Rådmanden for Kultur og Borgerservice Sport og Fritid Vestergade 55 8100 Århus C. Århus, den 30. december 2008 ÅUFs høringssvar til fritidspolitikken (ÅUF) er glad for at kunne bidrage med et høringssvar til udkastet til sports- og fritidspolitikken 2009 12. Vi vil først og fremmest anerkende det store arbejde, der er gjort i at samle mange forskellige interesser i en samlet politik for fritidslivet. ÅUF er også rigtig godt tilfreds med forløbet, hvor interesseorganisationerne har været medspillere på politikken fra starten. En god proces, som vi håber, Sport og Fritid også vil bruge i fremtiden ved lignende oplæg. Som interesseorganisation for de idébestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsforeninger har vi en række konkrete kommentarer til udkastet, og en også enkelte kommentarer af mere generel karakter. Først og fremmest synes vi, at fritidspolitikken fortsat er en tilkendegivelse af at Århus Kommune prioritere idræt højere end øvrigt folkeoplysende arbejde i kommunen. Alene det faktum, at Århus er den eneste kommune, der har en Sports- og Fritidspolitik og ikke en Fritidspolitik, er et tegn på idrættens særplacering i det århusianske fritidsliv. Endnu mere markant er det, at ud af fire hovedmålsætninger så er de to efter ÅUFs mening slet ikke tilknyttet fritidsområdet i en sådan grad, at de bør høre hjemme i en kommunal fritidspolitik. De to hovedindsatsområder er hhv. udviklende elitemiljøer og store sportsevents, og deres placering som hovedindsatsområde på lige fod med aktiv deltagelse for alle borgere i Århus og attraktive faciliteter til det frivillige foreningsliv gør os nervøse for prioriteringerne, når de mange foreslåede budgetudvidelser forhåbentligt tilfører området flere penge i politikkens levetid. Vi synes, der i fritidspolitikken er så mange gode intentioner og så mange eksempler på områder, der bør opprioriteres økonomisk, at forholdene for fritidsbrugerne i Århus skal behandles uafhængigt af erhvervstiltag, som store sportsevents og fx Elite Idræt Århus, der efter eget udsagn støtter de eliteidrætsudøvere og eliteidrætter, der eksponerer Århus og det århusianske erhvervsliv. Her er byen ude i en branding opgave, som bør henhører under byens erhvervspolitik. Side 1
Vi synes, opbygningen af politikken med både visioner og overordnede mål kombineret med konkret indsatsområder er en rigtig god disponering, således at foreningslivet både kan se den overordnede hensigt og de konkrete prioriterede tiltag på de enkelte områder. Vi er dog bevidste omkring, at en stor del af de intentioner, der er i dette udkast til politikken, kræver budgetudvidelser. Vedtager man dette udkast, må det derfor også være med henblik på, at der reelt er politisk vilje til budgetudvidelserne. Attraktive faciliteter (side 19 21) Pulje til anlægsprojekter er helt enig i, at foreningslivet i Århus skal have attraktive og nutidssvarende fysiske forhold. Det er vigtigt, at de værdier, der ligger i foreningslivet og det forpligtigende fællesskab heri, støttes; så det frivillige foreningsliv facilitetsmæssigt kan konkurrere med visse former for kommercielt fritidsliv, der alene giver en aktivitet uden den læring og demokratiopdragelse, der ligger i at indgå i et forpligtende fællesskab i foreningslivet. Det er derfor med stor tilfredshed, at ÅUF i politikken ser attraktive faciliteter som en hovedmålsætning. Flere af ÅUFs medlemsforeninger - specielt spejderne og flere af de ungdomspolitiske partier - kæmper med nedslidte og utidssvarende lokaler og faciliteter i øvrigt. I en rundspørge blandt ÅUFs medlemsforeninger mener kun 1/3-del af foreningslederne, at de har gode lokaler. Derfor vil det være af stor betydning, at også de idebestemte og samfundsengagerende foreninger fremadrettet får del i de principper, der i dag ligger i anlægspuljen til faciliteter. I dag er ÅUFs medlemsforeninger afskåret fra at søge midler fra anlægspuljen, men er henvist til krone-til-krone puljen. ÅUF har foreslået, at anlægspuljen til idrætsfaciliteter og krone-til-krone puljen lægges sammen og fremadrettet