) du selv lægger en plan for arbejdet og følger den du udarbejder dit projekt og med din underskrift står inde for, at du selv er ansvarlig for projektopgaven Evne til dybtgående arbejde viser du ved, at du kan arbejde med materiale, der mere indgående belyser emnet end der er mulighed for i den daglige undervisning i faget/fagene du kan arbejde ud over det niveau, der gælder for den daglige undervisning i faget/fagene Der findes i øvrigt nærmere udformede anvisninger om indholdet af opgaven i de forskellige fag. De kan ses på fagenes hjemmesider, fx på EMU (www.emu.dk). Opgavens sprog Besvarelsen udarbejdes normalt på dansk, og den benyttede sekundærlitteratur kan være på de nordiske sprog (dansk, norsk, svensk), engelsk, tysk, fransk, spansk eller italiensk. Ved besvarelser, hvor der indgår fremmedsprog, skal en del af primærlitteraturen være på de(t) fremmede sprog, og citaterne fra den fremmedsprogede primærlitteratur skal være anført på det fremmede sprog. Hvis du vælger at skrive i engelsk, tysk, fransk, spansk eller italiensk kan du skrive på det pågældende sprog. Men hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis opgaven var skrevet på dansk. At opgaven er skrevet på et fremmedsprog regnes altså ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen. Hvordan forbereder du dig til projektugerne? For at kunne besvare opgaven på to uger er det nødvendigt, at du i god tid i løbet af efteråret i 3.g har talt med din(e) vejleder(e) og sat dig grundigt ind i dit emneområde. Jo tidligere dette sker, jo bedre muligheder har din(e) vejleder(e) for at sætte sig ind i dit emneområde og dermed vejlede dig. Initiativet skal komme fra dig - kontakt derfor din(e) vejleder(e) på et tidligt tidspunkt, så I kan aftale det nærmere forløb. Det er dig, der skal være den aktive: du skal formulere spørgsmål, finde materiale og disponere stoffet og studere det i god tid inden selve projektugerne. Eksperimenter, undersøgelser, interviews og lignende, som kan udføres i forvejen, skal du helst være helt færdig med inden projektugerne. Vejlederens opgave er at påpege eventuelle svagheder ved eller alternativer til det, du præsenterer Side 6 af 16

Hvordan kommer du fra valg af område til valg af emne? 1 I denne fase skal du finde frem til et afgrænset emne inden for det valgte område. Det betyder, at det faglige fokus skal blive tydeligere, for de forskellige fag kan have forskellige tilgange og arbejdsmetoder, og det er vigtigt at afgrænse hvad du vil arbejde med og hvordan - og dermed også hvad der ikke skal indgå i opgaven. Hvis området fx er rusmidler som alkohol, hash, narkotika, kan emner jo være fx sociologiske undersøgelser af rusmidlers betydning for socialt samvær. Eller det kan være biologiske forklaringer på, at forskellige rusmidler virker, som de gør. Det kunne også være en undersøgelse af forskellige rusmidlers brug i Europa i et historisk perspektiv. Det kunne være en behandling af kampagner, der skal hindre unge i at bruge hårde stoffer, osv. Når du har valgt et område, bør du få din(e) vejleder(e) til at hjælpe dig med at præcisere området, som ikke må være for bredt. Du skal kunne nå at sætte dig ordentligt ind i det. Du kan også få din(e) vejleder(e) til at hjælpe dig med at søge litteratur og lave en arbejdsplan. Husk hele tiden op til projektugerne at holde din(e) vejleder(e) orienteret om, hvad du arbejder med. Din(e) vejleder(e) har derigennem bedre muligheder for at stille en opgave, som du bliver tilfreds med, og for at korrigere dig undervejs, hvis der er behov for det. Du må også huske på, at det kan være svært at skaffe bøger fra biblioteket netop til projektugerne. Bestil derfor bøgerne i god tid og benyt dig evt. af fotokopier af udvalgte dele. Om brug af Internet, se nedenfor, s. 12. Det er klogt at følge en gennemtænkt arbejdsplan. Det er også klogt at føre en slags logbog over arbejdet i tiden op til og i selve projektugerne. Det vil være klogt at skrive