Af vor Forenings Historie.

Af vor Forenings Historie. Af C. Mundt. Davor Forening nu har arbejdet i 8 Aar, og da Medlemst allet, som i November 1906, da Foreningen var 1 Aar gammel, var 153, nu er over 350, kunde det maaske interessere flere af vore Medlemmer at faa lidt at vide om dens Oprindelse og dens Virksomhed i de første Aar. Hvem, der er den egentlige Stifter af Foreningen, er van skeligt a t sige, da flere Kræfter har virket sammen til dens Dannelse. Forfatt eren heraf havde ganske vist i mange Aar gaaet og syslet me d Sva mpene og' per sonlig havt megen Glæde deraf, ligesom jeg ogsaa efter fatti g Evne havde søgt at udbrede Kend skab til dem i vide re Kredse uden egentlig at hav e havt synderlig Held i denne Bestræb else. Jeg udgav i "1887 en Bog om spiselige og giftige Svampe, som, skjøndt den efter Forholdene var billig, just ikke kunde glæde sig ved nogen stor Afsætning. - Da der nu i Eftera aret 1905 var et særdeles rigt Svampeflor, fik jeg et ualmindeligt stærkt Anfald af min aarligt recidiverende Svampebegejstring, og jeg spek ulerede stærkt paa, om der dog.ikke kunde gjøres noget for at gjør e andre Mennesker her til Lands dela gtige i den store Glæde, jeg selv i mange Aar havde havt ved at sysle med Svampene, og for at lære dem ikke blot at spise Svampe, men ogsaa i det Hele at stifte Bekendtskab med dem, saa at de kunde blive om muligt lige saa populære som de højere P lanter, for hvilke der dog alt id har været en Del Interesse blandt Publikum. - Da der netop i de Dage var en udmærket smuk Georgineudstilling i Zoologisk Have, henvendte jeg mig til Direktør J. SCHIØTT for at foreslaa ham at lade denne Udstilling afløses af en Svampendstilling. - Jeg kom her til den rette Mand. Han gik strax med Begejstring ind paa Tanken, og med den ham egne livfulde Energi og Dygtighed fik han hurtigt vakt Interesse for Sagen. Der blev 4 PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society 2010 - www.svampe.com

- 36 stødt i Trompeten i alle Blade, saa at Publikum formelig blev bombarderet med Svampeartikler. En Expedition under Ledelse af Overgartner RISUM og flere andre blev udsendt i Skovene i Kjøbenhavns Omegn for at indsamle Svampe, og da der ogsaa fra hele Landet kom mangfoldige værdifulde Sendinger, lykkedes det os at faa arrangeret en meget righoldig og interessant Udstilling. Samtidig inviteredes Pressens Mænd til en flot Frokost i Haven, hvor der af materielle Nydelser blandt andet serveredes en Svarnperet, og hvor Direktør SCHIØTT i et aandfuldt og humoristisk Foredrag slog til Lyd for Svampene, som herefter fik en velvillig Omtale i Pressen. Derved, og ved at der i de følgende Dage, medens Udstillingen bestod, serveredes Svamperetter i Havens Restaurant, blev Sagen populær, og Sejren var vundet. Hvad jeg saaledes i 18 Aar havde gaaet stille og sværmet for, men ikke kunnet bringe videre end til fromme Ønsker, var nu ved JULIUS SCHIØTTS Energi blevet gennemført i Løbet af 14 Dage. Der var blevet vakt en Stemning iblandt Publikum, og det gjaldt at benytte denne Stemning. I saa Henseende kom en Artikel af Tandlæge MADELUNG i "Dannebrog" overordentlig belejligt. - Hr. MADELUNG, der havde bidraget væsentligt til Udstillingen ved flere værdifulde Sendinger, slog i denne Artikel til Lyd for Dannelsen af en Forening af Svampeinteresserede, og han er saaledes den, der først har undfanget Ideen. Direktør SCHIØTT, som læste Artiklen, greb straks Tanken med Begejstring og satte sig i Forbindelse med Hr. MADELUNG og med mig. Der blev da sammenkaldt et Møde af Svampeinteresserede i Zoologisk Have den 1. Oktober 1905. Paa dette Møde blev man snart enig om at danne en Forening med det Formaal "at udbrede Kendskab til Svampene samt at lære Befolkningen at benytte dem som Fødemiddel og nøje kende de spiselige Arter fra de giftige"; kun om Foreningens Navn var der nogen Discussion. Det af nogle tilstedeværende foreslaaede korte og velklingende Navn "Danmarks Svampeforening" blev af Flertallet forkastet som formentlig altfor indbydende for Folkevittigheden. - Til Medlemmer af Bestyrelsen valgtes Professor EMIL CHRISTIAN HANSEN, Direktør JULIUS SCHIØTT,. Kg!. Mundkok FREITAG, Overretssagfører KNUDSEN i Vejle og Læge C. MUNDT. Til Suppleanter valgtes D'Hrr, Tandlæge MADELUNG. og Apotheker BORN. - Paa et senere Bestyrelsesmøde valgtes Læge C. MUNDT til Formand og Direktør J. SCHIØTT til Kasserer. Denne oprindelige Bestyrelse er i Aarenes Løb undergaaet store Forandringer, og Forfatteren heraf er den eneste, som er tilbage

