Borgere i aktivitets- og samværstilbud
|
|
- Gregers Overgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Borgere i aktivitets- og samværstilbud Denne analyse ser nærmere på aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven og belyser blandt andet potentialet for, at borgere, der gør brug af tilbuddet, kan komme til at deltage på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår eller i et fleksjob. Aktivitets- og samværstilbud er målrettet mennesker med handicap og personer med særlige sociale problemer eller psykiske vanskeligheder. Formålet er at forbedre eller vedligeholde den enkeltes personlige færdigheder samt at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen. Tilbuddet muliggør socialt samvær og aktiviteter samt understøtter øget mestring og netværksdeltagelse for personer, der ellers ville have haft svært ved at deltage i samfundets fællesskaber. Nye kommer til og andre forlader ordningen fra år til år, men de fleste modtager tilbuddet i længere tid. Cirka personer modtog aktivitets- og samværstilbud i Beskyttet beskæftigelse er et tilbud, der er beslægtet med aktivitets- og samværstilbud. En tidligere analyse har vist, at potentialet for mere aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet blandt borgere i beskyttet beskæftigelse er meget begrænset, da stort set alle i gruppen er på førtidspension. Langt de fleste borgere i aktivitets- og samværstilbud har også førtidspension som forsørgelsesgrundlag. Det gælder omkring 85 pct. og peger på et begrænset beskæftigelsespotentiale i gruppen. Men i størrelsesordenen pct. modtager midlertidige ydelser som for eksempel kontanthjælp. Det indikerer, at der kan være potentiale for, at nogle i gruppen af modtagere af aktivitets- og samværstilbud kan få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange kontanthjælpsmodtagere i gruppen hænger dog fast i kontanthjælpssystemet gennem længere tid. Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar
2 Hvad er aktivitets- og samværstilbud? Aktivitets- og samværstilbud er et tilbud til mennesker med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer. Tilbuddet har til formål at forbedre eller vedligeholde den enkeltes personlige og sociale færdigheder samt at øge den enkeltes mestring, netværksdeltagelse og livskvalitet i dagligdagen. Aktivitets- og samværstilbud retter sig især mod borgere med behov for socialt samvær og aktiviteter i et socialt fællesskab og kan også have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for personlig udvikling. Tilbuddene kan både være åbne tilbud uden visitation og tilbud med visitation, der primært henvender sig til personer med betydelig funktionsnedsættelse. Tilbud til borgere med særlige sociale problemer vil ofte være tilbud uden visitation. De mest almindelige tilbud inkluderer væresteder, sociale caféer, varmestuer, daghjem, aktivitetscentre, klubber og Fountain House. Fountain House er et dagtilbud til personer med psykiske problemer, som også tilbyder støtte og studievejledning til psykisk sårbare studerende. Andre tilbud indgår som en del af den sociale indsats på fx forsorgshjem og herberger. Data vedrørende modtagere af aktivitets- og samværstilbud foreligger for perioden 2014 til Der er ikke stor variation i antallet af modtagere af aktivitets- og samværstilbud i de enkelte år fra 2014 til I 2016 var der ca personer der modtog tilbuddet, jf. figur 1. Figur 1 Modtagere af aktivitets- og samværstilbud i 2014, 2015 og 2016 Anm.: Personer i alderen 18 år og derover ultimo året, der modtog aktivitets- og samværstilbud (servicelovens 104) i løbet af året. Baseret på de 43 kommuner, der indgår i De Kommunale Serviceindikatorer i perioden , og opregnet til landsplan p.b.a. indbyggertal. Det bemærkes at dele af stigningen fra 2014 til 2015 kan skyldes registreringsmæssige forhold i kommunerne. 2 Velfærdspolitisk Analyse Nr. 13 Januar 2018