kan søges af både idrætsforeninger og øvrige frivillige folkeoplysende foreninger. Det virker ugennemtænkt og mere som en tilfældig tradition at opdele foreningslivet i idræt og ikke-idræt i hvert tilfælde i forhold til, hvem der kan søge støtte til nye faciliteter. Århus Havkajakklub er idræt og skal søge én pulje, FDF kajak er idébestemt og skal søge en anden pulje med kun 9% af de midler der er i anlægspuljen. Selvom de to foreninger dyrker akkurat den samme aktivitet, det er kun værdier bag aktiviteten der skiller de to klubber. Det kan undre os, at de etniske kulturforeningers børne- og ungearbejde, der har boldspilsaktiviteter, svømning og kampsport, kommer i én kasse, og idrætsforeninger der laver de samme aktiviteter i en anden kasse? Side 2
Hvilken logik er der i, at skak, bridge og hundesport søger tilskud som idrætsforeninger, mens Århus Kommune ikke giver de samme muligheder for aktive foreninger som rollespil, spejder og religiøse foreninger, der laver masser af fysisk aktivitet? ÅUF er rigtig godt tilfreds med at krone-til-krone puljens maksimumgrænse på 25.000 foreslås ophævet, men så længe der kun er 255.000 kroner i puljen til alt ikke-idræt om året, opfylder man på ingen måde ikke-idrættens behov i form af attraktive faciliteter. ÅUF har allerede nu kendskab til en række nybygnings- og renoveringsprojekter, der hver i sær ville kunne bruge årets pulje og mere til. Vi ser to mulige løsninger, enten: 1. Vi behandler idræt og ikke-idræt opdelt men lige og tilfører krone-til-krone puljen yderligere ca. en mio. kroner om året, så puljen er på 1,2 mio. om året. På den måde vil forholdstallene mellem antallet af medlemmer under ÅUF og Idrætssamvirket passe. 2. Som tidligere forslået af ÅUF: Krone-til-krone puljen lægges sammen med anlægspuljen, og prioriteres til fordel for de projekter, som har størst behov, uanset hvilken paraplyorganisation foreningerne hører under. Alle de relevante interesseorganisationer er med i fordelingen. Det er en nul-sums løsning, som vil kunne implementeres umiddelbart. Og er der så behov og flere midler i fremtiden, vil de fortsat blive fordelt efter foreningernes behov og ikke tilfældige traditioner. Kigger man fem år tilbage, er ca. ¼-del af alle idrættens anlægsmidler brugt på klubhusbyggeri- og renovering, som ikke nødvendigvis har forskelle i brugen, når man ser på, hvad ÅUF foreningerne bruger deres klubhuse til. Derudover er der givet tilskud til en række aktivitetsmæssige forbedringer, der også kunne være relevante for ÅUFs medlemsforeninger. Vi har svært ved at se, hvorfor Århus Kommune ikke vil støtte en spejdergruppe i Viby, hvis hytte er 40 år gammel og allerede den gang var et nedlagt sommerhus senere tilbygget med en nedlagt telegrafstation. Eller spejderne i Brabrand med en hytte opført i 1952 bl.a. af slagger fra 2. Verdenskrig, mens de nyligt uddelte midler til idrætten dækker fx 550.000 kr. til windsurfernes nye klublokaler eller 300.000 til en parkeringsplads I alt er der i politikkens levetid ca. 6,8 mio. om året til idrætsforeningerne til nye attraktive faciliteter, mens der er 255.000 kr. til alt ikke-idræt om året Side 3
Foreningsfaciliteter som en del af planlægningen (side 20) Det er overordentlig vigtigt, at kommunen i byudviklingen tager højde for det foreningsliv, der til en hver tid vil følge med i nye byområder. Herunder også det idébestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde. Der nævnes i afsnittet Foreningsfaciliteter som del af planlægningen, at der skal tages højde for arealer til boldbaner, idrætsanlæg og øvrige foreningsfaciliteter. ÅUF ønsker, at spejdergrunde specifik nævnes i sammenhæng med boldbaner og idrætsanlæg. Det er selvfølgelig en del af øvrige faciliteter, men med de problemer vi det seneste år har haft med at finde en grund til en ny succesrig spejdergruppe i Mårslet og tidligere med spejdere i Skejby, mener vi, det er vigtig konkret at nævne spejdergrunde, da der ellers er en tendens til, at de bliver glemt. Konkret foreslår vi at ordet: spejdergrunde sættes ind mellem idrætsanlæg og