Uglegårdsskolen Uglehuset - Nyt indskolingshus PROJEKTFORSLAG
Indledning Arkitektonisk udtryk Nærværende projektforslag for Uglehuset er en viderebearbejdning og detaljering af konkurrenceprojektet fra september 2013. Processen for videreudviklingen af projektet for Uglehuset har taget udgangspunkt i brugernes ønsker til indskolingsafsnittet for såvel hvad selve bygningen angår som ønsker til udendørsarealerne. I denne proces har der været afholdt fire møder i brugergruppen, som Ejendomscenteret ligeledes har deltaget i, hvor funktioner og indretning er blevet justeret og fastlagt. Resultatet er et indskolingshus, som i størst mulig udstrækning inden for de givne ydre rammer giver den fleksibilitet, der er ønsket af brugerne. Samtidig med at arkitekturen og kravet til et byggeri i lavenergiklasse 2020 er fastholdt. Formålet med det overordnede arkitektoniske udtryk er at være tro mod Uglegårdskolens eksisterende arkitektur, både i forhold til materialitet og formsprog. Baggrunden for dette valg er, at vi mener, det er nødvendigt for at skabe oplevelsen af én samlet skole, men også fordi uglegårdkonceptet gennem mere end 35 år har vist sig bæredygtigt med de store rumvolumener, god akustik, og endelig den varme træværket giver. Ovenlys og ikke mindst rytterlys i toppen af buerne i tagkonstruktioner er med til at skabe lyse og venlige rum for skolens ansatte og ikke mindst eleverne. Det gennemgående brug af træbeklædning såvel på facaden som på alle indvendige vægge, samt brugen af pergola som solafskærmning på terrasserne sikrer en fuld sammenhørighed med den eksisterende skole med træ som det primære element. Overordnet disponering af Uglehuset Bygningen er disponeret som en dobbelt symmetrisk bygning. Hvor der i de to ender er 4 basisrum, fællesum med køkken samt garderobe. I midten er der en sektion hvor der mod syd er 2 basisrum og mod nord er personalerum med bevægelsesrum centreret i bygningen. Til hver af de 3 sektioner af bygningen er der et gruppe-/aktivitetsrum. Samtidig har der været et ønske fra brugerne om at have nogle basisrum, som været lidt større en hvad der var langt op til i konkurrenceprojektet, dette har medført at der i hver ende af bygningen er to standard basisrum på 62 m2 og to basisrum på 68m2. Der er placeret to indgange på hver side af bygningen, dvs hhv. to indgange mod nord og to indgange mod syd. Indgangene med tilhørende udvendig overdækning og indvendig vindfang er placeret således, at der er let adgang til bygningen fra såvel Tingsryds Allé som fra eksisterende cykelsti mellem Uglehuset og Uglegårdsskolens øvrige bygninger. Elevernes to garderober er placeret umiddelbart ved indgangene, således eleverne kommer direkte til garderoberne og derfor ikke behøver slæbe vand og skidt ind i fællesrum og basisrum. Nøgleordet for indretningen af bygningen er robust fleksibilitet. Og når vi taler om robust fleksibilitet, mener vi en fleksibilitet, der i det daglige anvendes og forudsætningen for det er, at omstillingen kan ske let uden brug af værktøj - og på få minutter. Vi har særligt beskæftiget os med omstillingsmulighederne omkring bevægelsesrummet og fællesrummene med de tilhørende anretter køkkener. Gennem anvendelse af velafprøvede systemer har vi skabt et rum, der kan fungere med de selvstændige rum, der er krævet i rumprogrammet, men samtidigt kan omstilles til et stort rum uglegårdskolens største aula på ca. 550 m2 foldevægge ved bevægelsesrummet klappes sammen. Alle garderobesektioner er på hjul og kan derfor frit flyttes rundt. Endelig frakobles lynkoblingerne på vand- og afløbsinstallationerne i gulvboksen til køkkenerne og disse køres til side. Nu er rummet omstillet. En anden vigtig fleksibilitet ved køkkenerne er, at de udføres i flere moduler på hjul med sammenkoblingsmuligheder via lynkoblinger på vand og afløb. Hvert anretter køkken består af 3 moduler med heraf en med egen vask. Låner man fra den anden ende, kan der således skabes et bage område med 6 borde.