3 Nye borgere kommer til og andre forlader tilbuddet fra år til år, men de fleste modtager tilbuddet i længere tid. Nettotilgangen af modtagere var på ca. 900 personer fra 2014 til Fra 2015 til 2016 har antallet af modtagere været uændret, jf. tabel 1. Tabel 1 Tilgang og afgang i antal modtagere i 2015 og 2016 Tilgang Afgang Nettotilgang Antal År 2014 til til Anm.: 18 år og derover ultimo året. Baseret på de 43 kommuner, der indgår i De Kommunale Serviceindikatorer i perioden , og opregnet til landsplan p.b.a. indbyggertal. Tilgang viser antallet af nye modtagere i året, mens afgang viser antallet af modtagere fra forrige år, som ikke længere modtager ydelsen i det givne år. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv. Dele af stigningen fra 2014 til 2015 kan skyldes registreringsmæssige forhold i kommunerne. Hvem er i aktivitets- og samværstilbud? Modtagere af aktivitets- og samværstilbud kan have fysiske og kognitive handicap, psykiske vanskeligheder eller være udsatte som følge af sociale problemer. Et kognitivt handicap vil typisk indebære hukommelses-, koncentrations-, forståelses- og indlæringsproblemer. Medfødte og erhvervede hjerneskader, autismespektrumforstyrrelser og udviklingshæmning er eksempler på kognitive funktionsnedsættelser. Mennesker med udviklingshæmning udvikler sig ikke så meget eller så hurtigt som andre, hvilket blandt andet medfører at sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder sjældent svarer til det, der ses hos jævnaldrende. Cerebral parese (spastisk lammelse) er et eksempel på en medfødt hjerneskade, der kan give sig udtryk i både kognitive og fysiske begrænsninger. Erhvervede hjerneskader kan opstå på grund af en ulykke eller sygdom. Fysiske handicap omfatter blandt andet mobilitetshandicap, der påvirker evnen til at bevæge sig, fx muskelsvind og rygmarvsskader, der kan medføre lammelser. Fysiske handicap omfatter også forskellige former for syns- og hørenedsættelser. Modtagere af aktivitets- og samværstilbud omfatter i størrelsesordenen personer med et kognitivt handicap, med et fysisk handicap og udsatte voksne, der har behov for tilbuddet som følge af psykiske vanskeligheder og/eller sociale problemer, jf. figur 2. Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar
4 Figur 2 Modtagere af aktivitets- og samværstilbud, 2015 Anm.: 18 år og derover ultimo Baseret på de 43 kommuner, der indgår i De Kommunale Serviceindikatorer i perioden , og opregnet til landsplan p.b.a. indbyggertal. Den samme person kan indgå i flere målgrupper. Psykiske vanskeligheder omfatter personer, hvor kommunen har angivet, at de hører til målgruppen med sindslidelser. Nogle personer indgår i flere af målgrupperne. Det betyder, at summen af modtagere med fysisk handicap, kognitivt handicap og psykiske vanskeligheder (sindslidelser) eller sociale problemer overstiger antallet af modtagere i alt. Mange modtagere af aktivitets- og samværstilbud vil typisk have en diagnose. Det er altid en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede funktionsnedsættelse og borgerens behov for hjælp og støtte, der er udgangspunktet for, at borgeren visiteres til indsatser efter serviceloven aldrig en diagnose i sig selv. Diagnoser kan imidlertid bidrage til at nuancere billedet af modtagere af aktivitets- og samværstilbud. Der findes et meget stort antal af diagnoser, hvorfor det er nødvendigt at foretage en udvælgelse i analyseøjemed. De udvalgte diagnoser, der indgår i denne analyse, er nærmere beskrevet i boks 1. 4 Velfærdspolitisk Analyse Nr. 13 Januar 2018
5 Boks 1 Udvalgte diagnoser Herunder er listet udvalgte diagnosegrupper som indgår i denne analyse, og som der kan være forbundet med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse: ADHD Autismespektrum Cerebral parese (spastisk lammelse) Downs Epilepsi Erhvervet hjerneskade Gigt mv. Udviklingshæmning (mental retardering) Muskelsvind mv. Sklerose Svær psykisk sygdom Anden psykisk sygdom Listen er ikke udtømmende, idet der findes mange andre former for sygdomme og funktionsnedsættelser, der kan være forbundet med et handicap, en sindslidelse eller et socialt problem. Listen er, med undtagelse af diagnosegrupperne Svær psykisk sygdom og Anden psykisk sygdom, udarbejdet i forbindelse med Socialpolitisk Redegørelse 2017 og er et analytisk værktøj til datamæssigt at opgøre udvalgte diagnoser. Diagnosegrupperne er udarbejdet af Børne- og Socialministeriet efter input fra relevante kliniske selskaber og i dialog med Sundhedsdatastyrelsen. Se Socialpolitisk Redegørelse 2017 for definitioner af diagnosegrupperne. Grupperingen af psykisk sygdom følger Lars Benjaminsen mv. (2015): Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark, SFI Diagnosegruppen Svær psykisk sygdom omfatter skizofreni, psykose mv., mens Anden psykisk sygdom omfatter angst, depression, OCD mv. Diagnosegrupperne baserer sig på indlæggelser, ambulante besøg og skadestuekontakter på sygehuse i perioden Forekomsten af diagnoserne kan være undervurderet, da kontakter til egen læge og privatpraktiserende speciallæge ikke indgår. Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar
6 Mange brugere af tilbuddene har en diagnose for enten udviklingshæmning, svær psykisk sygdom (skizofreni, psykose mv.) eller anden psykisk sygdom (angst, depression, OCD mv.). I størrelsesordenen 35 pct. har en diagnose for udviklingshæmning, 25 pct. en diagnose for svær psykisk sygdom, og pct. en diagnose for anden psykisk sygdom, jf. figur 3. Figur 3 Modtagere af aktivitets- og samværstilbud opdelt på diagnoser, 2014 Anm.: år ultimo Diagnosegrupperne baserer sig på indlæggelser, ambulante besøg og skadestuekontakter på sygehuse i perioden Forekomsten af diagnoserne kan være undervurderet, da kontakter til egen læge og privatpraktiserende speciallæge ikke indgår. Den samme person kan indgå i flere diagnosegrupper. Baseret på de 43 kommuner, der indgår i De Kommunale Serviceindikatorer i perioden , og opregnet til landsplan p.b.a. indbyggertal. En stor del af modtagerne har en eller flere af de udvalgte diagnoser. Omkring to tredjedel har en eller flere af de udvalgte diagnoser, mens en tredjedel ikke har nogen af diagnoserne, jf. figur 4. 6 Velfærdspolitisk Analyse Nr. 13 Januar 2018
7 Figur 4 Antal diagnoser, 2014 Anm.: år ultimo Baseret på de 43 kommuner, der indgår i De Kommunale Serviceindikatorer i perioden , og opregnet til landsplan p.b.a. indbyggertal. Se også anm. til figur 3. Gruppen bestående af modtagere uden en af de udvalgte diagnoser vil indeholde personer uden diagnoser, personer med andre diagnoser og personer med en af de udvalgte diagnoser, hvor diagnosen er stillet før 1995, jf. boks 1. Mange modtagere af aktivitets- og samværstilbud er visiteret til et botilbud. Botilbud omfatter både midlertidigt ophold, længerevarende ophold samt socialpædagogisk støtte, der leveres i et botilbud. En stor del modtager socialpædagogisk støtte og en mindre del er visiteret til en ledsagerordning. Men der er en betydelig variation i forhold til antallet af diagnoser, jf. figur 5. Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar
8 Figur 5 Botilbud, socialpædagogisk støtte og ledsagerordning, 2014 Anm.: år ultimo Botilbud omfatter midlertidigt ophold (servicelovens 107), længerevarende ophold (servicelovens 108 og 192, 105 i lov om almene boliger samt lov om friplejeboliger) samt socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85, der leveres i et botilbud. Socialpædagogisk støtte omfatter indsatser efter servicelovens 85 og er opgjort eksklusiv ydelser, der leveres på et botilbud samt, hvor personen i samme år er registreret med et midlertidigt eller længerevarende botilbud. Registreringspraksis i forhold til socialpædagogisk støtte og botilbud varierer, og der kan være usikkerhed forbundet med opgørelsen. Den samme person kan modtage flere indsatser. Personer med ophold i botilbud vil ofte modtage hjælp og støtte til mange personlige og praktiske opgaver i hverdagen, da botilbud er målrettet til borgere med betydelige og varige funktionsnedsættelser. Det er dog ikke alle steder, at borgeren i statistikken er registreret som modtager af eksempelvis socialpædagogisk støtte oveni botilbuddet. Socialpædagogisk støtte er i figuren opgjort uden ydelser, der leveres på et botilbud. Ledsagerordning henvender sig til personer, der ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ordningen er begrænset til personer, der kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. 8 Velfærdspolitisk Analyse Nr. 13 Januar 2018
