Folkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken

Relaterede dokumenter
Folke. Oplysnings politik

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: P Evald Bundgård Iversen Plan og kultur

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

VISION Svendborg Kommune vil:

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Lyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningspolitik

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011

Bilag til. Vedtægt for. Folkeoplysningsudvalget. I Assens Kommune

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsstrategi

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 24. november 2011

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Folkeoplysningsudvalget

Foreningernes kendskab til Folkeoplysningsudvalget - en undersøgelse om folkeoplysende foreningers kendskab til Folkeoplysningsudvalget anno 2013.

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at:

VEDTÆGTER FOR FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET I HOLBÆK KOMMUNE. Forslag til ændringer. Version 8,

Forslag til: Vedtægter. for. Folkeoplysningsudvalget. Solrød Kommune

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

Åben referat Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur

Kultur- og fritidspolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Bilag 2: Kultur- og Fritidsforvaltningens handleplan på baggrund af kulturanalysen

Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune

FAQ om folkeoplysningslovens brugerindflydelse

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Folkeoplysningspolitikken som redskab. Fritidssamrådets Konference 25. okt. 2018

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Bilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens handleplan på baggrund af spejder/samrådsanalysen

Et væsentligt emne var arbejdet med den 3. hal, der også er omtalt i Idrætsrådets Nyhedsbrev nr , som kan læses på kommunens hjemmeside.

Retningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Notat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012

Forslag. Lov om ændring af folkeoplysningsloven

åbent møde for Folkeoplysningsudvalgets møde den 28. februar 2012 kl. 17:00 i Løgstør 214

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Transkript:

Folkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken Formålet med politikken er at sætte rammer og mål for folkeoplysningen og den støtte, kommunen bidrager med i form af økonomiske tilskud og faciliteter. Dette papir har til formål at identificere mulige handlinger i det videre arbejde med implementering af folkeoplysningspolitikken. De af Kultur- og fritidsudvalget og Folkeoplysningsudvalget valgte handlinger, vil efterfølgende blive nærmere beskrevet i en decideret handleplan for Folkeoplysningspolitikken. Tema Mål Status på handlinger/tiltag Mulig/e handlinger/temaer Tema 1: Rammer for folkeoplysning Fleksibel og effektiv udnyttelse af faciliteter: Kommunen skal stille egnede faciliteter i lokalområdet til rådighed for de folkeoplysende foreninger og sikre, at de eksisterende faciliteter udnyttes bedst muligt. Det sker ved, at kommunen løbende justerer retningslinjerne for lokaleanvisning, som sikrer fordeling af egnede, ledige lokaler til de folkeoplysende foreninger og selvorganiserede borgere. Forvaltningen arbejder løbende med brugerinddragelse i forbindelse med brugen af eksisterende faciliteter fx ved at: FIL deltager i den årlige lokalefordelingsproces Der afholdes møder med brugerne i forhold til fordeling af tider i de enkelte haller og for kunstgræsbaner. Hjemmehørende foreninger i Lyngby Idrætsby blev i foråret 2015 inddraget i en proces om indretning af nye foreningsfaciliteter og gangarealer omkring den nye multihal/på stadion Når nye byrum og rammer skal skabes i lokale miljøer fx i forbindelse med kommunens arealoptimeringsprojekt, kan selvorganiserede borgere med fordel tænkes ind i en brugerinddragelsesproces for derigennem også at skabe rammer til fx uformel og selvorganiserede fritids- og motionsaktiviteter. Det kunne være at indtænke en løbesti. Liv i Lundtofte i forbindelse arealoptimeringsprojektet har blandt andet foreninger i Lundtofteområdet været inviteret til en brugerinddragelsesproces omkring udnyttelse af kommunale faciliteter i Lundtofte, samt fremtidens udnyttelse af kvadratmeter. 3 repræsentanter er i oktober 2015 valgt blandt de oplysningsforbund og aftenskoler til at side i styregruppen for de kommen arbejde med Liv i Lundtofte. Indførelsen af online lokalebookingsystem gør lokalereservationer synlig for brugerne og giver mulighed for at se og ansøge om ledige lokaler og faciliteter 1

