BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps
|
|
- Pia Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps
2 2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET 5 LANDSKABSPLANEN & LANDSKABET 6 LUFTFOTO OVER OMRÅDET 7 HOVEDGREB 8 AKTIVITETER & FRITIDSFACILITETER 12 TRAFIK 14 DEN VIDERE PLANLÆGNING 18 3 RUMMELIGHED & ETAPEPLAN 19 ALTERNATIV UDBYGNING 19 REDEGØRELSE FOR BÆREDYGTIGHED 20
4 INDLEDNING 4 Bebyggelsesplanen for Anebjerg illustrerer en bæredygtig og attraktiv ny bydel med gode rammer for et aktivt og sundt liv. Bydelens bebyggelser er i planen placeret, så de udnytter områdets gunstige placering i det flotte kuperede landskab mellem de eksisterende byområder Højvangen og Stilling-Gram, den nye Anebjerg Skov samt det kommende store idrætsområde Fælleden. Samtidig sikrer bebyggelsesplanen en smuk overgang mellem by og land, som også skaber mulighed for, at langt flere kan færdes og nyde området. Skanderborg by har haft en stor tilvækst af nye boliger gennem de sidste år. Anebjergs gode beliggenhed og de flotte visioner for området forventes at kunne tiltrække flere nye borgere. Bebyggelsesplanens principper om mange forskellige boligområder og boligtyper forventes samtidig at kunne sikre en stor variation i beboersammensætningen der vil være mulighed for boliger til alle livets faser. Området vil kunne indeholde i størrelsesordnen ca. 900 boliger og udviklingen af området forventes at forløbe over en længere årrække. For at få formuleret visionerne for området, så de bliver hver mands eje og så de er holdbare og bæredygtige over tid, har Skanderborg Byråd besluttet, at områdets planlægning skal ske i en åben og konstruktiv dialog med borgere, lodsejere, investorer, interesseorganisationer og foreninger med interesse for områdets udvikling. Med midler fra Plan09 er der i 2008 udviklet og afholdt et Anebjergspil. Spillet, der blev afholdt en november aften 2008, har bidraget med mange gode ideer og tanker om realiseringen af visionerne for området og gennem spillet er ejerskabet til områdets udvikling blevet forankret bredt og identitetsskabende for områdets kommende beboere. På baggrund af de mange gode inputs fra spillet er der nu udarbejdet en robust og fleksibel bebyggelsesplan, der sikrer, at visionerne for Anebjerg kan fastholdes på lang sigt, uanset skiftende konjunkturer, behov, efterspørgsel og forskellige ejere/investorer. Anebjerg Skov er et særligt værdifuldt element i Anebjerg. Skoven vil blive realiseret som et skovrejsningsprojekt og er blevet til i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og Skanderborg Kommune. Skoven skal udover at skabe smukke og brugbare rammer for boligområdet, medvirke til at beskytte drikkevandsinteresserne i området og fungere som grøn forbindelse for dyr og planter mellem de eksisterende større naturområder Illerup Ådal, Pilbrodalen og naturområderne ved Vestermølle. Bebyggelsesplanen omhandler ikke indretning af skovens arealer. Skovens indretning vil ske i samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Skanderborg Kommune og et nedsat brugerråd med lokale repræsentanter. De mange gode idéer, som borgere og organisationer gennem tiden og senest ved Anebjergspillet i november 2008 har bidraget med i forhold til skoven, vil løbende blive søgt indarbejdet i realiseringen af skovens forskellige etaper. Bebyggelsesplanen ligger til grund for Kommuneplan 09 s visioner og rammebestemmelser for udviklingen af Anebjerg. Bebyggelsesplanen vil efterfølgende skulle følges om af detailplanlægning i form af designmanual/temaplaner samt lokalplaner for områdets enkelte etaper. For nærmere oplysninger vedr. områdets etapevise udbygning henvises til Kommuneplan 09 s Del IV Rækkefølgeplan. SKANDERBORG HØJVANGEN MOTORVEJ E45 STILLING-GRAM ANEBJERG
5 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN Bæredygtighed, sundhed og kvalitet er de altdominerende temaer for bebyggelsesplanen og det ønskes, at disse temaer skal bidrage til at skabe den særlige identitet for området. Bæredygtighed: planen udnytter på en gang de eksisterende forhold og fremtidssikrer i så stort omfang som muligt, så den kommende planlægning både kan opfylde behovene i dag, samtidig med at den - ved få tiltag vil kunne opfylde fremtidige generationers behov. 5 Sundhed: planen skaber rammer for et sundt liv for alle aldersgrupper, tilskynder til bevægelse, oplevelser og fællesskaber i hverdagen. Kvalitet: planen sikrer både funktionelt, arkitektonisk og oplevelsesmæssig kvalitet. Kvalitet betyder, at der også i den videre udvikling af Anebjerg stilles krav til indholdet og udnyttelsen af det samlede område. Der er udarbejdet en redegørelse med hensyn til social/kulturel, økonomisk, naturmæssig og miljømæssig bæredygtighed. Denne redegørelse findes på side 20. ANEBJERGSPILLET Skanderborg Kommune Anebjergspillet blev afholdt over 6 timer den 4. november Over 90 nuværende og nye borgere, lodsejere, medlemmer af organisationer, politikere m.fl. tog udfordringen op og deltog aktivt i idèudveksling om udviklingen af det nye by- og naturomåde Anebjerg. Eksperter indenfor bæredygtighed, sundhedsfremmende planlægning, landskab og grundvand inspirerede spillerne, som gennem spillet blev udfordret og måtte foretage en række prioriteringer mht. til områdets udvikling. Mange gode ideer og holdninger til sundhed, bæredygtighed og ønsker om friluftsaktiviteter på flere planer vrimlede frem. I en periode umiddelbart efter Anebjergspillet var der mulighed for at indsende og kommentere idéer på Skanderborg Kommunes offensive dialogside: I de indkomne indlæg blev der lagt stor vægt på, at det nye byområde skal være bæredygtigt, varieret og oplevelsesrigt. Der blev endvidere lagt vægt på, at områdets landskabelige værdier skal indpasses i det nye byområde.