- 37 - _ af den. Direktør J. SCHIØTT fratraadte allerede efter et Aars Forløb. Han var overanstrængt og svag, men vedblev at bevare usvækket Interesse for Foreningen lige til sin Død. I hans Sted indtraadte Tandlæge MADELUNG i Bestyrelsen. - I Sommeren 1909 døde en af vor Forenings bedste og trofasteste Støtter, Prof. E. CHR. HANSEN, hvem alle vi ældre Medlemmer mindes med Taknemmelighed. Han tog altid Del i vore Excursioner, hvor han med stor Elskværdighed og Beredvillighed belærte os og gav os værdifulde og grundige Oplysninger. Paa Grund af sin store Grundighed bevægede han sig altid langsomt og dannede, omgivet af en stor Kred s af stærkt interesserede Tilhørere, altid Bagtroppen paa vore Excursioner. Vi havde ham alle -kjær og saa op til ham med Højagtelse. - I Aarenes Løb er ogsaa D'Hrr. Mundkok FREITAG, Overretssagfører KNUDSEN og tilsidst Tandlæge MADELUNG udtraadte af Bestyrelsen. Vi maa særlig beklage Tabet af Hr. MADELUNG, der paa Grund af Flytning til Nakskov ikke mente at kunne vedblive at være i Bestyrel sen. Han var meget virksom og samlede i Egnen om Hiller ød en stor Kreds af ivrige Svampevenner. - Bestyrelsen bestaar nu af følgende 7 Medlemmer: Læge C. MUNDT (Formand), Skolebestyrer J. MELCHIOR (Kasserer), D'Hrr. Mag. sc. C. FERDINANDSEN og Mag. sc. 0. WINGE (Redaktører af Tidsskriftet), Frøken K. JENSEN, Overgartner J. N. RISUM og Cand. jur. K. MUNDT (Sekretær). Om Foreningens Virksomhed i de forløbne Aar skal jeg fatte mig i Korthed, da den jo er de fleste Medlemmer bekendt. Vore Excursioner, af hvilke der har været 4 a 5 hvert Aar, har været ba ade fornøjelige og belærende. Der har efterhaanden udviklet sig et godt og selskabeligt Samliv mellem Medlemmerne paa disse Ture, som derfor altid har staaet for mange af os som en fornøjelig Afslutning paa Sommerens Glæder. Den belærende Ledelse af Excursionerne besørgedes foruden af Formanden i de første Aar hovedsagelig af Professor HANSEN, senere af D'Hrr. FERDINANDSEN og WINGE. - Udstillingerne har saa godt som alle været afholdte i Zoologisk Have, som baade under JULIUS SCHIØTTS Direktion og under hans Efterfølger har vist os en Gæstfrihed, som. vi ikke noksom kan paaskønne, ligesom vi her skylder Overgartner RISUM stor Tak for det betydelige Arbejde, han og hans Assistenter altid har ydet ved Indsamling af Svampe. - Foruden i Zoologisk Have har der været afholdt et Par Udstillinger i Hillerød, og desuden et Par mindre Udstillinger i Forbindelse med Excursioner i Hareskovog Bagsværd-Pavillon. Endelig arrangeredes i 1912 i Forbindelse 4*

- 38- med den store Havebrugsudstilling i Kjøbenhavn en særdeles vellykket lille Svampeudstilling, for hvilken Foreningen havde den Glæde at erholde den store Sølvmedaille. - Foruden ved Exeursioner og Udstillinger har Foreningen virket ved Foredrag, dels af Bestyrelsens Medlemmer, dels af Andre (Lærer SEVERIN PETERSEN fra Sorø, Redaktør BULOW fra Lund og Ingeniør PHILIPSON). - Endelig har Foreningen for et Par Aar siden begyndt Udgivelsen af nærværende Medlemsblad, som jo er alle bekendt, og som sikkert, takket være D'Hrr. FERDINANDSEN og 'VINGE, der har paataget sig Redaktionen af det og udarbejder en fortræffelig Nøgle til Bestemmelse af Svampene, vil blive til stor Gavn, og som allerede har bidraget mægtigt til Forøgelse af Medlemsantallet. - Alt i alt tror jeg nok, man tør sige, at vor Forening i de Aar, den har virket, har udrettet en hel Del, og at det for største Delen skyldes den, at Interessen for Svampene blandt Publikum er betydelig større nu end fol' en halv Snes Aar siden. Man finder nu langt oftere end tidligere Svampesamlere vandrende omkring i Skovene med deres Kurve, og det er ikke længere som i gamle Dage, da man havde sine Champignons- og Boletus-Steder for sig selv. Nu bliver de, især i Kjøbenhavns Omegn, hurtigt opdagede, og man bliver ofte skuffet, naar man kommer til et saadant Sted, ved at opdage, at Andre er kommet en i Forkøbet. Men bortset fra den øjeblikkelige Skuffelse kan det jo ikke andet end glæde en uegennyttig Svampeven, at ogsaa Andre kan blive delagtige i Nydelsen af Svampene - saavel den materielle som den æsthetiske. - Jeg vil slutte med det velmente Ønske, at vor Forening fremdeles maa vokse, virke og udbrede Kundskab om vore Venner Svampene i stedse videre Kredse.