Forvaltningen lagde 8. oktober 2014 forslag til justering af retningslinjer for lokaleanvisning op i KFU. Sagen blev udsat med henblik på at undersøge sammenhængen mellem principperne for lokaleudlån og arealoptimeringsanalysen Selvorganiserede borgere: Ingen tiltag sat i værk Sagen genoptages. Kommunen bør med inspiration fra andre kommuner undersøge hvordan selvorganiserede grupper uden først at danne en forening, lettere får adgang til eksisterende idrætsfaciliteter i tidsrum, hvor disse ikke anvendes af skoler, foreninger mv. Dermed opnås en optimal udnyttelse af de eksisterende idrætsfaciliteter. Der eksisterer en mulighed i det nye lokalebookingsystem for at borgere kan booke ledige lokaler mod betaling det er dog endnu ikke besluttet hvorvidt denne mulighed skal implementeres. Gennemskuelige tilskudsmuligheder: foreninger, der ansøger om økonomisk tilskud, skal opleve en enkel og gennemskuelig ansøgningsproces. Fremme kendskab og samarbejde: Kommunen skal fremme et øget kendskab og samarbejde mellem de folkeoplysende foreninger, de selvorganiserede borgere og de kommunale institutioner og dermed forbedre mulighederne for at skabe synergi og variation i tilbuddene til borgere. Ny tilskudsmodel implementeres 1. januar 2016 med udgangspunkt i en enkel og gennemskuelig ansøgningsproces, hvor alle folkeoplysende foreninger stilles lige. I forbindelse med udvikling af tilskudsmodellen har brugerne været repræsenteret i form af en referencegruppe. Åben Skole ansættelse af Åben Skole koordinator for en 2-årigperiode fra efterår 2014. En tværgående koordinationsgruppe igangsatte i starten af 2015 en proces omkring foreningernes rolle i den Åbne Skole. Der er således i første halvår afholdt to møder. Ét med foreningerne og et andet hvor foreningerne kunne mødes med skolerne omkring mulige samarbejder. I juni blev portalen Skolen i Virkeligheden 2

Netværk: Kommunen vil i samarbejde med de folkeoplysende foreninger arbejde for at skabe gode rammer for etablering af netværk og konstruktiv erfaringsudveksling mellem de folkeoplysende foreninger, f.eks. gennem lokale netværksmøder, seminarer eller workshops lanceret. Sidste fredag i september er udnævnt til Frivillig Fredag, og i 2014 afholdtes i den forbindelse arrangement på Torvet for foreninger og borgere. Igen i 2015 afholdtes Frivillig Fredag, denne gang ved Stadsbiblioteket. Folkeoplysningsudvalget har afsat 25.000 kr. fra Start- og udviklingspuljen i 2015 til støtte til ansøgninger fra foreninger til Åben Skolesamarbejder. Der er pt. Søgt og givet én bevilling på 5.000 kr. til en idrætsforening. Forvaltning planlægger i maj 2016 at afholde en forårsfestival i samarbejde med den lokale afdeling af Skoleidræt Der er afholdt netværksmøder i blandt andet Lundtofte Workshop for foreninger omkring børn med specielle behov blev afholdt med oplæg lokal specialist på området primo 2014. Der afholdes årligt møder med brugerne af idrætshaller i lokalområderne i forbindelse med sæsonfordeling. På møderne er forvaltningen og FIL repræsenteret. Opbygge og understøtte netværk på de faciliteter/eksisterende rammer, hvor flere typer af brugere og foreninger er til stede. Kommunen vil udvikle en ny hjemmeside, som skal fremme dialog mellem og synliggørelse af de folkeoplysende foreninger Kommunen har fået ny hjemmeside, der har et særskilt menupunkt Frivillighed og foreninger Det nye lokalebookingsystem indeholder et foreningsregister, som vil gøre det muligt for borgere at søge efter foreninger og deres aktiviteter fra efteråret 2015 dette vil øge synligheden af hvilke foreninger og Forvaltningen arbejder løbende på at forbedre indholdet på hjemmesiden. 3