6 LANDSKABSPLANEN OG LANDSKABET 6 Forud for bebyggelsesplanen er der udarbejdet en landskabsplan for Anebjerg. Landskabsplanen har ligget til grund for skovrejsningsaftalen om Anebjerg Skov og for hvilke områder, der efter aftale med det daværende Århus Amt blev udlagt til byformål. Landskabet i Anebjerg er karakteriseret ved et meget kuperet terræn, hvilket især er gældende i den nordøstlige del, hvor der er mange skråninger, vandløb og vandhuller. Disse væsentlige landskabstræk er blevet indarbejdet i bebyggelsesplanen og har således haft stor indflydelse på udformningen og afgrænsningen af de enkelte bebyggelsesenklaver. De vigtigste landskabelige træk er friholdt for bebyggelse og anvendes til biotoper og spredningskorridorer for dyre- og plantelivet. Dette giver samtidig de fleste huse i området og i de eksisterende boligområder bag Anebjerg en nær kontakt til landskabet og dermed en øget attraktionsværdi. I landskabsplanen er der indarbejdet hensyn til drikkevandsinteresserne, en landskabelig adskillelse af de eksisterende bysamfund i Højvangen og Stilling-Gram samt landskabelige og udsigtsmæssige kvaliteter. Endelig er der taget hensyn til beliggenheden af de eksisterende ejendomme i område og landsbyen Fruering. Der har været løbende dialog med Skov- og Naturstyrelsen for at sikre en koordinering så bebyggelsesplanens grønne landskabskiler mellem boligenklaverne får sammenhæng med friholdelsen af arealer til åbne sletter i forbindelse med plantning af skov. Denne koordinering vil fortsætte i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens og Skanderborg Kommunes løbende samarbejde om rejsning af ny skov. Det eksisterende landskab i området. Markant skråning i det eksisterende landskab.
7 Pilbrodalen Højvangen Stilling-Gram Gl. Gramvej Fruering Anebjerggårdsvej Vestermøllevej Virringvej Stilling Landevej Frueringvej Illerup Ådal
8 HOVEDGREB 8 Den nye bebyggelse i Anebjerg er tænkt som en bæredygtig bydel, der indpasses i landskabet på nænsom vis. Planen indeholder et varieret og oplevelsesrigt boligområde med god kontakt til landskabet og det nye skovrejsningsområde. Udviklingen i området skal ske over en længere årrække, og derfor er der i planen skabt stor fleksibilitet og robusthed, som bl.a. sikrer, at de enkelte boligenklaver kan imødegå skiftende efterspørgsel på boligtyper i form af tæt-lav og åben-lav bebyggelse samt etagebyggeri. Skoven samler den nye bydel Anebjerg Skov adskiller de kommende boligenklaver. Samtidig bliver skovområdet med sine beplantninger og åbne sletter det samlende rekreative element i Anebjerg, både for de kommende beboere i Anebjerg og beboerne i Højvangen, Stilling-Gram og Fruering. Det har derfor været vigtigt at skabe gode visuelle forbindelser som grønne kiler og let adgang til skoven i bebyggelsesplanen. Dette er sikret ved at disponere den fremtidige bebyggelse som øer i landskabet. Øer i landskabet Hovedgrebet i bebyggelsesplanen er at etablere 9 øer med bebyggelse i landskabet, hvor arealerne mellem øerne friholdes til grønne rekreative forbindelser af landskabelige og visuelle hensyn. De 9 boligøer ligger i forskellige landskabelige omgivelser med hensyn til topografi, vandhuller, beplantning osv. Område B3 mellem Gl. Gramvej og Anebjerggårdsvej er f.eks. karakteriseret ved store arealer med vandhuller og markante skråninger mod syd. Det har her været naturligt at lade landskabet løbe ind mellem boligøerne og dermed medvirke til at forme afgrænsningen på bebyggelsen. Et andet eksempel på særlige landskabskarakteristika er i område B5 nord for Fruering, der grænser op mod et eksisterende skovområde. Her er der mulighed for at åbne et rørlagt vandløb, som dermed kan løbe på kanten af bebyggelsen og skabe en naturlig afgrænsning mellem bebyggelse og landskab. I område B1 er bebyggelsen disponeret, så den er forholdsvis tæt, fordi den ligger tæt på den overordnede infrastruktur, hvor der er en god kollektiv trafikforsyning i form af busser og på sigt letbane og måske nærbanedrift. I den østlige del af område B1 er der mulighed for at frilægge et vandløb, der opsamler en stor del af vandet i det område. På den måde skabes der et særligt karakteristika for dette område. Området, hvor den enkelte boligø ligger, har således allerede fra starten nogle særlige karakteristika, der kan fungere som udgangspunkt