NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Center for Handicap og Psykiatri HAP Udvikling og Administration Udviklingskonsulent: Elena Andrade Notat vedr. tendens i målgruppeudvikling på det voksenspecialiserede socialområde Dato: 12. december 2018/eaa Fordelingen af botilbudspladser og udgift Hvidovre kommune køber i dag størstedelen af deres pladser i længerevarende eller midlertidige botilbud af andre kommuner, regionen eller private leverandører. Hvidovre Kommune har selv tre bofællesskaber for borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse 1, hvor der bor 43 borgere. Tre 2 af disse borgere er dog ikke borgere fra Hvidovre, men borgere fra andre kommuner. Borgerne i Hvidovre kommunes egne botilbud vil ikke indgå i denne analyse, da sigtet for analysen er hjemtagelse af borgere fra botilbud i andre kommuner. Fordelingen af de botilbudspladser, som Hvidovre Kommune køber i andre kommuner, er følgende: Længerevarende botilbud ( 105/85 og 108) 121 3 Midlertidige botilbud ( 107) 77 4 Total 198 Ca. antal borgere i de eksterne botilbud Hvis der ses på Handicap og psykiatriområdets udgift til botilbud, har udgiften til de længerevarende botilbud værende faldende i perioden 2016-2018, mens antallet af helårsborgere har været stigende. Ved de midlertidige botilbud har udgiften været stigende, men ser nu ud til at være stagneret samlet set og svagt faldende per borger. Antallet af helårsborgere har i samme periode været stigende. 1 Hvidovre Kommunes bofællesskaber er alle oprettet efter almenboliglovens 105 med servicelovens 85, socialpædagogisk støtte, tilknyttet i daglig tale kaldet en 105/85- bolig. 2 En borger på Holmelunden og to i Lille Friheden. 3 Egen opgørelse fra 2018 4 Egen opgørelse fra 2017
Udviklingen viser samlet set, at selvom antallet af helårsborgere i botilbud er steget svagt i perioden, har det alligevel været muligt at holde prisen per borger og endda sænke den. Udgift til botilbudspladser* 2015-2018 Helårspersoner Samlet pris (mio. kr.) Enhedspris pr. borger (1000 kr.) 2016 2017 2018 2016 2017 2018 2016 2017 2018 108 + 105 samlet længv. 145,2 149,9 150,3 118,7 116 113,9 817 774 758 botilbud 107 midlertidige botilbud 109,8 109,7 111,3 69 74 73,9 628 674 664 I alt 255 259,6 261,6 187,7 190 187,8 1445 1448 1422 *Kilde: tabel 5-1 fra KLK analyserapport del 1, 2018. I tabellen indgår også egne botilbud. Det samlede antal helårsborgere i denne tabel afviger derfor fra de øvrige tabeller i dette notat, ligesom opgørelsestidspunktet har betydning for antallet af helårsborgere, der angives i de forskellige tabeller i notatet. Udviklingen i antal borgere og alder i botilbud Gennem de seneste tre år er antallet af Hvidovreborgere i de længerevarende botilbud gået op og ned. I 2018 er det samlede antal borgere steget en smule, hvor stigningen fordeler sig jævnt inden for alle aldersgrupper. Aldersfordelingen er generelt jævnt fordelt. Den største aldersgruppe er de 51-64-årige. Som det ses af figuren neden for, er en anden relativ stor andel af borgerne i de længerevarende botilbud over 65 år, hvilket sammenlagt betyder, at knap halvdelen af borgerne i de længerevarende botilbud er over 50 år. 150 Antal helårspersoner i længerevarende botilbud 126,31 115,58 118,60 100 50 27,00 23,17 24,39 16,00 14,75 15,00 21,68 19,00 18,00 39,30 36,66 37,00 22,33 22,00 24,21 0 18-30 år 31-40 år 41-50 år 51-64 år Over 65 år Total 2016 2017 2018 korr. I de midlertidige botilbud, viste en analyse tidligere på året, at der i Hvidovre kommune de seneste år været en samlet tilvækst af borgere, især af unge under 30 år. I 2018 ses dog et lille fald i det samlede antal, men antallet af unge under 30 år er fortsat stigende. Fortsætter denne udvikling, vil der være en stadig større andel af unge under 30 år i Hvidovre, som bor i et midlertidigt botilbud. Side 2 af 12