Giftig Rødblad (Entoloma liuidum). Ved ø. Winge. Den Svampeart, hvis Navn staar over disse Linier, er ret sjælden her i Danmark, men den for ekommer dog hist og her, mest paa Skovenge eller i mindre Lysninger i vore Skove. Dens Giftighed er velkendt af Mykologer og har ofte været skæbn esvanger i andre Lande, hvor den forekommer hyppi gt, paa Grund af Svampens Lighed me d Taage-Tragthat, Clitocybe nebularis. Om end disse to Svam pe har en Del tilfælle s, er der dog en tydelig Forskel paa Lam ellern e, idet disse hos Giftig R ødblad er gulligt ro safarvede og udrandede, medens de hos Taage-Tragthat er hvid gule og nedløbende paa Stokken. Kun en meget overfladisk Betragtning af dem muliggør en Forveksling. I August 1912 forefaldt et Forgiftningstilfælde i Frankrig, foraarsaget ved Entolo ma lioidum, men de 4-5 Ofre slap alle heldigt over Ka tas trofen. Følgende er et Uddrag af Dr. H. BRENoT's Meddelelse herom (Bull. Trim. d. 1. Soe. Mye. de France, Tome XXIX, pag. XXXV). Den 22nde August 1912 blev jeg kaldt til Familien D. i Dijon. Jeg erfar ede, at Manden, Konen, to Børn og en Pensionær, italiensk Arbejder, var Ofre for en Svampeforgiftning, idet de var blevet syge efter Nydelsen af en R et Svampe, som Hu sfruen i god Tro havde tilb eredt. Retten indeholdt to Svampearter, en; som havde en ro sa Farve, og en anden, som var graagul. Mængden af tilberedte Svampe var 1 Kilogram, og naar man undtager Sønnen, som kun ha vde spi st en ganske ringe Mængde, var dette Kilogram fortæret af de nævnte Personer. Hr. D. havde spist den største Mængde; den næststørste P ortion var sat tillivs af Pensionæren, en kraftig Fyr paa en Snes Aar; ogsaa H usets Frue havde taget godt for sig, medens hendes Datt er havde spist en mindre Mængde. Maaltidet havde fundet Sted Kl. 11 1 / 2 om Formiddagen. 1 1 /4

- 40 Time senere blev alle Deltagerne i Maaltidet overvældede af Slaphed, hvorfor hele Selskabet lagde sig til Hvile paa Senge og Sofaer. Efter et Kvarterstids Forløb gik Slapheden over til Kvalme og dermed følgende voldsomme Opkastninger, der efterfulgtes af en saadan Magtesløshed, at Patienterne kun formaaede at gøre de rent mekaniske Bevægelser, som Opkastningen tvang dem til. Til disse Symptomer føjede sig endnu en stærk Smerte i Lemmerne. Efter at Maven var fuldstændig tømt, led de angrebne de værste Kvaler. Brækningerne ledsagedes nu kun af Udtømninger af Mavesaft og var meget smertefulde. Denne Tilstand varede i hele tre Timer og holdt først op kort efter, at jeg havde givet de syge et ret stort Kvantum Kulpulver. Fra dette Øjeblik begyndte en Diarrhe, et Symptom, som jeg - dog ikke skal opholde mig ved, da den kunde skyldes den Omstændighed, at Patienterne før min Ankomst alle havde indtaget et Kvantum amerikansk Olie. Ingen af de syge sov om Natten. Kvalmen var vel ophørt, men de befandt sig særdeles ilde. De følgende Dage bedredes Patienterne noget; tilbage var kun en Modbydelighed for Mad samt nogen Træthed. Otte Dage efter Forgiftningen havde Familien D. genvundet Helbredet. Kun havde alle i den Grad faaet Afsky for Vin, at ingen rørte en Draabe før efter en hel Maaneds Forløb. Hr. D., som havde spist den største Mængde, blev mest syg; kun han fik Krampetilfælde. Han blev dog hurtigere restitueret end de øvrige, maaske fordi han ved Opkastningen udtømte Maven hurtigere og fuldstændigere end de andre. Under Forsøget paa at finde ud af, hvilken Svampeart, der var Aarsagen til Forgiftningen, skete Henvendelse til den Kone, som Fru D. havde købt Svampene af. Ved Købet havde Fru D. udtalt sin Betænkelighed ved at købe Svampe, som ikke var garanterede af Torve-Inspektørerne, men Konen havde dert.il svaret, at nu havde hun samlet og solgt Svampe i 20 Aar, saa hun havde lige saa god Forstand paa dem som Inspektørerne og behøvede ikke deres Garanti. Da Konen var fattig, købte Fru D. dem af hende - mest for at gøre en Velgerning. Da man bagefter meddelte Konen, hvilke Fataliteter hendes Uforsigtighed og Uforstand havde medført, var hun ganske uvillig til at give Underretninger, der kunde tjene til at opklare, hvilken Giftsvamp det drejede sig om. Kun ved et Tilfælde lykkedes det at konstatere, at det var Giftig Rødblad, Entoloma lioidum, I de samme Dage var der l I