for den pågældende boligø s udvikling og dermed sikre en robusthed i planen. Bebyggelsestyper og principper Strukturen i bebyggelsesplanen giver rig mulighed for en hensigtsmæssig etapeinddeling og for at anvende områderne til enten åben-lav eller tæt-lav bebyggelse i form af klyngehuse, rækkehuse, dobbelthuse efter behov. De enkelte enklaver er disponeret, så de kan udstykkes til storparceller, eller inddeles i mindre parceller til mere traditionelle åben-lav parcelhusebebyggelser. Ligesom de landskabelige forhold har haft indflydelse på udvikling af idéen om øer i landskabet, har områdets nærhed til den smukke landsby Fruering også givet inspiration til at strukturere boligområderne i mindre enheder. Overskuelige enheder skaber tryghed for beboerne samtidig med, at der skabes mulighed for interne fællesskaber. I bebyggelsesplanen er vist, hvordan bebyggelsen i nogle af øerne er samlet omkring en fælles vej, der fordeler ud til boligerne. På vejen ligger et fælles mødested, som er øens centrum, efter samme princip som i mange oprindelige landsbyer. Et gennemgående princip for bebyggelserne i de enkelte boligøer er, at der ud mod landskabet opføres en forholdsvis åben bebyggelse, mens der inde i enklaven opføres en tættere bebyggelse. På den måde sikres god kontakt til landskabet for hele enklaven. Der kan i princippet bygges højt op til 3 etager i den indre del af boligøen og op til 2 etager ud mod landskabet, blot der sikres god visuel kontakt til landskabet fra de bagvedliggende huse. Med udgangspunkt i landskabet kan den mere konkrete udformning af hver af boligøerne ske i forbindelse med den etapevise udbygning af området og i takt med at skoven rejser sig. F.eks. kan nogle af øerne udvikles med fokus på 0-energihuse. Område B5 syd for Frueringvej kunne f.eks. være hensigtsmæssigt at anvende til 0-energihuse, da skoven ikke vil skygge her, ligesom området ligger i udkanten af fjernvarmeforsyningsområdet. I område B6 øst for det eksisterende skovområde ville det passe flot ind i landskabet med moderne træhuse, fordi skoven vil stå som en markant baggrund for bebyggelsen. Der er således mange spændende muligheder i udviklingen af den nye bydel. Bebyggelsesplanen med boligøer i landskabet er på en gang både robust og fleksibel. Robust fordi bebyggelsernes udstrækning og interne grønne områder er fastlagt ud fra landskabsmæssige forhold, der naturligt afgrænser områderne. Fleksibel, fordi der inden for de enkelte boligøer, er angivet en fleksibel struktur i forhold til bebyggelsestyper. Det er dog vigtigt i den videre planlægning for området at fastlægge retningslinjer og principper for de grønne områder, veje osv. for at fastholde helheden og visionerne for området. Dette beskrives i afsnittet Den videre planlægning af Anebjerg. Området Skoven Vandet Landskabskilerne Fælleden
9 ej dev n a L ling Stil Kommuneplanrammer for området L=Naturområde B=Boligområde O=Offentlig formål G= Grønt område ti eds Hov B1 G1 Institution Institution O2 Stilling-Gram B2 Skovrejsning O1 Virringvej B3 L1 Gl. G ramv ej B4 Fælleden j ve rds å gg jer eb n A B5 B6 Institution Skovrejsning Øer i landskabet - bebyggelsen Adgange & infrastruktur e Fru Højvangen rin ej gv Bebyggelsesplan for Anebjerg. Fruering Vestermøllevej
10 10 3 ETAGER 2 ETAGER 1 ETAGE LANDSKAB & SKOV Enklaverne med bebyggelse udformes efter et princip om at placere bebyggelse med den højeste tæhed i midten og lade bebyggelsen blive lavere ud mod landskabet og skoven. SKOVEN OVERGANGSAREAL BEBYGGELSE For at sikre offentlig passage langs skoven og landskabet, friholdes et overgangsareal mellem skoven og bebyggelsen. Arealerne mellem bebyggelserne og skoven For at der ikke sker udstykning helt ud til skovkanten (skel mod skov), der hindrer passage langs skoven, skal der friholdes et overgangsareal på mellem m mellem skoven og de private udearealer, så der sikres areal til offentlige stier og opholdssteder. Disse overgangsarealer planlægges i dialog med Skov- og Naturstyrelsen og vil afhænge af, hvor tæt på bebyggelsen skovbeplantningen etableres. Gennem denne planlægning dispenseres fra den normale skovbyggelinje på 300 meter, da skov og bebyggelse etableres samtidig, under hensyntagen til de lokale forhold. Overgangsarealerne som udgør del af de kommende boligområder skal bearbejdes, så der opstår smukke landskabsrum