Dato: 10. jan. 2017 Forside Dagsorden Tirsdag den 10. januar 2017 kl. 14.00 Medlemmer Ado Holm (IA) Pipaluk Lynge (IA) Justus Hansen (D) Tim Serritslev (S) Vittus M. Mikaelsen (S)
Side 2 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden... 3 2. Meddelelser... 4 02A fra formanden... 4 02B fra forvaltningen... 4 3. Orienteringer... 5 03A Workshop i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplantillæg 1B3-2 Nuukullak, Entreprenørdalen... 5 4. Beslutninger... 7 5. Sager til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen... 8 05A Forslag til kommuneplantillæg 4B4-1 og 4E1-1... 8 05B Forslag til kommuneplantillæg - Det åbne land O8... 10 05C Bygdesektorplan... 12 05D VISKA, horses & rooms... 16 6. Lukkede punkter... 19 06A Indkaldelse af anlægsønsker til Selvstyrets forslag til finanslov for 2018... 19 7. Eventuelt... 20 8. Godkendelse af referat... 21
Side 3 1. Godkendelse af dagsorden
Side 4 2. Meddelelser 02A fra formanden 02B fra forvaltningen
Side 5 3. Orienteringer 03A Workshop i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplantillæg 1B3-2 Nuukullak, Entreprenørdalen Til orientering J.nr.:0602 1B3 Forvaltning for Anlæg og Miljø direktør Mike Jakob Kristiansen /MJKR Sagsresumé Forvaltningen for Anlæg og Miljø vil den 12. januar 2017 afholde en workshop i forbindelse med udviklingen af Entreprenørdalen. Workshoppen skal giver bygningsejere og interessenter i området, mulighed for at komme med input, ideer, ønsker og spørgsmål til den fremtidige byudvikling af området. Efter workshoppen udarbejdes et forslag til et kommuneplantillæg for området. Indstilling Forvaltningen for Anlæg og Miljø indstiller overfor Udvalget for Anlæg og Miljø: - at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Området 1B3 Nukullak har siden godkendelsen af kommuneplanen sermersooq 2024 i 2013 været kategoriseret som erhvervs- og byomdannelsesområde. I den forbindelse har By og Boligudvikling inviteret bygningsejere fra entreprenørdalen til en workshop, da de skal være drivkraften i udviklingen af området. Med Byomdannelse menes, at området over tid, skal ændre sig fra et forurenet erhvervsområde, B-område, til et centerområde med flere bynære boliger, et C-område. Det tunge erhverv skal med tiden flyttes ud i erhvervsbåndet i forlængelse af den nye kommende containerhavn. Løsningsforslag faglig vurdering Formålet med workshoppen er at: - gennemgå processen for et nyt kommuneplantillæg - få en fælles forståelse af områdets muligheder set igennem forvaltningens registreringer og tidlige analyser af stedets kendetegn. - at give bygningsejere og interessenter mulighed for, at komme med input, ideer, ønsker og spørgsmål til udviklingen af området. - Derudover vil By og Boligudvikling sørge holde et inspirationsoplæg om bæredygtig udvikling. Workshoppen skal danne grundlag for det videre arbejde med et forslag til et kommuneplantillæg for området, som vi forventer at sende i høring i løbet af februar-marts 2017. Workshoppen vil endvidere være med til sikre en forankring af fælles ideer og et fælles mål for hele Entreprenørdalen. Det er vigtigt at understrege, at eksisterende aktiviteter skal kunne fortsætte som nu. Den nye plan vil blot åbne op for nye muligheder over tid.
Side 6 Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Udarbejdelse af et forslag til kommuneplantillæg har ingen økonomiske konsekvenser. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse og Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015 Det videre forløb Workshoppen afholdes i uge 2 og derefter forventes forslag til kommuneplantillægget at blive sendt i høring i februar / marts 2017. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Borgerinddragelse/kommunikation Workshoppen er en vigtig del af borgerinddragelsen i forbindelse med udarbejdelsen af et forslag til kommuneplantillæg for området. Erfaringerne vil blive brugt som et redskab til at sikre gode planmæssige rammer for området. Når forslaget til et nyt kommuneplantillæg foreligger, følger en normal procedure i forhold til høring og offentliggørelse. Bilag 1. Overordnede bestemmelser for området, Sermersooq 2024
Side 7 4. Beslutninger Ingen.
