Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Relaterede dokumenter
Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion

Idræts- og fritidspolitik

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Analyse af idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune. Resultat af borgerworkshop

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

Statusnotat Fritidspolitik. Frederikssund Kommunes Fritidspolitik august 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Folkeoplysningspolitik

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

25. maj l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Fritids- og friluftspolitisk handleplan Frem mod 2020

Idrætsstrategi

Fritidspolitik - udkast til høring

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Indhold. Tekst til fritids- og idrætspolitik UDKAST til høring

Fritids- og friluftspolitisk handleplan Frem mod 2020

Strategi for udvikling af idrætsfaciliteter i Randers Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Fritids- og idrætspolitik 2008

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

Kultur- og Fritidspolitik

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Udvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien.

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Kommunale facilitetspolitikker. Hvad, hvorfor, hvordan?

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version august 2015

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningspolitik

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Fritids- og Friluftspolitik Frem mod 2020 Syddjurs som fritids- og friluftskommune

Aktivt Lyngby-Taarbæk

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

Kultur- og idrætspolitik

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

FACILITETS STRATEGI 1

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Udviklingsstrategi 2015

AALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Fritids- og idrætspolitik. Kolding Kommune

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING

Høringssvar vedrørende faglig udmøntning af folkeskolereformen i Københavns Kommune

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

Lokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail Fremtidsscenarie

Idrætsstrategi Halsnæs i bevægelse. Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Udkast til Ungdomspolitik

DANSKERNES IDRÆTSVANER

Kommunale facilitetspolitikker. Hvad, hvorfor, hvordan?

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Idræts- og bevægelsespolitik

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

33l. Folkeoplysningspolitik

Bo Fisker Afdelingsleder og planchef DGI Facilitetsudvikling d. 24. januar 2017 i Odense Idrætspark

Folkeoplysningsstrategi

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Transkript:

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter. Vi vil også gerne være en attraktiv kommune, når familier er på jagt efter ny bolig og nyt lokalområde. Mens børnene fortsat er at finde i hallen og på fodboldbanen, ser vi i stigende grad en tendens til, at de unge og voksne finder andre steder til aktiviteter og fællesskaber. Det kræver alt sammen, at vi følger med tiden, er omstillingsparate og udvikler idrætsfaciliteterne, når vi også som mennesker ændrer idrætsvaner og skifter adresse. Derfor har vi igennem den seneste tid haft fokus på, hvordan vi skaber de idrætsfaciliteter, som vi kan have glæde af i fremtiden. Vi har spurgt de aktive og de foreninger, der bruger anlæggene i dag. Vi har besøgt forskellige grupper, som mødes andre steder end i hallen. Vi har hørt fra de unge, dem midt i livet og seniorerne. Og endelig har vi også været i dialog med de forskellige fagområder i Hedensted Kommune, så vi sikrer, at vi ved hvilke forventninger de har til idrætsfaciliteter i fremtiden. Du sidder nu med vores udkast til en facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune. Udkastet er bygget op i to dele: Den første del er strategiens pejlemærker. Det er tre temaer, som mange af vores drøftelser har handlet om. Derfor mener vi, at udviklingen af fremtidens idrætsfaciliteter i de kommende år skal forholde sig til de tre pejlemærker: Fællesskab, fleksibilitet og afstand. Den anden del er tre indsatsområder, der arbejder med: 1. Adgang, anvendelse og formidling 2. Indhold, kvalitet og udvikling 3. Nye faciliteter Vores udkast til facilitetsstrategi har vi nu sendt i høring hos alle, der gerne vil være aktive i Hedensted Kommune, inden Byrådet endelig behandler strategien. God læselyst vi håber, at du vil give dit besyv med. Med venlig hilsen Liselotte Hillestrøm Formand i Udvalget for Fritid & Fællesskab Hans Vacker Næstformand i Udvalget for Fritid & Fællesskab

