3B s beboerblad 3B s beboerblad - til alle, der bor i Boligforeningen 3B - nr. 3 - juli 2009 3B s beboerblad til alle, der bor i Boligforeningen 3B nr. 9 Maj 2012 Nybyggeri i 3B Side 6-9 Større fokus på huslejekronerne Side 12-13 Evner man at hjælpe, skal man gøre det 1 3B s beboerblad 05/12 læs hele Villy Sørensens interview med Mette Reissmann Side 14-17
Indhold Maj 12 Forsiden Mette Reissmann folketingsmedlem 04 Mød Sofie og Mads, som er blandt de beboere, der er flyttet ind i 3B s første AlmenBolig+afdeling, Signalgården, hvor beboerne selv skal yde en indsats. 3...Leder 4...Spar penge, hvis du yder lidt ekstra 6...Teglværkshaven tager form 8...Solen strålede over Glødelampen 10...Forny din bolig efter dine egne ønsker og behov 12...Større fokus på huslejekronerne 14...»Evner man at hjælpe, skal man gøre det«18...det rene»vandvid«19...det frivillige arbejde skal belønnes 20...Nyt fælles liv med vand i Kokkedal 21...Miljøminister Ida Auken på besøg i Kokkedal 22...Nyt hovedkontor hvad siger medarbejderne? 24...Street fodbold i Folehaven 26...Spørg 3B beboernes brevkasse 20 I Kokkedal leger man med vandet, og det tog miljøminister Ida Auken ud for at se. 10 Med råderetten har du mulighed for at forny din bolig efter dine ønsker og behov. Læs Helles oplevelse med råderetten. 24 I Folehaven er de unge selv med til at arrangere en fodboldturnering, og det giver nogle overraskelser. 2 3B s beboerblad 05/12
eder Grøde i luften Villy Sørensen Formand for 3B Nu er det rigtigt forår, og det er ikke kun i naturen, det spirer og vokser. 3B har også en masse nye boliger på vej. Nogle af dem er AlmenBolig+boliger, hvor beboerne selv forventes at gøre en indsats og dermed opnå en lidt lavere husleje. Mød fx Sofie og Mads, der bor i Signalgården. Teglværkshaven i Herlev er vores næste AlmenBolig+afdeling, men vi har også ganske almindelige lejeboliger på vej i Herlev, nemlig Lampestedet på Glødelampen. Men du behøver ikke flytte til nyt, hvis du ønsker en mere moderne bolig. Du kan gøre meget ved den bolig, du allerede bor i. Det har Helle fx gjort i Højstensgård. 3B s beboerblad har også været så heldige at få et interview med Mette Reissmann, der er medlem af Folketinget og formand for Boligudvalget. Hun mener, man er forpligtet til at hjælpe andre, hvis man kan. Og så har Egedalsvænge haft fint besøg af Miljøministeren i forbindelse med et stort vandprojekt, hvor vandet fra den lokale å skal skabe nyt liv og fællesskab i et banebrydende projekt»klimatilpasning i Kokkedal«. Endelig har vi spurgt nogle medarbejdere fra 3B og Boligkontoret Danmark, hvad de forventer sig af vores kommende, fælles hovedkontor og samarbejde. Jeg ønsker alle en rigtig god læselyst og en god, lang og solrig sommer. Villy Sørensen Formand for Boligforeningen 3B Ansvarshavende redaktør Bent Frederiksen, adm. direktør Redaktion 3B s forretningsudvalg Kommunikationschef Anette Hertz (DJ), 3B ahz@3b.dk Kommunikationsmedarbejder Camilla Gregers-Høegh, 3B cgh@3b.dk Kommunikationsmedarbejder Mette Zeb Egemose Nielsen, 3B meh@3b.dk Fotos 3B s fotoarkiv, medmindre andet er angivet Tryk og produktion Formula A/S Oplag 12.500 Bladet udgives af Boligforeningen 3B Kronprinsessegade 14 1306 København K beboerblad@3b.dk www.3b.dk Næste nummer November 2012 Deadline den 24. september 2012 3B s beboerblad til alle, der bor i Boligforeningen 3B nr. 9 Maj 2012 3B s beboerblad 05/12 3
Mads og Sofie Bille Lundby Spar penge, hvis du AlmenBolig+ Den 1. december 2011 flyttede beboerne ind i 3B s første AlmenBolig+boliger. Afdelingen hedder Signalgården og ligger på Amagerfælledvej. AlmenBolig+ er et koncept, hvor man som beboer er interesseret i selv at yde en indsats i afdelingen mod en lavere husleje. Da Mads og Sofie Bille Lundby første gang hørte om konceptet, blev de straks nysgerrige nu bor de i Signalgården, og Mads er blevet medlem af afdelingsbestyrelsen. Da Mads og Sofie Bille Lundby i efteråret 2011 så en udsendelse om billige boliger på TV2 Lorry, blev deres interesse vakt med det samme. Efterfølgende begyndte de at søge på nettet efter muligheder for billige boliger. - Vi faldt over AlmenBolig+konceptet og syntes, det lød rigtig billigt og samtidig spændende at være en aktiv del af vores boligområde. Vi besluttede os for at skrive os op til en bolig i Signalgården, og så sad vi ellers klar side om side ved hver vores computer den dag, der blev åbnet for opskrivning. Det virkede, vi fik skrevet os op til en bolig, og her sidder vi så nu, fortæller Mads Bille Lundby. Nyt, lækkert og med mulighed for selv at præge boligen Alle AlmenBolig+boliger består af en storrumsenhed med et fuldt færdigt badeværelse og et basiskøkken så der er mange muligheder for selv at sætte skillevægge op og forme boligen efter egne ønsker. Mads og Sofie har endnu ikke sat ekstra skillevægge op, men de har ændret nogle ting ved køkkenet, så der er blevet plads til deres hvidevarer. - Vi kommer nu nok til at sætte nogle vægge op. For vores tvillingedrenge, Eskild og Laurids på 16 måneder, skal blandt andet have et værelse, så de ikke bliver forstyrret af os, når de er lagt i seng. Men indtil videre er det faktisk meget hyggeligt at bo sådan her, fortæller Mads og Sofie Bille Lundby. Hvorfor AlmenBolig+? - Signalgården tiltalte os meget, både beliggenheden, prisen, og hele konceptet. Før boede vi i en ældre, utæt lejlighed i Valby, hvor der var meget trafik. Vi ville meget gerne væk derfra, så det var helt oplagt at skrive os op med det samme, fortæller Sofie Bille Lundby. 4 3B s beboerblad 05/12