9 Diagnoser, uddannelse og forsørgelse Mange modtagere af aktivitets- og samværstilbud har aldrig gennemført en ungdomsuddannelse, jf. figur 6. Figur 6 Antal diagnoser og ungdomsuddannelse, 2014 Anm.: år ultimo Gennemført ungdomsuddannelse omfatter personer, der har ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse pr. 1. oktober Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er inkluderet i opgørelsen. Igangværende uddannelse omfatter også igangværende videregående uddannelse for personer uden en registreret ungdomsuddannelse. Se også anm. til figur 3. I gruppen af personer uden nogen af de udvalgte diagnoser er der flest, der har gennemført en ungdomsuddannelse, og i gruppen af personer med to eller flere diagnoser er der færrest. Det forholder sig omvendt, når man ser på andelen, der aldrig har påbegyndt en ungdomsuddannelse. I gruppen uden nogen af de udvalgte diagnoser er det lidt under halvdelen, der aldrig har påbegyndt en ungdomsuddannelse, mens det i gruppen med to eller flere diagnoser er op mod 70 pct., der aldrig har påbegyndt. Hovedparten af modtagere af aktivitets- og samværstilbud modtager førtidspension, en mindre del modtager midlertidige indkomstoverførsler og kun et fåtal er i beskæftigelse, jf. figur 7. Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar
10 Figur 7 Antal diagnoser og forsørgelsesgrundlag, 2014 Anm.: år ultimo Førtidspension mv. indeholder et lille antal af personer på efterløn. Se også anm. til figur 3. Gruppen af personer med to diagnoser eller flere er kendetegnet ved den højeste andel førtidspensionister, mens gruppen af personer uden nogle af de udvalgte diagnoser har den laveste andel. Sidstnævnte gruppe har den højeste andel af modtagere af midlertidige indkomstoverførsler på omkring 20 pct. Blandt alle modtagere af aktivitets- og samværstilbud modtager i størrelsesordenen 85 pct. førtidspension, pct. midlertidige indkomstoverførsler og kun omkring 2 pct. er i beskæftigelse. Blandt de pct., der modtager midlertidige indkomstoverførsler, vil der være et potentiale for, at de kan komme i uddannelse eller få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Når man ser på uddannelse for modtagere af aktivitets- og samværstilbud, er der tydelige forskelle inden for gruppen, afhængigt af forsørgelsesgrundlag. Blandt modtagere af midlertidige indkomstoverførsler har omkring 45 pct. gennemført en ungdomsuddannelse. Til sammenligning er det kun omkring 25 pct. blandt førtidspensionister, der har gennemført en ungdomsuddannelse, jf. figur Velfærdspolitisk Analyse Nr. 13 Januar 2018
11 Figur 8 Ungdomsuddannelse, 2014 Anm.: år ultimo I begge forsørgelsesgrupper er omkring 10 pct. registreret med et igangværende eller afsluttet STU forløb. Se også anm. til figur 6 og 7. Den relativt store andel blandt modtagere af midlertidige indkomstoverførsler, der har gennemført en ungdomsuddannelse, understeger, at der kan være et vist potentiale for, at flere i gruppen kommer til at deltage mere aktivt på arbejdsmarkedet, herunder ved at videreuddanne sig. Midlertidige indkomstoverførsler mv. dækker over forskellige typer af indkomstoverførsler. Størstedelen af modtagerne er kontanthjælpsmodtagere, men der er også nogle, der er elever under uddannelse, modtagere af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser og øvrige ydelser. Kontanthjælpsmodtagere udgør 75 pct., elever under uddannelse 12 pct., modtagere af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser mm. 5 pct., og øvrige udgør 8 pct., jf. figur 9. Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar
12 Figur 9 Modtagere af midlertidige ydelser mv., 2014 Anm.: år ultimo Øvrige indeholder primært personer der ikke er under uddannelse, hvor om det gælder, at kontanthjælpsydelser er større end summen af erhvervsindkomst, dagpenge og folkeog førtidspension, og kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløbet. Øvrige indeholder også et lille antal af personer, der er arbejdsløse i mindst halvdelen af året. Opgjort som antal personer på landsplan, jf. anm. til figur 1. Størstedelen af de personer, som havde midlertidige indkomstoverførsler som forsørgelsesgrundlag i 2014, havde samme forsørgelsesgrundlag i En lille andel er gået over til at modtage førtidspension, og meget få er kommet i beskæftigelse. Andelen, der stadig modtager midlertidige indkomstoverførsler i 2015, er omkring 90 pct., mens ca. 5 pct. får førtidspension og ca. 2 pct. er i beskæftigelse, jf. figur Velfærdspolitisk Analyse Nr. 13 Januar 2018
13 Figur 10 Forsørgelsesgrundlag i 2015 for personer der modtog midlertidige ydelser mv. i 2014 Anm.: år ultimo Opgjort som antal personer på landsplan, jf. anm. til figur 1. Se også anm. til figur 7. De personer, der både modtog midlertidige indkomstoverførsler i 2014 og i 2015, består i 2015 primært af kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 11. Figur 11 Midlertidige ydelser mv. i 2015, for personer der også modtog midlertidige ydelser mv. i 2014 Anm.: år ultimo Opgjort som antal personer på landsplan, jf. anm. til figur 1. Se også anm. til figur 9. Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar
14 Mange af kontanthjælpsmodtagerne har modtaget kontanthjælp i lang tid. Omkring 46 pct. har været i kontanthjælpssystemet i mindst halvandet år i perioden 2014 til 2016, når der ses bort fra førtidspensionister i 2014, jf. figur 12. Figur 12 Kontanthjælp i mindst 1½ år i perioden , ekskl. førtidspensionister i 2014 Anm.: år ultimo Kontanthjælp inkluderer også uddannelseshjælp. Omfatter både job- og aktivitetsparate (alle visitationskategorier). Beskyttet beskæftigelse og kommunernes anvendelse af ordningerne Beskyttet beskæftigelse er et tilbud til personer, der på mange måder minder om personer i målgruppen for aktivitets- og samværstilbud. Beskyttet beskæftigelse er målrettet socialt udsatte og mennesker med et handicap under folkepensionsalderen, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Formålet med ordningen er at give mennesker med handicap eller særlige sociale problemer mulighed for at bruge deres ressourcer og kompetencer i en arbejdssammenhæng. Beskyttet beskæftigelse kan imidlertid også understøtte livskvaliteten ved blandt andet at gøre borgerne mere selvhjulpne og styrke det sociale netværk. Se boks 2 for sammenligning af modtagere af aktivitets- og samværstilbud og modtagere af beskyttet beskæftigelse. 14 Velfærdspolitisk Analyse Nr. 13 Januar 2018
15 Boks 2 Beskyttet beskæftigelse Der var omkring personer i beskyttet beskæftigelse i Modtagere af aktivitets- og samværstilbud og beskyttet beskæftigelse har mange af de samme karakteristika, men der er også forskelle. Nogle forskelle er, at næsten alle i beskyttet beskæftigelse er på førtidspension, at der er færre sindslidende og socialt udsatte i beskyttet beskæftigelse, og at der er en højere andel i beskyttet beskæftigelse, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, jf. tabel 2. Tabel 2 Modtagere af aktivitets- og samværstilbud og beskyttet beskæftigelse, 2015 Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet beskæftigelse Antal personer Antal personer, heraf år til 29 år 30 pct. 26 pct. 30 til 39 år 19 pct. 21 pct. 40 til 64 år 52 pct. 54 pct. Personer med handicap 80 pct. 93 pct. Personer med psykiske vanskeligheder (sindslidelser) eller sociale problemer 34 pct. 17 pct. Modtager førtidspension 83 pct. 97 pct. Bor på et botilbud 42 pct. 43 pct. Grundskole, højest fuldførte uddannelse 71 pct. 81 pct. Anm.: år ultimo Den samme person kan både modtage aktivitets- og samværstilbud og være i beskyttet beskæftigelse (servicelovens 103), endvidere kan samme person indgå i Personer med handicap og Personer med psykiske vanskeligheder (sindslidelser) eller sociale problemer. Opgørelse på baggrund af data fra 43 kommuner, der er opregnet til landsplan. Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar
16 Fordelingen af diagnoser for personer i beskyttet beskæftigelse minder en del om fordelingen for modtagere af aktivitets- og samværstilbud. De tre største diagnosegrupper er i begge tilfælde udviklingshæmning, epilepsi og psykisk sygdom. De største forskelle er, at psykisk sygdom og autismespektrum udgør en langt lavere andel af personer i beskyttet beskæftigelse sammenlignet med modtagere af aktivitets- og samværstilbud, jf. figur 13 og 14. Figur 13 Borgere i aktivitets- og samværstilbud opdelt på diagnoser, 2014 Figur 14 Borgere i beskyttet beskæftigelse opdelt på diagnoser, 2014 Anm.: Opgørelsen er baseret på oplysninger for 43 kommuner, der er opregnet til landsplan. Den samme borger kan indgå i flere diagnosegrupper. Se også anm. til figur Velfærdspolitisk Analyse Nr. 13 Januar 2018
17 Der er en del variation imellem kommunerne i forhold til, hvor mange borgere der bliver visiteret til aktivitets- og samværstilbud og til beskyttet beskæftigelse. I gennemsnit er det knap 7 ud af personer i befolkningen, som er blevet visiteret til et aktivitets- og samværstilbud eller til beskyttet beskæftigelse, jf. figur 15. Figur 15 Modtagere af aktivitets- og samværstilbud og beskyttet beskæftigelse i 42 kommuner, 2014 Anm.: år ultimo Se anm. til figur 12. Personer, der er registreret med begge indsatser, indgår i aktivitets- og samværsydelse i figuren. Nogle af de kommunale forskelle kan skyldes forskelle i registreringspraksis. De kommunale forskelle kan både afspejle, at der er forskellige befolkningsgrundlag i kommunerne, men det kan også spille en rolle, at kommunerne anvender tilbuddene forskelligt, fx kan nogle kommuner lægge lidt større vægt på den ene ordning frem for den anden. Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar
Modtagere af kontanthjælp med handicap
Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads
Læs mereBorgere i beskyttet beskæftigelse
Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs mereBørn og unge med handicap
Kort fortalt 26-04-2019 Børn og unge med handicap Børn og unge med handicap og deres forældre kan modtage hjælp efter serviceloven, fx til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereINDSATSER EFTER SERVICELOVEN TIL VOKSNE MED PYSKISKE LIDELSER
LIDELSER APRIL 2018 ANALYSE INDSATSER EFTER SERVICELOVEN TIL VOKSNE MED PYSKISKE LIDELSER ANALYSE LIDELSER Side 2 af 33 Indholdsfortegnelse Indledning...3 1.1 Læsevejledning...3 Resumé...4 Modtagere af
Læs mereMennesker med handicap på arbejdsmarkedet
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 155 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap på arbejdsmarkedet Nyt kapitel Mange mennesker med nedsat funktionsevne deltager aktivt
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs mereHjemløse på forsorgshjem og herberger
Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og
Læs mereOverlap mellem modtagere af indsatser efter serviceloven og patienter i sygehuspsykiatri
Overlap mellem modtagere af indsatser efter serviceloven og patienter i sygehuspsykiatri Mange mennesker med psykiske lidelser har behov for behandling og indsatser fra flere sektorer, eksempelvis både
Læs mereUdgiftspres på voksenhandicapområdet
Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede
Læs mereNOTAT. Afdækning af unge år - politikområde 14, det specialiserede voksenområde
SOLRØD KOMMUNE SOCIAL- SUNDHEDS- OG FRITIDSUDVALGET NOTAT Emne: Til: Afdækning af unge 18- år - politikområde 1, det specialiserede voksenområde Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Oktober 16 Sagsbeh.:
Læs mereUdvikling i antal modtagere af servicelovsydelser
Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereKommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte
Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Udgifterne til kommunernes sociale indsatser til socialt udsatte efter serviceloven har de seneste år ligget på omkring ca. 6,8
Læs mereUdvikling i antal modtagere af servicelovsydelser
Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under
Læs mereBILAG 2. Nøgletal på førtidspensionsområdet
BILAG 2 Oktober 2018 J.nr.: 00.01.00-A00-304-18 Nøgletal på førtidspensionsområdet Resumé Det overordnede billede, som udfoldes i dette bilag, er følgende: Frederiksberg Kommune har en andel af ydelsesmodtagere
Læs mereGravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn
SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller
Læs mereForløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob
Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereFAKTA OM KOMMUNERNES INDSATSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE
KL MARTS 2019 FAKTAARK FAKTA OM KOMMUNERNES INDSATSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE 2 01/ KOMMUNERNE LEVERER SPECIALISERET HJÆLP TIL FLERE Over 67.000 voksne med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne
Læs mereMange unge med handicap får ikke en ungdomsuddannelse
Mange unge med får ikke en ungdomsuddannelse Unge med et psykisk eller fysisk klarer sig markant dårligere i uddannelsessystemet sammenlignet med jævnaldrende unge. Således er unge med i væsentlig lavere
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereBTU - Brobygningsforløb 2018
BTU - Brobygningsforløb 218 Økonomiske konsekvenser af indsatsen beregnet med SØM Version 1.2 af SØM udgivet 9. maj 218. Version 1.2 af Vidensdatabasen udgivet 9. maj 218. Notat 24-5-218 Udarbejdet af:
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereMålinger på fokusområde 1 om udsatte ledige. Bilag 1
Målinger på fokusområde 1 om udsatte ledige Bilag 1 Udvikling i aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Figur 1. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i pct. af befolkningen 16-66 år 3,5 3,0 2,5 2,0