Side 8 5. Sager til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 05A Forslag til kommuneplantillæg 4B4-1 og 4E1-1 Sprængstofdeponi og et offentligt deponi Til beslutning J.nr.: 16.04/4B1-1 og 4E1-1 Forvaltning for Anlæg og Miljø direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé Baggrunden for kommuneplantillægget er en generel mangel på arealer til offentlige funktioner i form af kommunale virksomheder samt permanent placering af sprængstofsmagasinet. Kommuneplantillægget omhandler delområder i Niaqornannguit (Nuuk) henholdsvis delområde 4B4 som er udlagt til erhvervs- og havneformål, samt delområde 4E1 som er udlagt til teknisk anlæg formål i form af sprængstofmagasin. Rekreative stier og adgang til Nuuks bagland er sikret i plantillægget, samt afstandskravene til anstalten, klausulerede zoner til lufthavnen samt sikkerhedszoner omkring sprængstofsdepotet er respekteret. Indstilling Forvaltningen for Anlæg og Miljø indstiller overfor Udvalget for Anlæg og Miljø at: - Udvalget for Anlæg og Miljø godkender Forslag til Kommuneplantillæg 4B1-1 og 4E1-1, til Sprængstofdeponi og offentligt deponi - Udvalget for Anlæg og Miljø fremsender det af udvalget godkendte forslag til vedtagelse i Økonomiudvalget med henblik på otte ugers offentlig høring - Økonomiudvalget fremsender derefter sagen til Kommunalbestyrelsens orientering Sagsfremstilling Baggrunden for kommuneplantillægget er en generel mangel på arealer til offentlige funktioner i form af kommunale virksomheder samt behovet for en permanent placering af sprængstofsmagasinet. Delområderne i forslaget til kommuneplantillægget 4B4 og 4E1 er i kommuneplanen udlagt til henholdsvis et erhvervs og havn og et sprængstofmagasin. På den måde er dette forslag i overensstemmelse med kommuneplanen. Der er i kommuneplantillægget taget højde for rekreative stier og offentlige p-pladser i planområdet og på denne måde sikrer tilgængeligheden til Nuuks rekreative bagland. Kommuneplantillægget har respekteret afstandskravene til anstalten, klausulerede zoner til lufthavnen samt har defineret sikkerhedszoner omkring sprængstofsdepotet. Løsningsforslag faglig vurdering Det har været nødvendigt at ændre de eksisterende delområdeafgræsninger i www.kommuneplan2024.gl for at imødekomme behovet for erhvervsarealer samt for at kunne respektere afstandskrav til anstalten, klausulerede zoner til lufthavnen samt sikkerhedszoner
Side 9 omkring sprængstofsdepotet. I forbindelse med de nye afgrænsninger til delområde 4B4 og 4E1 ophæves delområde 4D8, idet det pågældende arealer inddrages i delområde 4B4, 4D2 og 4D9. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering - Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Forslaget til kommuneplantillægget er udarbejdet på grundlag af: Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse (Planloven) Den digitale kommuneplan www.sermersooq2024.gl Det videre forløb Efter Økonomiudvalgets behandling af forslaget skal plantillægget sendes i offentlig høring i 8 uger i perioden 1.2.2017 29.3.2017. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat har ingen bemærkninger Borgerinddragelse/kommunikation Forslaget til plantillægget skal sende i offentlig høring i 8 uger, hvor borgerne har mulighed for at fremkomme med kommentarer til planen. Bemærkninger fra andre forvaltninger Ingen. Bilag 1. Forslag til kommeplantillæg 4B4-1 og 4E1-1
Side 10 05B Forslag til kommuneplantillæg - Det åbne land O8 Koncessionsområder til Outdoor Turismeaktiviteter Til beslutning J.nr.: 16.04/O8 Forvaltning for Anlæg og Miljø direktør Mike Jakob Kristiansen /MJRK Sagsresumé Kommuneplantillægget omfatter et nyt delområde O8 i det åbne land og omfatter hele baglandet ved Tasiilaq og en stor del af indlandsisen. Området kan anvendes til aktiviteter af særlig rekreativ karakter, og udlægges som et koncessionsområde til Outdoor Turismeaktiviteter. Kommuneplantillægget er i tråd med ønsket om at understøtte den private erhvervsudvikling på Østkysten. Ved at udlægge et stort område til et koncessionsområde vil man understøtte udviklingen af ekstremsportsturismen i området, som også kan have andre følgeerhverv som service- og turisterhverv. Indstilling Forvaltningen for Anlæg og Miljø indstiller overfor