Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution HF uddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfagspakken, niveau C Annette Kynde, Jens Hagelskjær, Kim Negendahl 1pos nf Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Vand, jord og økologi Energi, produktion og miljø Sundhed og levevilkår Tværfagligt evaluerings projektforløb (biologi, kemi og geografi) Side 1 af 10
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Indhold Vand, jord og økologi Biologi til tiden, 2. udg. Lone Als Egebo et. Al., Nucleus, 2006: Abiotiske og biotiske faktorer, side 117 118 Planter økosystemets producenter, side 119 121 Fotosyntese, respiration og vækst, side 122 123 Økosystemets konsumenter, side 121, 124 og 125 Vandløb, søer og deres omgivelser s. 126 127 Vanddyr og iltoptagelse, side 128 129 Søen som økosystem, side 136 140 http://sustainable.dk/forbrug-og-baeredygtighed/2-drivhuseffekten-ogkulstofkredslobet/ Makro Index Metoden, Svend Erik Abrahamsen (kopi af analyseskema) Kopi om rapportskrivning som genre. Kemi 2000 C, Helge Mygind, Haase og Søn: s. 9-16, 22-39,43-60, 61-72, 155-156 Noter i kemi: 10 sider om Bohrs atommodel, det periodiske system, salte og kemiske bindinger Alverdens geografi, Elsebeth Sanden m. fl. GO forlaget 2005. Miljø og bæredygtighed side 7 27 Klima side Vand side 65 76. Nedbør side 39 46. side Jordbund 146 147. Torkil Jønk-Clausen, Vand og udvikling den globale udfordring KVL tema hæfte 2005. Omfang Særlige fokuspunkter DR der ude Kina 2. Landet 32 lektioner i biologi, 50 lektioner i kemi, 30 lektioner i geografi. Fotosyntese, respiration, vækst og kulstofkredsløb Mikroskopering (arbejde med og forståelse af mikroskopet som redskab og metode mikroskopering af mange emner bla. Vandpest (grønkorn), spalte åbninger, mm) Samspillet mellem levende og ikke levende faktorer Kulstofkredsløb, incl. fotosyntese og respiration Stof og energi i fødekæder og fødenet Udvalgte økologiske processer og deres betydning Økosystemers struktur Vanddyrs iltoptagelse Kårfaktorer og tilpasning Søer og livsbetingelser Forurening af søer Side 2 af 10
Stoffers opbygning, herunder grundstoffer og kemiske forbindelser (salte og molekyler) Reaktionsskemaer, Kemiske undersøgelser vands kredsløb Vands tilstandsformer Vand som opløsningsmiddel Let og tungtopløselige salte Kemiske mængdeberegninger Nedbør, typer og dannelse. Vandets kredsløb, Energi tilførsel og balance (Årstider og klimaforandringer) Klima klimazoner og plantebælter Væsentligste arbejdsformer Eksperimentelt øvelsesarbejde organiseret i grupper, klasseundervisning, skriftligt arbejde Eksperimentelt arbejde: Påvisning af fotosyntese og respiration - planters ilt-produktion herunder forsøg med stiklinger af planten Vandpest Mikroskopering - fremstilling af vådpræperater (iagttagelse af grønkorn og læbeceller mm) Opstilling af model for kredsløb (carbon) fældningsreaktioner opløselighed (hvilken type stof) kemiske mængdeberegninger (antal C i en underskrift samt opvarmning af natron) Biologisk vandkvalitetsanalyse i et vandhul (Makro Indeks) Modelarbejde med vandets kredsløb Klimaklasifikation. Retur til forside Side 3 af 10