150 100 50 0 80,58 77,31 73,62 Antal helårspersoner i midlertidige botilbud 11,00 12,90 11,00 10,00 12,16 13,00 11,00 14,17 12,42 2,84 1,00 1,00 115,42 117,54 111,04 18-30 år 31-40 år 41-50 år 51-64 år Over 65 år Total 2016 2017 2018 Det er på baggrund af den eksisterende dataadgang desværre ikke muligt at opgøre længden af ophold ud fra borgernes målgruppe, men opholdslængden for de nuværende borgere kan ses af nedenstående oversigt. Funktionsnedsættelsen blandt borgerne i botilbud I forhold til den primære funktionsnedsættelse blandt borgerne på de længerevarende botilbud er der en klar overvægt af borgere med udviklingshæmning. Gruppen af borgere med udviklingshæmning er dog meget sammensat, når det kommer til graden af funktionsnedsættelse. Knap halvdelen af borgerne har således også andre funktionsnedsættelser af enten fysisk eller psykisk karakter eller både og. Udover udviklingshæmning, er også forandret virkelighedsopfattelse samt udviklingsforstyrrelse/autismespektrum forstyrrelse 5 blandt de hyppigste, primære funktionsnedsættelser hos borgere i længerevarende botilbud. 5 I denne opgørelse har alle borgere med udviklingsforstyrrelse en Autismespektrum diagnose. Side 3 af 12
Borgere i længerevarende botilbud fordelt efter deres primære funktionsnedsættelse (antal) Total= 121 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 46 21 17 15 10 6 3 2 1 Blandt borgere med forandret virkelighedsopfattelse er lidt over halvdelen også diagnosticeret med skizofreni, og blandt borgere med udviklingsforstyrrelse/ autismespektrum forstyrrelse har langt de fleste også udviklingshæmning og/eller hjerneskade. Fjerde hyppigste funktionsnedsættelse er hjerneskade 6, som ofte også optræder i forbindelse med andre funktionsnedsættelser. Generelt kan det konkluderes, at mange af borgerne i de længerevarende botilbud ofte har flere funktionsnedsættelser. De hyppigst forekomne er alle psykiske funktionsnedsættelser, der hører under enten intellektuel/kognitiv forstyrrelse (som fx Udviklingshæmning og Autismespektrum) eller sindslidelse (som fx Skizofreni) jf. VUM metoden 7. Kun fem af de pladser i de længerevarende botilbud, som Hvidovre kommune køber i dag, er således til borgere med udelukkende fysisk funktionsnedsættelse. Derudover angives sociale problemer (fx misbrug, selvskadende adfærd, udadreagerende adfærd eller omsorgssvigt) sjældent som primær årsag til tildelingen af et botilbud. Hvis de angives, er det i forbindelse med en anden primær funktionsnedsættelse. 6 I denne opgørelse angiver antallet af borgere med hjerneskade alene de borgere, hvor hjerneskade er den primære funktionsnedsættelse. Det reelle antal forekomster af hjerneskade er således væsentlig højere. 7 Refererer til VoksenUdredningsMetoden, der er et sagsbehandlingsredskab, der både har fokus på at understøtte en systematisk udredning af borgerens behov og på at tilrettelægge en lovmedholdelig og effektiv sagsbehandlingsproces. Metoden dækker både handicap- og udsatte voksenområdet. Side 4 af 12
Borgere i midlertidige botilbud fordelt efter deres primære funktionsnedsættelse (antal) 25 20 15 20 18 16 Total= 76 10 9 5 0 4 4 2 1 1 1 Ses der på borgergruppen i de midlertidige botilbud, er de hyppigste funktionsnedsættelser de samme, som blandt borgerne i de længerevarende botilbud; udviklingshæmning, forandret virkelighedsopfattelse (som fx skizofreni) samt udviklingsforstyrrelse/ autismespektrum forstyrrelse. Der er dog en større andel af borgere med udviklingsforstyrrelse/autismespektrum forstyrrelse og forandret virkelighedsopfattelse, og en væsentlig mindre andel med udviklingshæmning og hjerneskade i de midlertidige botilbud. Også blandt de midlertidige botilbud ses der ofte en kombination af flere funktionsnedsættelser hos borgerne. Udvikling i antallet af personer med funktionsnedsættelse i botilbud I april 2015 udarbejdede det daværende Børne- og Velfærdsforvaltning i Hvidovre Kommune en analyse, der kortlagde botilbudsområdet og målgrupperne i Hvidovre Kommune. Kortlægningen viste en tilsvarende fordeling af funktionsnedsættelser i botilbuddene. Side 5 af 12