som overgang mellem by og natur og som lokker beboerne ud i skoven. Som udgangspunkt skal arealerne vedligeholdes af de kommende grundejerforeninger. Eksempel på bæredygtigt byggeri der er indpasset i landskabet. Arealerne kan udformes, så de får forskellig karakter fra sted til sted. Nogle steder kan der plantes grupper af træer eller budskadser, der visuelt virker som forgrund for skoven og som samtidig medvirker til at skabe gode betingelser for dyreliv nær boligerne. Andre steder kan overgangsarealerne indrettes for ophold og afslapning for boligområdernes beboer. Områderne må til forskel for de interne friarealer ikke udlægges som egentlige legepladser. For at fremme sundhed og bevægelse kan der i disse overgangsarealer placeres små boldbaner samt lignende aktiviteter, der naturligt kan passer ind uden at konflikte med den nære egentlige natur. Som udgangspunkt tænkes overgangsarealerne etableret som græsarealer med lavt plejeniveau og arealerne skal visuelt indgå i en sammenhæng med skoven og tilsluttes det overordnede stinet i skoven. Overgangsarealerne skal opleves som offentlige, således at folk der bevæger sig i området ikke føler, at de går på private arealer. Afgrænsning af bebyggelsen mod skoven Afgrænsningen af bebyggelsen mod skoven og de grønne rekreative forbindelser er vigtige. I den videre planlægning bør der f.eks. arbejdes med disse to principper: 1. Bebyggelsen afgrænses præcist med lave beplantningsbælter, der definerer en klar grænse mellem landskab og bebyggelse. Det er vigtigt, at der bestemmes en ensartet beplantning, så oplevelsen fra skoven bliver harmonisk. Dette kan være aktuelt, når terrænets form ønskes understreget, f.eks. i området B3, i den nordøstlige del, hvor afgrænsningen af bebyggelsen følger kuverne i landskabet. Det kan også være, hvor der ønskes en skarp afgrænsning af bebyggelsen i forhold til landskabet To eksempler på grønne områder med forskelligt plejeniveau. 1 Byggeri i 1 etage Have Afskærmende beplantning Overgangsareal Sti Skov Skel Skel Her over: Bebyggelserne udformes således, at der arbejdes bevidst, med grønne arealer med forskelligt plejeniveau. Arealerne tættest ved bebyggelsen er det der er mest plejekrævende i dele af bebyggelsen. Byggeri i 2 etager Her under: I andre dele af bebyggelsen lader man de mindre plejekrævende arealer f.eks. engarealer gribe helt ind i bebyggelsen. Overgangsareal 2 Skov Sti Åben naturareal Skel Skel
11 som f.eks. i område B2, som har en mere præcis form. Der skal være en afstand på minimum 10 m til fra beplantning til skovens kant. (se ovennævnte) 2. Landskabet løber ind mellem husene uden afgrænsning i form af beplantning, hæk eller andre synlige skel. I disse områder kan der eksempelvis udstykkes sokkelgrunde. Det betyder i princippet, at områderne mellem husene er fælles og den enkelte husejer kun kan disponere over et mindre privat areal nær sit eget hus. Denne type udstykninger stiller større krav til den arkitektoniske udformning af husene, da husene vil opleves meget tydeligt fra skoven uden evt. afskærmende beplantning. Dette kan være aktuelt i f.eks. område B6, hvor området ud mod nordøst kan bestå af denne type huse. Det giver de bagvedliggende huse kig ud mod skoven mod øst, samtidig med, at der skabes en anden type bebyggelse med deraf følgende variation i området. Forskellige boligformer og -typer Gennem en manual om principper og retningslinjer for området, sikres det at området kan indeholde forskellige boligformer og -typer. I Anebjerg skal der være plads til dobbelthuse, sammenbyggede huse osv. Den tætte bebyggelse kan opføres som sammenbyggede kædehuse eller eksempelvis som punkthuse i 2-3 etager. Hvis dette gennemføres vil området opnå en anderledes karakter end et traditionelt område til åben/lav enfamiliehuse. Her under er vist eksempler på dobbelthuse, sammenbyggede huse osv. Den tætte bebyggelse i Anebjerg kan opføres som sammenbyggede kædehuse eller f.eks. punkthuse i 2-3 etager. I den ydre del kan der udover det traditionelle fritliggende enfamiliehus etableres dobbelthuse, og flerfamiliehuse. y skov Eksisterende bebyggelse Legeplads Virringvej Vandhul 11 Ny skov Sti Overgangsareal Anebjerggårdsvej Udsnit fra bebyggelsen, hvor der er eksempler på forskellige boligtyper, placering af fælleshus, vand i bebyggelsen, interne veje og stisystemer.
BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps
BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET
Læs mereProgram Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017
9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved
Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og
Læs mereVORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.
VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger
Læs mereTILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev
TILLÆG nr. 1 om mulighed for solcelleanlæg til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1-29 Område til boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Indledning
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mere4.5 Nye boligområder og områder til off. formål
4.5 Nye boligområder og områder til off. formål VISION For boligområder er det Byrådets vision, at kommunen skal være kendetegnet ved et bredt udbud af attraktive og spændende bosætningsområder med fokus
Læs mereLedige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Læs mereVEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)
VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm
Læs mere2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens
2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Kladde Kommuneplan id 1486324 Tillæg nummer 2015 27 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Nej
Læs mereByg og Ejendom. Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf 7256 5000 byggesager@fredensborg.dk www.fredensborg.dk. Sagsnr. 2011-289. Den 5.
Byg og Ejendom Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf 7256 5000 byggesager@fredensborg.dk www.fredensborg.dk Sagsnr. 2011-289 Den 5. juli 2011 INTERNT NOTAT Præstemosevej 28, matr. nr. 9 ad Asminderød By, Asminderød
Læs mereLedig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.
Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne
Læs mereLokalplan 1.50. Udvidelse af kolonihaveområdet. & Kommuneplantillæg nr. 15
Lokalplan 1.50 Udvidelse af kolonihaveområdet & Kommuneplantillæg nr. 15 Ishøj Kommune 2006 Indholdsfortegnelse: Baggrund og formål...3 Forhold til anden planlægning...4 Regionplan 2005...4 Kommuneplan
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereFORSLAG Høringsperiode 2. december 2014 til 27. januar 2015 Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 103 Område til boligformål på Stolpegården i Strøby Egede
FORSLAG Høringsperiode 2. december 2014 til 27. januar 2015 Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 103 Område til boligformål på Stolpegården i Strøby Egede Hvad er en lokalplan? En lokalplan kan siges at være
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereNATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR
Læs mereProjekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereLokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution
Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution Fremlagt fra den 02.01.2003 til den 27.02.2003. Endelig godkendt den 26.03.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN?
Læs mereHVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c)
HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c) marts 2016 Esplanaden 8C, 4. tv DK 1263 København K Tlf. +45 3318 6180 www.schonherr.dk HVISSINGE ØST - OMRÅDET Side 2 Glostrup Kommune, Bebyggelse i Hvissinge
Læs mereREFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde
REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning
Læs mereBEBYGGELSESPLAN FOR ANTONIHØJEN
22482 22482 1 01. HOVEDIDÉ Vi foreslår at den nye bebyggelse opdeles i en række individuelle boligenheder, der friholdes fra toppen af Antonihøjen og de områder, hvor der er vandhuller og særligt kuperet.
Læs mereFælleden og skoven er udgangspunk- tet for det overordnede netværk af sundhedsfremmende og oplevelsesskabende faciliteter. Fælleden og skoven vil
AKTIVITETER OG FRITIDSFACILITETER Fælleden og skoven er udgangspunk- tet for det overordnede netværk af sundhedsfremmende og oplevelsesskabende faciliteter. Fælleden og skoven vil tiltrække borgere fra
Læs mereTillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees
Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence
Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.