- 41 - nemlig stort Torvesalg i Hallerne i Dijon, og Kontrollen kasserede her en Kurvfuld Svampe, der bestod af -en Blanding af nævnte Svamp og Clitocybe nebularis. De kasserede Svampe bragtes for Fru D., der straks genkendte dem som den Slags, hun havde tilberedt. Den Formodning, man efter Fru D.'s Beskrivelse af Svampene forud ha vde faaet om, at det var Giftig R ødblad, der havde foraarsaget Forgiftningen, blev herved til Sikkerhed. l) Dr. BRENoT minder i sin Meddelelse til Slut om, at Trækul er en udmærket Modgift baade overfor giftige Alkaloider og andre Gifte. I pulveriseret Form kan det gives ind i ret store Doser, ude n at der er Fare for, at det skal gøre nogen Skade. - Det kunde naturligvis virke afskrækkende paa svampeinteresserede, at der fremdrages Forgiftningstilfælde. Der er dog ingen Grund til at indskrænke Nydelsen af Svampe, fordi der erindres om, at der findes giftige Arter iblandt, og fordi der sker Forgiftningstilfælde i Frankrig, hvor Svampe anvendes i langt større Udstrækning end her hjemme. Enhver kan lære spiselige, vilde Blomsterplanter at kende, saasom Syre, Skovsyre, Fandens Mælkebøtte og flere andre - for ikke at tale om de mange Bærsarter - og alle ved, at Brændenelder svider. Ved et selv maadeligt Kendskab til Svampene kan man lige saa vel gøre sig bekendt med de almindeligste af disse, dels saadanne, som har Værdi for Husholdningen og dels de faa farlige Arter, vi har her tillands. Blandt Svampene som blandt de grønne Planter er der langt flere spiselige og indifferente Arter, end der er giftige. l) Ved en mikro skopisk Under søgelse af Patienternes Maveindhold vilde man direk te have kunnet fastslaa den paagældende Giftsvamps Nærværelse ; den har letken delige, noget kantede Sporer. ø.w.

Sporespredningen hos Bladhatte og Poresvampe. Ved C. Ferdinandsen. (Fortsat.) Hvor stor en Sporemasse der kan afgives af en Svamp, afhænger af forskellige Faktorer: Af Svampens Art, dens Alder, Temperaturen og Luftfugtigheden etc.; ofte kan man faa et kendeligt Sporeaftryk paa saa kort en Tid som 1 Kvarter. Sporerne falder stadig, sædvanligvis Dage igennem; ved bestandig at flytte de Hatte, som er udlagt til Sporefældning. kan man overbevise sig om Spore ~aldets Varighed og Regelmæssighed. Foretager man det Eksperiment at hæve en af Hattene et par Cm. eller mere over Bordpladens Niveau, mister Sporeaftrykket sin smukke Regelmæssighed; de fine radierende Linier forsvinder, og Sporemassen viser sig som et uordentligt henkastet Pulver; Aarsagen hertil er let at indse, da Sporerne nu ikke mere falder lodret gennem stille Rum, men gribes og bortføres af tilfældige Luftstrømninger. Sporetal. BULLER har beregnet Antallet af producerede Sporer hos de tre almindelige og velkendte Arter, Psalliota campestris, Mark-Champignon, Coprinus comatus, Paryk-Blækhat og Polyporus squamosus, Skællet Poresvamp. - En Psalliota campestris med et Hattværsnit af 8 Cm. afgav sine Sporer i Løbet af 2 Døgn, hvorefter Papiret med Sporepulveret sænkedes ned i 100 Kubikcm. destilleret Vand; Sporerne blev omhyggeligt afvaskede og jævnt suspenderede i Vædsken, hvorefter det Antal Sporer, som fandtes i en Enhed af denne, blev.optalt under Mikroskopet ved Hjælp af et særligt Tælleapparat. Som Gennemsnit af en Række Prøver blev det samlede Sporeantal herved beregnet til 1800 Mill. - Ved Beregningen af Sporernes Antal hos Coprinus comaius anvendtes en mere direkte Methode end for Champignonens Vedkommende. Lamellerne hos Paryk-Blækhatten har nemlig den Egenskab, at de er. let spaltelige paa langs, altsaa efter Medianplanet, i to tynde Blade,

- 43- og heraf benyttede BULLER sig, idet han anbragte en saaledes halveret Lamel under Mikroskopet med den ba sidiebærende Flade opad. Ha n hlev herved i Stand til direkte at iagttage Basidierne med deres Spo rer. Ved Hjælp af et Tegneapparat fandt han nu, at Antallet af Basidier paa 1ltoo Mm. 2 var 34; da hver Basidie bærer 4 Sporer, blev det beregnet, at Antallet af Sporer paa 1 Mm. 2 var 13600. Det an vendte Frugtlegeme var meget velvoksent, idet Hatten maalte 12 Cm. i Højde og havde 214 Lameller, og hver Lamel havde paa sine to Sider en samlet sporebæ rende Overflade af 1800 Mm. 2 Ved en sim pel Ber egning kunde det nu fastslaas, at det tiln ærmede Antal af producerede Sporer for det betragtede Frugtlegem es Vedkommende belø b sig til 5000 Mill., altsaa 3 Gange saa mange som hos Champignone n. End videre beregned es, at de ovale Sporer, hvis gennemsnitlige Længde val' 12 1 / 2 Mikrom., vilde danne en Kæde paa c. 8 danske Mil, hvis de blev lagt med Enderne.mod hverandre - en Angivelse, som giver et gans ke godt Billede af deres enorme Mængde. Ome nd disse Tal kan forekomme svimlende nok, slaar de dog langtfra til, naar Tal en bliver om det Antal Sporer, der fre mbringes af de st ore P ores vampe. Som Undersøgelsesobjekt valgtes Polyporus squarnosus. Spore a ftry kket af denne ser naturligvis ganske anderledes ud end a f en Bladsvamp, idet det fremtræder som en talrig Mængde smaa Sporehob e, een for hver enk elt Pore i Hatten. En Cm. 2 af det Papir, hvorpaa Sporern e var nedfæld ede, blev nu omhyggeligt udskaaret, og ved Hjælp af den sa mme Methode, som omtaltes under Champignonen, blev det kon stateret, at der paa den ne Kvadratcen timeter var nedfældet omkring 44 MilJ. Sporer; da det undersøgte Frugtlegeme s Underflade maalte 250 Cm. 2 i Udstrækning, kun de den samled e Sum a f Sporer, som det formaa r at frembringe, ber egnes til 11,000 Mill. Dett e Frugtlegeme ind gik i en Gruppe, der groede paa et Træ og skyldte sin Oprindelse til det samme Mycelium, saa at den samlede Sporemængde, som dette ene Polqporus squamosus-individ aarlig frembringer, efter denne Beregning rnaatte over stige 50,000 Mill. Imidlertid er dette Tal sikkerlig for lavt ; thi BULLER lod kun sit Fo rsøgsobjekt fælde Sporer i 2--3 Dage, efter hvilken Tid det forekom ham, at Sporefældningsperioden var oph ørt; ved Ia gttagelse i Nature n kom han imidlertid til det Resultat, at den paagæld ende Svamp vedbliver at fælde Sporer - omend naturligvis med aftagende Styrke - i ca. 3 Uger, og ha n formener derfor, at et Individ af denne Svamp i mange