Stuen yder lidt ekstra Af Mette Nielsen meh@3b.dk og Maj Sørensen maj@3b.dk - Vi kiggede meget på beliggenheden, hvor der var indkøbsmuligheder, grønne områder, transport og lignende. I forhold til det var Signalgården lige det, vi ønskede os tæt på byen, men i grønne områder, fortsætter hun. - Vi synes også, det er rigtig fedt, at AlmenBolig+konceptet giver os ejerskab og medindflydelse, selv om vi bor i et alment boligbyggeri. Samtidig kan vi godt lide følelsen af at bo i en form for bofællesskab, AlmenBolig+ er for dem, der ønsker en familiebolig til en lidt lavere husleje. Man skal søge AlmenBolig+, hvis man er interesseret i selv at yde en indsats for at få dagligdagen til at fungere i afdelingen ved blandt andet at slå græs, klippe hæk og rydde sne i samarbejde med de andre beboere. Mads Bille Lundby gjort, og han er nu webansvarlig i afdelingsbestyrelsen i Signalgården. - Jeg kan godt lide at være med til at påvirke min afdeling og til at skabe et godt samarbejde mellem beboerne. Jeg har involveret mig i vores hjemmeside og mailingliste til beboerne, da vi så vidt muligt prøver at få digitaliseret vores information til beboerne. Vi er i fuld hvor man er sammen om at løfte opgaverne siger Mads Bille Lundby. - Og det gør det ikke dårligere, at lejen er til at betale, smiler han. gang med at få de sidste mailadresser på folk, og derefter går vi i gang med den digitale planlægning af arbejdsopgaverne i afdelingen, forklarer Mads Bille Lundby. - I forbindelse med planlægningen af arbejdsopgaverne er vi Indflydelse gennem afdelingsbestyrelsen Som beboer i en almen bolig har man yderligere en mulighed for at få medindflydelse på, hvordan tingene bliver gjort i ens afdeling man kan stille op til afdelingsbestyrelsen. Det har i gang med at nedsætte arbejdsudvalg, så der er en hovedansvarlig for hvert område. På den måde involverer vi de andre beboere og letter arbejdsbyrden for bestyrelsesmedlemmerne, runder Mads Bille Lundby af. 3B s beboerblad 05/12 5
Byggeriet af Teglværkshaven er godt i gang. Teglværkshaven marts 2012 (foto: Susanne Greve) Teglværkshaven tager form Af Anette Hertz ahz@3b.dk Herlevs nye borgmester, Thomas Gyldal Petersen, er selv vokset op i en af 3B s boligafdelinger, nemlig Hjortegården. Det fortalte han i sin tale, da der var rejsegilde på Teglværkshaven på Gl. Klausdalsbrovej. Kulden bed i kinderne, og ånden dannede små skyer, da der den 8. februar 2012 var rejsegilde på Teglværkshaven i Herlev. På programmet var de sædvanlige taler, pølser og fremvisning af en bolig. Men der var samtidig en usædvanlig afslappet og god stemning. Måske skyldtes det, at byggeriet på alle måder skrider planmæssigt frem. Måske var det, fordi alle er glade for at være med i det nye og banebrydende AlmenBolig+koncept. Billigere opførelse billigere drift Borgmester Thomas Gyldal Petersen refererede med glæde til sin egen barndom i Hjortegården, da han som den første besteg talerstolen: - Jeg er selv vokset op i en almen bolig her i Herlev. Nemlig i Malurthaven. Og jeg tænker med glæde tilbage på det liv og de oplevelser, der har præget min barndom og ungdom. Her var et fantastisk fællesskab, fortalte Thomas Gyldal Petersen. Borgmesteren understregede, at kommunen er begejstret for den mulighed, den har fået for at deltage i AlmenBolig+konceptet. Borgmester i Herlev, Thomas Gyldal Petersen - Vel kan vi ikke bygge 5.000 boliger til 5.000 kr. om måneden, som nogen i København engang drømte om. Men vi kan bygge i alt ca. 100 boliger til en husleje på mellem 7.000 og 9.000 kr. om måneden. Det er så absolut konkurrencedygtigt, mente Thomas Gyldal Petersen. Almene boliger kendetegn for Herlev Borgmesteren kom også ind på, at den almene bolig fylder godt i Herlev-billedet. Faktisk fortalte han, at det er den boligform, der mest kendetegner Herlevs udvikling fra 40 erne og til nu. Og med den er også nye veje vist: - Fra det øjeblik tankerne bag den nye boligform blev offentliggjort, har vi konstateret en enorm interesse for denne nye boligform. Og det forstår jeg godt. Det er gode, store boliger med god økonomi. God beliggenhed og høj frihedsgrad. Men det er også medansvar for afdelingernes drift og vedligeholdelse. 6 3B s beboerblad 05/12
Teglværkshaven Teglværkshaven består af 60 rækkehuse med hver sin have. Husene er i to plan og på mellem 85 og 125 m 2. Byggeriet startede i juli 2011 og forventes at stå klar til indflytning i september 2012. Parterne bag er Scandibyg, ONV arkitekter, Schul Landskabsarkitekter og Bascon Ingeniører. Thomas Gyldal Petersen sluttede med at bygge på en af de få grunde, der er at takke håndværkerne for det gode arbejde og 3B for det gode samarbejde, den særlige boligtype, som Teglværks- tilbage i Herlev. Også han fortalte om før han udbragte et leve for det gode haven består af. Om navnet Teglværkshaven fortalte han: håndværk, de nye huse og de kommende beboere. - Vi henvendte os til Bjarne Kaspersen Hansen, der var næstformand, da Teglværket gav navnet H44 eksisterede. Han er formand for 3B s formand Villy Sørensen var næste lokalhistorisk forening i Herlev og han mand på talerstolen. Han lagde ud med kunne fortælle, at der har ligget et teglværk i området. at takke kommunen for muligheden for Villy Sørensen, formand for 3B Den hvide hovedbygning, der i dag rummer Herlev Privatskole lige øst for byggegrunden, blev bygget som bolig til ejeren af teglværket, hvis ovne lå på byggegrunden. Derfor var det oplagt, at ordet teglværk skulle indgå i navnet på vores nye bebyggelse her på Gl. Klausdalsbrovej. Villy Sørensen kunne også fortælle om den store interesse for byggeriet: - Der er knap 4.000, som har klikket på linket til byggeriet på 3B s hjemmeside. Og 324 valgte efterfølgende at skrive sig op til et af de 60 skønne rækkehuse hver med egen have. Bygget som lavenergi efter 2015 standard. Med 3, 4 eller 5 rum og på mellem 85 og 125 m 2 hver, forklarede Villy Sørensen. Villy Sørensen sluttede af med at takke håndværkerne, entreprenøren, arkitekterne, de rådgivende ingeniører og landskabsarkitekterne, før han opfordrede til at udbringe et trefoldigt leve for 3B s nye afdeling. 3B s beboerblad 05/12 7