Tema 2: Samspil med selvorganiserede grupper Varierede og mangfoldige folkeoplysningstilbud: Kommunen vil sikre, at der forsat afsættes en udviklingspulje til at understøtte det folkeoplysende udviklingsarbejde. Udviklingspuljen anvendes til at understøtte udvikling af varierede og mangfoldige folkeoplysende tilbud, hvor de folkeoplysende foreninger samarbejder med hinanden og med de selvorganiserede borgere om nye initiativer og aktiviteter. Kommunen vil løbende justere retningslinjerne for tildeling af midler fra Udviklingspuljen i dialog med de folkeoplysende foreninger aktiviteter, der eksisterer i LTK Folkeoplysningsudvalget behandlede på møde d. 21. september 2015 forslag til justering af retningslinjer for Start- og udviklingspulje. Her gøres det mere tydeligt at der kan søges til selvorganiserede initiativer. Retningslinjerne behandles i KFU d. 2. december 2015. Inddragelse af selvorganiserede borgere Kommunen vil informere, vejlede og støtte selvorganiserede borgere, som ønsker at udvikle og iværksætte nye initiativer og aktiviteter. De folkeoplysende foreninger kan bidrage ved at markedsføre deres eksisterende tilbud til de selvorganiserede borgere. Let adgang til at danne en folkeoplysende forening Kommunen vil informere tydeligere om, hvordan man danner en folkeoplysende forening og derved understøtte, at der opstår nye aktiviteter og foreninger. Det sker ved, ved at der bliver udarbejdet informationsmateriale, som kan lette dannelsen af nye folkeoplysende foreninger, og kommunen yder råd og vejledning til selvorganiserede grupper, som ønsker at etablere en forening Pt. Ingen tiltag sat isværk Oprettet et Ungeråd, er har fået stillet Vandværket til rådighed. Hjemmesiden er blevet opdateret med kort oprids for processen omkring det at opstarte en folkeoplysende forening. Det skal sikres ved revision af retningslinjerne, at Start- og udviklingspuljen de selvorganiserede borgere se muligheden for at søge puljen til deres initiativer. Informationsmateriale håndbog forventes færdig i sidste halvår af 2015. Uddybende informationsmateriale er under udarbejdelse. 4

Tema 3: Samspil med øvrige politikområder Folkeoplysende arbejde tænkes ind i andre politikområder: Folkeoplysning skal understøtte øvrige kommunale områder, således at alle politikker og strategier, hvor der er naturlige relationer, supplerer hinanden og sammen arbejder hen i mod at virkeliggøre kommunens visioner Samarbejde med skoleområdet i forbindelse med Åben Skole Samarbejde med Center for arealer og ejendomme, i forbindelse med udvikling, vedligeholdelse og benyttelse af faciliteter. Forvaltningen deltager i udvikling af ny Sundhedsstrategi. Sundhedsstrategi I arbejdet med arealoptimering, skal det fortsat sikres udvikling af områder som berører foreningslivet er en del af processen. Det bør sikres at Center for Miljø og Plan samt Center for Arealer og Ejendomme altid tænker Kultur og Fritid ind i en proces, hvor de fysiske rammer skal ændres eller byrum nytænkes. Således at fritids- og rekreationsmuligheder bliver en del at de nye tanker. Samarbejde med partnerskaber: Kommunen vil understøtte meningsfulde samarbejder og partnerskaber på folkeoplysningsområdet både på tværs af foreningerne og mellem foreningerne og de kommunale institutioner Samarbejdet skal bidrage til realiseringen af kommunens og foreningernes visioner og målsætninger på alle politikområder med tilknytning til folkeoplysningsområdet På det boligsociale område har der været flere eksempler på samarbejder mellem forening og beboere/boligorganisationer. Pt. er der flere projekter i Lundtofteparken, der blandt andet er støttet af Start- og udviklingspuljen. Natur der bevæger. Samarbejde mellem DGI, foreninger og skoler. Åben Skole samarbejde Tema 4: Afgrænsning til andre aktiviteter Forpligtende fællesskaber: De folkeoplysende aktiviteter skal fortsat baseres på det frivillige og demokratiske opbyggede foreningsliv. Det betyder, at udviklingen af tidssvarende og aktuelle tilbud skal være baseret på forpligtende fællesskaber Tilskud baseret på det enkelte medlem. Leder campus/kollegium. Folkeoplysningsudvalget beslutte på møde d. 21. september, at nedsætte en arbejdsgruppe blandt repræsentanter fra de frivillige folkeoplysende foreninger, som skal arbejde videre med at undersøge muligheder for et leder campus/kollegium. Hvordan kan man understøtte det folkeoplysende på faciliteterne? Arbejde med at give brugerne indflydelse, for derigennem at skabe forpligtende fællesskaber på tværs af foreninger, generationer mv. Dette er blandt andet i 2015 sket i forbindelse med indretning af de nye klubfaciliteter i Lyngby Idrætsby. Samarbejder på de store idrætsanlæg, på tværs af foreningerne og kommunen, der kan være med til skabe aktiviteter, som understøtter det folkeoplysende initiativ og forpligtende fællesskab, samt opbygge kendskab til hinanden og netværk blandt foreningerne. 5

