Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige

Relaterede dokumenter
Miljøredegørelse 2016

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

RAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Miljøledelse i Albertslund kommune

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

1-22 Bispeparken Bispeparken

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

1-22 Bispeparken Bispeparken

GRØNT REGNSKAB 2016 Vridsløselille Andelsboligforening

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

A/B Søpassagen. Miljøredegørelse og Handlingsplan for. November 2007

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

GRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

Miljømærkning. Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Miljømarkedsføring af hoteller

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

Svanemærket & EU- Blomsten. Ingrid Elmedal,

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Vækst for dansk erhvervsliv. - Kvalitet for det danske samfund

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

DIT BÆREDYGTIGE VASKERI

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

Toget et godt miljøvalg

BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE

Indorama Ventures Public Company Limited

Miljøredegørelse Udfyld virksomhedsnavn Udfyld beretningsår

Miljøledelse Husdyrbrug

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Klimaregnskab Forsikring & Pension

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse

Kontrolrapporten for 2018

6 S E CG JENSEN EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI C A

Bæredygtige byer -Hvordan?

MILJØREGNSKAB EKJ er miljøcertificeret efter 14001

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Grønt regnskab kort udgave.

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse

CSR og Målsætninger hos Privatbo

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften


Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Stamblad for Saltum Centralskole praktisk miljøledelse

Energivenlig ventilation til svineproduktion

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Der er modtaget svar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe.

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse

Grønne regnskaber 2004

MILJØPOLITIK CHAYA

Grøn omstilling i Høje-Taastrup Kommune Hvor er vi Hvor skal vi hen Hvordan når vi målet?

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

Kvalitetstandard for dansk turisme. Dansk Turistfremme 30. juni 2014

Jysk Firmatøj ApS følger gældende lovgivning udgivet af danske myndigheder, herunder:

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Bilagsrapporter Grønt Regnskab DRIFT

Strategiplan Aalborg Renovation

Transkript:

Miljøregnskab 2018

Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige forhold... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømål... 4 Indkøb... 4 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 4 Vandforbrug... 4 Transport (CO 2 -emission)... 4 Salg af miljømærkede produkter... 4 Miljøregnskab 2018... 5 Bemærkninger til miljøregnskabet... 6 1

Basisoplysninger Dansk Standard beliggende Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn, er Danmarks officielle standardiseringsorganisation, der varetager såvel national som international standardisering og tilbyder kunder at få indflydelse på udviklingen af europæiske og internationale standarder gennem et standardiseringsudvalg hos os. Dansk Standard udvikler og udgiver standarder, udbyder kurser og tilbyder rådgivning. Vi rådgiver og underviser også med udgangspunkt i standarder og best practices. Miljømærkning Danmark beliggende Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn og Fischersgade 56, 9670 Løgstør - har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer samtidig som uafhængig kontrolinstans i forhold til mærkerne. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard. Miljømærkning Danmark er finansieret af staten, men ca. 2/3 af omkostningerne dækkes af de gebyrer, som virksomheder med licens betaler. Ejere og interessenter Dansk Standard er en erhvervsdrivende fond og geninvesterer alt overskud i formålet, som er at skabe vækst for det danske erhvervsliv og kvalitet for samfundet igennem standardisering. Vores væsentligste interessenter er kunder (virksomheder, organisationer, offentlige institutioner, F&U institutioner m.v.), forbrugere, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Erhvervsstyrelsen, Miljøministeriet og Miljøstyrelsen, Standardiseringspolitisk forum, Forbrugere og forbrugerorganisationer og medarbejdere. Væsentligste aktiviteter Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation, der tilbyder kunder at få indflydelse på udviklingen af europæiske og internationale standarder gennem et udvalg hos os. Antal medarbejdere 150. 2

Væsentligste miljømæssige forhold Dansk Standard har ingen direkte udledning af CO2 ved sit virke. Vi har til huse i Portland Towers en bygning som er Miljøcertificeret efter BREEAM med klassificeringen 'Very Good'. Serviceydelser som kantine, rengøring og vinduespudsning er alle Svanemærkede. Den største miljømæssige indsats er derfor fokuseret på at øge medarbejdernes miljømæssige bevidsthed i forbindelse med transport i bil og fly. Miljøpolitik Det er Dansk Standards overordnede miljømålsætning at agere som en miljøbevidst virksomhed, der kontinuerligt forbedrer sine miljøforhold og at stakeholdere og kunder opfatter DS som en miljøbevidst virksomhed, der konstant viser forbedrede miljøresultater gennem offentliggørelse af miljøpolitik og rapportering af vores miljøforhold. Herunder ønsker DS at nedbringe påvirkninger af klima og andre miljø- og sundhedsaspekter ved transport af personer og varer i forbindelse med gennemførelse af aktiviteter og brug af produkter set i et livscyklusperspektiv på DS lokaliteter og andre lokaliteter i tilknytning til DS indsats. 3