øvrige foreningsfaciliteter. Aktivitet i byen og i naturen (side 21) Ideen med bevægelseskorridorer igennem kommunen er så god, at ÅUF gerne ser, at man tænker det bredere og omdøber dem til aktivitetskorridorer. Det vil ændre bybilledet til det positive, hvis vi på vores vej gennem korridorerne møder andre århusianere, der dyrker deres form for aktivt fritidsliv. Fx kan vi forestille os flere små udendørsscener til musik og amatørteater i de kommende korridorer og byens åbne pladser. Spejdere og rollespillere kan lave deres aktiviteter i det offentlige bybillede i stedet for at gemme deres aktiviteter i skovene, og Rådhusparken skal have et Speakers Corner. Konkret foreslår vi, at overskriften 4.2.2 omdøbes til: Aktivitet i byen og naturen, og ordet aktivitet bruges - hvor relevant - i stedet for bevægelse. Foreningernes hus (side 26) ÅUF har længe arbejdet for et samlet foreningernes hus. Derfor ser vi med stor tilfredshed på Århus Kommunes forslag om at undersøge mulighederne for at udvikle Skt. Anna Gade / N.J. Fjordsgade Skole til et forenings- og fritidshus. Det vil løse en stor del af de lokale- og facilitetsproblemer, som nogle af vores foreninger døjer med. Muligheden for, foruden at få egne lokaler i et fælles hus, også at kunne udnytte - og deles om - fælles faciliteter fx printere, computere, større mødelokaler mv. vil have stor betydning for foreningernes praktiske og økonomiske drift. ÅUF er desuden overbevist om, at et forenings- og fritidshus vil få en positiv synergieffekt og bringe gensidig inspiration for de involverede parter. Side 4
Vi skal dog være opmærksomme på, at de fleste af vores medlemsforeninger har egne lokaler i dag, og de kan frygte, at de fremover ikke vil råde over selvstændige lokaler til foreningsaktiviteterne, eller at kvaliteten af foreningslokalerne ikke kan leve op til samme standard på en nedlagt folkeskole, som de lokaler de råder over i dag. Udgangspunktet for et fælles foreningshus må, som i politik udkastet, være: En grundig undersøgelse af om behovet i et foreningshus kan opfyldes på en nedlagt skole? ÅUF synes fortsat, at man også skal kigge på andre alternativer, fx kunne det være oplagt at bruge de nødvendige kvadratmeter i forbindelse med det kommende multimediehus og bibliotek på havnen. I et nyt hus vil man kunne tage de nødvendige hensyn uden dyre ombygninger, og foreningslivet for unge kan kobles med fx bibliotekets Mindspot projekt, så man skaber et naturligt mødested for alle unge i kommunen med mødelokaler, mediemuligheder, ungdomscafémiljø mv. Et sådant sted findes fx i Oslo. I forhold til afsnittet om det ungdomspolitiske hus skal vi være bevidste om, at en række af ungdomsforeningerne har lokaler hos deres moderorganisation. Ved at foreslå dem at rykke deres aktiviteter til et fælles ungdoms foreningshus vil vi sætte dem i valget mellem den tætte kontakt til andre ligesindede ungdomsforeninger eller den tætte kontakt til den voksne gren af samme forening. I Ålborg har de netop fået et fælles sted for de politiske ungdomsforeninger, og her var succeskriteriet, at stort set alle partier er med. Den holdning har vi også hørt blandt vores medlemsforeninger, så stedet skal gøres så attraktivt, at stort set alle de politiske ungdomsforeninger bakker op om projektet, hvis det skal lykkedes. ÅUF vil gerne forpligte sig til at støtte op om projektet med at undersøge foreningsbehov og faciliteter i forbindelse med et fælles foreningshus i Århus. Aktiv deltagelse (side 9 18) Århus i Forening (side 9) Mange at de udfordringer, som foreningslivet står over for, er fælles og går på tværs af foreningernes traditionelle organisering. Derfor har samarbejdet Århus i Forening mellem DGI- Østjylland, Idrætssamvirket Århus, Sport og Fritid og ÅUF været meget positivt. ÅUF noterer med tilfredshed, at Sport & Fritid også fremadrettet ønsker at styrke og udvikle samarbejdet. ÅUF vil gerne forpligte sig til at sætte personale ressourcer og i det omfang der er mulighed for det økonomiske ressourcer til arbejdet. Side 5