Med første spadestik er byggeriet af Glødelampen sat i gang. Solen strålede over Af Maj Sørensen maj@3b.dk Fredag den 2. marts 2012 var en særlig dag ikke bare for 3B, Herlev Boligselskab og Herlev Almennyttige Boligselskab, men også for Herlev Kommune. Sammen fejrede parterne nemlig det første spadestik på det fælles, store byggeri med 318 boliger på Glødelampen i Herlev. Det var en fantastisk flot dag, og humøret var højt hos alle, der var mødt op for at fejre begyndelsen på det store, nye fælles byggeprojekt på Glødelampen i Herlev. Man blev både budt på lidt til den søde tand og lidt vådt til ganen, før projektleder Ove Larsen fra KAB bød alle velkommen fra talerstolen. Han gav hurtigt ordet videre til Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen. - Dette er en glædelig begivenhed, fordi de nye bygninger vil udvikle lokalsamfundet til gavn og glæde for by og borgere, De 105 boliger, som 3B står for, fordeler sig på 16 3-plans rækkehuse på 115 m 2 samt 88 1-plans lejligheder i størrelser på ca. 70-115 m 2. Boligerne kommer til at være energioptimerede og tidssvarende, og de er tegnet af arkitektfirmaerne Kant og Witraz. Boligerne forventes at stå klar i september 2013. sagde borgmesteren, der selv er vokset op i 3B s afdeling Hjortegården. - Det, som ingen kan og tør, det kan og tør den almene boligsektor. Tak, fordi I vil, og fordi I kan. I skal vide, at Herlev Kommune nærer varme følelser for den almene boligsektor, og det er dejligt, at den almene boligsektor også nærer varme følelser for Herlev Kommune, understregede borgmesteren. Projektet vil i sin endelige form byde den forbipasserende velkommen til en moderne kommune. Glødelampen kommer nemlig til at pryde området bag Herlev station lige ved Ringvejen, og boligerne vil ose af modernitet og virkelig give et indtryk af det 21. århundredes Herlev Kommune. Moderne udtryk - Hver tid har sit indtryk og sit udtryk, fortsatte borgmester Thomas Gyldal Petersen, idet han netop påpegede, hvor spændende og moderne et byggeri det kommende område bliver. Glødelampen kommer til at bestå af seks storparceller, hvoraf 3B ejer to. Alle seks storparceller er designet af forskellige arkitekter for at opnå et mangfoldigt boligområde. - Hensigten med byggeriet er at opnå variation inden for en fælles ramme, hvor der er grobund for fællesskab, nærvær, sammenhold og tryghed, sluttede borgmesteren. Historisk mange nye boliger De mange forskellige bygninger med den fælles kerne kom- 8 3B s beboerblad 05/12
Glødelampen mer til at udgøre 318 nye boliger, hvilket gør projektet meget stort i forhold til lignende almene boligprojekter. Derfor markerede det første spadestik på Glødelampen også på den måde en stor dag for 3B, Herlev Boligselskab, Herlev Almennyttige Boligselskab og Herlev Kommune. Byggeriet vil nemlig blive skrevet i historiebøgerne på grund af sit omfang. Sidst, der blev opført så mange almene boliger på én gang, var helt tilbage i midten af 1970 erne med 3B s Hjortegården, der rummer 868 boliger. Formanden for Herlev Boligselskab, Erik Bjarne Nielsen, havde fået æren af at tale for de tre almene bygherrer i anledning af første spadestik: - Vi er stolte og glade i dag, hvor vi tager det første spadestik til det, der skal blive en helt ny bydel. Vores samarbejde med Boligforeningen 3B og Herlev Almennyttige Boligforening er interessant, fordi det bidrager med noget helt særligt til Herlev Kommune. Og det har indtil videre været et godt samarbejde i byggeudvalget, hvor vi har formået at løse udfordringer til vores fælles bedste, fortalte Erik Bjarne Nielsen. Boliger for alle Erik Bjarne Nielsen lagde i sin tale yderligere vægt på, at det bliver et nyt boligområde for alle befolkningsgrupper: - Vi tror på, at det er godt at blande befolkningsgrupperne. Vi har kæmpet for, at huslejen skulle være til at betale, og Spaden i brug hele fire gange Uden for bød solen velkommen, og der var en summen af begejstrede stemmer og klik fra kameraerne, da borgmester Thomas Gyldal Petersen tog det første spadestik. Derefter tog de tre formænd Villy Sørensen fra 3B, Erik Bjarne Nielsen fra Herlev Boligselskab og Michael Judge fra Herlev Almennyttige Boligselskab hvert sit spadestik for at markere det gode samarbejde. alle tre boligorganisationer har en husleje på omkring 1.000 kroner per kvadratmeter årligt. Det er ikke dyrt i dagens Danmark, så tæt på hovedstaden og offentlige transportmuligheder og uden en trængselsring. Det bliver et meget attraktivt og unikt område, hvor de kommende beboere vil være glade for at bo. Vi har i hvert fald prøvet at skaffe rammerne for det, understregede han på de tre boligorganisationers vegne, før alle gik ud til den brune, bare jord, hvor det første spadestik skulle tages. Nye vejnavne godt i tråd med glødelampe-temaet Grunden, der i sensommeren 2013 forventes at stå i fuldt flor med smukke nye bygninger, inspirerende fællesarealer og ikke mindst beboere i massevis, lignede den fredag i marts ikke meget mere end en stor, brun mark. Dog snoede der sig en enlig asfalteret vej gennem området som et symbol på det vejnet på fem veje, der kommer til at inddele de såkaldte storparceller. Vejene får de meget tematiske navne: Glødelampen, Tråden, Kolben, Soklen og Fatningen. Den indtil videre ufærdige vej blev inspiceret nøje af de mange interesserede tilskuere ved eftermiddagens arrangement, og der var generelt en livlig snak om hele projektet blandt de mange deltagere. 3B s beboerblad 05/12 9
