DR Byen 2010 - fra tegnebræt til multimedieby Byens Netværk 03.03.10. og 06.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen De seneste 5 år har Byens Netværk besøgt DR Byen i Ørestad 3 gange. Vi har fulgt det store byggeprojekt fra tegnebræt til multimedieby. I marts og april afsluttede vi besøgsrunden med to ture til den færdigbyggede medieby. Guidet af henholdsvis Thomas Scheel og Thomas West Jensen fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter og en af DRs egne guider går vi på opdagelse i det store hus med de mange skærme. Vi starter turen foran en model af hele DR Byen, som består af 4 segmenter plus en indre gade. Thomas Scheel fortæller, at VLA vandt den internationale masterplankonkurrence om DRs nye multimediehus i Ørestad. I den forbindelse tegnede vi også det vi kalder segment 1 og Den Indre Gade. Vi står nu i Segment 1, som er DR Byens største hus med sine 51.000 m2 og det er blandt andet her de store TV-produktioner bliver optaget, fortæller Thomas, imens han peger på modellen, hvor segment 1 bindes sammen med de 3 andre segmenter via den Indre Gade, som er et glasoverdækket strøg, der fungerer som den sociale nerve i det store multimediehus.
Vi bevæger os op gennem huset via de store rulletrapper til Den Indre Gade, hvor vi får omsat modellen til virkelighed. Her får vi et overblik over de 4 segmenters placering omkring Den Indre Gade, som forbinder huset på tværs af Emil Holms Kanal i 2. sals højde. Det er her du møder kollegaer på tværs af segmenter og her man mødes til en snak over en kop kaffe fra caféen og det er også her TV- Avisen optager mange af sine interviewindslag, fortæller vores DRs guide. Indre Gade er 180 m lang og 18 m i højden. Vi går helt ned for enden af den lange gade, så vi kan få et godt udsyn over tagkonstruktionen, som også fungerer som brokonstruktion. Der er et 50 meter spænd over kanalen, så derfor valgte vi at lave denne dobbeltfunktion, forklarer Thomas. Thomas West Jensen fortæller, at ideen til masterplanen er kommet af en mellemøstlig kasbah, som er en form for by i byen med en blanding af overdækkede pladser, gader og stræder, butikker og værksteder. På samme måde skal DR Byens fire segmenter og deres enheder både fungere som en del af et større multimediehus og som en selvstændig helhed. Det har været en spændende byggeproces specielt fordi man var i gang med at ændre fra analog til digitalt signal. Udviklingen af det digitale forgik så at sige parallelt med selve byggeprocessen. Derfor var de røde tårne, som er så karakteristiske for segment 1, faktisk ikke tænkt ind i
de oprindelige tegninger, men de kom til undervejs, da produktionen blev ændret til en 3-trinsraket, fortæller Thomas West, imens han peger ned på de høje røde tårne, som bader sig i eftermiddagssolens sidste varme stråler. Det har været en lærerig proces at være en del af så stort et projekt, fortæller Thomas West Jensen: Da vi startede var der 4 skurvogne på byggepladsen, og da vi sluttede havde skurvognene formeret sig til en hel skurvognsby. En anden stor udfordring var at få brandsikkerheden på plads for så stort et byggeri, og det er faktisk endt med, at DR Byen har fået sin helt egen brandstrategi med eget brandkorps og små brandbiler. På den måde undgik vi at sætte sektionsvægge op i Den Indre Gade, hvilket ville have ødelagt husets geometri, forklarer Thomas Scheel. Vi kigger ind i segment 1, hvor vi først træder ind i samtalehaven som den bliver kaldt. Her findes to store atrier, som fungerer som samlingspunkt for de ansatte. Her skal der være plads til samtale og kommunikation på tværs, og det andet atrium bliver kaldt legehaven og er mere et samlingspunkt for ungdomsredaktionen, hvor der er spilmaskiner osv. De to atrier har gårdhaver tilknyttet, som trækker lys ned i den store bygningskrop. Den store tur fortsætter rundt i DRs produktionslokaler blandt andet til det store studie 5, hvor optagelserne til X Factor synger på sidste vers.
