Måger i Vesthimmerlands Kommune
Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre- og fuglelivet på tæt hold. Ondt, fordi der kan opstå konflikter ved naboskabet. Vesthimmerlands Kommune regulerer som udgangspunkt ikke vildt eller fugle på kommunale arealer, men hvor generne for naboerne bliver for store regulerer kommunen. Måger kan være larmende og aggressive naboer særligt i yngletiden. Teknik og Miljøforvaltningen får hvert år henvendelser fra borgere og handlende, der føler sig generet af måger. Problemet er størst i Løgstør, hvor mågerne i en årrække har ynglet på flere tage i byen. Denne folder giver information om mågerne og et overblik over virkemidler og lovgivning på området, samt information om Vesthimmerlands kommunes praksis på området. Folderen vil blive uddelt i Løgstør og vil være tilgængelig på kommunens hjemmeside. Kort om måger: I Danmark er en række mågearter hjemmehørende; både stand- og trækfugle. De almindeligste måger er: Hættemåge, Sølvmåge, Sildemåge, Stormmåge, Svartbag og Ride. Mågerne hører naturligt hjemme langs kysterne, hvor de ruger i kolonier på jorden. Efterhånden som mågerne har tilpasset sig menneskene er flere arter begyndt at yngle på tage i byerne. Det gælder først og fremmest sølvmågen og stormmågen. Begge arter næsten altædende og trives derfor fint i byerne, hvor der er rigeligt føde og få naturlige fjender. Det har medført, at mågerne udgør et stadig stigende problem for menneskerne. I det næste afsnit præsenterer vi kort de mågearter, der gerne yngler på bygninger / tage. Sølvmåge
De øvrige mågearter søger føde i byen, men yngler, som regel, ikke på bygninger / tage. De fødesøgende måger er nemmest at undgå ved at begrænse mulighederne for at finde føde. Sølvmåge. Sølvmågen er den mest almindelige af de større danske mågearter. Den er større end stormmågen, men mindre end svartbagen. Sølvmågen kendes bedst på den røde plet på næbbet, og de relativt gule øjne. Sølvmågen er en standfugl, som kan blive over 30 år gammel og er kønsmoden fra det 4. år. Arten lever i monogame faste par og får 1 kuld unger på ca. 3 unger hver sæson. Fakta sølvmåge. Vingefang: 130-158 cm Længde: 60 cm Vægt: 750-1.250g Rugetid: 28-30 dage Ungetid: 35-40 dage Ynglepar i 2000: 55.000-60.000 og fremgang Sølvmågens udbredelse i Danmark grøn markering Stormmåge. Stormmågen minder om sølvmågen, men er mindre, har en rundere hovedform, og et mindre og mere spinkelt næb. Stormmågen har relativt sorte øjne og gulgrønne ben Stormmågen kan ligeledes blive over 30 år gammel, men er kønsmoden allerede fra det 3. år. Stormmågen er modsat sølvmågen en trækfugl, som trækker til Sydeuropa mellem august og november, for at returnere til Danmark midt i marts. I samme periode bliver Danmark hjemsted for de stormmåger, der normalvis lever længere mod nord i Skandinavien. (Generelt for både sølv- og stormmåger.) For begge arter gælder det, at de vender tilbage til samme yngleplads år efter år og naturligt danner kolonier. Et mågepar kan derfor hurtigt blive til flere, hvis forholdene og levevilkårene er velegnede. Stormmåge Fakta stormmåge. Vingefang: 106-125 cm Længde: 41 cm Vægt: 300-500g. Rugetid: 22-28 dage Ungetid: 35-40 dage. Ynglepar i 2000: 25.000-30.000 og stabil. Stormmågens udbredelse i Danmark grøn markering
Aktivitetskalender for måger. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Parring Redebygning Æglægning Æggene klækkes Ungerne lærer at flyve Ungerne flyver fra reden Måger i byen. Vi mennesker har forskellige opfattelser af måger. Nogle nyder at følge mågerne og deres livscyklus, mens andre følger sig generet af mågerne. Generne opstår i særdeleshed på grund af mågernes støj / larm, deres ekskrementer og den aggressive adfærd, der udvises af de voksne måger, når der er unger i og omkring reden. Hvis du føler sig generet af måger på sin bopæl, er der flere ting du kan gøre for mindske bestanden og dermed generne fra mågerne. I det følgende redegøres for, hvad du kan gøre for at mindske generne. Yderligere skelnes mellem to forskellige problematikker: Fødesøgende måger og ynglende måger. Begge problematikker kan udgøre et problem i bymæssig bebyggelse. Problematikkerne kan afhjælpes, men det kræver en kontinuerlig indsats. Fødesøgende måger: Måger, der søger føde i byerne, behøver ikke at bo i byen, idet måger har en lang aktionsradius og gerne flyver langt for at hente føde. Den bedste måde at undgå fødesøgende måger på er at minimere den tilgængelige fødemængde. Du kan minimere fødemængden ved: Aldrig at fodre måger eller andre vilde dyr, i eller nær byen, idet det tiltrækker måger. At undlade af kaste affald, og efterlade uspiste madrester når du har spist udendørs. At samle op, hvis du taber mad på gaden.