Forny din bolig efter dine egne ønsker og behov Af Maj Sørensen maj@3b.dk Vidste du, at du som beboer i et alment byggeri har ret til at sætte dit eget præg på din bolig? Bare fordi du bor alment, behøver du nemlig ikke at gå på kompromis med kravene. Det vil sige, at du har mulighed for at forny eller forbedre din bolig, næsten som du vil. Om det så er nyt køkken, nye fliser på badeværelset, nye gulve eller nedrivning af en ikke-bærende væg hvem kunne ikke tænke sig at bo i et hjem, der var indrettet efter egne ønsker og behov? Helle Rasmussen, 49, bor sammen med sin mand i Højstensgård i Herlev. De har i flere år haft et ønske om at forny deres køkken og at rive en væg ned i entréen. I 2011 blev dette en realitet, da de ved hjælp af loven om råderet fik godkendt ombygningen og gik i gang med at rive ned i både køkken og entré. - Før var vores køkken et gammelt 70 er-køkken med brune skabslåger og korkgulv. Det var sådan set fint funktionelt, men vi havde bare lyst til noget, der var pænere, nyere og mere lyst, fortæller Helle Rasmussen. Og det ønske er blevet opfyldt med et spritnyt, lyst køkken med et flot egeparketgulv. Parret har fået hjælp til indretningen af køkkenet af HTH Køkkener, men først og fremmest er det indrettet efter deres egne ønsker og behov. - Vi er så glade for det nye køkken. Vi har fået det, lige som vi gerne ville have det. Vi har flyttet vasken, så vi bedre kan komme til, og vi har fået udtræksskuffer, så vi nu også kan nå de bagerste gryder uden besvær. Samtidig er det meget nemt at holde her er især det nye gulv en stor forbedring, lyder det fornøjet fra Helle Rasmussen. Hvordan kommer jeg i gang? Da Helle Rasmussen og hendes mand havde besluttet sig for, hvilke ønsker og behov de havde, samt hvad der var muligt at lave i boligen, gik Helle til lokalinspektør Sven Herrmann. Han vejledte hende i, hvad 3B kunne hjælpe med, og hvad parret selv skulle stå for. - Sven var meget behjælpelig, og meget hurtigt havde vi fået grønt lys og var trygge ved at gå i gang. Samtidig er det vigtigt at tænke sig om og have en plan, når man begynder på sådan et arbejde, så man kan få den rette vejledning fra start af. Jeg Køkkenet er blevet funktionelt og lyst. 10 3B s beboerblad 05/12
Helle Rasmussen glæder sig over sit nye køkken. Med loven om råderet har du nu mulighed for at få godtgørelse på op til 112.457 kr., og afskrivningstiden kan være op til 20 år. ville ikke synes om, at der dukkede større overraskelser op undervejs, og det er vigtigt at få godkendt sit arbejde inden man går i gang, understreger Helle. 3B har desuden udarbejdet vejledninger til de forskellige afdelinger i forbindelse med råderet. De ligger på www.3b.dk. Men det er vigtigt, at du som beboer altid går til dit lokale ejendomskontor, inden du går i gang med arbejdet, fordi der er forskellige regler fra afdeling til afdeling. Hvad kan jeg selv gøre? Det koster penge at forny sin bolig. Men der er mange penge at spare, hvis du inden start finder ud af, hvad du har mulighed for at gøre selv. - Vi rev selv hele køkkenet og væggen ned med hjælp fra venner og bekendte, der har forstand på den slags. Men selve køkkenet og håndværkerarbejdet i forbindelse med det og entréen fik vi professionelle til, i henhold til reglerne om råderet, siger Helle Rasmussen. 3B s eneste krav til arbejdet er nemlig, at det udføres håndværksmæssigt korrekt, loven skal overholdes, og de nye bygningsdele og installationer skal have mindst samme kvalitet som de dele, du erstatter. Få penge tilbage, hvis du flytter Hvis Helle Rasmussen og hendes mand flytter, før værdien på de udførte forbedringer er nedskrevet helt, får de godtgjort nogle af de udgifter, de har haft til projektet. Du skal dog være opmærksom på, at der er forskellige godtgørelsesregler for forbedringer og forandringer. Det kan du læse meget mere om på 3B s hjemmeside, www.3b.dk, under»bo i 3B«samt på Boligselskabernes Landsforenings hjemmeside, www.bl.dk, under»publikationer«. 3B s beboerblad 05/12 11