- 44- Tilfælde kan sætte indtil 100,000 Mill. Sporer i Frihed i een Vækstperiode. Betænker man, hvor faa Individer af Polyporus squamosus der hvert Aar udvikles, vil man kunne forstaa, hvor uendelig lille en Chance den enkelte Spore har for at havne paa et Sted, der frembyder Betingelser for Spiring og Videreudvikling. De høje Sporetal, hvis Cifre man vel ser, men hvis enorme Størrelse man ikke mægter at fatte, kulminerer dog først, naar Talen bliver om Sporetallet hos Bovista gigantea. Et Kæmpeeksemplar af denne Art skal kunne frembringe 7 Billioner Sporer eller lige saa mange som 4000 gode Champignoner. Hvis det samlede Antal Sporer af 3-4 saadanne Individer spirede, og hver især frembragte et Individ af Modersvampens Størrelse, vilde hele Europas Overflade Sommeren derpaa blive skjult af Kæmpe-Bovister.,l ~I Sporeskyer. Af det foregaaende vil man have set, at der frigøres en enorm Mængde Sporer fra store Basidiesvampes Frugtlegemer. Hos Støvboldene opfyldes hele Svampens Indre af en pulverformet Sporernasse, der ved mekanisk Paavirkning kan sættes i Frihed som en mørkfarvet Sky j idet h el e Beholdningen af Sporer paa een Gang frigøres, bliver Sporeskyen - trods den enkelte Spores mikroskopiske Lidenhed - synlig for det blotte øje. Anderledes hos de Svampe, hvormed vi her beskæftiger os, Bladhattene og Poresvampene j thi her sker ingen Ophobning af modne Sporer, og en momentan Masse-Frigørelse er som Følge deraf udelukket j de modne Sporer sættes i Frihed efterhaanden, en uafbrudt Sky af Sporer udgaar gennem Dage eller Uger, saa længe som nu Sparefældningen varer, fra Frugtlegemernes Underside. Men denne Sporesky er usynlig, den er ikke kompakt nok - og dog sætter f. Eks. en stor, moden Champignon i hvert Minut omkring 1 Mill. Sporer i Frihed! Kun i ganske enkelte Tilfælde har man set Sporeskyer udgaa fra Poresvampe. BULLER havde saaledes engang anbragt en Stamme med Frugtlegemer af Polyporus squamosus i et Væksthus for nærmere at studere deres Udvikling, og han tilsaa dem regelmæssigt hver Dag. En Morgen, da han kom ind i Væksthuset, forekom det ham, at man havde røget derinde - men ved nærmere at undersøge Sagen opdagede han, at "Røgen" kom fra Undersiden af Poresvampene. (Fortsættes.) il I~

Forenings-Meddelelser. Generalforsamling d. 27. Februar 1913 KI. 8 Aft. i Sas s' Selskabslokaler (Linnegade 25). 33 Medlemmer var tilstede. Til Dirigent valgtes fhv. Sagfører Thorup, som oplæste Dagsordenen. Formanden, Læge Mundt, aflagde Beretning om Aaret 1912, der kan betegnes som et særdeles godt Svampeaar. Til Formandens Beretning knyttede Magister Winge nogle Ord om Planen for Medlemsbladets andet Leveaar, 1913. Kassereren, Skolebestyrer Melchior, fremlagde Regnskabet, som godkendtes. Bestyrelsen genvalgtes. I Aarets Løb var Tandlæge Madelung p. G. af Fo rflyttelse efter egei Ønske udgaaet af Bestyrelsen og Cand. jur. Mundt indtraadt i hans Sted. - Som Suppleanter valgtes Boghandler Islin og Fru Traustedt. Boghandler Augu st Bang overtog atter Hvervet som Revisor. Det vedtoges eventuelt at holde en selskabelig Sammenkomst i Vinterens Løb. I Diskussionen herom deltog Cand. jur. Mundt, Boghandler Islin, Gartner Risum og Sagfører Thorup. Herefter hævede Dirigenten Generalforsamlingen. Udstilling i Zoologisk Have. Efter en af Bestyrelsen vedtagen Bestemmelse vil der i Fremtiden normalt ikke blive afholdt mere end een aarlig Udstilling, der til Gengæld gøres saa omfattende som muligt og strækkes ud over en længere Tid. I Efteraaret afholdtes denne Udstilling i Dagene fra d. 14de til d. 22de September; det havde voldt nogen Vanskelighed at skaffe Materiale paa Grund af Aarets Svampefattigdom, og enkelte Arter var kun Stede i faa Eksemplarer. Svampene indhøstedes paa tre Ekskursioner til Geel og Rude Skov, Bøndernes Hegn og Hareskoven; Ledelsen af Turene besørgedes som sædvanlig af Overgartner R i s u m. Fremlagt var følgende Arter: Thclephoraceae, Barksvampe. S t e r e u m. S. hirsutum; S. spadiceum, Clavariaceae, Køllesvampe. C lavar ia, K ø Il e s v a m p. C. abietina, Gran-K.; C. pistillaris, Stor K.