At undgå åbne skraldespande i byen. Skraldespandene skal være så svære at komme i som muligt for fuglene. Ynglende måger på taget: Gør din ejendom uattraktiv, når du bygger nyt eller bygger om : Flade tage, og tage med svag hældning er det bedst egnede til rede bygning. Ved nybyggeri kan du overveje at undgå flade tage, mange hjørner og kroge, således at antallet af velegnede rede lokaliteter bliver minimeret. Fysiske forhindringer / afværgeforanstaltninger. På eksisterende byggeri er hjørner, afsatser og kroge ved skorstene og lignende, velegnede til reder. Du kan undgå bygning af reder, på de nævnte steder ved at montere fuglepigge, så fuglene ikke kan lande og dermed ikke finder det attraktivt at bygge rede. Fordelen ved fuglepigge er, at det er en relativt billig løsning, der ikke kræver meget vedligeholdelse, hvis piggene er monteret korrekt fra begyndelsen. Det findes også en lang række afværgeforanstaltninger i form af stålwirer og net, der kan monteres på taget (med eller uden strøm) så fuglene ikke kan lande taget. Ulempen er, at det ofte er dyrt at montere korrekt på taget og skal vedligeholdes for at virke. Ligegyldigt hvilken metode du vælger, vil fuglene med stor sansynlighed flytte til en egnet redeplads i nærheden, når den gamle bliver uegnet. Men meget kan altså gøres for at forebygge redebygning på din ejendom. Fjerne reder Den mest effektive metode til at undgå uønskede måger på ens ejendom, er at fjerne redemateriale løbende, mens mågerne bygger reden. På egen ejendom kan det gøres uden forudgående tilladelse, så længe der ikke er æg i reden. Du skal begynde fjernelsen af redemateriale allerede i februar-marts måned (længe før mågernes adfærd er et problem). Du er nødt til at forsætte processen, så længe mågerne forsøger at bygge rede samme sted, hvis det skal være effektivt. Da måger vender tilbage til samme sted i en årrække, skal du årligt holde øje med, om der bliver forsøgt bygget rede på dit tag og reagere på det tidligt.
Bortskræmning med lyde eller fugleskræmsler At skræmme fugle, der er tilpasset et liv tæt på mennesker, er svært. Fuglene vender sig hurtigt til modeller af rovfugle og lignende, derfor er effekten minimal. Anvendelsen af skræmmelyde kan være mere effektiv, men har også begrænsninger. Hvis lyden optræder regelmæssigt vænner fuglene sig til den og den vil ikke have nogen effekt. Skræmmelydende vil, regelmæssige eller ej, virke lige så generende på de andre dyr og mennesker som mågernes egne lyde. Bemærk: Skræmmelyde må ikke anvendes i fuglenes yngleperiode, da det strider imod EU s fuglebeskyttelsesdirektiv. Ligeledes kræver bekæmpelse med lyde ikke tilladelse. Direkte bekæmpelse: Er æggene lagt er sagen en anden. Så er der tale om direkte bekæmpelse, som kræver tilladelse til regulering. Lovgivning og tilladelser. Det kræver tilladelse at fjerne æg og/eller unger fra reden, samt at nedskyde måger udenfor den ordinære jagttid. Tilladelsen skal den enkelte grundejer søge hos Naturstyrelsen. Du kan finde ansøgningsskemaer og mere information om regulering på Naturstyrelsens hjemmeside: http://www.naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/jagt/vildtraad/regulering/ Fjernelse af æg. Hvis du fjerner æg fra reden, vil mågerne hurtigt lægge et nyt hold æg. Fjernelse af æg, er derfor en vedvarende opgave. Hvis du kun fjerner det første hold æg, udskyder du udrugningen i en måned, derfor vær vedholdende med fjernelsen af æg. Vedvarende fjernelse af æg kan udskyde udrugningen så langt hen på året, at den ikke lykkedes. Destruktion af æg. I stedet for at fjerne æg, kan du oliere æggene med parafinolie. Derved bliver ægget forseglet og sterilt. Æggene lægges tilbage i reden, det snyder de voksne måger til at ruge 4-6 uger på æggene, indtil de bliver fordærvede og mågerne smider æggene ud af reden. Herefter vil mågerne lægge et nyt hold æg, og du må starte forfra. Dummy æg. Dummy æg, er æg af plastik, fyldt med sand og dekoreret som mågeæg. Dummy æg lægges i reden i stedet for de naturlige æg. Erfaringerne med dummy æg er særligt gode i udlandet. Dummy æggene bliver ikke fordærvede og mågerne opdager dermed ikke, at de er blevet snydt. Når udrugningen ikke lykkedes vil mågeparret med stor sandsynlighed gå fra hinanden, for at finde en mage, der kan give større ynglesucces. Desuden vil mågerne undgå den samme yngleplads i årene, der følger, fordi de tror, at ynglepladsen kan være skyld i manglende succes. Som ejer bliver du nødt til at skifte andre mågers naturlige æg ud med dummyæg fremadrettet, idet dummyæg kun har effekt på et par måger adgangen og ikke kolonien som helhed. Bortskydning af enkelte fugle