Udvalget for Anlæg og Miljø at: - Udvalget for Anlæg og Miljø godkender Forslag til Kommuneplantillæg Det åbne land O8, Koncessionsområder til Outdoor Turismeaktiviteter - Udvalget for Anlæg og Miljø fremsender det af Udvalget godkendte forslag til vedtagelse i Økonomiudvalget med henblik på otte ugers offentlig høring - Økonomiudvalget derefter fremsender sagen til Kommunalbestyrelsens orientering Sagsfremstilling Baggrunden for udarbejdelse af forslaget til kommuneplantillægget er en ansøgningen om koncession af et stort område i Tasiilaq fjorden til Heliskiing. Forslaget omfatter et nyt delområde O8 i det åbne land. Delområdet dækker hele baglandet ved Tasiilaq og en stor del af indlandsisen indtil ca. 180 km fra kysten. Området kan anvendes til aktiviteter af særlig rekreativ karakter, og udlægges som et koncessionsområde til Outdoor Turismeaktiviteter. Forslag giver desuden mulighed for at der kan gives forskellige koncessioner til turismevirksomhed i form af outdoor aktiviter herunder heliskiing, skitouring, langrendsløb, sneskoture, hundeslædekørsel, snescooterkørsel, vandring, klatring og bjergbestigning, is og gletsjerklatring, is og gletsjervandring mm. Og det er vigtigt at understrege at forslaget ikke begrænser eksisterende aktiviteter i området som fritidssejllads, hundeslædekørsel, snescooterkørsel m.v. Løsningsforslag faglig vurdering Kommuneplantillægget er i tråd med ønsket om at understøtte den private erhvervsudvikling på Østkysten. Ved at udlægge et stort område til et koncessionsområde vil man understøtte udviklingen af ekstremsportsturismen i området, som også kan have andre følgeerhverv som service- og turisterhverv. Selve tildelingen af koncession, til en given aktivitet, tildeles af Naalakkersuisut. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering -
Side 11 Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Forslaget til kommuneplantillægget er udarbejdet på grundlag af: - Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse (Planloven) - Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession og turistvirksomhed i udvalgte område. - Den digitale kommuneplan www.sermersooq2024.gl Det videre forløb Efter Økonomiudvalgets behandling af forslaget skal plantillægget sendes i offentlig høring i 8 uger i perioden 1.2.2017 29.3.2017. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk sekretariat har ingen bemærkninger Borgerinddragelse/kommunikation Forslaget til plantillægget sendes i offentlig høring i 8 uger, hvor borgerne har mulighed for at fremkomme med kommentarer til planen. Bemærkninger fra andre forvaltninger - Bilag 1. Forslag til kommuneplantillæg O8
Side 12 05C Bygdesektorplan Til beslutning J.nr.: 16.03.02 Forvaltning for Anlæg og Miljø - direktør Mike J. Kristiansen / MJKR Sagsresumé Bygdesektorplanen omfatter en detaljeret beskrivelse af Kommuneqarfik Sermersooqs bygder og en analyse af de forskellige bygders tilstand og potentiale. Sektorplanen har været behandlet på bygdeseminar i Tasiilaq i september og er efterfølgende blevet tilpasset med de input, der kom frem på seminaret. Bygdesektorplanen er inddelt i tre overordnede afsnit, hvor det første afsnit beskriver de enkelte bygder, andet afsnit giver en overordnet analyse med en række forslag til bygdeudvikling. Det sidste afsnit indeholder datagrundlag for analysen. I tillæg til bygdesektorplanen har administrationen udarbejdet et udkast til en proces, der skal sikre at selve planen bliver gjort levende og bliver gennemført i et samarbejde mellem administrationen i Nuuk, administrationen i bygder og byer samt foreningslivet i bygderne. Der er to forudsætninger, der er centrale for at processen bliver en succes. 