Thomas bemærker, at over loftet findes yderligere 3 etager, som kun er til for at bære det umådeligt store og tunge lysudstyr, som præger hele rummet. Vi kigger også ind i det mindre radiodramastudie, hvor man kan skabe utallige lyde. Her kan du få knirkende gulve i alle afskygninger og lyden af en betonoverflade eller en korkprop. Studiet har sågar sit eget badekar indbygget. Vi kigger også ind i Segment 2 som huser nyheder og vejr og i Segment 3, hvor DRs administration har til huse. En meteor falder ned Herefter fortsætter vores tour de force til Koncerthuset, hvor Michael Skovby fra NIRAS indvier os i koncerthusets fantastiske konstruktion. Koncerthuset er som bekendt tegnet af den franske arkitekt Jean Nouvel og er det sidste og 4. segment i DR Byens struktur. Jean Nouvel lod sig inspirere af Peter Høeghs roman Frøken Smillas fornemmelse for sne, da han tegnede en meteor, der var faldet ned på den bare mark midt i Ørestad. I Peter Høeghs roman falder meteoren ned i isen på Grønland, så derfor ligger den store koncertsal som en varm glødende meteor inde i en kold, blå kube. Selve den glødende koncertsal som kan rumme 1.800 tilhørere, svæver 15 meter over jorden, stabiliseret af tre trappetårne og seks slanke søjler. Gulvet under den 12.000 tons tunge koncertsal udgør koncerthusets foyer, og nedenunder igen er der placeret 3 radiostudier. Uden om koncertsalen
bærer en spinkel kabelkonstruktion koncerthusets glasfacade. Michael Skovby fortæller at: Jean Nouvel ønskede sig en åben foyer, hvilket betyder, at det bærende trappetårn yderligere skulle trappe indefter således at rummet blev åbent og elegant. Han ville gerne undgå tunneleffekten fra sidedøren og det har bestemt været en udfordring for os. Dertil skal det siges, at undergrunden i Ørestaden, som hele DR-byggeriet hviler på, er mildest talt ustabil. Udover de 3 trappetårne understøttes koncertsalen af seks slanke søjler, hvis bæreevne varierer med den grund de står på, så derfor har det ikke været muligt for os at gardere os fuldstændig mod sætninger, fortæller Michael Skovby og fortsætter: Mellem hver af de seks søjler og koncertsalen har vi monteret hydrauliske donkrafte, som giver hver af søjlerne en justeringsmulighed på nogle få centimeter. På den måde kan vi justere søjlernes længde løbende, så de bærer jævnt. Vi betjener donkraftene manuelt. I praksis betyder det, at en enkelt mand med et halvt hundrede pumpeslag kan hæve eller sænke den 1200 tons tunge koncertsal de nødvendige millimeter, der skal til. Den ydre facade er opbygget med spinkle materialer for at opnå en transparent og skrøbelig effekt og uden på hele konstruktionen er der trukket en transparent koboltblå dug, hvor det er muligt at projicere
forskellige billeder og animationer som f.eks. billeder af koncerter fra den store sal. På den måde kan facaden hele tiden skifte karakter alt efter begivenheden. Glasset er monteret direkte på opspændte diagonale kabler, fortæller Michael Skovby. Konstruktionen minder om en tennisketcher, hvor glaspladerne er monteret mellem strengene. Det giver en lethed i konstruktionen og ligesom i ketsjeren, er fladen elastisk, så den kan give sig i forhold til vindtryk. Facaden kan give sig op til ca. 25 cm, forklarer Skovby. På vores vej op gennem foyeren bemærker vi. at al møblementet består af flight cases i forskellige udformninger. DRs guide forklarer, at disse flight cases skal få dig til at tænke på transport af musikinstrumenter. De er hurtige og effektive, når garderobe, bænke, bar osv. skal ændres fra den ene koncerttype til den næste. Vi går også helt tæt på betonen i foyeren, som inviterer til, at man rører ved den. Den er rynket som elefanthud, men samtidig blød og glat fordi den er blevet behandlet med olivenolie og olivensæbe. Vi bevæger os fra den åbne foyer til koncertsalen, hvor stemningen ændres markant, da vi ledes ind gennem passagen mellem foyer og sal. Vægge og loft et beklædt med orangerødt tykt filt lagt i tunge folder, og vi mærker instinktivt, at vi er på vej til at træde ind i et spektakulært og intimt rum. I
koncertsalen bydes vi velkommen af et orangerødt varmt tungt lys fra bøgetræsfineren, de beklædte plysstole i utallige røde nuancer, og det skinnende orgel. Og vi er endda så heldige, at prøverne på en af aftenens koncerter er i fuld gang, så vi rigtigt kan værdsætte, hvordan tonerne falder helt rigtigt i det store, men intime rum som giver os en følelse af at overvære en solnedgang af dimensioner.