- 46 Hydnaceae, Pigsvampe. H y d n u m, P i g s va m p. Hydnum repandum, Alm. Pigsvamp. Polyporaceae, Poresvampe. Boletus, Rørhat. B. badius, Brunstokket R.; B. cyanescens)' B. edulis, Spiselig R; B. eleqans, Lærke-R.; B. felleus, Galde-R; B. lividus/ B. luridus, Indigo-R.; B. scaber, Rufodet R.; B. subtomentosus, Filtet R Daedalea, La b yri n t s v a rn p. D. gibbosa, Bøgens L.; D. quereina, Egens L. Merul i us, Aare sv am p. M. lacrumans, Hussvamp. p o l yp or u s, P or esv a m p. P. adastue. Sveden P.; P. betulinus, Birkens P.; P. eaesius / P. [rondosus; P. odoratus, Vellugtende P.; P. radiatus, Ellens P.; P. radicip erda, Rodfordærver-P.; P. irabeus ; P. velutinus, Fløjls-P.; P. oersicolor, Forskelligfarvet P. Agaricaceae, Bladhatte. Amanita, Fluesvamp. A. Mappa, Kugleknoldet F.; A. muscaria, Rød F.; A. phalloides, Løgknoldet F.; A. pantherina, Panther-F. ; A. porphyria, Porphyr-F.; A. rubescens, Perle-F. ; A. vaginata, Kam-F. A r P.1 i Il a r i a, R i n g h a t. A. mellea, Honningsvamp. Cantharellus, Vin ge svamp. C. aurantiacus, Orange-V.; O. cibarius, Spiselig V. C l i t o c y b e, T r a g t h a t. C. qiloa / C. laccata, Ametyst-T.; C. fu mosa)' C. geotropa, Stor T.; C. ino ersa; C. nebulosa, Taage T.; C. odora, Anis-T. C ollyb i a, F l ad h a t. C. confiuens, Knippe-F.; C. distorta / C. maculata, Plettet F.; C. platyphylla, Bredbladet F. j C. radieata, Pælerod-F.; C. velutipes, Fløjlsfodet F. Coprinus, Blækhat. C. atramentarius, Alm. B. C o r t i n a r i u s, S l ø r h a t. C. cin namomeus, Kanelfarvet S.; C. elatior, Høj S.; C. saturninus, Violetbrun S. E n t o lom a, R ø d b l ad. E. rhodopolium, Skov -R. Gomphidius, Slimslør. G. qlutinosue, Graa S. He b el o m a, T aarebla d. H. crustuliniforme, Alm. T. H y p h o loma, S vov Ih a t. H. cascum ; H. [asciculare, Knippe-S.; H. laerymabundum, Grædende S.; H. sublat eritium, R~dgul S. Inocybe, Trævlehat. 1. geophila, Hvid T. Lactarius, Mælkehat. L. blennius, Draabeplettet M.; ' L. deliciosus, Velsmagende M.; L. mitissimus, Mild M.; L. pallidus, Bleg M.; L. rufus, Rødbrun M. ; L. subdulcis / L. torminosus, Skægget M.; L. turpis ; L. zonarius. Lepiota, Parasolhat. L. amianthina; L. aspera; L. crlstata; L. prqcera, Høj P. j L. rhacodes, Rhabarber-P. "L i m aciu m, Sneglehat. L. pusiulaturn, Mørkprikket S. Marasmius, Bruskhat. Jf. peronatus, Bestøvlet B. Mycena, Huesvamp. M. qalericulata, Alm. H.j M. pura. P axi 11 u s, N e t b l a d h a t. P. atrotomentosue, Sortfiltet N.; P. involutus, Alm. N.