Læs mereKALUNDBORG KOMMUNE Teknik & Miljø
KALUNDBORG KOMMUNE Teknik & Miljø Tillæg nr. 16 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 udarbejdet i forbindelse med Lokalplan nr. 556 for et bevægelseshus på Herredsåsen. 1. Indledning Baggrund Med bevægelseshuset
Læs mereAfgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 14. april 2008 NKN-261-00029 trmas Afgørelse i sagen om miljøvurdering
Læs mereLOKAL PLAN 05-030 FEBRUAR 1989
LOKAL PLAN 05-030 FEBRUAR 1989 I REDEGØRE LSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Området Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af Hasseris Boligselskabs aktuelle planer om at opføre ca. 20 boliger
Læs mereUdkast til sammenfattende redegørelse ved endelig vedtagelse af
BY, ERHVERV OG KULTUR Udkast til sammenfattende redegørelse ved endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan 14.B12.1 for et boligområde ved Grøndahlsvej i Herning Ved den endelige vedtagelse
Læs mereAlsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Læs mereLOKALPLAN NR. 256 A FOR ET BOLIGOM- RÅDE VED GL. AMTSVEJ. INDLEDNING
INDLEDNING Gl. Amtsvej er et ældre, blandet område, som med sine mange forskelligartede huse, fremstår som en karakterfyldt villavej. Indenfor området ligger to ubebyggede grunde, matr. nre. 1 dg og 1dh,
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014
Læs mereKOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER
KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7 Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER Indholdsfortegnelse Lokale forhold og rammer introduktion Rammer -Rammer for Høng planområde -Høng by (H1) - rammer
Læs mereLOKALPLAN NR. 11-0007
LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN
Læs mereTillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004
Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens
Læs merePlan-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutningsprotokol
Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutningsprotokol 13-06-2016 08:00 Mødelokale C226, Silkeborg Rådhus Afbud fra: Lars Faarup. Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
Læs mereNotat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning
Notat Til Byrådet Den 25. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye Indledning I forbindelse med byrådsdebatten den 16. marts 2011
Læs mereLokalplan 2.29 Klitmøller
Lokalplan 2.29 Klitmøller Område ved Ajs Mølls Vej Lokalplan godkendt d. 6. juli 2000 Indhold: Redegørelse Baggrund for udarbejdelse af lokalplanen Lokalplanens formål Lokalplanområdet Lokalplanens forhold
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,
Læs mereLokalplan 271 - Boliger ved Baungårdsvej
Lokalplan 271 - Boliger ved Baungårdsvej Forslaget til Lokalplan 271 for et boligområde ved Baungårdsvej har været i offentlig høring i perioden 24. marts 2015-19. maj 2015. I perioden er der indkommet
Læs mereLOKALPLAN NR. 356 KOMMUNE HOLSTEBRO. for et boligområde Uffesvej 3-15
LOKALPLAN NR. 356 for et boligområde Uffesvej 3-15 HOLSTEBRO KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 356 FOR ET BOLIGOMRÅDE UFFESVEJ 3-15 INDHOLDSFORTEGNELSE side Beskrivelse af hæftets indhold Hvad er
Læs mereLOKALPLAN 4-01 Samsøvej, boliger
LOKALPLAN 4-01 Samsøvej, boliger KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 4-01 SAMSØVEJ REDEGØRELSE. LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆG- NING FOR OMRÅDET Områdets beliggenhed Dispositionsplan Nærværende
Læs mereHaderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal.
Notat Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 7. februar 2012 Sagsident: 10/56 Sagsbehandler: Søren
Læs mereKøge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden.
NOTAT Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24. marts 2015 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan 20. april 2015 2015-001256-14 Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24.
Læs mereSTENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...
Læs mereBestyrelsens beretning for 2011-12.
Bestyrelsens beretning for 2011-12. Grundejerforeningen ønsker at sikre Trørød dets grønne karakter. Grønne haver med plads til træer, plæner, blomsterbede. En rolig trafik gennem landsbyen, der ikke skæmmer
Læs mereByrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014
NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder
Læs mereRyslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31
Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 For et center- og boligområde beliggende ved Ryslinge gl. kro på Rødamsvej i Ryslinge Teknisk afdeling Maj 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Side: Hvornår skal
Læs mereLokalplanen indeholder også en bestemmelse om, at husopvarmningen i området skal ske ved anvendelse af et vandbåret opvarmningssystem i Guldborg.
Lokalplan nr. 11 - Boligområde ved Guldborghave INDLEDNING Området, hvor lokalplanen gælder, er beliggende i Guldborg by bag den eksisterende langs Guldborgvej (Hovedlandevej nr. 115) og Nyvej. Hildesvigskoven
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Læs mereRandersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. april 2016 Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune
Læs mereAfgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan
Læs mereLOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE
LOKALPLAN NR. 91 For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold... 3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området... 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens
Læs mereLOKALPLAN 07-005 GUG ØST, FJORD BLINK AFD. 16 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING
LOKALPLAN 07-005 GUG ØST, FJORD BLINK AFD. 16 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE --- - ------- - ---- ---- --- --- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Side 1.
Læs mere4. Rammeområderne for Tune Bydel
4. rne for Tune Bydel Planområde tematiseret på anvendelse Center, butik og kontor Fælles friareal og rekreativ anvendelse Industri, lager og værksted Servicefunktioner Tæt/lav boligbebyggelse Åben/lav
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009
Læs mereLOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................