1) Bygdesektorplanen som et tværgående arbejdsredskab og 2) De initiativer der iværksættes i bygderne fungerer som nedefra og op initiativer. Det er altså borgernes eget engagement og drivkraft, der skal sikre fremdrift og udviklingen i bygderne. Administrationen foreslår fire indledende skridt i processen: Nedsættelse af en tværgående bygdegruppe i administrationen, forankret hos bygdekoordinatoren One door policy Lokale ankerpersoner Etablering af et bygdenetværk Generelt for disse fire nævnte skridt og øvrige initiativer gælder det dog, at det skal undersøges om de giver værdi for borgerne i bygderne, før de iværksættes. Indstilling Forvaltningen for Anlæg og Miljø indstiller overfor Udvalget for Anlæg og Miljø: - At bygdesektorplanen godkendes - At de foreslåede første skridt i processen behandles og godkendes enkeltvist. De er: o Nedsættelse af en tværgående bygdegruppe i administrationen o One door policy o Lokale ankerpersoner o Etablering af et bygdenetværk - At den tværgående bygdegruppe kan arbejde videre med flere initiativer indeholdt i bygdesektorplanen - At sagen sendes til videre behandling, Økonomiudvalget og i Kommunalbestyrelsen I september 2016 blev der afholdt bygdeseminar i Tasiilaq med deltagelse af bygdebestyrelserne, ledelsen i Forvaltningen for Anlæg og Miljø og Borgmesteren. Der har været en del forvirring omkring igangsættelse og opfølgning på projekter, dette har givet anledning til frustration i Tasiilaq. Forvaltningen vil derfor fremadrettet koordinere og følge op på projekter i området og har iværksat en fast møderække mellem de relevante parter. Efter bygdeseminaret afholdte direktøren for Forvaltningen for Anlæg og miljø møder med de enkelte
Side 13 bygdebestyrelsesformænd for at følge op på løse ender. Referatet fra disse møder er omdelt i Udvalget for Anlæg og Miljø den 4. oktober 2016 På bygdeseminaret blev første udkast til bygdesektorplanen debatteret og administrationen har efterfølgende arbejdet med de input, der kom frem under seminaret og andet udkast til bygdesektorplanen foreligger nu til politisk behandling (se vedhæftede bilag Bygdesektorplan). Bygdesektorplanen er opbygget således at siderne 6 61 beskriver de enkelte bygder i Kommuneqarfik Sermersooq ud fra tre overordnede parametre: 1. De institutionelle rammebetingelser 2. De menneskelige ressourcer 3. Bygdernes eksistensgrundlag Siderne 62-64 giver en overordnet analyse og på siderne 65-68 fremsættes en række forslag til bygdeudvikling. Siderne 69 132 indeholder datagrundlag for analysen. Løsningsforslag faglig vurdering Det er administrationens faglige vurdering, at den bedste løsning opnås i en koordineret helhedsorienteret indsats med involvering af samtlige forvaltninger, således at der sikres sammenhæng mellem de forskellige indsatser. Derfor er det vigtigt at nærværende oplæg skaber en helhed for den enkelte bygd og koordineres med øvrige sektorplaner samt initiativerne fra Kommunalbestyrelsens temadag den 29. august 2016 omkring misbrug i byer og bygder. I tillæg til bygdesektorplanen har administrationen udarbejdet et udkast til en proces, der skal sikre at selve planen bliver gjort levende og bliver gennemført i et samarbejde mellem administrationen i Nuuk, administrationen i bygder og byer samt foreningslivet i bygderne. Der er to forudsætninger, der er centrale for at processen bliver en succes. Det ene er bygdesektorplanen bliver en tværgående indsats dette er allerede godt på vej med ansættelsen af en bygdekoordinator placeret i borgmestersekretariatet. Den anden forudsætning er, at aktiviteter og indsatser iværksættes med udgangspunkt i community building teori. Community building betyder både opbygning af lokalsamfund og opbygning af fællesskab. Det er en teori, der arbejder ud fra tanken om at et stærkt lokalsamfund er afhængigt af et stærkt fællesskab og vice versa. Så opbygningen af lokalsamfundet sker ved aktiviteter, der også styrker fællesskabet. De aktiviteter, der igangsættes, skal drives af lokale kræfter således at de mennesker der får gavn af en aktivitet også er de mennesker der udfører den. Det medfører større ejerskab for aktivitetens succes samt større sandsynlighed for, at aktiviteten rammer plet i forhold til målet, da planlægning og beslutninger lægger i hænderne på lokale kræfter. Administrationen foreslår følgende tiltag som første skridt i processen: Nedsættelse af en tværgående bygdegruppe i administrationen One door policy Lokale ankerpersoner Etablering af et bygdenetværk Tværgående bygdegruppe For at sikre en solid forankring af bygdesektorplanen samt intern koordinering og samarbejde anbefales det, at der nedsættes en gruppe på tværs af forvaltninger bestående af bygdeansvarlige i de respektive forvaltninger/afdelinger med bygdekoordinatoren som tovholder.