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 50.54
Bevillingsramme 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov er der i afsat 258,9 mio.
Læs mereUdvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter
Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet
Læs mereForsørgelsesgrundlaget
Forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning En surveyundersøgelse blandt Landsforeningen LEVs medlemmer August 2017 Turid Christensen Thomas Holberg Landsforeningen LEV 1 Baggrund for undersøgelsen
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereUdviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013
N O T A T Februar 2018 Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 J.nr. SYD SAE/MEPE 1. Indledning og sammenfatning Reformen af førtidspension
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle
Læs mereF A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen?
F A K T A A R K Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? 11. december 2015 J.nr. VOA/MAM/CHF Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering laver i forskellige
Læs mereSOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg November 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereDe 10 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet)
De 1 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet) Regeringens 1 sociale mål skal sætte retning for og skabe større fremdrift i socialpolitikken: Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, og færre
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Februar 2019 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereKlyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereAMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereResultatoversigten. 1. Indledning
Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat Resultatoversigten 1. Indledning Formålet med at introducere resultatoversigten er at skabe en kortfattet oversigt over de vigtigste målinger og indikatorer på beskæftigelsesområdet.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereAMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereKAPACITETSANALYSE PÅ HANDICAP OG PSYKIATRIOMRÅDET
KAPACITETSANALYSE PÅ HANDICAP OG PSYKIATRIOMRÅDET Lemvig Kommune Social- og Sundhedsudvalg 15. august 2017 Agenda Baggrund og formål Benchmarking Udvikling i diagnoser og målgrupper Scenarier for den fremtidige
Læs mereSocialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter. Lars Benjaminsen
Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter Lars Benjaminsen Undersøgelsens formål Afdække socialt udsatte borgeres brug af indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets
Læs mereSocialt udsatte og kontanthjælpsreformen
Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen Velfærdspolitisk Analyse Kontanthjælpsreformen trådte i kraft d. 1. januar 2014 og skal sikre, at unge på kontanthjælp får en uddannelse, og flere får mulighed
Læs mereNøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2016
Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune November 2016 Kilde: Alle data på beskæftigelsesområdet er hentet på Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutterings Jobindsats.dk. Data for det
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereBeskæftigelse til borgere med kognitive handicap
26 SEPTEMBER 2017 Beskæftigelse til borgere med kognitive handicap Potentialer og baggrund for analyse 1 Agenda Opgave, tilgang og forbehold Resultater Læring i et bredere perspektiv 2 En undersøgelse
Læs mereAMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereDen Socialøkonomiske Investeringsmodel SØM. Hans Hummelgaard Forsknings- og analysechef for VIVE Effektmåling
Den Socialøkonomiske Investeringsmodel SØM Hans Hummelgaard Forsknings- og analysechef for VIVE Effektmåling Baggrund for udviklingen af SØM Stigende interesse hos politikerne for de økonomiske konsekvenser
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2014
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet
Læs mereNÅR DATA SKABER VELFÆRD
NÅR DATA SKABER VELFÆRD Velkomst v./morten Mandøe, KL s cheføkonom Dagens temaer Data på tværs Ledelsesinformation Benchmark Dataetik Persondataforordning Datasikkerhed Data og måltal i kompleks virkelighed
Læs mereFAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde
FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde Beskrivelse af brugere Beskrivelse af opgaver Hovedparten af opgaverne på det specialiserede voksen socialområde varetages i Ikast-Brande
Læs mereServiceinformation. Indsats til borgere med skizofreni. jf. Lov om social service 119
Serviceinformation Indsats til borgere med skizofreni jf. Lov om social service 119 Hvad er Indsats til borgere med skizofreni? Er du diagnosticeret med skizofreni, kan du få hjælp af Lolland Kommune.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereForslag til kvalitetsstandard for samværstilbud jf. serviceloven 104 Januar 2016
Forslag til kvalitetsstandard for samværstilbud jf. serviceloven 104 Januar 2016 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud
Læs mereNøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2016
Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune August 2016 Kilde: Alle data på beskæftigelsesområdet er hentet på Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutterings Jobindsats.dk. Data for det specialiserede
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereAMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereResultatmål 2014 Resultat 2014 Resultatmål Resultatmål 2014 Resultat 2014 Resultatmål 2015
1.1 Skal have et merfald på 150 borgere på offentlig forsørgelse (eksklusiv efterløn, førtidspension og fleksjob) end landsudviklingen I 2014 var der et merfald på 141 borgere på offentlig forsørgelse
Læs mereJuni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet
Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereog beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE December 2018 Viden og Analyse /CCFC og LPN
Unges vej fra uddannelseshjælp til uddannelse og beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE Kvantitativ analyse som beskriver gruppen af uddannelseshjælpsmodtagere i 2016, deres overgange fra uddannelseshjælp,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereDen Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) 21. oktober 2019
Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) Hvad er SØM? Budgetøkonomisk nettoresultat for det offentlige ved en social indsats. Over tid og fordelt på aktører 60.000 40.000 20.000 0-20.000-40.000-60.000-80.000-100.000-120.000
Læs mereNøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2014
Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune November 214 Kilde: Alle data på beskæftigelsesområdet er hentet på Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutterings Jobindsats.dk. Data for det specialicerede
Læs mere1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune
1 of 11 Kommunenotat Kommune 215 2 of 11 Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereUngeanalyse Midtjylland
Ungeanalyse Midtjylland Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord August 2018 Hovedkonklusioner Ca. 13% af de unge (16-29 årige) i Midtjylland er på en offentlig forsørgelsesydelse. Sammenlignet med hele landet har
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mere57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011
57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken
Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken Sammenfatning Tidligere analyser har påvist, at Odense Kommune generelt klarer sig dårlig ift. at få flere udenfor arbejdsstyrken
Læs meretilbud, der både er ambulant tilbud og tilbud til voksne
Nov 10 2010 09:18:45 - Helle Wittrup-Jensen 37 artikler. tilbud leverandør organisation, der leverer ydelser ambulant tilbud tilbud, der en enkelt gang, eller regelmæssigt i en periode, leverer en eller
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg September 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereVederlagsfri fysioterapi ½ årlige data
Vederlagsfri fysioterapi ½ årlige data 2014-2016 Vederlagsfri fysioterapi er fastsat i Sundhedsloven 140a og omfatter to specialer: speciale 62 er almindelig vederlagsfri fysioterapi, og speciale 65 er
Læs mereFå borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.
Læs mereAnalyse af det specialiserede voksenområde
MAJ 2017 Analyse af det specialiserede voksenområde Esbjerg Kommune Analyse af det specialiserede voksenområde 2 Analyse af det specialiserede voksenområde 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Baggrund
Læs mere