Læs mereTREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg
TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg INDHOLDSFORTEGNELSE side Lokalplanen... 2 Afgrænsning... 3 Zonestatus... 3 Formål... 3 BESTEMMELSER 1 Anvendelse... 5 2 Afgrænsning
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg
Læs mereLOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ
LOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ M.V. SKANDERBORG KOMMUNE 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold l Lokalplanens forhold til den øvrige
Læs mereK O M M U N E P L A N
Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013
Læs mereLokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord
Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og
Læs mereLOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST
LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.
Læs mereLOKALPLAN NR. 9 414. for et område ved Ellekratvej
LOKALPLAN NR 9 414 for et område ved Ellekratvej Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f eks om - anvendelse - udstykning - vej-
Læs mereLOKALPLAN NR. 1.27_345. Tølløse Avlsgård
LOKALPLAN NR. 1.27_345 Tølløse Avlsgård Ændring af lokalplan nummer. I forbindelse med Kommunesammenlægningen i 2007 har denne lokalplan sammenfaldende lokalplannummer med andre lokalplaner indenfor Holbæk
Læs mereLOKALPLAN 13.20 Bofællesskab og institution for autister
LOKALPLAN 13.20 Bofællesskab og institution for autister Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes.
Læs merefor området mellem Sydvestvej, Engtoftevej og Sondre Ringvej
Lokalplan GL 35.2 for området mellem Sydvestvej, Engtoftevej og Sondre Ringvej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanområdets beliggenhed side 3 Eksisterende forhold side 3 Lokalplanens baggrund
Læs mere10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER
Bydelen markerer sig med Brændkjærkirkens stejle tagform og højhusene ved fjorden. Herfra breder bebyggelsen sig op over terrænet til den højtliggende Agtrupvej og videre mod syd til Dalby Møllebæk. Bydelens
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
Læs mereKOMMUNE ODDER LOKALPLAN NR. 1067 FOR ET OMRADE TIL BOLIGBEBYGGELSE VED VENNELUNDSVEJ I DEN VESTLIGE DEL AF ODDER BY.
ODDER LOKALPLAN KOMMUNE NR. 1067 FOR ET OMRADE TIL BOLIGBEBYGGELSE VED VENNELUNDSVEJ I DEN VESTLIGE DEL AF ODDER BY. Odder Kommune Lokalplan nr. 1067 Lokalplan for et område til boligbebyggelse ved Vennelundsvej
Læs mereDRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.
DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51 for et område ved Wiedergarden. INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Lokalplanens redegørelse side 4 Lokalplanområdet Lokalplanens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalplanens
Læs mereNotat vedrørende indsigelser - til forslag til lokalplan 18-001, Sommerhusområde, Rødhus Klit
27-08-2014 Malene Stentoft Sørensen Direkte: 7257 7365 Mail: mss@jammerbugt.dk Sagsnr.: 01.02.05-G00-2-13 Notat vedrørende indsigelser - til forslag til lokalplan 18-001, Sommerhusområde, Rødhus Klit Forslag
Læs mereNye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser
Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet
Læs mereIndsiger Indhold Planafdelingens bemærkninger Forslag til ændringer i planen 30 beboere (16 husstande) på Rynkebyvej og Rynkeby Møllevej
Indsigelse til forslag til lokalplan nr. 2007-7, samt kommuneplantillæg nr. 12 for et boligområde ved Hestehavevej i Ringe Høringsperiode: 16. okt. 11. december 2007 Der er kommet 4 indsigelser/bemærkninger
Læs mere~T1 ~ 0 ~ ~~å.cd 0 (J~ ~ r~
å.cd 0 r 0 -t CD T1 (J 0 = m HVAi) ER EN LOAL2LAN I planloven er det bestemt, at et lokalpian forslag iç udarbejdes og offentliggøres, inden der udføres et større bygge eller anlægsarbejde, foretages væsentlige
Læs mereLOKALPLAN FOR ET OMRÅDE TIL KOLONIHAVER N R. 62
GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE TIL KOLONIHAVER N R. 62 GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62 Lokalplan nr. 62 for et område til kolonihaver beliggende mellem Randersvej og Gammel Å. Lokalplanen er udarbejdet
Læs mereKommuneplantillæg. Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009-2021 N.B.10 N.R.1 N.R.1. Kort over nye rammer - kommuneplantillæg nr.