citater, oplysninger og gode idéer ned, og husk altid at notere titler og sider på litteraturhenvisninger, så at du ikke på et senere tidspunkt skal lede efter dem. Hvordan kommer du videre fra valg af emne? I denne fase skal du indkredse det, du vil arbejde med, og den måde du vil arbejde med det på. Du kan prøve at stille dig selv det grundlæggende spørgsmål : det kan fx være en modsætning: fx at undersøgelser har vist, at drikkekulturen er forskellig i Nord- og Sydeuropa: i syd drikker man dagligt, men ikke for at blive fuld - i nord drikker man mest i weekenden for at blive beruset. Hvad er den historiske baggrund for at det er sådan? Er denne modsætning mellem nord og syd ved at forsvinde? en hypotese: der er nogle, der mener, at unges forbrug af rusmidler hænger sammen med, at kammeratskabsgruppen i dag har større betydning for den unges identitetsdannelse end forældrene. Hvorfor er det interessant at drikke, når man er sammen med vennerne? en fordom: mange ikke mindst medierne siger, at skatere og hiphoppere er mere tiltrukket af hårde stoffer end andre unge på grund af deres livsstilskultur. Er der belæg for det elle er det blot en fordom? et paradoks: på den ene side ved man mere og mere om de sundheds- og trivselsmæssige skader, der er forbundet med rusmidler på den anden side drikker den enkelte dansker mere og mere. Hvilke konsekvenser har dette for kampagner mod for stort alkoholforbrug? 1 Dette og det følgende afsnit bygger på Beck m.fl., Gyldendals studiebog, s. 46ff. Side 7 af 16

Det er vigtigt, at du indskrænker de mange tænkelige spørgsmål som hver for sig kan være vanskelige at besvare og kræve en større udforskning til ét grundlæggende spørgsmål. Så er det tid til at finde ud af, hvordan du vil komme til at besvare det. Hvad vil du konkret undersøge (litteratur om spørgsmålet, interview, forsøg osv.)? Hvilke typer af forklaringer vil du beskæftige dig med? Hvad vil du diskutere eller vurdere? Også her kan der være tale om forskellige fremgangsmåder, fx dataspørgsmål: hvad kan der skaffes af relevant viden om problemstillingen? Hvilke forsøg kan der foretages eller henvises til? forklaringsspørgsmål: hvordan kan problemstillingen forklares? Hvilke teorier og metoder vil det være hensigtsmæssigt at benytte sig af? vurderingsspørgsmål: hvorfor er det relevant at undersøge problemstillingen? Hvis der er tale om et problem, som mennesker kan gøre noget ved, hvad kan der så gøres? Det kan være hensigtsmæssigt at prøve at formulere et mindre antal sætninger, hvor følgende elementer kan indgå: grundspørgsmål: hvilket spørgsmål (evt. med underspørgsmål) vil du søge at besvare i opgaven? hvad? Hvad vil du undersøge og diskutere? hvordan? Hvordan vil du indhente den relevante viden? hvorfor? Hvorfor er det relevant at undersøge sagen? Undervejs kan det være nødvendigt at revidere disse formuleringer. Det skal du ikke fortvivle over - det kan jo skyldes, at du undervejs får større og mere nuanceret viden om emnet, eller at du finder ud af, at et spørgsmål ikke kan besvares på den måde, det i første omgang er stillet. Dette er først og fremmest et styringsredskab, som skal sikre, at du går den rigtige vej for at komme til at svare på de spørgsmål, du arbejder med. Hvis det viser sig, at den vej, du troede var den rigtige, ikke er det, må du selvfølgelig ændre kurs: det afgørende er, at du ikke opgiver din planlægning uden at erstatte den med en anden, som angiver den nye retning, du vil arbejde i! Hvad gør du i selve projektugerne? Du har mulighed for at aftale et møde med din vejleder i opgaveugerne. Vær opmærksom på at vejlederne kun må vejlede i denne fase. De må således ikke bedømme væsentlige afsnit af din besvarelse, men kun kommentere den i forhold til disposition og opgaveformulering. Hvis du ønsker, at læreren skal kommenter et tekststykke (max. 1-2 sider), har vi på TG den regel at læreren skal have mindst 2 arbejdsdage til at gennemlæse teksten forud for et møde. Du kan altså ikke påregne at få kommenteret tekstudsnit de sidste dage før opgaven skal afleveres. Side 8 af 16