Større fokus på Boligforeningen 3B stræber mod at drive en effektiv organisation, yde den bedste service og have de bedste boliger. Det er målet i Strategi 2015. For at opnå det mål har 3B sat forskellige initiativer i gang, der hjælper alle boligafdelingerne med at spare penge og holde administrationsbidraget nede. Samtidig gør det administration og drift mere gennemsigtig, så beboerne har mulighed for at få indblik i, hvad huslejekronerne egentlig går til. Serviceaftaler skal øge serviceniveauet og gennemsigtigheden 3B ansatte i august 2011 Anne-Birgitte Hallas til at udarbejde såkaldte serviceaftaler i samarbejde med samtlige boligafdelinger i foreningen. - Formålet med serviceaftalerne er at skabe mere gennemsigtighed i organisationen og at gøre det klart for både administration, drift og beboere, hvad huslejekronerne egentlig går til, fortæller Anne-Birgitte Hallas. Administrationen indgår serviceaftaler med hver enkelt boligafdelings afdelingsbestyrelse om, hvilke opgaver vi skal udføre hvornår og i hvilken kvalitet og det fremgår tydeligt, hvad det koster. Dermed synliggøres arbejdet, hvilket giver alle, både medarbejdere og beboere i 3B, mulighed for at få øje på, at der ikke kun bliver slået græs og vasket trapper. Arbejdet består af så mange andre vigtige opgaver, der måske ikke fremgår så tydeligt i den travle hverdag. - Desuden er der penge at spare for afdelingerne, fordi det samtidig giver medarbejderne et værktøj til at få et overblik og planlægge årets opgaver, at få koordineret arbejdet mest effektivt samt at kunne følge op på de forskellige arbejdsopgaver på en struktureret måde. Ikke mindst giver det mulighed for at prioritere opgaverne efter vigtighed, så der ikke pludselig mangler timer, runder Anne-Birgitte af. Samtidig holder 3B kurser for afdelingsbestyrelserne, så de er fuldt ud opdaterede på love og regler. For beboerne betyder alt dette helt konkret, at servicen forbedres, og at man som beboer får mere for pengene. Samtidig bliver det muligt at få indblik i, hvad der rører sig i og omkring ens bolig. 12 3B s beboerblad 05/12
huslejekronerne Af Maj Sørensen maj@3b.dk Effektiv organisation gennem fælles indkøb 3B har fokus på, at huslejen ikke må være højere end nødvendigt. 3B tilrettelægger derfor arbejdet på en effektiv måde og køber fornuftigt ind. I 3B er der mange boligafdelinger, og hver enkelt har individuelle aftaler med forskellige leverandører. For at effektivisere indkøbsprocessen som en helhed i organisationen har 3B ansat Anne Ambrosius Løvgreen i en indkøbsfunktion, der ikke blot er fælles for alle afdelinger, men også for Boligkontoret Danmark, som 3B flytter sammen med i slutningen af 2013. Det betyder, at Anne Ambrosius Løvgreen indhenter tilbud, som alle afdelinger kan drage nytte af, til glæde for både nuværende og kommende beboere. - Det kan fx være tilbud på vejsalt, hvor jeg i år havde fået en fordelagtig aftale i hus, som endda indebar leveringsgaranti. Og husker man tilbage på vinteren 2010/2011, hvor der var stor mangel på vejsalt i hele landet, så er det meget værd for så stor en boligforening at have sådan en aftale i hus ikke mindst for beboerne, der færdes i og omkring boligafdelingerne, fortæller Anne Ambrosius Løvgreen. Ny indkøbspolitik I tråd med oprettelsen af den fælles indkøbsfunktion har 3B udformet en indkøbspolitik, så vi får defineret fælles rammer for, hvordan vi alle skal håndtere indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser. Indkøbspolitikken skal også forholde sig til prisniveau, kvalitet og samfundsansvar herunder miljø, energi, sociale og etiske hensyn. På den måde sikrer 3B sig også, at alle de indkøb, foreningen foretager, sker i henhold til love og regler om indkøb i den almene boligsektor. Der er altså både penge at spare og lettere arbejdsgange at opnå for den enkelte afdeling. De bedste boliger Serviceaftalerne og den fælles indkøbsfunktion vil helt konkret skabe større gennemsigtighed i forhold til arbejdsgangene i 3B, hvilket betyder, at beboerne forsikres om, at huslejekronerne bliver brugt på fornuftig og effektiv vis. Konkretiseringen af det arbejde, der udføres i afdelingerne og effektiviseringen af indkøbsprocedurerne vil bidrage til det mål, 3B har om at have de bedste boliger. 3B s beboerblad 05/12 13
»Evner man at hjælpe, Af Anette Hertz ahz@3b.dk Mette Reissmann har sagt ja til Villy Sørensen om et interview til 3B s beboerblad. Men der er ingen tvivl om, at hun er en travl kvinde. Aftalen bliver udsat flere gange, før det lykkes at mødes med hende på kontoret på Christiansborg. Mærkeligt nok skal vi ikke gennem sikkerhedstjek. Vi får bare et gæsteskilt og er så klar til at tage elevatoren. Desværre en ganske almindelig én af slagsen og ikke den åbne, vi ellers ser på TV fra»borgen«. Efter at have gået af uendelige gange med et uendeligt antal døre med et uendeligt antal kendte og ukendte navne på skiltene, kommer vi til Mette Reissmanns meget lyse, hyggelige kontor. Vi får kaffe i kopperne, rører sukkeret godt rundt, hælder vand i glasset og så er vi ellers klar. 3B s formand Villy Sørensen og medlem af Folketinget Mette Reissmann kender hinanden fra det lokalpolitiske arbejde i Valby. Og hurtigt er vi i gang med at lære om baggrunden for det foreløbige højdepunkt i Mette Reissmanns karriere medlemsskabet af Folketinget. Drivkraften er at hjælpe Mette Reissmanns drivkraft er at bruge sine evner til at hjælpe andre. Helt fra barnsben har hun, hendes storesøster og lillebror fået at vide, at når man kan hjælpe andre, skal man gøre det. Det har foreløbig resulteret i høje stillinger i Forbruger Europa, Forbrugerinformation og Forbrugerrådet. Men også i bogen»få styr på din økonomi«og hjemmesiden Spiir, der gør det lidt lettere at holde styr på den private økonomi. Følelsen af at have et socialt ansvar har Mette Reissmann også taget med sig ind i politik. Og hun har det bestemt ikke fra fremmede: - Jeg er født ind i et socialdemokratisk hjem, hvor min mor altid har været fagligt aktiv. Hun var formand for HK i Esbjerg, og da hun gik på efterløn, var det fra en stilling som viceforstander på Esbjerg Højskole. Min rigtige far er oprindeligt uddannet skibsfører og blev senere lærer. Min mors mand har også altid været fagligt aktiv. Han var formand for Dansk 14 3B s beboerblad 05/12