- 47- Ph o l i o t a, S k æ l h a t. P. aurea, Gylden S.; P. mutabilis, Foranderlig S.; P. squarrosa, Krumskællet S. Pleurotus, 0stersha t. P. ostreatus, Alm. 0. Pl u t e u s, Skærmhat. P. ceroinus, Sodfarvet S. Psalliota, Champignon. P. auqus ta, Prægtig C.;.P. aroeneis, Ager-C.; P. campestris, Mark C. P s a t y r e 11a, S t r i b e h a t. P. disseminata, Tæthobet S. R u s s u l a, S k ø r h a t. R. chamaeleontina, Foranderlig S.; R. cyanoxantha, Blaagraa S.; R. delica, Delikat S.; R. emetica, Giftig S. ; R. fellea ; R. qraminicolor, Græsgrøn S.; R. lepida; R. lut ea ; R. nigricans, Sor t S.; R. ochroleuca ; R. olioaseens ; R. oesca; R. xerampelina. S tro p h a r i a, Bredb lad. S. ærug inosa, Spanskgrøn B. T r i c h o lom a, R i d d e r h a t. T. album, Hvid R. ; T. flavobrunneum; T. rutilans, Purpur R;; T. virgatum, St ribet R. Gasteromycetes, Bugsvampe. G e ast e r, S tjernebold. G. pectinatus. L y c o p e r d o n, S t ø v b o l d. L. Bovista, Kæmpe S. ; L. echinaium, Pindsvin-Si : L. qemmatum, Krystal-S.; L. py1'iforme, P æreformet S.; L. saccatuni. Phallus! Stinksvamp. P. caninus, Liden S.; P. impudicus, Alm. S. S cleroderma, Bruskbold. S. aurantium, Alm. B. Ascomycetes, Sæksvampe. P e z j z a, B æ g e r s v a m p. P. leporina, Hareør e-b. ; P. radiculata, Rod-B. X y 1a r i a, S t ø d s v a m p. X. poly morpha. C. F. For sk elligt. Foreningens Publikationer. Ny tiltrædende Medl emmer faar gratis tilsendt, h vad der er ud givet i Indtrædelsesaaret. Det tidli gere udkomne kan erholde s til en Pris af 2 5 0re pr. Hefte af "Meddelelserne" og 30 0re pr. Ark af Bilaget ved Henvendelse til Sekretæren, ca nd. jur K. Mun d t, Gl. Konge vej 100, Kbhvn. Hertil bedes ogsa a ind sendt Reklamationer i Anle dning af eventuelle Forsendelsesfejl. Champignon-Mycelium. Der er netop i disse Dage hjemkommen fra Paris en Sending Mycelium. Sorten er udval gt og bærer Navnet " Le Pasteur". Den besidder den Fordel at vær e mod standsdygtig mod T emperatursvingning er og rigtb ærende. Da Myceliet desuden er drevet frem under Iagttagelsen af alle Forholdsregler mod skadelige Sygdomme og un der videns kabelig Kontrol, er det' gara nteret absolut rent og fri for Kim, der kan hidføre de blandt Svampedyrkere frygtede Champignon Sygdomme. - Et tidligere foreta get Forsøg med denne Sort i Carlsberg Laborato riums Kælde r gav paa tr e Kvad ralmeter næ sten 15 Kilogr am gode, faste Champignons. Champignon-Myceliet overlades Forening ens Medlemmer ti! en Pris af 60 0re pr. Portion, svar ende til een Kvadratmeter Gødningsoverflade, + Porto. Man henvende sig skriftligt til Mag. scient. 0. Winge, Carlsberg Laboratorium, Valby, Kbhvn.

48 - Raad til Champignondyrkere. Sørg for, at Gødningen er passende fugtig og gæret! Lad ikke Lufttemperaturen i' Dyrkningsrummet synke under 10 Cels.! Hold Luften fugtig, men frisk! Vand Bedene med salpeterholdigt Vand (c. 7 Gr. pr. Liter) den første Tid, efter at Bedene er tildækket med Jord! Dæk de Huller med Jord, som danner sig i Beddets Overflade ved Plukningen! Opgiv ikke Haabet, fordi Svampene lader vente paa sig!. Vil man undgaa, at Svampene kommer frem i Klynger, som gør Plukningen vanskelig, er det heldigt c. 20 Dage efter Mycelium-Plantningen, før Bedene dækkes med Jord, at ælte og sønderdele Gødningen med Hænderne et Stykke ned i Overfladen og atter gengive Bedet sin tidligere Form. Svampene kommer da frem jævnt spredt over Beddets Flade, men Høsten forsinkes et Par Uger derved. Det Mycelium, som erholdes gennem Foreningen, er det unødvendigt atter at udtage af Gødningen, efter at det har slaaet an, da Myceliet er absolut frit for Sygdomme. Følg iøvrigt den i dette Skrift tidligere (1912) givne Anvisning paa Champignondyrkning! Medlemmer, som ønsker Svampe bestemt og Oplysninger om deres Spiselighed. kan indsende deres Fund til en af Redaktørerne. Svampene sendes bedst pr. Post, indpakkede i Papæske el. lign. og dækkede af Mos. Flytning bedes tilmeldt Formanden, Læge C. M u n d t, Gammel Kongevej 100, København, der ogsaa modtager Indmeldelser i Foreningen. Aarskontingent er saavel for inden- som for udenlandske Medlemmer 2 Kroner. Redaktionens Adresse: Mag. scient C. F e r d i n a n d s e n, Botanisk Museum, Gothersgade, Kbhvn. og Mag. scient ø. W in ge, Carlsberg Laboratorium, Valby, Kbhvn. - Hertil bedes indsendt Bidrag til "Meddelelserne". Smaa Notitser. Sommerens Svampe. Modsætning til 191 2 viste Juni og Juli Maaned kun ringe Nedbør og deraf fulgte, at kun faa Svampe saas i vore Skove - navnlig i Henseende til Individrigdommen. Hyppigst i Juni Maaned var Hypholoma [asciculare (Knippe-Svovlhat), Pholiota mutabilis (Foranderlig Skælhat), Russula cyanoxantha (Blaagraa Skørhat), R. heterophylla, Pluieus ceroinus (Sodet Skærmhat) og i Maanedens Slutning Phallus impudicus (Stinksvampen). I Juli saas endvidere ofte Collybia dryophila (Løv-Fladhat) og C. radicata (Pælerod-Fladhat). August Maaned var regnfuld, og Svampene blev dermed talrigere, men for dem, der søgte spiselige Arter, var Resultatet oftest ringe. Hist og her kunde man finde nogle faa Carithareller (Cantharellus cibarius) og en Del Elledans-Bruskhat (Marasmius oreadesi, men Boletus-Arterne