Miljømål Det er DS målsætning løbende at nedbringe vores miljøeffekt ved at fokusere på: Indkøb 80% af alle indkøb skal være miljømærkede Elforbrug Reduceres med 2% årligt (Baseline 2015 1.025kWh/FTE) Varmeforbrug Fastholde 2015-niveau (Baseline 2015 70kWh/m 2 ) Vandforbrug Fastholde 2015-niveau (Baseline 2015 888 m 3 ) Transport (CO2 -emission) Fastholde 2015-niveau (Baseline 269 tons) Salg af miljømærkede produkter 10 mia kr. omsætning i 2020 (Baseline 2015 8 mia kr.) 4

Miljøregnskab 2018 Da CO2 påvirkning er DS største miljøbelastning, er det en glæde at kunne konstatere, at vi samlet set har reduceret vores påvirkning på dette område. Transportmæssigt er CO2-belastning fra flyrejser igen faldet fra 2017 til 2018. Da transport er den største miljømæssige faktor for DS, er det tilfredsstillende, at vi kan se et fald her. Det er vigtigt, at vi fortsat skaber opmærksomhed på de miljømæssige konsekvenser ved alle typer transport samtidig med, at vi anerkender, at netop deltagelse i møder i udlandet er en del af DS kerneforretning. CO₂ udslip i tons 250 222 200 150 184 176 100 50 0 32 23 19 23 19 15 16 10 11 Fly Bil El Varme (Graddagekorr.) 2016 2017 2018 Vandforbruget er igen faldet i 2018. Dette skyldes, at DS i 2018 har udlejet et større areal end i 2017. Forbrug på fællesarealerne fordeles efter en nøgle og DS andel heraf er 52% (minus lejeres andel i den ene ring). Vandforbrug i m³ 1.400 1.200 1.141 1.262 1.177 1.000 800 600 400 200 0 - Vand 2016 2017 2018 5

Udlejning af en ring har også nedsat elforbruget. Varmeforbruget er steget en smule i 2018. El- og varmeforbrug i kwh 500.000 450.000 433.358 400.000 350.000 325.683 343.249 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 125.375 97.136 77.462 50.000 0 - El - Varme 2016 2017 2018 Bemærkninger til miljøregnskabet Dansk Standards miljøpåvirkning er fortsat på et relativt lavt niveau. Vi har arbejdet målrettet på mindre projekter til gavn for miljøet; Affaldskampagne om korrekt sortering af affald ved skriveborde og i køkkener Vi cykler på arbejde kampagne Øget brug af webkonferencer frem for endagsrejser med fly og til det formål er der udarbejdet en Skype vejledning Ligeledes har miljøgruppen udarbejdet en vurdering af miljøforhold for IT-udstyr i livscyklusperspektiv. Strømsparerskinner Der er lavet forsøg med strømsparerskinner som gav nogle udfordringer ift. funktionaliteten af de forskellige enheder forbundet til skinnen (hæve/sænke borde, bordlamper, mus, tastatur og skærmen ved opstart og nedlukning. Derfor har IT afdelingen valgt at fokusere indsatsen i indkøbsfasen i forhold til energiforbrug i standby set i sammenhæng med produktets levetid. Indkøb DS indkøber skærme med LED paneler, både ud fra kvalitet, men også fordi det er det mest energivenlige som er på markedet på nuværende tidspunkt. Ved indkøb af bærbare bliver produktets energiforbrug vurderet i sammenhæng kvaliteten af hardware, og produktets samlede levetid. DS har tidligere indkøbt svanemærkede bærbare hos 6

LENOVO, men det vurderes at de muligheder som eksisterer på markedet i dag, kvalitetsmæssigt ikke lever op til DS-standarder ift. kvalitet. Lamper Lamper udskiftes løbende til mere energibesparende alternativer. Affaldsfasen DS har tidligere forsøgt at sende bærbare og mobiler til genoparbejdning hos ekstern ITbroker, men pga. DS-størrelse er mængden af bærbare og mobiler som kan afsættes for lille til at det kan betale sig for eksterne aftagere. Det vurderes også at det er en dårlig ide at sende udstyr til 3. verdens lande, da DS således ikke har styr på hvor produkterne havner i affaldsfasen. I dag bliver alt IT-udstyr sorteret som elektronikskrot. Vi har svarende til omkring 1 affaldscontainer elektronikskrot om året. Muligheder Det er tidligere blevet foreslået at medarbejdere kan have mulighed for at købe deres mobil efter 1 ½ - 2 år, for et % del af en nedskrevet værdi, hvorefter DS giver ny mobil til medarbejderen. På denne måde vil DS spare penge på reparationer på brugt udstyr og medarbejderen vil have større incitament til at passe på mobilen. Set i et cirkulært perspektiv ville det sikre at mobilen vil have længere levetid sammenlagt. Dette er en mulighed som ledelsen kunne genoverveje. Nordhavn, d. 17.april 2019 Susan Redder Bruun Kvalitets- og miljøchef 7