Side 14 Gruppens opgave er at sikre, at de initiativer, der udarbejdes i de respektive forvaltninger koordineres og at der er samarbejde på tværs eksempelvis i forbindelse med sektorplaner. Dermed sikres en bedre sammenhæng og en mere fokuseret udvikling i bygderne. De konkrete tidsplaner for de forskellige sektorplaner koordineres for at sikre optimal udnyttelse af ressourcer, fx hvornår der er anlægspersonale i byen. Derudover er gruppens opgave at sikre lokal involvering i de initiativer, der igangsættes for at optimere udbytte og tilfredshed. Indsatser som bygdegruppen skal arbejde videre med: Nedsættelse af lokale frivilligråd Understøttelse af foreningslivet Koordinering af sektorplaner Koordinering af indsatser og initiativer, herunder misbrug i byer og bygder Udvikling af sparringsnetværk Udpegning af ressourcepersoner Tværgenerationelle indsatser Arbejde videre med de foreslåede indsatser i bygdesektorplanen og udarbejde handlingsplaner One door policy For medarbejdere, der ikke har sin daglige gang i kommunen, kan det til tider være svært at finde frem til den rette kollega, der kan hjælpe med at svare på spørgsmål. For at yde bedre service til kollegaerne i bygderne og dermed til borgerne i bygderne, anbefales det at der indføres en One door policy for bygderne. Det vil sige at det administrative personale i bygderne har én person i administrationen, de kan henvende sig til, og det er op til denne person et finde frem til den rette kollega i administrationen. Kontaktpersonen kan enten være bygdekoordinatoren eller det kan være de respektive ansvarlige i hver forvaltning. Dette kan lette adgangen til administrationen for borgere og medarbejdere i bygderne og dermed lette sagsgangen. Det skal dog undersøges om dette giver værdi for medarbejderne i bygderne, før det iværksættes. Lokale ankre Bygdesektorplanen anbefaler At lokale ressourcepersoner identificeres således at de proaktivt bruges som inspiration Etablering af et task force af driftige personer til inspiration Udpegning af en teknisk ansvarlig i bygderne en der koordinerer og prioriterer indsatsen på tværs af instanser private og offentlige Såfremt man vælger at arbejde videre med forslaget, skal der udarbejdes en procedure for udpegning af ressourcepersoner i samarbejde med relevante medarbejdere i byer og bygder, fx (men ikke begrænset til) Varna i Tasiilaq, Charlotte Piké i Ittoqqoortoormiit og Kunneq Lorenzen i Paamiut. Det kan ligeledes være vejformænd, skoleledere eller lignede. Der opfordres til tænke ud af boksen, og se på hvordan alle kan bruges, fordi alle har en plads, en funktion og noget at bidrage med. Netværk Bygdesektorplanen lægger op til oplæring i Nuuk. Dette bør undersøges nærmere, da det formentligt er mere relevant for bygderne at sparre med hinanden og lære af erfaringer fra andre bygder. Der arbejdes videre muligheden for at oprette et forum for erfaringsudveksling mellem
Side 15 bygderne. Den rette form udarbejdes i samarbejde med deltagerne. Netværket kan give inspiration og gode idéer til eksempelvis alkoholafvænning, tiltrækning af nye og tidligere beboere, aktiviteter for børn og unge, sport, fokus på de sociale problemer, tværgenerationelt samarbejde og lignende. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ikke relevant. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Bygdesektorplan Det videre forløb Såfremt udvalget godkender oplægget videresendes det til godkendelse i hhv. Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat anbefaler bygdesektorplanen til godkendelse, idet den vil give gode rammer for såvel politisk som administrative beslutninger Borgerinddragelse/kommunikation Første udkast til bygdesektorplanen har været til debat under bygdeseminaret i Tasiilaq i september 2016. Bygdebestyrelserne har været involveret i udarbejdelse af bygdepuljen for 2017 og de kommende år. Derudover lægger selve bygdesektorplanen og processen op til en høj grad af borgerinddragelse. Bemærkninger fra andre forvaltninger TAK/Fritid har været involveret ifm forslag til understøttelse af foreningslivet. Bilag 1. Bygdesektorplan
Side 16 05D VISKA, horses & rooms Nuuk ridecenter en projektansøgning Til beslutning J.nr.:1804 Forvaltning for Anlæg og Miljø direktør Mike Jakob Kristiansen/ MJKR Sagsresumé Forvaltningen for Anlæg og Miljø har modtaget en projektansøgning om en arealreservation til et nyt ridecenter i de rekreative delområder 4D4 og 4D5 i Qinngorput. Projektet er fremsendt i henhold til den nye planlov, som åbner op for at interessenter kan få en arealreservation på op til 2 år, med baggrund i et politisk godkendt projekt. I de to år skal interessenten udarbejde et kommuneplantillæg i tæt dialog med Forvaltningen for Anlæg og Miljø. Derefter skal interessenten selv stå for finansiering af byggemodning, byggeri og andre anlæg. Projektet er i overensstemmelse med kommuneplanens overordnede bestemmelse, rekreative formål, samt hovedstadsstrategiens fokus på nye turismeerhverv. Indstilling Forvaltningen for Anlæg og Miljø indstiller overfor Udvalget for Anlæg og Miljø: - at godkende projektet og processen for det videre forløb. - at sende det godkendte projekt og proces til endelig godkendelse i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Forvaltningen for Anlæg og Miljø har modtaget en projektansøgning om en arealreservation til et ridecenter, VISKA horses and rooms, med en placering i Qinngorput sletten, nordøst for AHL skolen. Projektet består af 4 hytter med værelser, en cafe, en garage, en stald og en ridehal. Vejadgangen til området er via rundkørslen ved vejen Qarsoq, og bebyggelsen vil tilslutte sig offentlig kloak, el og vand. I projektet er der også arealer til sommergræsning og sommerfolde, der kan flyttes og en permanent helårsfold. Se bilag 1. Ideen er at skabe et tursimetiltag og et ridemiljø med specialridning, fritidsridning, ridelejre, og andre events i centerets stald. Der er mange muligheder. Projektejere vil starte med 3 heste, og så hente flere til når de første er tilpasset. Projektets stald kan rumme op til 28 heste. Projektgruppen har forskellige ride ruter i tankerne. En rute kan være forbi Cirkussøen, denne koordineres med Nukissiorfiit. En anden rute er forbi fængsel og videre ind i Paradisdalen. En tredje, når forbindelsen til Siorarsiorfik etableres, er at ride ind i Kobbefjorden syd om Store Malene / Ukusissat. Der søges om en arealreservation i henhold til den nye planlov, Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015. Se bilag 2. Processen for den nye planlovsændring kan beskrives således: Investor/Firma indsender et projektansøgning til Kommunalbestyrelsen, og det forudsættes at investor selv udarbejder plangrundlaget og evt. en miljøvurdering eks. en VVM efterfølgende. Kommunalbestyrelsen godkender projektet, og sender det i høring i minimum 6 uger, med Kommunalbestyrelsens saglige og objektive kriterier, som ansøgere skal opfylde.