Titel 2 Indhold Energi, Produktion og miljø Biologi til tiden, 2. udg. Lone Als Egebo et. Al., Nucleus, 2006: Fødevareproduktion, side 163-165 Landbruget som økosystem, side 165 169 Landbrugets næringsstoffer, side 169 171 Arbejde med landbrug og vandmiljø (se vand, jord og økologi). Kemi 2000 C, Helge Mygind, Haase og Søn: s. 108-133 og 154-175 Alverdens geografi, Elsebeth Sanden m. fl. GO forlaget 2005 Erhvervs udvikling side 105 116. side 119 125 Dansk landbrug, side 131 145 +148. Nitrat og vandmiljø. 77 81. Udvalgte figurer og tabeller, Landbruget i Tal, landbrugs avisen etc - Økologiens omfang - Kvælstof Sebastian Abrahamsen. Kan det danske landbrug overhovedet betale sig? Information d. 5. august 2015. Udvalgte artikler fra Landbrugsvisen, omfang 3-6 normalsider. - Varmetolerant enzym - Gensplejset byg med forbedret - Forsuring af gylle - Gødning og ajle separeres - Fremskridt i forskning med. - Sundhedsskadelig gylle - Udbytte fra økologisk landbrug vokser - Biogas kan løse Alle Landbrugsavisen 2008-2015. Omfang Særlige fokuspunkter 12 lektioner i biologi, 30 lektioner i kemi, 36 lektioner i geografi Landbruget som økosystem. Landbrugets næringsstoffer. Mængdeberegninger på blandinger Forsuring Koncentrationsberegninger Syre og base i dagligdagen Definition på syrer og baser Side 4 af 10
Syre-base titrering Erhvervsgeografi, Dansk landbrugs strukturudvikling og kulturlandskab Produktion og miljøpåvirkninger, udnyttelse af naturgrundlaget Stof og energistrømme kredsløb, geografiske aspekter ved kvælstofkredsløb Faglige mål: Naturvidenskabelige arbejdsmetoder Skriftlig fremstilling Fortrolighed med anvendelse af naturvidenskabeligt fagsprog herunder symbolsprog Skelne imellem teoretisk model og en observeret virkelighed Analysere fællesfaglige problemstillinger og opstille enkle problemformuleringer ud fra en naturfaglig tilgang Opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser. Foretage systematiske observationer, og undersøgelser herunder dataindsamlinger i forbindelse med feltarbejde og efterbehandling i laboratoriet. Foretage klassifikation. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Eksperimentelt arbejde: Gødningsstoffer i landbruget (herunder specielt kvælstof) og konsekvenser heraf Forsuring - undersøgelse af syrers påvirkning af bygningsmaterialer Bestemmelse af eddikesyreindholdet i eddike vha. titrering ph bestemmelse i hverdagsstoffer Landbrugets strukturudvikling Erhvervsgeografi og urbanisering, Fourastie Produktion og miljøpåvirkninger i dansk landbrug - kvælstof. Retur til forside Side 5 af 10
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 3 Indhold Sundhed og levevilkår Biologi til tiden, 2. udg. Lone Als Egebo et. Al., Nucleus, 2006: Kost og sundhed: Levende organismer, Celler og organer, side 13 17 (orienterende) Kost og sundhed, Kroppens energibalance, side 19 22 Kostens energifordeling, side 22 24 Fordøjelse, side 24 32 Diabetes, side 32 34 http://www.diabetes.dk/diabetes-2/fakta-om-diabetes-2.aspx Fakta-video om diabetes. Motion og sundhed: Motion, blodkredsløbet og åndedrættet, blodets bestanddele, side 35 41 Et sundt hjerte, side 41 44 Kondition, hurtighed og styrke, side 44-50 Genetik og arvelighed: Den genetiske arv, side 101 105 Genetiske grundbegreber, side 106-111 DNA, gener, og proteinsyntesen, side 149 153 Mutationer, side 162 BBC-dokumentar, Den fantastiske rejse i livmoderen (uddrag) Egne noter om at undersøge arvelige egenskaber. Kemi 2000 C, Helge Mygind, Haase og Søn: s. 76-107 Alverdens geografi, Elsebeth Sanden m. fl. GO forlaget 2005 Befolkning side 83 103. Fødevarer side 153 171. Familiens mad, hvad vi spiser på en uge. Udvalgt foto The hungry plannet. Peter menzel. Jonas Salomonsen. Sådan påvirker din mad klimaet. videnskab DK Kød og mælkeproduktion truer klimaet. Klimakost DK Fødevarer og sundhed, udvalgte artikler. Per Pinstrup-Andersen. Masser af mad og udbredt sult og underernæring. Politiken d. 14. april 2014. Lars From. For lidt mad skader børns intelligens. JP den 13. juli 2013. Henrik Friss m. fl. Analyse: Overset. Underernæring den største dræber. Politiken d. 8. Februar 2008. Side 6 af 10