Udvikling i målgrupper (Hvidovre), længerevarende botilbud (procentandel) Udviklingshæmning Forandret virkelighedsopfattelse Udviklingsforstyrrelse (herunder Autismespektrum og ADHD) Hjerneskade Personlighedsforstyrrelse Demens Fysiske årsager (herunder mobilitetsnedsættelse og Misbrug 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 2018 2015 Udvikling i målgrupper (Hvidovre), midlertidige botilbud (procentandel) Udviklingshæmning Forandret virkelighedsopfattelse Udviklingsforstyrrelse (herunder Autismespektrum og Hjerneskade Personlighedsforstyrrelse Demens Fysiske årsager (herunder mobilitetsnedsættelse og Misbrug Spiseforstyrrelse Angst Andre psykiske årsager 0 5 10 15 20 25 30 35 2018 2015 Med forbehold for de afvigelser, der kan være i måden at fordele borgerne på i forhold til funktionsnedsættelse og botilbud, viser en forsigtig sammenligning af de to kortlægninger, at der fra 2015 til 2018 ses en væsentlig stigning i andelen af borgere med udviklingsforstyrrelse (herunder autismespektrum forstyrrelse) især i de midlertidige botilbud, men også i de længerevarende botilbud. I forhold til andelen af borgere med forandret virkelighedsopfattelse er der i dag en væsentlig højere andel blandt borgerne i de midlertidige botilbud, mens andelen ser ud til at være faldet lidt i de længerevarende botilbud. Side 6 af 12
Endeligt synes andelen af borgere med udviklingshæmning at være meget lavere i de midlertidige botilbud i dag, men stort set uforandret i de længerevarende botilbud. Samlet set tyder det således på, at der i dag bor en langt højere andel af Hvidovreborgere med udviklingsforstyrrelse i botilbud generelt end tidligere. Endvidere tyder det på, at borgerne med forandret virkelighedsopfattelse i dag i højere grad bor i de midlertidige botilbud frem for de længerevarende, mens borgerne med udviklingshæmning i mindre grad bor i de midlertidige botilbud end tidligere. Graden af funktionsnedsættelse blandt borgerne i de længerevarende botilbud Når der skal vurderes støtte, herunder boligbehov, hos en borger, kan en funktionsnedsættelse eller diagnose sjældent stå alene, da påvirkningen af diagnosen eller funktionsnedsættelsen kan være meget individuel og afhænge af borgerens øvrige muligheder for støtte og kompensation. Det er derfor relevant også at se på den samlede faglige vurdering af borgernes støttebehov (jf. VUM metode). Af nedenstående diagram ses det, at borgerne i de længerevarende, botilbud ofte er kategoriserede i gruppe D, der angiver Svært problem (omfattende, meget). Sammenlagt med kategori E, der er den gruppe, der angiver det største støttebehov Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke), tegner der sig et billede af en klar overvægt af borgere i de længerevarende botilbud, ca. 70%, der har et højt støttebehov. Fordelingen er forventelig, da der er tale om botilbud til borgere med længerevarende eller varigt behov for en høj grad af støtte. Mere interessant er det, at også borgere med vurderingen B Let problem (en smule, lidt) og til dels C Moderat problem (middel, noget) indgår i borgergruppen. Side 7 af 12
Der er en forholdsvis stor andel, knap en fjerdedel, som ikke er kategoriserede, hvilket giver en vis usikkerhed i forhold til den reelle fordeling. 