- 49- var endnu sjældne. Af uspiselige Arter var navnlig Collybia confluens, Clitocybe in fundibuliformis, L entinus conchatus -og de foran nævnte almindeli ge, og Poresvarnpene paa Træ stødene dannede Frugtlegemer. Septemb er blev en Del rigere paa Spisesvampe, og efter fugtige Perioder var der Dage, hvor Skovbunden var ret broget af Svamp efloret. Da der imidlertid i Maanedens Slutning endnu ikke havde vist sig nogen særl ig Rigdom, kan det siges, at 1913 bliver et middelmaadigt Svampeaar. ø. w. Champignon-Priser i de parisiske Haller. For at give en Ide om, til hvilke Priser man køber de dyrkede Champignons i Paris' Torvehaller, hidsæ tter vi eksempelvis Kursen for Maj Maaned 1913. Som Følge af den intense Dyrkning i de underjordi ske Huler, der ikke berøres af Aarstidernes Temperatursvingninger, er Kursen nogenlunde ens hele Aaret rundt. Champignon erne. sorteres allerede ved Plukningen i 3-4 Kvaliteter efter Størrelse, Farve, Fasthed og hele Udseendet, og selvfølgelig svinger Priserne herefter ikke saa lidt. Dato 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Fra ncs pr. 100 Kilogram Højst Lavest 190 60 170 80 200 104 200 106 180 180 180 190 200 210 180 170 180 180 106 110 100 90 90 80 80 Middel 136 150 150 130 140 130 140 160 150 136 130 140 Francs pr. 100 Kilogram Dato I Højst La vest 90 110 17 I 190 18 210 19 20 216 21 180 22 170 23 180 24 190 25 190 26 27 160 28 160 29 160 30 160 31 160 90 90 106 100 96 90 70 70 80 80 80 Middel 130 160 142 130 130 100 100 100 Det fremgaar, at de bedste Champignons sjældent koster over 200 Francs (= c. 145 Kroner) pr. 100 Kilo. Ved Detail-Salget i Butikerne er Svampene dog selvfølgelig dyrere. Russiske Spisesvampe. Den berømte Naturforsker P a 11 a s berører 1) i et af sine Arbejder om Ruslands Naturforhold Svampene og nævner, hvilke Arter man, ham bekendt, spiser i Rusland. Ihvorvel det kun er et ringe Antal, der opregnes, kan det dog have Interesse at se, hvilke Svampe Menigmand anvendte i Rusland allerede for halvandet Hundred Aar siden. P a 11 a s skriver, at man spiser næsten alle Arter og selv saadanne Individer, som er overmodne og ormstukne. Den røde Fluesvamp eller 1) Ifølge : La culture des Champignons comestibles, pag. 175, 1913.

- 50- Svampe, som enten lugter af Gødning eller er for smaa og tyndkødede til, at de indeholder nogen næ vneværdig Føde, er de enes te, man ikke anvender. Folk kender nøjagt ig Arterne, og hver har sin Benævne lse. Russerne spiser mange Svampe, som man i Almindelighed betragter som giftige. De koger dem blot i Vand med lidt Salt i. P a Il a s nævner Psalliota arveneis. Ager-Champignon (russisk: gronzo); P. campestris, Mark-Champignon (russisk: grib); Russula integra, Skørhat (russ isk: volini); R. jragilis (russisk: opionka) ; L actarius deliciosus, Velsmagende Mælkehat, Riske (russisk: rijik); L epiota procera, Stor Pa rasolhat (russisk: skripitza); Cortina rias cinnamomeus, Brungul Slørhat (russisk : volyanka); Coprinus nyctemerusj Boletus scaber, Rufodet Rør hat (russisk: mas lenik); B. luteus, Gul Rørhat (russisk: beres ovik); B. bovinus, Grovporet Rørhat (russi sk: borovok eller korovik); Clavaria coralloides, Koral-Grensvamp; Gymnosp01'angiurn juniperinum, Enens Bævrerust og Morchella esculenta, Spiselig Morkel. ø.w. Svampene i Husholdningen.. Kød-Budding. Til Middagen smager en Buddin g af god Fars, lavet af enten Kalve- eller Svinekød, gan ske udmærket, naar Farsen nedlæ gges lagvis i Formen med Svampe, kogt i Smør og Citronsaft ; dette bru ges til at afbage Melet i til Saucen. Det skal være en lys, jævn Sauce, lieret med et Par Æggeblommer og tillavet med Vin, stødt, hvid Peber, Salt og ubetydeligt Sukker. Til at spæde det afbagte Mel med til Saucen afkoges Sener og Ben fra Kødet, som er anvendt til Farsen; eller man bruger opløste Maggi-Tætninger. Kød-Rand med Svampe. I Midten af den kogte, vendte Kød-Rand anr ettes de kogte Svampe i en Sauce som til ovenstaaende Kød-Budding. Butterdejssnitter garnerer Kanten af Buddingen og Randen. Tomat og Røræg med hakkede Svampe paa Smørrebrød. De hakkede eller smaatskaarne Svampe koges i lidt Smør; dette. bliver i Gryden l hvori den piskede Æggemasse hældes. Røræggene tillaves som ellers, afkøles og lægges i en Stribe henover Smørrebrødet, dækket med raa Tomatskiver. End videre kan man til Smørrebrød benytte: Roastbeef med brunede Svampe og Løg'. Smukke, tyndtskaarne Skiver af den røde Steg belægges med sprøde, brune Løgskiver, stegt paa Panden sammen med ituskaarne eller groft hakk ede Svampe. Baade Stegen og de sammen brunede Svampe og Løg maa til Brug paa Smørrebrød selvfølgelig være kolde. Frøken JENSEN.