Mette Reissmann blev valgt ind i Folketinget i september 2011 et foreløbigt højdepunkt i en karriere, der hele vejen har været præget af interessen for at hjælpe andre. skal man gøre det«politiforbund i mange år, men da han mødte min mor, blev gift og flyttede til Esbjerg, blev han politisk aktiv og borgmester i Esbjerg. Også han er socialdemokrat, fortæller Mette Reissmann, som svar på Villy Sørensens spørgsmål om baggrunden for det politiske arbejde. - Det ligger simpelthen i min opdragelse. Jeg har altid fået at vide, at jeg var heldig. Jeg er sund og rask og har været det, fra jeg blev født. På den måde har jeg fået en ydmyghed over for, at der er andre, der ikke har det så godt. Og alle vi tre søskende har været bogligt begavede, haft gode fritidsinteresser og er blevet stimuleret til at indgå i fællesskaber, forklarer Mette Reissmann. Fundamentet er for hende pligt og ret, stærkt præget af det kristne grundsyn. Faderens»Vær mod andre, som du ønsker, andre skal være mod dig«, er for hende ikke bare tomme ord: - Flere gange om ugen er der nogen, der spørger, om jeg kan hjælpe dem. Og det tager mig måske kun fem minutter at give dem den håndsrækning, der skal til for, at de får deres liv på ret køl igen. Omvendt ville jeg aldrig være blevet valgt, hvis ikke så mange fx havde hjulpet med at hænge valgplakater op og dele foldere ud, understreger Mette Reissmann. Tal ordentligt til hinanden Det at hjælpe andre dækker bredere end det. Det politiske spil er fx ikke altid lige»fint«i kanten. Men uanset hvad, skal man tale ordentligt, mener det nye medlem af Folketinget: - Uanset om man er i politiske forhandlinger, om man er arbejdsgiver, arbejdstager, sagsbehandler, klient, moder eller barn, så handler det om at opføre sig ordentligt og behandle hinanden med respekt. Jeg bliver så rasende, hvis folk ikke bliver behandlet ordentligt. Jeg er tit blevet spurgt om, hvornår jeg stiger ned fra den idealistiske hest, men det tror jeg aldrig, jeg gør. Det bliver faktisk værre med alderen, samtidig med at jeg bliver mere pragmatisk. Jeg vil hellere søge løsninger, end at drille hinanden med politiske holdninger. Måske jeg så ikke 3B s beboerblad 05/12 15
Hvem er Mette Reissmann? Mette Reissmann er 48 år gammel, medlem af Folketinget for socialdemokratiet. Hun bor til leje på Østerbro, men dog ikke alment. Mette Reissmann er formand for Boligudvalget, Forbrugerordfører og medlem af Retsudvalget, Kommunaludvalget, Transportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget samt udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Hun er også stedfortræder i Europarådets Parlamentariske Forsamling fra 2011. Var medlem af Københavns Borgerrepræsentation 2010-11, politisk ordfører for byrådsgruppen. Medlem af Trygfondens Repræsentantskab. Kendt som TV-vært på Luksusfælden på TV3 fra 2007 til 2011. Har været direktør for GE Money Bank, Forbruger Europa, Salgschef i Forbrugerinformation, Jurist i Forbrugerrådet. er en»rigtig«politiker, men for mig handler arbejdet som politiker om at sætte sig ind i tingene. Jeg har fået et hverv, som nogen har haft tillid til, jeg kunne klare. Og jeg sidder her jo kun så længe, der er tillid til, at jeg kan skabe resultater, siger en alvorlig Mette Reissmann. Hjælp til økonomisk trængte beboere Bag hendes ord kan man godt mærke den jernvilje, der også er. Og den naturlige respekt, hun indgyder. Det er den, der gør, at hun også kan slå i bordet, når det er nødvendigt for at opnå politiske resultater. Villy Sørensen har næste spørgsmål klar: - I 3B har vi i gennemsnit ni om måneden, godt 100 om året, der bliver sat ud af deres hjem, fordi de ikke kan betale huslejen. Hvad gør regeringen for at hjælpe de mange, der ikke kan betale deres husleje og derfor bliver sat på gaden? - Vi har med et lille teknisk indgreb sikret, at huslejen bliver betalt i det øjeblik, pengene rammer kontoen. Er man bagud med huslejen, og betaler man ikke til tiden, medfører det dyre gebyrer og det bliver bare værre måned for måned. Derfor har vi fået afskaffet»løbedagene«, som før betød, at huslejen først skulle betale den 2. eller 3. i måneden, hvor kontoen måske allerede var tom. Det skulle meget gerne hjælpe de stakler, der uforskyldt eller selvforskyldt er kommet bagud, svarer Mette Reissmann. Og så er der via satspuljemidlerne 16 3B s beboerblad 05/12
sat forsøg i gang i flere almene boligorganisationer, der skal afdække, hvordan vi bedst hjælper dem, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Endelig har vi jo afskaffet fattigdomsydelserne, så vi sætter ind på mange områder, mener Mette Reissmann. Må ikke»tale«boligområder ned Villys Sørensens næste spørgsmål handler om de udsatte boligområder: - Hvad har I af planer for de udsatte områder? Hvad gør vi, for, at småbrødrene ikke bliver håndlangere for de kriminelle bander og hvordan bliver der ro og orden i vores boligafdelinger?, spørger Villy Sørensen. - Jeg er glad for, at du vælger at kalde det udsatte boligområder. Man kan med ord tale et område ned, og det skal vi holde op med, indleder Mette Reissmann sit svar. - Når det er sagt, er det vigtigt, at vi tænker langsigtet og helhed, når vi lovgiver. Vi er i gang med et større reformarbejde, hvor de almene boligområder også indgår. For by og boligpolitik kan ikke stå alene. Skal vi skabe en sammenhængende og bæredygtig byudvikling, skal alle ministerier, der har