70 60 Borgere i længerevarende botilbud fordelt på samlet VUM vurdering (2018) 58 50 40 30 20 10 0 27 23 11 2 B C D E N/A Den nationale udvikling På landsplan er der gennem de seneste år set en stigning i antallet af personer med en række funktionsnedsættelser, navnlig i forhold til de psykiske funktionsnedsættelser og særligt blandt unge (jf. rapporten "Børn og unges mentale helbred" (2014), udgivet af Vidensråd for Forebyggelse). I det følgende gennemgås kort de tre hyppigste funktionsnedsættelser blandt Hvidovreborgere i botilbud og tendensen i deres hyppighed. Udviklingshæmning WHOs diagnoseliste, ICD-10, definerer udviklingshæmning som: "En tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, det vil sige de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder". Udviklingshæmningen kan skyldes mange forskellige faktorer og deraf også opstå på forskellige tidspunkter i livet. Der kan enten være tale om medfødte faktorer 8, skader opstået i fostertilstanden 9, iltmangel under fødslen, for lav fødselsvægt (som følge af for tidlig fødsel) eller hjerneskade opstået efter fødslen på grund af en ulykke eller sygdomme. Det skønnes dog, at 50 pct. af al udviklingshæmning hænger sammen med genetiske forhold. (Socialstyrelsen, Vidensportalen på det sociale område) Udviklingshæmningen kan komme til udtryk i forskellige sværheds grader ud fra, hvor omfattende funktionsnedsættelsen er: mild, moderat eller dyb. 8 Fx visse stofskiftesygdomme eller kromosomfejl. 9 Fx ved overdreven alkoholindtagelse og/eller rygning eller infektionssygdomme hos moderen. Side 8 af 12
Den mildere grad medfører sædvanligvis indlæringsvanskeligheder i skolen. Mange voksne kan arbejde og klare sig socialt. Ved den moderate grad kan de fleste i nogen grad selv klare de personlige behov, men behøver støtte i voksenlivet for at kunne klare sig i samfundet. Ved den dybere grad er der behov for vedvarende støtte og hjælp, og i de sværeste grader også vedvarende pleje, da de basale behov, kommunikation og/eller mobilitet ikke selv kan klares. Mange personer med udviklingshæmning rammes også af livsstilssygdomme som fx diabetes, overvægt, hjerte-/karsygdomme m.m. og der er 3-4 gange flere, som udvikler demens i forhold til resten af befolkningen. I flere tilfælde allerede i en ung alder (40 års alderen). Det registreres ikke, hvor mange danskere, der har udviklingshæmning, men Statens Institut for Folkesundhed, skønner, at det drejer sig om ca. 50.000 personer, svarende til ca. 1 % af befolkningen. Udviklingen peger umiddelbart i retning af, at det samlede antal af personer med udviklingshæmning i Danmark stort set ikke ændres. Selv om antallet af børn med Downs syndrom eksempelvis er faldende, er antallet af børn med udviklingshæmning ikke tilsvarende faldende. Årsagen hertil menes bl.a. at være kvinders højere fødealder og at flere for tidlig fødte børn overlever. Endvidere er der sket en stigning i levealderen for personer med handicap gennem de sidste 20 år. I dag er lever mennesker med mild eller moderat grad af udviklingshæmning næsten lige så længe som befolkningen generelt. Som følge heraf vil der komme stadig flere ældre mennesker (over 75 år) med udviklingshæmning, hvoraf nogle, som øvrige ældre, på et tidspunkt vil blive stærkt plejekrævende. Gruppen af personer med dyb udviklingshæmning har dog fortsat en forventet levealder, der er 10-15 år kortere end den øvrige befolkning. (Socialstyrelsen, Vidensportalen på det sociale område). Forventningen er, at gruppen af udviklingshæmmede over 65 år vil stige yderligere med 25 % inden for de næste 10-15 år (jf. Socialpædagogernes Vidensbank). Forandret virkelighedsopfattelse (skizoide/psykotiske tilstande) Skizofreni er en psykisk sygdom, der dækker over en samling af forskellige sygdomme/sygdomstræk symptomer og er således ikke en klart afgrænset sygdomstilstand. I Danmark lever ca. 40.000 mennesker med skizofreni lidt flere mænd end kvinder, svarende til ca. 0,8% af befolkningen. Den typiske debutalder for skizofreni er 16-24 år og tidligere for mænd end for kvinder. Der er ca. 3.500 nye tilfælde af skizofreni per år (jf. Psykiatrifonden). Lidelsen er kendetegnet ved omfattende og karakteristisk ændring i tænkning, tolkning af sanseindtryk og følelsesliv. Hyppige symptomer er vrangforestillinger, sanseforstyrrelser, sproglige forstyrrelser, følelsesmæssig affladning, social isolation, uro og angst. Sygdommen kan Side 9 af 12