Indskrivningen Forside Resumé (abstract) Indholdsfortegnelse Forord/Indledning Konklusion Sidetal Layout Opgaveformuleringen ligger allerede i din mappe i Lectio og skal derfor ikke skrives ind i opgaven. Du er velkommen til at lave din egen forside. Indsættes umiddelbart efter forsiden. Indholdsfortegnelsen skal stå særskilt på den første side efter forsiden. Den er en liste over din opgaves hoved- og underafsnit med angivelse af de sidetal, afsnittene starter på. Indholdsfortegnelsen er den endelige disposition for din opgave. Skriv derfor indholdsfortegnelsen ind til allersidst, og sørg for at de sidetal, der anføres, er korrekte. I mange fag bør opgaven indledes med et kort forord eller en kort indledning, hvori du forklarer, hvordan du opfatter opgaveformuleringen. Der kan evt. skrives noget om forarbejdet, hvis det er vigtigt for forståelsen af din opgave, og forklar evt. hvordan du har afgrænset opgaven, dvs. hvad du vil lægge vægt på i besvarelsen og evt. hvad der ikke indgår i opgaven. Skriv forordet/indledningen til sidst, så det passer til opgavens indhold. Her tager du stilling til, hvad du er nået frem til i forbindelse med din problemstilling. Afsnittet kan evt. have form af en opsummering af delkonklusioner. Måske kan problemstillingen ikke besvares entydigt og sikkert. Så skal det fremgå og det skal fremgå, hvorfor det forholder sig sådan. Sidetal skal angives på hver enkelt side i opgaven. Der skal selvfølgelig være overensstemmelse mellem indholdsfortegnelsens og opgavens sidetal! Layout et bør tjene til at gøre den enkelte side og hele opgaven så overskuelig som muligt. Hovedafsnit skal have tydelige overskrifter, fx store bogstaver og evt. enkelt eller dobbelt understregning. Hovedafsnit kan passende begynde på en ny side. Underafsnit har også overskrifter, fx små bogstaver og evt. understregning. Underafsnit kan evt. nummereres 2.1, 2.2 osv. Det betyder hhv. første og andet underafsnit i andet hovedafsnit. Sørg for en passende bred margen, fx 3 cm hele vejen rundt. Og husk sidetal! Side 9 af 16

Citater Henvisninger Brug altid citationstegn ved ordrette citater. 1 Fremhæv længere citater (dvs. 3 linjer og derover) ved overspringelse af en linje, indrykning og med enkelt linjeafstand. Marker overspringelse i citater med prikker. Som et eksempel på et længere citat følger her et uddrag af vil vi nu citere fra Bilag 7 til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om Stx fra august 2007: 2.5 ( ) Det er vejlederne, der udfærdiger opgaveformuleringen, og den kræver meget bevidste overvejelser, idet opgaveformuleringens funktion er at fastlægge og sætte rammer for, hvad elevens besvarelse skal omhandle. Opgaveformuleringen skal afspejle det faglige niveau, der kendetegner en gymnasial uddannelse. I udarbejdelsen af opgaveformuleringen skal der endvidere tages hensyn til den fastsatte tidsramme og karakteren af det materiale, eleven har til rådighed. Det bør også indgå, at krav om empiriske undersøgelser eller eksperimenter kan være tidskrævende. ( ) Husk at citere pinligt korrekt og bevare stavemåden. Når du citerer, skal du altid angive det med en henvisning til din kilde. 2 Hvis du refererer med dine egne ord fra en eller flere af dine kilder, skal der også være henvisninger. Der må altså ikke mangle dokumentation for din brug af litteraturen. Læseren skal altid kunne kontrollere, om du har forstået og benyttet litteraturen korrekt. Henvisninger kan gives på flere måder. Du kan skrive henvisningen direkte i teksten, som i eksemplet ovenfor i afsnittet citater i en parentes efter citatet i en fodnote nederst på siden eller evt. efter hvert afsnit eller efter opgaveteksten i venstre margen ud for citatet. Når du henviser til et værk, skal du altid angive sidetal i det pågældende værk. Hvis du henviser til flere sider, gør du således: s. 86-87 eller s. 86f. Det betyder