Strategiens pejlemærker Fællesskab Faciliteterne er det faste omdrejningspunkt for fællesskaberne. Det er der vi mødes i foreningen, familien og andre sammenhænge. For langt de fleste mennesker kommer aktiviteten før faciliteten, når der skal sved på panden. Det samme gør sig gældende, når nye naboer flytter til. De kigger bl.a. efter de inspirerende fællesskaber, når der skal købes ny bolig. Det gør altså faciliteterne til en vigtig forudsætning for at styrke nuværende og sikre kommende fællesskaber. Og derfor skal fremtidens idrætsfaciliteter have plads til både aktive og sociale fællesskaber. Fleksibilitet Et andet element, der er gået igen, er ønsket om fleksibilitet. Uanset alder og køn, så lever vi i en tid, hvor fritidsaktiviteterne skal passes ind i alt det andet vi gerne vil. Det stiller store krav til en fleksibel adgang til faciliteterne. Det er et grundvilkår vi skal arbejde med lige meget om vi kigger på etablering af flere faciliteter i byrum og natur, som altid har åbent eller på at sikre mere fleksibel adgang til de eksisterende idrætsanlæg. Afstand Endelig har vi drøftet afstand til faciliteterne med mange af dem vi har mødt. Igen ligger fokus på aktiviteten frem for faciliteten. Hellere være en del af et hold på 15 udøvere med en dygtig træner og så køre lidt efter det end træne sammen med fire andre lokalt og samtidig have svært ved at finde frivillige til trænerposten. Noget tyder på, at jo mere specialiseret en facilitet er, jo længere vil vi køre. I kommunen: Specialfaciliteter I nærområdet: Faciliteter med flere funktioner I lokalområder: Faciliteter for alle I lokalområdet findes de faciliteter, der kan anvendes af alle uden særlige forudsætninger og redskaber og hvor adgangen dertil er fleksibel. Det er f.eks. stier, der bruges til gåture, løb og cykling. I nærområdet findes de flerfunktionelle faciliteter, der kan anvendes af flere forskellige idrætsgrene og som kan ændres i takt med at idrætsvaner ændrer sig. Det gælder f.eks. indendørsgulv og udendørsbaner. I kommunen findes specialfaciliteterne. Dem der anvendes af én type idræt og er et fyrtårn og som derfor kun findes det ene sted i kommunen. 2

Målsætninger og indsatser Indsatsområde 1 - Adgang, anvendelse og formidling Hedensted er en kommune med mange gode idrætsfaciliteter, som foreningerne dagligt skaber liv i. Der er stadig plads til at flere kan være med. Også selvom de ikke er organiseret i en forening. De muligheder skal vi formidle og inspirere til brugen af, så flere har adgang til et aktivt fællesskab. Målsætninger At idrætsfaciliteterne rummer både den organiserede, traditionelle foreningsidræt og samtidig er fleksibelt tilgængelig for både selvorganiserede idrætsudøvere og anderledes organiserede aktiviteter At sikre effektiv udnyttelses af de eksisterende anlæg At styrke kendskabet til de eksisterende anlæg og faciliteter i byrum og natur At arbejde med at timerne efter foreningernes timefordelingsmøder kan anvendes til anderledes organiserede aktiviteter At nedbringe antallet af bookede timer, der ikke bliver benyttet i samarbejde med foreningerne og de selvejende haller At kommunen i de kommende år deltager i timefordelingsmøderne for at være i god kontakt med nuværende brugere Strategisk at anvende de ledige tider på anlæg med lav belægning til nye aktiviteter og organiseringsformer At lave en grundig kortlægning af og formidle de eksisterende anlæg samt faciliteter i byrum og natur på hjemmesider og andre platforme At aktivere de eksisterende anlæg og faciliteter i byrum og natur f.eks. i regi af Aktiv Ferie 3