dog komme til udtryk på forskellig vis fra person til person. Man skelner mellem forskellige former for skizofreni som fx simpel skizofreni og paranoid skizofreni afhængigt af symptomerne. For nogle vil der være tale om en kronisk alvorlig sygdom gennem hele livet, mens andre bliver helt helbredt efter én episode med skizofreni. Omkring 25 % har kun én sygdomsepisode, mens 25 % får et kronisk, livslangt forløb. De resterende 50 % har et forløb mellem disse to yderpunkter, hvor de ved at følge behandlingen kan leve et godt og måske helt normalt liv (jf. sundhed.dk). Der er bedst helbredelsesprognose, hvis behandling tilbydes tidligt i forløbet. Ca. halvdelen af personer med skizofreni lider også af andre psykiatriske lidelser som fx tvangslidelser, angst, depression, posttraumatisk stress, ligesom også søvnløshed og selvmord er hyppigt. Derudover har mange også et rusmiddelmisbrug. Årsagen til skizofreni er en kombination af arv og miljø. Der er ikke tale om ét enkelt gen, der giver skizofreni, men om mange gener, der i samspil med miljøet kan disponere til sygdommen. Blandt miljøfaktorer er lav fødselsvægt, iltmangel under fødslen, brug af cannabis og høj alder hos faderen. (jf. Psykiatrifonden) Det samlede antal personer med skizofreni vurderes på baggrund af tilgængeligt data at være stabilt, når der tages højde for befolkningstilvækst (jf. rapport fra Sundhedsministeriet 2013). Personer med alvorlig psykisk sygdom (herunder skizofreni) dør i gennemsnit mindst 10 år før andre. Årsagen menes at være en kombination af den medicinske behandling, en øget risiko for at begå selvmord og en uhensigtsmæssig livsstil (fx rygning), som øger risikoen for at dø af kræft og hjertesygdomme. Udviklingsforstyrrelse/Autisme spektrum Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en fællesbetegnelse for en række diagnoser inden for en gennemgribende psykologisk udviklingsforstyrrelse. ASF er medfødt, og rammer i Danmark ca. 1% af befolkningen i dag, svarende til ca. 50.000 i Danmark. Det er fortrinsvist drenge (4 gange hyppigere end piger), der udredes og diagnosticeres (jf. Socialstyrelsen 2014). Der kan være forskellige grader af autisme fra den lettere som fx Asperger syndrom og atypisk autisme til den tungere som fx infantil autisme og Rett Syndrom. Den overvejende opfattelse af autisme er i dag, at autisme i sine tungere former bør kategoriseres inden for sygdomsområdet, mens de lettere former betragtes som helbredsrelaterede problemer (psykisk sårbarhed) (jf. Psykiatrifonden). Side 10 af 12
Personer med ASF kan have andre samtidige handicap (sekundær diagnose), sygdomme eller udviklingsforstyrrelser, som fx OCD, Tourettes syndrom, ADHD eller søvnforstyrrelser. En del børn og unge med ASF udvikler desuden angst, depression eller lignende lidelser, ofte i forbindelse med puberteten, eller hvis de møder krav og forventninger i skolen, som de ikke kan leve op til. Antallet af personer med en autismediagnose er steget meget de seneste årtier. Stigningen skyldes især, at kriterierne for diagnoserne er blevet ændret og at der registreres flere. (jf. rapporten "Børn og unges mentale helbred" (2014), udgivet af Vidensråd for Forebyggelse). Desuden er der i dag en større bevidsthed om diagnosen og det er blevet sværere at leve op til krav i skole og samfund, hvis man har autistiske træk. (jf. faktalink.dk) Forskerne kender ikke årsagen til autisme, og der er ingen behandling. Mennesker med autisme kan dog hjælpes med struktur, særlige kommunikationsformer og særligt indrettede skoleklasser, arbejdspladser m.m. Samlet set Tendenserne i den nationale udvikling inden for de i Hvidovre tre hyppigste funktionsnedsættelser stemmer generelt fint overens med billedet i Hvidovre. Der er dog forskel på perspektiverne for de tre forskellige funktionsnedsættelsers udvikling i