Der er jagttid på Sølvmåge, Sildemåge og Svartbag fra 1. september til 31. januar, de øvrige mågearter er fredede. Udenfor den nævnte periode kræver skydning af måger, som regulering, tilladelse fra Naturstyrelsen. Regulering ved bortskydning af enkelte fugle har en begrænset effekt på den samlede bestand, da det kun er enkelte individer, der bliver bekæmpet. Derfor har bortskydning af enkelte måger,først og fremmest psykologisk effekt, på de mennesker, der lever nær mågerne, hvilket kan være af stor betydning. Regulering via bortskydning i bymæssig bebyggelse kræver, udover tilladelse til regulering fra Naturstyrelsen, også gyldigt jagttegn, våbentilladelse og tilladelse fra politiet. Hvad gør Vesthimmerlands Kommune: Vi tømmer offentlige affaldspandende langs havnen, i bymidten og eksisterende grønne områder regelmæssigt. Vi ansøger om tilladelse til regulering måger på kommunale bygninger, hvor mågerne yngler. Vi bidrager med hjælp til private grundejere til fjernelse af æg på tage, hvor ejeren ikke selv har mulighed for at nå reden, og hvor ejeren har søgt og fået tilladelse til regulering ved Naturstyrelsen. Vi skifter de naturlige æg med dummyæg, i de reder, som er beliggende på kommunale ejendomme eller på ejendomme, som er svært tilgængelige for borgerne. (Her tænkes på ejendomme, hvor der til eksempel skal bruges lift / kran for at nå rederne). Vi informerer og vejleder borgere og virksomheder i forhold til regulering af måger. Grundejeren kan du selv: Uden tilladelse. Forebygge reder på din ejendom ved at tænke problematikken ind før du bygger nyt eller renoverer. Opsætte fysiske forhindringer som fuglepigge, net og lignende. Anvende fugleskræmsler og skræmmelyde (Lyde må ikke anvendes i yngletiden). Fjerne redemateriale før æglægningen. Med tilladelse. Fjerne æg og unger fra reden. Låne dummyæg af kommunen. Bemærk: Det er kun ejere og forpagtere af ejendomme, der kan søge om regulering på ejendomme. Bor du til leje, skal du kontakte din udlejer. Vildtreguleringskorpset: Vildtreguleringskorpset er oprettet i samarbejde mellem Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund. Korpset består af en række lokale jægere, der kan hjælpe borgere, institutioner og lign. med at regulere skadevoldende vildt. Alle medlemmer har jagttegn og tilladelse til at regulere vildt også i byområder. Der er pt. 5 medlemmer af korpset i Vesthimmerlands kommune, som kan rekvireres til bortskydning af enkelte fugle. Betingelserne for at gøre brug af Vildtreguleringskorpset er: At der kan påvises et tilsagn om tilladelse til regulering fra Naturstyrelsen. At rekvirenten udbetaler kørepenge til korpsets medlemmer (statens takst).
Kontakt informationer: Vesthimmerlands kommune Himmerlands gade 27, 9600 Aars Kontaktpersoner: Information og vejledning i forhold til om regulering: Lene Larsen, lel@vesthimmerland.dk, telefon: 99667379 Hjælp til fjernelse af æg på private tage og udlevering af dummyæg: Egon Kristensen, tlf. 22244008. Naturstyrelsen Aalborg Møldrupvej 26, 9520 Skørping www.naturstyrelsen.dk Ansøgning og information om regulering på siden: http://www.naturstyrelsen.dk/ Naturoplevelser/Jagt/Vildtraad/Regulering/ Vildtreguleringskorpset: De lokale medlemmer og information om korpset kan ses på: www.jagtkreds1.dk Mere information om måger og Vesthimmerlands kommunes mågestrategi kan findes på kommunens hjemmeside: www.vesthimmerland.dk Folderen er udgivet af Vesthimmerlands Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Himmerlandsgade 27, 9600 Aars. Folderen er tilgængelig på udvalgte steder i Løgstør og på www.vesthimmerland.dk Udgivet april 2011.