Udearealerne Forslaget tager udgangspunkt i Uglegårdsskolens smukke natur og fine skolebygninger. Sådan skal blandt andet frodigheden som den kendes fra kanalen genfindes i det nye område omkring et nyt lavbundet søanlæg. Leg og læring udendørs er nøgleord for udearealerne omkring den nye bygning. Landskabeligt og frodigt mod syd og øst på de indre liggende områder, og urbant og robust mod nord og vest på det fælles Lærings-torv og ikke mindst enkelt og overskueligt ved overgangene på cykel / gangstien. NY OG EKSISTERENDE OVERGANG Den tværgående færdsel fra den ny bygning til skolen foreslås løst enkelt, ved at etablere små rundkørsler ved stikrydsene. Rundkørslerne er lette at overskue og vil sikre at farten aftages for cykler og knallerter mv. på den tværgående hovedsti. De to midterheller i rundkørslerne foreslås udført som skiver af en globus, evt. med verdenskort som mosaikker indlagt. LÆRINGSTORVET Tingsryds Allé afsluttes i en vendeplads, og Læringstorvet sikres mod indkørsel vha. aflåselige pullerter, således at brandvæsen og evt. personale med ærinde kan få adgang til torvet. Læringstorvet gives et nyt slidlag af asfalt, og der etableres små asfaltbobler til at træne balance, når man løber på løbehjul, rulleskøjter eller cykler. Torvet er et nyt mødested og tilbud til både skolen og lokalområdet. De cirkulære rum giver hver i sær nye muligheder for at tage undervisningen udenfor. Således skabes et klasselokale på den største cirkel på en belægning af farvet gummiasfalt, der uden for skolens åbningstid ligeledes kan anvendes som en udendørs foredragsplads eller blot til at lege fanger eller jorden er giftig. En anden cirkel udføres med et højt lamelhegn og udformes sådan den kan overdækkes. Her kan mere roligt ophold finde sted et rum til fordybelse og måske til hængekøjer. Den tredje cirkel udformes som en grøn, frodig lund af træer med siddeplinte som et lille tingsted og med plads arbejde i mindre grupper. ETABLERING AF LEGEPLADS Omkring det nye hus lægges et landskab, der er kultiveret i nærzonen og vildt i kanten. Nærmest huset er en belagt base, sådan man kan færdes tørskoet omkring, ud mod landskabet bevæger belægningen sig og skaber nicher til ophold og stier, der stråler ud i og favner landskabet. I belægningen kan udspares områder til højbede til dyrkning og plantninger i almindelighed. Belægningerne afvandes ud i lave græsklædte trug / grøfter, hvorfra det ledes til søanlægget umiddelbart syd for den nye bygning. Nærmest den belagte flade placeres legepladsernes inventar. Sådan at aktiviteterne knytter sig til huset og nærmeste arealer og dermed øger tilgængeligheden for alle. Som et element i legen foreslås at der genopstilles mange af de eks. træstolper. Disse placeres i rækker ud fra bygningen. Stolperne er som garnspæle på en fiskeplads. Her er de tilpasset sådan at de kan holde hængekøjer, solsejl, belysning og lignende. Zonerne programmeres endeligt i de efterfølgende faser, men vigtig er at der skabes rum og oplevelser til børn i forskellige aldre og ikke mindst både til de aktive og passive lege, som foregår i en skoles dagligdag. Grunden fremstår i dag forholdsvis flad, med enkelte bakker med fine krat af løvfældende træer og buske. I projektet foreslås at overskydende jord fra byggeriet, belægninger og søanlægget indbygges i bakkeområder dels mod syd og som en generel hævning af arealet for en ny boldbane i nordøst. Bakkerne indgår som en del af det samlede lege og læringslandskab, med klatreleg i sydøst og amfiscenen lige syd for bygningen. Den eksisterende plantning bevares i videst muligt omfang, da den er vigtig for oplevelsen af stedet og er med til at skabe karakter og liv. Plantningen suppleres med nye elementer, der skal understrege legen i landskabet. Eks. en lund af fyrretræer til at lege gemme i, et levende hegn der omkranser grunden mod syd og øst. Omkring søen plantes brinkvegetation for at underbygge biotopen. Vigtigt er at understrege artsdiversitet ved eksempelvis at indplante danske skovtræer således også plantningen bidrager til læringsmiljøet. SKURE Der etableres tre skure i terræn, et nær Tingryds Allé, til materialer for Driftspersonalet, og to inde på legepladsen til opbevaring af løst inventar som eks. moon cars, udstyr til bålplads, fiskenet mm. BRANDVEJE Efter møde med Solrød Kommune og Brandvæsen udføres ny brandgang via Vestre Grænsevej i syd og op på Cykel / gangstien. Hvor stien møder rundkørslerne udføres græsarmering, således brandvejen ledes vest om begge! TILGÆNGELIGHED Den ny bygning har niveaufri adgang til alle hoveddøre hvor belægningen hæves op til underkant dør. Ved alle hovedindgange udføres belægningen dog undersænket, således en skraberist kan placeres. Ved øvrige døre placeres stålriste i sokkelrenden, således niveaufri adgang sikres her også. Fra den ny bygning til eks. skole udføres rampeanlæg ved hver rundkørsel. Disse udføres som rationelle forløb, og dermed giver kortest vej muligt. I senere fase skal det undersøges hvorledes Driftspersonalet kan imødekommes med evt. ønsker.
M L D14 Lærerværelse 50 m² D15 Lærerforberedelse 4 D16 Møde 18 m² K D01 J D17 Møde 12 m² D02 D12 D21 Gang D18 Garderobe 13 m² D41 D42 D35 I D25 Bevægelse 50 m² H G D26 Bevægelse 50 m² D03 Fælles 111 m² Terrasse mod vest 73 m² D43 Fælles 111 m² D09 Garderobe, 123 stk. 91 m² D27 Gang 74 m² Terrasse mod øst 73 m² D39 Garderobe, 123 stk. 91 m² F D13 E D04 D30 HCT 7 m² D28 Teknik 36 m² D35 D46 D44 D31 Gruppe/Aktivitet 18 m² D06 D D29 Depot 11 m² D45 Gruppe 17 m² D05 Gruppe 17 m² C D32 D33 B A 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Stueplan 1:200 Arkitekterne KØGE A/S
1 2 3 4 5 6 7 K J I H G 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Længdesnit 1 : 200 M L F E D C B A Tværsnit 1 : 200 Snit 1:200 Arkitekterne KØGE A/S