noget at byde ind med, forpligte sig til at tale sammen. Og det er også min klare opfattelse, at det sker. Vi har Socialministeriet, Justitsministeriet, Klimaministeriet, Erhvervsministeriet, Uddannelsesministeriet med ind over, så vi kan tænke folkeskoler, uddannelsesinstitutioner, kultur, sikkerhed i udearealerne med ind. Det er helheden, vi skal have fokus på, forklarer Mette Reissmann. Hun kommer meget kort ind på den strategi, der skal hjælpe tidligere kriminelle ind i samfundet igen, ligesom hun kommenterer på indsatsen over for småbrødrene, der er på vej ind i kriminalitet. Men det er det overordnede, der har opmærksomheden: - Vi skal først og fremmest have knækket den negative sociale udvikling, der har været gennem mange år med de deraf afledte negative konsekvenser. Her taler vi om øget kriminalitet, hærværk og utryghed blandt beboerne. Vi taler om nedslidning af ejendommene. Det er de problemer, vi skal have løst med en helhjertet indsats med uddannelse tæt på hjemmet, integration, engagement i lokale sports- og fritidsforeninger, indsats over for småbrødrene og mange andre indsatser, forklarer hun til sidst. Så er tiden løbet ud. Næste møde venter, men da hun følger os ned til hovedindgangen, når hun lige at fortælle lidt om, hvor mærkeligt det var at ankomme til et næsten tomt Christiansborg i september, hvor forhandlingerne om regeringsgrundlaget foregik på et hotel på Amager. Vi cykler derfra med håbet om, at der inden længe vil komme en anderledes og langsigtet by- og boligpolitik, der kan være med til at skabe bedre boligområder, også i 3B. 3B s beboerblad 05/12 17
Det rene»vandvid«af Brian Raahauge, energi- og miljøkonsulent brr@3b.dk Et helt år og lidt til er gået, siden 3B s vandsparekampagne blev sat i gang i januar 2011. Kampagnen var tiltænkt at løbe et helt kalenderår, som nu er overstået, og det er dermed tid til at tage evalueringsbrillerne på. Da vi lavede en halvårsevaluering i sommeren 2011, var der indtil da sparet 1 % af forbruget i forhold til samme periode året før målt på samme antal beboere. Nu her et halvt år senere har vi igen lavet en samlet oversigt. Og i det sidste halve år har der faktisk været plads til yderligere forbedring, så der nu er sparet 2 % af det samlede vandforbrug målt i forhold til perioden året før. Det svarer til næsten 20.000 m³ rent drikkevand eller 200.000 liter rent vand. 2 % eller 20.000 m³ er umiddelbart svært at forholde sig til. Men hvis vi sammenligner tallene med en helt almindelig mellemstor afdeling med omkring 200 boliger, svarer det til, at de ikke brugte noget vand i et helt år. Det giver en lidt anden forståelse af tallene, og må siges at være et udmærket resultat. vandvaner og kunnet følge udviklingen i vandforbruget for afdelingen. Der har også været fokus på, hvilke tiltag vi har kunnet gennemføre, som ikke behøvede at koste mange penge. Interesse for kampagnen Et eksempel er beslutningen om at sætte spareforanstaltninger på brusere og blandingsbatterier i Remisevænget Øst, når de sætter boliger i stand ved fraflytning. Der kan sagtens være en besparelse på op til 10 liter i minuttet ved at skifte en almindelig bruser, som er udtjent, ud med en sparebruser, uden at det vel at mærke behøver at gå ud over komforten. Det er ikke nogen stor investering, og den kan hurtigt spare sig hjem igen i form af mindre vandforbrug og dermed mindre opvarmning af vand. En udskiftning et enkelt sted vil dog være svær at spore, men i en stor afdeling med 80-100 fraflytninger og istandsættelser om året vil det hurtigt være en god investering. Kampagnen har også givet genlyd uden for murene i 3B s afdelinger. Københavns Energi, som leverer vand til mange af vores afdelinger, har med interesse fulgt med. Så langt væk som i Ålborg er vi blevet kontaktet af et firma, som har hørt, at 3B gør en ekstra indsats for at spare på vandet. Fokus på vand Da vi sidste år lavede status, var vores eneste mulighed at bruge de samme befolkningstal som året før, da der først kommer nye beboertal efter årsskiftet. Situationen er den samme p.t., da vi ikke har fået alle brugbare tal endnu. Lige nu er vi samtidig i fuld gang med at udarbejde de Grønne Regnskaber for afdelingerne, hvor vi også skal bruge beboertal. Så først, når vi er færdige med alle regnskaberne, kan vi komme med en status på, hvor tæt vi er på 3B s mål i 2013 på 117 liter pr. person. Indtil da kan vi konstatere, at der i det forløbne år har været ekstra fokus på vand på flere planer. Vi har hver måned sendt»fokus på vand«-plakater og vandstatusplakater til de forskellige afdelinger. Her har 3B s beboere fået gode råd til gode Endeligt resultat følger senere Vi kan ikke sige, om det er vandsparekampagnens skyld, at der har været et fald i vandforbruget. Et fald kan sagtens forekomme naturligt, fx ved udskiftning af toiletter og nye vaskemaskiner m.v. Ved de sparede 2 % skal man også huske på, at det dækker samtlige afdelinger, hvilket for nogen afdelinger er mere, end de selv har sparet, og for andre er mindre. Kampagnen har dog været med til at sætte fokus på vores rene drikkevand som en resurse, vi skal passe på. Når vi er færdige med de Grønne Regnskaber og har fået opdaterede beboerantal, kan vi bedre danne et billede af, hvordan det er gået i de enkelte afdelinger. Vi vil derfor vende tilbage i næste blad med de opdaterede resultater, som kan give et endnu bedre billede af jeres indsats i året, der gik. 18 3B s beboerblad 05/12