side 86 og den følgende side. s. 23-26 eller s. 23ff. Det betyder side 23 og de følgende sider. Litteraturfortegnelse 3 Denne skal stå for sig selv på en side i slutningen af opgaven. Følgende skal være angivet: Forfatternavn (efternavn først, så fornavn) titel i kursiv udgave forlag eller udgivelsessted - udgivelsesår; evt. bindnr. - kapitel - sidetal Hvis du flere gange i opgaven henviser til samme bog, er det 1 Opgavebesvarelser og rapporter i matematik, fysik og kemi består dog ofte helt eller delvist af standardformuleringer, og du skal ikke angive, hvor de stammer fra, og du skal ikke angive dem som citat. 2 Opgavebesvarelser og rapporter i matematik, fysik og kemi består dog ofte helt eller delvist af standardformuleringer, og du skal ikke angive, hvor de stammer fra, og du skal ikke angive dem som citat. 3 Jf. Føge m.fl. (2005), s. 137. Side 10 af 16

praktisk at lave en forkortelse. Forkortelsen angives i litteraturlisten, fx: Føge, Peter og Hegner, Bonnie (red.), Primus 1, almen studieforberedelse i grundforløbet, 1. udg. Systime, 2005. (Fork. Føge m.fl. 2005) Avis- og tidsskriftartikler anføres med forfatter (efternavn, fornavn) artiklens titel i citationstegn avisens/tidsskriftets navn i kursiv - avisens dato og årstal/tidsskriftets årstal, årgang, nummer og sidetal. Materiale fra internettet skal også fremgå af litteraturfortegnelsen med nøjagtig angivelse af netadressen. (Se også nedenfor). Afslutning af arbejdet Aflevering Læs din opgave igennem og ret evt. meningsforstyrrende fejl. Opgaven afleveres elektronisk via Lectio. Om resuméet på engelsk Der skal udarbejdes et kort resumé - normalt 15-20 linjer - på engelsk (et abstract ), som er en koncentreret men sammenhængende præsentation af opgavebesvarelsen. Resuméet skal kunne læses og forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Det skal nævne opgavens problemstilling (opgaveformuleringens indhold), hvilket materiale der er arbejdet med i opgaven og hvorfor netop dette er benyttet ( problem statement ). Endvidere skal din metodiske fremgangsmåde og/eller det teoretiske grundlag ( approach ) samt de væsentligste resultater ( results ) og konklusioner ( conclusions ) angives. Resuméet bedømmes ikke særskilt, men indgår som en del af helhedsindtrykket af besvarelsen. I bedømmelsen indgår ikke kun, om det er en relevant sammenfatning af opgavebesvarelsen, men også den sproglige udformning, hvor der lægges vægt på sammenhæng, præcist ordvalg og at der ikke er meningsforstyrrende sproglige fejl. Om brug af computer og Internet Det er en stor fordel at udarbejde opgaven på computer, da tekstbehandlingsprogrammet letter den omfattende redigering, som uvilkårligt er en vigtig del af opgavearbejdet, men skolen kan ikke stille en computer til din rådighed. Det er derfor nødvendigt, at du er fortrolig med den computer eller pc er og det tekstbehandlingsprogram, du bruger. Ligeledes må du sikre dig fornøden rådgivning vedrørende sikkerhedskopier, back-up, udprintning m.v. Skolen er ikke forpligtet til at yde dig teknisk assistance. Derfor er det også vigtigt, at du jævnligt, mindst en gang dagligt, udskriver din besvarelse eller de dele af den, som er behandlet. Det er ofte også behageligere at rette efter en udskrift frem for at rette på skærmen. Mærk dine udskrifter tydeligt og gem dem. Side 11 af 16

Det er også vigtigt, at du jævnligt foretager sikkerhedskopiering af din besvarelse, både på harddisken og på et andet medie som USB-pind eller cd-rom. Gem kopierne på en sådan måde, at du har styr på din opgave. Eksempelvis som Olsen 1 udg Olsen 2 udg Olsen 3 udg osv. Hvis du i forbindelse med opgaven bruger Internet, skal der være fyldestgørende angivelse af net- adresser (hjemmesidens navn og adresse) og dato, du har besøgt siden; da ting kan forsvinde fra nettet, inden din opgave er blevet bedømt, tilrådes det at placere evt. netmateriale i bilag til besvarelsen, som ikke tæller med i det krævede sidetal. Principielt skal