forhold til antal (nye) borgere: Ældre borgere med udviklingshæmning i de længerevarende botilbud. Analysen peger på, at den samlede andel af borgere med udviklingshæmning er forholdsvis konstant (både nationalt og i Hvidovre). Samtidig er gennemsnitsalderen for Hvidovre borgerne i de længerevarende botilbud relativ høj. Selvom der ikke umiddelbart sker en stigning i nye borgere med udviklingshæmning, vil tendensen fortsat være, at borgere med udviklingshæmning vil have en forholdsvis lang opholdslængde i tilbuddene. Det skyldes, at levealderen for langt de fleste borgere med udviklingshæmning i dag er på niveau med den generelle levealder. Mange rammes dog tidligere af demens eller helbredsrelaterede sygdomme, hvilket peger på et stigende behov for pleje. Udviklingen i behov for botilbud er dog afhængig af flere forhold. Eksempelvis af det fokus, der lægges på den sociale og sundhedsmæssige indsats, på behandlingsmuligheder samt på forebyggelse. Ligeledes betinges udviklingen af strukturelle forhold som fx visitationspraksis og lovgivning. Andelen af ældre borgere med udviklingshæmning i botilbud vil således ikke nødvendigvis stige, hvis de borgere, der har behov for overvejende pleje, flytter på plejecentre. Borgere med forandret virkelighedsopfattelse (skizoide/psykotiske tilstande) i midlertidige botilbud. Analysen Side 11 af 12
viser endvidere et tegn på stigning i borgere med forandret virkelighedsopfattelse (skizoide/psykotiske tilstande), der bor i midlertidige botilbud. Skizofreni rammer især unge under 30 år, ligesom sygdommen rummer et helbredelsespotentiale, hvilket kan være årsagen til, at der netop anvendes midlertidige boliger til at fastslå det endelige støttebehov hos disse borgere. Hvorfor dette er stigende, kan ikke fastslås i denne analyse. Nationalt ses der ikke en stigning i det samlede antal, så forventningen er, at det samme vil være tilfældet i Hvidovre. Netop fordi der kan være tale om en midlertidig sygdomsperiode, og fordi stigningen alene synes at være i de midlertidige boliger, kan det tænkes at den samlede andel i de længerevarende botilbud vil være konstant eller i bedste fald svagt faldende i takt med flere forebyggende indsatser og hurtigere behandling. Dette afhænger dog af den samlede indsats omkring borgeren, hvor både pårørende, sundhedsvæsen og vi som kommune spiller en afgørende rolle. Ligesom ved udviklingshæmning afhænger udviklingen i andelen af personer med skizofreni i botilbud af såvel strukturelle vilkår, som af sociale, sundheds- og behandlingsmæssige indsatser, især de med et forebyggelsesmæssigt sigte. Ca. 25% af de diagnosticerede vil trods behandling forventeligt være alvorlig kronisk syge af skizofreni med et deraf langvarigt behov for støtte og hjælp i hverdagen. Flere borgere med autisme spektrum forstyrrelser i botilbud generelt. Når det kommer til udviklingen i autisme spektrum forstyrrelser, er antallet af personer med denne funktionsnedsættelse, steget meget de seneste årtier. Den nationale tendens ses også i Hvidovre, hvor andelen af borgere i botilbud med autisme spektrum forstyrrelser synes at være steget i både de midlertidige og de længerevarende botilbud. Borgergruppen dækker, som ved de øvrige funktionsnedsættelser, over varierende grader af udviklingsforstyrrelser, og det er således ikke alle borgere med autisme spektrum forstyrrelser, der vil have behov for et botilbud. Hvorvidt der fortsat vil være flere, der diagnosticeres med autisme spektrum forstyrrelser, og hvor mange af disse, der vil have behov for et botilbud, er svært at afgøre. Udviklingen peger dog på, at behovet for botilbud vil stige. I dag udgør borgere med autisme spektrum forstyrrelser en relativ høj andel i især de midlertidige botilbud, hvor et særligt fokus på udvikling og etablering af rehabiliterende støtte vil kunne kompensere for funktionsnedsættelsen i en vis grad. Side 12 af 12