Det frivillige arbejde skal belønnes Af Ibrahim A. Rashdan, næstformand i Foreningen For Kulturelle Projekter, www.ffkp.dk Tirsdag den 11. oktober 2011 var der masser af aktiviteter i Kvarterhuset i Kokkedal. FFKP (Foreningen For Kulturelle Projekter, som har rigtig mange medlemmer fra Kokkedal, især fra 3B s bebyggelse Egedalsvænge) havde æren for et af de sidste tirsdagsarrangementer, som finder sted i husets regi. Som de fleste ved, bliver der nu oprettet en ungdomsklub på stedet. Information om frivilligt arbejde Aktiviteterne bestod i at hjælpe unge til at engagere sig mere i det frivillige arbejde. Man startede med at informere de lokale unge om, hvad en forening er, hvad vedtægterne i en forening er, hvad kassererens arbejde går ud på, og hvad bestyrelsesmedlemmernes arbejde består af. Dertil var der masser af spørgsmål, coaching, udfordringer i form af blandt andet quizzes og tests, som de unge deltog aktivt i, fordi det kan være svært at være ny frivillig. Man møder mange nye og forskellige mennesker og indgår i relationer, som man slet ikke er vant til. At være frivillig i det sociale arbejde har sine helt egne udfordringer og dilemmaer, og det kan være svært at stå alene med i starten. Derfor var denne aktivitet et godt værktøj i den rigtige retning, da den vil hjælpe målgruppen med bedre integration i det frivillige og sociale arbejde. Pigerne er også med Langt de fleste, der deltog i aktiviteterne, var de lokale unge piger, hvilket bestyrelsen i FFKP var begejstret over. Pigernes deltagelse i arrangementet er et tydeligt tegn på, at pigerne er motiverede via deres netværk. - Forløbet var virkelig sjovt og udfordrende, mener en af de fremmødte piger, og en anden tilføjer: - Dette her er lige, hvad jeg havde brug for, det er helt vildt! Dygtige foredragsholdere Foredragsholdere Abed Adlouni og Mohammad Ismail (begge medlemmer af FFKP og arbejder inden for coaching) var ligeledes begejstrede over pigernes kunnen inden for det frivillige arbejde. - Både deltagerne og bestyrelsen skal have ros for deres medvirken i arrangementet, mener de to dygtige foredragsholdere. Læs mere om foreningen på www.ffkp.dk. 3B s beboerblad 05/12 19
Nyt fælles liv med vand i Kokkedal Af Anette Hertz ahz@3b.dk Solen skinnede fra en skyfri himmel, og de fremmødte journalister måtte spejde forgæves efter de skybrud, der har inspireret til temaet for pressemøde:»klimatilpasning i Kokkedal«et eksperiment, som på én gang skal løse vandproblemet og skabe nyt fælles liv i området. Præcis hvad der skal være i området, afgøres med en arkitektkonkurrence, som starter i foråret 2012. Arbejdet forventes så udført i løbet af 2013 og 2014. Vand har altid fascineret og indbudt til leg og aktivitet. Netop det har inspireret Fredensborg Kommune til at udvikle projekt»klimatilpasning i Kokkedal«, og det var en tydeligt begejstret borgmester Thomas Lykke Pedersen, som fortalte om projektet: - Vi er allerede i gang med at udvide åens kapacitet og bygge diger. Men fremover vil vi se på åen som mulighedernes å, der kan give liv og glæde til Økonomien på plads Ikke nok med, at Plan- og klimachef Christian Peter Ibsen fra Fredensborg Kommune kunne tegne et forsigtigt omrids af store visioner med flotte, farvelagte illustrationer. Pengene er også klar i alt 118 mio. kr. Direktør for Realdania Hans Peter Svendler fortalte, at Realdania støtter projektet med 44,5 mio. kr. Og det er der en rigtig god grund til: Som afslutning på det solrige pressemøde, blev det officielle billede af borgmester Thomas Lykke Pedersen, direktør for Realdania Hans Peter Svendler, direktør for Lokale- og Anlægsfonden Torben Frølich og Plan- og Klimachef Christian Peter Ibsen meget symbolsk taget ved den lille idylliske sø med Boligforeningen 3B s bebyggelse Egedalsvænge i baggrunden. Vand fra Usserød Å skal skabe nyt liv og fællesskab i Kokkedal i et helt nyt, stort og banebrydende projekt. Målet er at inspirere andre byer i Danmark og i udlandet. Midlet er et samarbejde mellem Fredensborg Kommune og borgerne, Realdania, Lokale- og Anlægsfonden samt Boligselskabet Ab Hørsholm, der administreres af Boligkontoret Danmark, og Boligforeningen 3B. Området strækker sig fra Kokkedal Skole, Holmegårdscenteret, de almene bebyggelser samt arealet langs Usserød Å. beboerne i området. Det er et utroligt - Det er jo ikke et projekt, man kan kopiere fra fx Stockholm eller Holland. Det spændende samarbejde, vi nu indleder. Et samarbejde, der kan være med til er et eksperiment, som borgerne i området skal være med til at komme med at skabe et nyt Kokkedal og en helt ny fortælling, som andre byer i Danmark idéer til. Der er naturligt en del udgifter og udlandet kan lade sig inspirere af, til udvikling, men også et meget stort sagde borgmester Thomas Lykke Pedersen. at skabe muligheder, der passer til potentiale i netop at bruge vandet til det brug og den kultur, der er repræsenteret nu. Man skal jo tænke på, at udeområderne blev bygget til en helt andet tid og kultur, fortalte Hans Peter Svendler. Helhed og sammenhæng i udviklingen - Vi har masser af erfaring med at omdanne kedelige tekniske installationer til spændende samlingssteder. Men det her projekt er både sjovt, spændende og ikke mindst ambitiøst, indledte Torben Frølich, som er direktør i Lokale- og anlægsfonden. Han fortalte, at et succeskriterium for projektet er, at der skabes pladser, man ikke bare skynder sig igennem, men som i stedet giver lyst til at stoppe op og være sammen med an- 20 3B s beboerblad 05/12