man nemlig altid kunne kontrollere, om du har forstået det materiale, opgaven er baseret på, og om materialet er benyttet hensigtsmæssigt. Hvad lægges der vægt på ved bedømmelsen? Bedømmelsen af opgaven er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de(t) fag, der indgår i opgaven, og du får én og kun én karakter. Der lægges vægt på om den stillede opgave er besvaret ud fra opgaveformuleringens krav om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet om der er benyttet relevant baggrundsstof for besvarelsen om stoffet er formidlet på en tilfredsstillende måde og er behandlet tilstrækkeligt dybtgående om det anvendte materiale er inddraget og bearbejdet i rimeligt omfang om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation om der ved fremmedsprogligt kildemateriale citeres relevant, og om citaterne kommenteres og anvendes hensigtsmæssigt om alle kilder er oplyst, og noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende om fremstillingen er overskueligt disponeret, og at der er sammenhæng i besvarelsen om den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet gennem hele opgaven om resuméet er relevant, herunder den sproglige udformning problemstillingernes sværhedsgrad og kompleksitet Hvornår er bedømmelsen afsluttet? Når alle opgaver er bedømt og alle karakterer er indført i eksamensprotokollen, vil karaktererne blive offentliggjort. Bedømmerne giver en fælles karakter og skal stå inde for den. Hvis de ikke kan blive enige, fastsætter rektor karakteren efter nærmere regler. Bedømmerne må ikke skrive i de besvarelser, de bedømmer, så du får altså ingen oplysninger om bedømmelsen ved at se på originalen. Hvad er snyd? På nettet kan du nemt finde sider, der giver gode råd til, hvordan man kan snyde i de skriftlige opgaver i gymnasiet. I virkeligheden er det dog et rigtigt dårligt råd, der kan få Side 12 af 16

store konsekvenser for dig. Der er ikke nogen acceptabel grund til snyd. Hvis der er forhold, der gør, at du ikke kan aflevere til tiden, så skal du kontakte din lærer eller evt. studievejlederen. Typiske eksempler på hvad du IKKE må i skriftlige opgaver: Du og en medelev har samarbejdet om en opgave eller dele af en opgave. Jeres samarbejde resulterer i, at jeres besvarelser, struktur og formuleringerne i besvarelserne er ens eller næsten ens. I forklarer efterfølgende, at I har samarbejdet om opgaven eller dele af den. Hvis der er givet tilladelse af læreren til at skrive besvarelsen sammen er det naturligvis tilladt. Sørg derfor altid for at spørge læreren forud for samarbejdet. Som udgangspunkt er der tale om, at skriftlige opgaver besvares individuelt. Dvs. formuleringerne skal være jeres egne, men man må selvfølgelig gerne tale med andre elever om opgaven forud for besvarelsen. Du skriver direkte af fra et andet materiale uden citationstegn, men dog med henvisning. Hvis der er tale om ordret afskrift, er der tale om citat, og du skal derfor bruge citationstegn efterfulgt af en henvisning på følgende måde: Teksten der skrives ordret af (Forfatter, årstal, sidetal). Vær opmærksom på at citater aldrig må udgøre en væsentlig del af bevarelsen. Opgavebesvarelser og rapporter i matematik, fysik og kemi består dog ofte helt eller delvist af standardformuleringer, og du skal ikke angive, hvor de stammer fra, og du skal ikke angive dem som citat. Du skriver direkte af fra andre elever, internettet eller andet materiale i opgaven eller dele af opgaven uden kildehenvisning. Det er ikke nok, at der blot er byttet om på enkelte ord, at sætninger er udeladt eller, at der er ændret et som til der til at gøre det til din egen tekst. Der skal være en selvstændig fremstilling af materialet, og der skal henvises til det. Du har fået en anden til at skrive din opgave for dig. Man må naturligvis gerne hente hjælp og inspiration til sine opgaver fra andre, og man må også gerne få andre til at læse sine opgaver igennem, men man må ikke få andre til decideret at skrive sine opgaver for sig. Ved begrundet mistanke om dette, kan det i særlige tilfælde blive aktuelt med en samtale, hvor du vil blive bedt om at redegøre for det faglige indhold af opgaven. Side 13 af 16