Indsatsområde 2 - Indhold, kvalitet og udvikling Der eksisterer et stort potentiale i de idrætsfaciliteter vi allerede har i dag. Både til forhold til at aktivere dem mere og udvikle dem. Og her er både medarbejdere og bestyrelser på anlæggene og foreningerne, der brug anlæggene afgørende for at udnytte det fulde potentiale. Målsætninger At eksisterende idrætsfaciliteter renoveres ud fra at kunne rumme flere forskellige funktioner At eksisterende idrætsfaciliteter har gode renoverings- og vedligeholdelsesniveauer og giver mulighed for socialt ophold i og omkring faciliteterne At kompetente, omstillingsparate og innovative medarbejdere og bestyrelser i de selvejende haller fortsat er en forudsætning for at skabe attraktive faciliteter i fremtiden At engagerede og iderige bestyrelser i idrætsforeningerne, der arbejder strategisk med deres forening, fortsat er en aktiv del af at give liv til faciliteter og være med til at udvikle faciliteterne i takt med at idrætsgrene udvikler sig og nye aktiviteter opstår At kæde eksisterende udendørs og indendørs anlæg sammen med stier og andre udendørs bevægelsesmuligheder, når anlæggene renoveres At tilskudsordningerne i det omfang det er muligt understøtter gode renoverings- og vedligeholdelsesniveauer I samspil med de selvejende haller at igangsætte et målrettet kompetenceudviklingsforløb, der kan styrke medarbejdernes og bestyrelsernes kompetencer til at drive og udvikle fremtidens idrætsfaciliteter At etablere et netværk på tværs af de selvejende haller, så de kan dele erfaringer og viden og dermed sammen udvikle nye veje til attraktive idrætsfaciliteter I samspil med Fritidsudvalget at igangsætte en foreningsdag med fokus på foreningsudvikling og netværk, herunder brug og udvikling af faciliteter 4

Indsatsområde 3 Nye faciliteter I takt med at vores idrætsvaner og idrætsgrene ændrer sig samt at nye behov opstår lokalt, så er der brug for løbende at arbejde med udviklingen af nye faciliteter. Vi ønsker i højere grad end tidligere fleksibel adgang til faciliteter og muligheden for at flere i familien kan træne samtidig. Det betyder, at de nye faciliteter skal rumme mulighed for flere funktioner både inde og ude. Og så opnår vi det bedste resultat, når vi sikrer et tæt samarbejde mellem kommune, lokalområde, foreninger, institutioner og aktive. Målsætning At nye idrætsfaciliteter rummer både mulighed for nye tendenser og klassiske idrætter At nye idrætsfaciliteter planlægges og anlægges ud fra at kunne rumme flere funktioner At nye idrætsfaciliteter er økonomisk bæredygtige og ses ud fra en helhed i området At de stedbundne potentialer i natur og byrum bruges til at skabe attraktive idrætsfaciliteter At sikre, at nye idrætsgrene kan komme i gang ved at etablere de nødvendige faciliteter At der sikres tilstrækkelige faciliteter til de idrætsaktiviteter, der er i vækst At kommunen altid rådgiver om og både proaktivt og understøttende hjælper borgere og foreninger med udvikling og etableringen nye faciliteter At nye idrætsfaciliteter etableres i et tæt samarbejde mellem nuværende og potentielle brugere At der samarbejdes på tværs af kerneopgaver og afdelinger i kommunen, så vi skaber faciliteter, som bruges af mange forskellige brugergrupper At basere nye idrætsfaciliteter på analyser af nuværende brug og kommende behov samt placering i forhold til øvrige anlæg At opsamle viden og videreformidle erfaringer fra udvikling af nye faciliteter og som dermed kan hjælpe og inspirere andre At arbejde ønsket om fleksibilitet og sammenhænge mellem indendørs og udendørsfaciliteter samt sociale rum ind i nye faciliteter At udvikle økonomisk bæredygtige modeller for etablering og drift af nye idrætsfaciliteter, både til de traditionelle idrætsfaciliteter og faciliteter i natur og byrum At kortlægge de stedbundne potentialer i natur og byrum og invitere til samarbejde med lokale foreninger og aktive At synliggøre hvilken støtte til etablering og drift kommunen kan bidrage med på kommunens hjemmeside og øvrige platforme At invitere til samarbejde med foreninger, aktive og andre aktører samt synliggøre den proces, der er for nye faciliteter At arbejde systematisk med involvering af relevante afdelinger i kommunen 5