Kommuneplantillæg Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009-2021 N.O.3 N.L.1 T.L.1 N.R.1 N.B.10 N.B.2 N.R.1 N.B.1 Kommuneplanrammer Signaturer: N.B.1 Kommuneplan ramme Område der overgår til N.R.1 Kort over nye
Læs mereKommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 6 for et vindmølleområde. Rammeområde 1.V.2
Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 6 for et vindmølleområde syd for Torrild Rammeområde 1.V.2 Marts 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 OFFENTLIG HØRING DIN MULIGHED... 2 FORHOLD TIL ANDEN
Læs mereLokaiplan nr. 9-1. Lokalpian nr. 9-1
Lokaiplan nr. 9-1 Lokalpian nr. 9-1 Marstal Kommune Lokalplan nr. 9-1 Indhoidsfortegnelse lndhold side 2 Forholdet til den øvrige planlægning 2 Lokalpianens retsvirkninger 4 1. Formål~ 5 2. Område og zonestatus~
Læs mereBilag 1: Visualiseringer af stationer
BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station
Læs mereTillæg nr. 6 til. Kommuneplan 2009-2021. Retningslinjer for master og antenner
Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 Retningslinjer for master og antenner Kommuneplantillæg nr. 6 for master og antenner er udarbejdet af Teknik & Miljø i Greve Kommune. Indholdsfortegnelse Redegørelse
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg
Læs mereLOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej
LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE
Læs mereLOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD
LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD SKANDERBORG KOMMUNE 1980 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanens forhold
Læs mereHVALSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 77
HVALSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 77 MAJ 2001 BOLIGOMRÅDE PÅ TOLSKOVVEJ, KR. HVALSØ INDHOLDSFORTEGNELSE: Redegørelse for lokalplanen side Baggrund for lokalplanforslaget 2 Hvad er en lokalplan? 2 Lokalplanens
Læs mereSKOVPARCELLER I DREJENS
SAGSNR. 12.4591 1. udkast - d. 30. maj 2014 SKOVPARCELLER I DREJENS forslag TIL NY DISPONERING forslag til ny disponering med åben-lav boliger gældende planforhold arealopgørelse Nærværende projektmappe
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej Aalborg Byråd godkendte
Læs mereBOLIGOMRÅDE - DRONNINGBORG MASKINFABRIK Side 1 af 3
BOLIGOMRÅDE - DRONNINGBORG MASKINFABRIK Side 1 af 3 PROJEKTBESKRIVELSE Området ved Dronningborg Maskinfabrik ønskes omdannet til et attraktivt boligområde, der skal fungere som en naturlig forlængelse
Læs mereSlagterigrunden, Gl. Hygumvej 5, 6630 Rødding
TEKNIK & MILJØ Dato: 8-06-2015 Sagsnr.: 12/28321 NOTAT Slagterigrunden, Gl. Hygumvej 5, 6630 Rødding I forbindelse med planlægningen for den tidligere slagterigrund i Rødding er der blevet afholdt møder
Læs mereIndsigelse i forbindelse med nabohøring vedrørende dispensationsansøgning matr. nr. 40 av, sagsnummer: 11-0221, AC 11/8253, dateret d. 6.6.
Egedal Kommune Bygge og Plancentret 11. juni 2011 Vedr.: Indsigelse i forbindelse med nabohøring vedrørende dispensationsansøgning matr. nr. 40 av, sagsnummer: 11-0221, AC 11/8253, dateret d. 6.6.2011
Læs mereSVENDBORG KOMMUNE Lokalplan nr. 136 område ved Belvedere-Mølmarksvej.
,c ~ Matr.nr. 6-gø og del af 6 a, Anmelder: Svendborg markjorder, samt Svendborg kommunes matr.nr. 39-a m.fl., Græshol- tekniske forvaltning mene, Svendborg jorder. Gåsestræde 14 B 5700 Svendborg SVENDBORG
Læs mereLOKALPLAN NR. 069. for den eksisterende sommerhusbebyggelse ved Mossø - Mossøbrå
LOKALPLAN NR. 069 for den eksisterende sommerhusbebyggelse ved Mossø - Mossøbrå Skanderborg Kommune 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 069 REDEGØRELSE Lokalplanområdet... l Lokalplanens baggrund og
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej Aalborg Byråd godkendte
Læs mereByggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser
Byggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser Ledig byggegrund til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder. Dato
Læs mereFriluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.
Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.
Læs mereP R Æ S E N T A T I O N A F ELKÆRHOLMPARKEN T Æ T P Å B Y E N M I D T I N A T U R E N
P R Æ S E N T A T I O N A F ELKÆRHOLMPARKEN T Æ T P Å B Y E N M I D T I N A T U R E N Fra kun 1.848.000,- Vælg indretning der passer netop dig N y t a t t r a k t i v t b o l i g o m r å d e i V e s t
Læs mere21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i
Læs mereKommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017
Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mere2013 9 Elbæk, område til rekreativt formål og kolonihaver
2013 9 Elbæk, område til rekreativt formål og kolonihaver Status Kladde Kommuneplan id 1486324 Tillæg nummer 2013 9 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Elbæk, område til rekreativt formål og kolonihaver
Læs mere