Morten Seifert. Velfærdssygdomme uden velfærd. Weekend avisen 3. Februar 2006Ebbe Schiøler. Den skjulte sult og forældede afgrøder. Information d. 13. Februar 2013. Udvalgte demografiske tabeller og figurer til beskrivelse dødeligheds udvikling. Udvalgte artikler Krams faktorer og demografisk variation i dødeligheden, Selv fundende artikler. Film Blomsterøen. CFU. Film: Horisont spild af mad. 25 min. DR Omfang Særlige fokuspunkter 48 lektioner i biologi, 10 lektioner i kemi. 32 lektioner i geografi Cellers struktur og funktion Udvalgte humane organsystemers opbygning og funktion set i sundhedsmæssig sammenhæng. Sundhed og livsstil. Diabetes Udvalgte organiske stoffer og deres biologiske betydning herunder DNA s opbygning og funktion. Proteinsyntesen (orienterende pga. manglende tid) Almene genetiske grundbegreber. Samspillet mellem arv og miljø. Nedarvningsmønstre Almindelig celledeling og kønscelledeling. Organisk kemi herunder navngivning af alkaner, alkener og alkoholer Alkaner og alkener Bioethanol Nedbrydning af ethanol i kroppen Mængdeberegninger Demografisk transition og udvikling. Regionale forskelle i køn og aldersfordeling. Sundhed og levevilkår Fødevare forsyning og fordeling, bæredygtighed. Faglige mål: Gruppearbejde. Arbejde med skriftlig fremstilling herunder rapporter og journaler Læsning af faglige tekster. Faglig argumentation Opsamle data Identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger Side 7 af 10
Identificere og diskutere fejlkilder Opstille enkle hypoteser Læsning og tolkning af tabeller og figurer Væsentligste arbejdsformer Eksperimentelt arbejde: Undersøgelse af kindskrab (mikroskopering af humane celler) Mikroskopering af ornesæd. Måling af puls og blodtryk under forskellige forhold Måling af lungefunktion; ekspiratorisk peakflow og lungekapacitet Undersøgelse af energiindtag og tilsvarende forbrænding af forskellige fødevarer Undersøgelse af energiindhold og fordeling af forskellige dagligdagsvare og substitution af dårlige valg (hos lokal købmand) Vurdering af egen risiko for diabetes (test) Animation/film af meiose/mitose og undfangelse og uddrag af film om arv/miljø (tvillingeundersøgelser) Fremstilling af ethanol fra sukker og destillering Demografiske transition model og virkelighed. Dødelighed og sundhed, krams faktorer. Regionale forskelle i køn og aldersfordeling. Fødevare fordeling, miljø og sundheds aspekter Side 8 af 10
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Side 9 af 10
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Tværfagligt projektforløb (biologi, kemi og geografi) Indhold Hovedtemaer (projekttemaer) Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Omfang Selvvalgt litteratur og andet kildemateriale bestemt af den enkelte studiegruppes tværfaglige problemstilling. Referencegrundlaget vil være stofområder behandlet inden for fagene biologi, geografi og kemi - suppleret med selvvalgte referencer. Der trækkes lod mellem et udvalg af problemstilling der afspejler holdes arbejde i de tre fag. Faglige mål: Fremstille evalueringsopgave til brug ved naturfagseksamen Opnå erfaring i samspillet mellem mundtlig og skriftlig fremstilling Opnå erfaring med opgaveformen evalueringsopgave Opnå erfaring med tværfagligt samarbejde Virtuelle arbejdsformer/deltagerstyret projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/fremstilling af formidlingsmateriale/præsentation 12 lektioner i VT. Herudover er medgået enkelte lektioner og vejledning fra biologi, kemi og geografi Side 10 af 10