Understøtte tværgående aktiviteter som fx aktivitetsdag i lokalområderne i forbindelse med Idrættens år 2016 Ungeråd understøtte den demokratiske udvikling hos den enkelte uge, som en del af det at være medlem af en forening. Folkeoplysningsudvalget foreslår at igangsætte en undersøgelse, hvor der dannes et overblik hvor de forpligtende fællesskaber er og hvor de ikke er til stede. Almennyttige formål Kommunen vil sikre, at de kommunale tilskud alene går til almennyttige formål med folkeoplysende sigte. Samtidig skal de folkeoplysende foreninger sørge for, at deres vedtægter og andre formelle forhold lever op til bestemmelserne i folkeoplysningsloven, og de kan søge råd og vejledning hos kommunen, hvis de er i tvivl. Sker kontinuerligt. Desuden er vedtægter for alle folkeoplysende frivillige foreninger siden seneste ændring af Folkeoplysningsloven gennemgået at forvaltning, med henblik på at sikre at de fortsat lever op til bestemmelserne i loven for en folkeoplysende forening. De foreninger, hvis vedtægt ikke levede op til de seneste ændringer af Folkeoplysningsloven, har tilrettet deres vedtægter. Folkeoplysningsudvalget udpeger hvert år et antal foreninger, til at indsende årsberetninger, der bliver forelagt udvalget. Tema 5: Brugerinddragelse Bredt sammensat udvalg: Kommunen skal sikre brugerinddragelse via et udvalg, som sammensættes bredt af repræsentanter for de folkeoplysende foreninger, det øvrige foreningsliv, herunder relaterede områder som kultur, handicap og integration, de selvorganiserede borgere samt medlemmer af kommunalbestyrelsen. Udvalgets sammensætning og kompetence fastsættes i Folkeoplysningsudvalget med repræsentation fra de forskellige folkeoplysende foreningstyper og fra skolebestyrelser og Ungerådet. 6

en vedtægt Synligt og kompetent udvalg: Udvalget skal være synligt og kompetent og det kan udover den lovpligtige udtaleret også have kompetence på flere andre områder. Kommunen vil derfor delegere beslutningskompetence til udvalget for at sikre hurtighed og fleksibilitet i sagsbehandling. Kommunen yder administrativ bistand til udvalget og sikrer, at det bliver orienteret om ny lovgivning, relevante kommunale aktiviteter mv. Information om udvalgets virksomhed kommunikeres til alle borgere Udvalgsmedlemmers deltagelse i kurser og temamøder. Udvalget er høringspart i forhold til relevante områder. Nyhedsbreve fra udvalget udsendes til foreningerne og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Aktive og engagerede foreninger De folkeoplysende foreninger kan kvalificere deres bidrag til brugerinddragelsen ved at informere om rettigheder og muligheder for brugerindflydelse 7