Konsekvenser af snyd ved eksamen og større skriftlige eksamensopgaver: -bortvisning fra eksamen og intet eksamensbevis -Evt. samtale med rektor til afklaring af om der er tale om snyd -Det følgende skoleår mulighed for reeksamination 20. Besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse, medmindre andet fremgår af reglerne for den enkelte uddannelse. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af institutionen fra den pågældende prøve. (UVM- Eksamensbekendtgørelsen) Hvilke officielle bestemmelser kan du få brug for at kende? Opgaven bedømmes af din(e) vejleder(e) og af en fremmed censor. Der gives én karakter. Den tæller med på eksamensbeviset og har vægten 2. Hvis du er syg eller bliver syg i projektugerne, skal du straks skaffe en lægeattest, som hurtigst muligt afleveres på skolens kontor. Hvis du afleverer opgaven for sent, gives karakteren 3; hvis du af andre grunde end dokumenteret sygdom ikke får afleveret opgaven, svarer det til, at du udebliver fra en eksamen. Principielt har du dermed meldt dig ud! I projektugerne skal din(e) vejleder(e) kunne kontaktes, så du kan få besvaret korte opklarende spørgsmål. Sørg for at have en aftale med din(e) vejleder(e) om hvordan (tlf., mail, på skolen) og hvornår, de kan træffes. Skolens faciliteter, der er relevante for udarbejdelse af opgaven, skal i et vist omfang stå til rådighed for dig i projektugerne, fx laboratorier. I tilfælde af klager er klagefristen 2 uger efter at karakteren er offentliggjort. En evt. klage skal være skriftlig, præcis og begrundet, og den skal stiles til rektor. Vær opmærksom på at en klage kan resultere i en lavere karakter. Vigtige regler, du skal huske at overholde - Hvis du er - eller bliver - syg i projektugerne, så giv omgående besked til skolen og skaf lægeattest. - Citér korrekt og angiv altid kilde til citater. - Du - og kun du - er ansvarlig for dine hjælpemidler (computer osv.) i projektugerne og for det materiale, som du afleverer. - Med din elektroniske underskrift ved upload står du inde for, at du selv har udarbejdet din besvarelse. - Opgaven skal afleveres i PDF-format. Side 14 af 16

Kalender for SRP 2015 Mandag den 5. oktober Uge 43 Fredag d. 30. oktober sidste frist for valg af fag og område i Lectio du får tildelt dine vejledere i Lectio obligatorisk vejledningsdag - se Lectio Tirsdag d. 3. november Tirsdag d. 10. november Tirsdag d. 17. november obligatorisk vejledningsdag - se Lectio frist for at afgive dit input/dine ønsker til opgaveformuleringen til din vejleder sidste frist for lærerne at uploade opgaveformuleringer på Lectio Fredag d. 20. november opgaven udleveres elektronisk kl. 15.15 Mandag d. 23. nov.- tirsdag d. 24. nov. Onsdag d. 25. november Onsdag d. 2. dec. - fredag d. 4. dec. Mandag d. 7. december SRP udarbejdes. Der vil være mulighed for at aftale møde med vejleder. obligatorisk vejledningsdag - se Lectio SRP udarbejdes. Der vil være mulighed for at aftale møde med vejleder. obligatorisk vejledningsdag - se Lectio I nedennævnte skriveperiode vil der være skriveværksteder på skolen, hvor du kan få hjælp med opgaven. De præcise tidspunkter og steder vil du kunne se på Lectio. Fredag d. 11. dec. - Torsdag d. 17. dec. SRP udarbejdes. Vejlederne kan kontaktes. Torsdag d. 17. december besvarelsen afleveres elektronisk på Lectio i PDF-format senest kl. 15.15 Litteraturfortegnelse Ved udarbejdelsen af denne vejledning er der benyttet: Stx-bekendtgørelsen, okt. 2010 - Bilag 7 Beck, Steen & Beck, Hanne R., Gyldendals studiebog; Gyldendal, 2005. Føge, Peter & Hegner, Bonnie (red.), Primus 1. Almen studieforberedelse i grundforløbet; Systime, 2005. Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk Fagenes hjemmesider: www.emu.dk Side 15 af 16

Til egne notater Side 16 af 16