Integration via foreningslivet (side 14) Århus ungdommens fællesråd kan kun bifalde at foreningslivets muligheder bruges til at integrere nye danskere. Vi ser dog nogle problemer i, at beboerne i fx Århus Vest alene kommer i foreninger i forbindelse med Vestbyen og Globus 1. Integration kræver netop, at børn og unge mødes på tværs af etnicitet, og at foreningslivet i Århus Vest ikke alene understøttes af frivillige og medarbejdere i vest, men at de foreninger også indgår i fællesskaber med andre foreninger fx i interesseorganisationerne. ÅUF sætter fokus på forholdene ved en konference i februar 09, vi håber, at erfaringerne herfra kan indgå i kommunens fremtidige indsats for at integrere via blandet foreningsliv. Aktivitetsstøtte (side 10) ÅUF kan kun anerkende Århus Kommunes ønske om at tilføre flere midler til aktivitetsstøtten. Vi ser dog to områder, som er vigtige at tage med i forhold til de aktiviteter vi byder børn og unge, og som efter ÅUFs mening bør støttes som del af aktivitetsstøtten før en generel forøgelse af aktivitetsstøtten. 1. Aktivitetsstøtte til aktivitet i udlandet ÅUF har tidligere påpeget det uhensigtsmæssige i, at aktivitetsstøtten alene kan søges til aktiviteter i de nordiske lande og Sydslesvig. Derfor foreslår vi, at aktivitetsstøtten fremover også kan søges til aktiviteter generelt ved besøg i udlandet. Hvis kommunen har som overordnet mål, at borgerne i kommunen retter sig internationalt, og at unge borgere i kommunen skal ud i verden på udvekslinger og studieophold, så giver det også god mening, at vi på fritidsområdet ikke lægger hindringer i vejen i forhold til, at foreningslivet kommer ud i verden. På trods af at folkeoplysningsloven ikke kræver, at kommunerne giver tilskud til udlandsophold. Vil det efter ÅUFs mening ligge i god tråd med Århus Kommunes Vision og den netop vedtaget Børn og Unge-politik, at vi giver foreningslivet lige vilkår, uanset om ture, træning eller lejre ligger i Brande eller Barcelona. I dag gives der hverken aktivitetstilskud eller lokaletilskud i det brede udland. Det betyder, at foreninger ud over dyr transport ved udlandsrejser også mister både aktivitetstilskud og lokaletilskud, og at nogle foreninger derfor vælger udlandsturen fra. De samme argumenter kan i princippet bruges til at foreslå, at foreninger kan få lokaletilskud på samme vilkår i udlandet, som når foreninger får tilskud i Danmark. Side 6
2. Aktivitetsstøtte til materialetunge aktiviteter Der er stor forskel på de aktiviteter, som de enkelte foreninger udbyder, og der er stor forskel på de materialer, de enkelte foreninger har brug for til deres aktivitet. På samme vis som der i politikudkastet lægges op til, at der skal sikres gode specialfaciliteter til alle idrætsgrene, så mener ÅUF, at der også skal sikres økonomi til de aktiviteter, der kræver dyre og specielle materialer, men ikke nødvendigvis så store udgifter til fysiske lokaler eller faciliteter. Mens fx en svømmeklub typisk er dyr via tilskuddet til at drive svømmehallen, er en række idrætsog idébestemte foreninger mere materiale tunge. Fx atletikklubber og sejlklubber på idrættens område og på ÅUFs område rollespilleres behov for specialfremstillet rekvisitter, spejderes brug af fx kano og kajakker eller udstyr til træ klatring eller lejrudstyr. En række religiøse- eller kulturforeninger bruger dyrt musik og sceneudstyr til deres aktiviteter. Det vil efter ÅUFs mening give mere aktivitet for de samme penge, hvis den type aktivitetsudstyr støttes før en generel aktivitetsstøtte. Konkret foreslår vi, at der tilføres et nyt punkt under budgetudvidelse på side 10: Udvidelse af materialestøtte: Det foreslås at, særlig dyrt puljerne i interesseorganisationerne tilføres ekstra midler, så de hæver den øvre økonomiske grænse for det materiel, der kan søges tilskud til. Forøgelsen vil sikre, at Århus også fremadrettet har foreninger, der tilbyder de mere materieltunge aktiviteter, og at disse foreninger kan konkurrerer med det øvrige foreningsliv på nogenlunde lige vilkår. På vegne af Peder Udengaard Formand / Henrik Koch Sekretariatsleder Side 7