Side 17 I høringen kan befolkningen indsende høringssvar, indsigelser eller alternative projekter. Med baggrund i ansøgninger skal kommunalbestyrelsen, ud fra en saglig vurdering, vælge det bedste projekt. Investor får derefter en arealreservation i op til 2 år og kommuneplantillægget igangsættes. Hvis projektet på grund af sin størrelse kræver en miljø vurdering, eksempelvis en VVM, så skal projektejer selv udarbejde og finansiere en. Med den nye planlovsændring skal man huske på at Kommunalbestyrelsen til en hver tid kan afvise eventuelle projekter, hvis de er i strid med kommuneplanen eller andre politiske visioner. Planlovsændringen skal også ses som et led i Naalakkersuisuts og Kommunernes bestræbelser på at fremme erhvervsudviklingen i Grønland, ved at gøre det lettere og mere attraktivt at investere. Løsningsforslag faglig vurdering Projektet er placeret i delområderne 4D4 og 4D5. Fælles for de to delområder er, at de er udlagt som friholdte områder til større rekreative fritidsanlæg, og den kategori passer til projektet. Bygningerne placeres indenfor delområde 4D5 og hestenes sommergræsningsområder vil være i delområde 4D4. I delområdet 4D5 står der i kommuneplanen at der ikke kan etableres bebyggelse i området, dette vil blive ophævet såfremt projektet godkendes. Delområde 4D4 er udlagt til kirkegård med tilhørende anlæg. Når og hvis dette bliver aktuelt, er det forvaltningens vurdering, at det fortsat kan etableres, da området er stort nok til at rumme både sommergræsningsarealer samt en fremtidig kirkegård med tilhørende anlæg. Forvaltningen for Anlæg og Miljø ser dette projekt som i god tråd med Hovedstadsstrategien fokus på Nuuk som turisternes hovedstad. VISKA projektet vil kunne tiltrække nye turister, måske adventure turister. Derudover er det en spændende ide at opbygge et ridemiljø, en ny fritidsaktivitet, som vil der styrke bomiljøet i Qinngorput bydelen og resten af Nuuk. Arkitekturen Bebyggelsens små hytter er placeret fint på fjeldsiden, og de større staldbygninger er indarbejdet i fjeldet ved at sprænge to plateauer. Bygningerne beklædes med sort tjæret træ, terrasser med ubehandlet træ og bebyggelsen fremgår, i sin helhed, som fint integreret i det kuperede terræn. Bebyggelsen er en god skala, som ikke skæmmer i området, tværtimod. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Da interessent forpligter sig til samtlige udgifter i dette projekt, vil der ikke være udgifter for Kommuneqarfik Sermersooq. Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at gå videre i processen skal interessent, forud for den offentlige høring af projektet, gennem udtalelser fra selskabets pengeinstitutter og/eller investorer overfor forvaltningen godtgøre at selskabet økonomisk kan gennemføre projektet. Derudover vil forvaltningen for Anlæg og Miljø gerne se en form for dokumentation, eller en forhåndsgodkendelse fra det relevante departement eller dyrlæge, om import af et antal heste. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse & Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015
Side 18 Det videre forløb Den videre proces for VISKAR horses and rooms er således: 1. Såfremt projektet politisk godkendes, skal interessent fremskaffe følgende før projektet sendes i offentlig høring: - Dokumentation fra et pengeinstitut om projektets realiserbarhed samt - en forhåndsgodkendelse / notat om import af heste. Forvaltningen for Anlæg og Miljø har lavet en tjekliste, som skal sendes ud med projektet, så evt. nye projekter opfylder tjeklistens punkter som minimum. Se tjeklisten bilag 3. 2. Efter en offentlig høring behandles eventuelle indsigelser, og det endelige projekt sendes til Udvalget for Anlæg og Miljø, Økonomiudvalget samt Kommunalbestyrelsen til en endelig godkendelse. 3. Derefter gives der en 2 årig arealreservation til interessent, som selv udarbejder et forslag til kommuneplantillæg med detaljerede bestemmelser for området. NB. Det er vigtigt at rammen for det kommende kommuneplantillæg fortsat er et D område, så det forbliver frihold og forbehold rekreative tiltag. 4. Når processen for kommuneplantillægget er færdigt, får interessent råderet over dele af området og byggeriet kan igangsættes. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Borgerinddragelse/kommunikation Såfremt projektet godkendes og sendes i høring, vil Forvaltningen for Anlæg og Miljø afholde et offentligt infomøde om projektet, hvor projektejere får mulighed for at fremlægge projektet for interesserede borgere. Bemærkninger fra andre forvaltninger Ingen. Bilag 1-2. Projektansøgning med bilag 3. Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015 4. Tjeklisten udarbejdet af Forvaltningen for Anlæg for Miljø
Side 19 6. Lukkede punkter 06A Indkaldelse af anlægsønsker til Selvstyrets forslag til finanslov for 2018 Til beslutning J.nr.: 17.12 Forvaltning for Børn, Familie og Skole Direktør Helene Broberg Berthelsen / HEBE Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Direktør Grethe Nielsen / GRNI Forvaltning for Fælles Service Direktør Marie Fleischer / MFLE Forvaltning for Anlæg og Miljø Direktør Mike J. Kristiansen / MJKR Økonomisk Sekretariat Direktør Lars Møller-Sørensen / LMS
Side 20 7. Eventuelt
Side 21 8. Godkendelse af referat