Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel) Tidlig indsats Vi tager det i opløbet Tidlig indsats handler om at sætte ind over for problemer før de overhovedet opstår. Indsatser kan igangsættes på alle tidspunkter i børn og unges liv, alt efter hvad man ønsker at sætte ind over for. Tidlige indsatser retter sig mod identificerede risikoområder, men hvor indsatsen sættes ind enten inden problemet er opstået eller i den helt tidlige fase af problemet. Holbæk kommune har allerede en lang række tilbud med tidlige indsatser, hvor børn, unge og forældre bliver hjulpet tidligt og uden indgribende foranstaltninger. Henvendelser fra forældre bliver mødt med hurtig indsats. Tidlig indsats handler også om at tilbyde børn og unge fællesskaber, hvor deres kompetencer og potentiale får plads. Hvor de kan trives og lære. Fællesskaber som kan være en beskyttende faktor mod sociale belastninger. Disse fællesskaber skabes i en stor del af børn og unges liv af professionelle voksne i dagtilbud, skole, SFO, ungdomsskole mv. I praksis betyder det, at opkvalificering af voksne professionelle er en vigtig del af en helt tidlig indsats
En udvidelse af viften af tilbud til udsatte børn, unge og familier i Holbæk vil kunne være med til at styrke den tidlige indsats. Ligeledes vil systematisk opkvalificering af de (professionelle) voksne omkring børn og unge være med til at styrke de beskyttende fællesskaber børn og unge er en del af. Fleksibilitet Rette hjælp til rette tid Muligheden for at gøre noget hurtigt har stor betydning for, om et problem for et barn bliver en forbigående oplevelse i deres liv, eller om det bliver noget, de skal kæmpe med hele livet. Fleksibelt samarbejde mellem familien og alle professionelle aktører omkring børn, unge og familier er helt afgørende for om det lykkes. Særligt samarbejdet mellem dagtilbud, skoler og Børneindsatsen er i denne sammenhæng vigtig. Der er i de senere år arbejdet på at tydeliggøre dette samarbejde. Myndighedsfunktionen i Børneindsatsen er blevet organiseret sådan, at der er særlige rådgivere (og koordinatorer) tilknyttet de 4 almene områder, og der er blevet lavet tydelige oversigter over, hvem man kan søge rådgivning og hjælp hos. På den måde ved de lokale leder, hvem de skal kontakte, og de har erfaringer fra tidligere samarbejder. Samarbejdet internt i Børneindsatsen er lige nu ved at gennemgå et Praksiseftersyn, som netop har fokus på, hvordan samarbejdet kan styrkes, så familierne oplever både at blive hjulpet med udgangspunkt i de udfordringer, de oplever at have, og på en måde hvor de oplever at være i gode hænder i processen. Alt samarbejde afhænger i sidste ende af, hvilke indsatser man har mulighed for at iværksætte. At man har mulighed for konkret at hjælpe. Området vil derfor både kunne styrkes gennem den samarbejdsstruktur og evaluering, der er i gang, men kun hvis der samtidigt udvikles på de indsatser, vi tilbyder familierne. Selvskade som eksempel Tidlig indsats: Selvskade blandt børn og unge er et voksende problem. Helt op mod 20% af 9.kl. elever har lavet selvskade. Tidlig indsats i den forbindelse handler både om at have tilbud til børn, unge og forældre, hvor problemet er opstået, men det handler i lige så høj grad om, at ansvarlige voksne tidligt og forebyggende får skabt fællesskaber, som tager hånd om de faktorer, der udløser adfærden. Fleksibilitet Rette hjælp til rette tid: Hvis forældre eller skole opdager, at et barn eller en ung er begyndt at skade sig selv, bliver de naturligt forskrækkede og ofte også i tvivl om, hvordan de skal håndtere situationen. I den slags situationer er det afgørende at forældre og professionelle har nem og hurtig adgang til rådgivning, da en indsats allerede på et tidligt tidspunkt i forløbet kan gøre en stor forskel i hvor alvorligt problemet bliver. Sammenhængende indsats for børn og unge med psykiatriske lidelser Samarbejdet omkring børn med selvskade er et klassisk eksempel på, hvordan børn kan falde mellem to stole mellem kommune og region. Professionelle i kommunen oplever, at det er for komplekst et problem til, at de vil arbejde med det selv, og psykiatrien afviser børn og unge, som alene laver selvskade, da det ikke er en psykiatrisk lidelse og da psykiatriske indsatser også kan forværre problemet. I disse sammenhænge er samarbejde mellem psykiatri og kommune afgørende, så man kan få afdækket problemets omfang og om hvorvidt der måske er andre psykiatriske problemer også. Et samarbejde, hvor man kan drøfte udfordringen, dele viden og koordinere, hvem som kan og skal hvad, kan sikre at børn og unge ikke bliver kastebold.
En sammenhængende indsats for børn og unge med psykiatriske lidelser Når børn og unge får psykiske vanskeligheder, er det altafgørende, at der ikke opstår perioder, hvor ingen tager hånd om dem de falder mellem to stole. Holbæk kommune har siden 2011 haft et helt særligt samarbejde med børne- og ungepsykiatrien, som har haft til formål at sikre en hurtig og koordineret indsats. Samarbejdet kaldes Børne- og Ungdomspsykiatrisk forum (BUF). Samarbejdsformen er anbefalet i sundhedsaftalen til udbredelse i hele regionen. Samarbejdet er i disse år udfordret af, at henvisningsfrekvensen i børne- og ungdomspsykiatrien stiger voldsomt, samtidig med at Holbæk Kommune har tilpasset tilbuddet fra 2 fagprofessionelle og administrativ understøttelse til i dag at bestå af ½ fagprofessionel medarbejder. Samarbejdet har brug for en revitalisering, hvis det gode samarbejde skal bestå. Forebyggende initiativer - Det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Tidlig indsats overfor borgere med psykiske udfordringer over 18 år: Mange borgere med psykiske lidelser oplever periodevis, at sygdom overtager livet. Den enkelte borger bliver handlingslammet, isolerer sig og rækker magtesløs ud efter den rette hjælp. Den forebyggende indsats kan i nogle tilfælde betyde at der undgås en forværring af den enkelt borgers tilstand. I bedste fald skaber indsatsen nye muligheder så borgeren kan vende tilbage til job og uddannelse eller blive en mere aktiv og selvhjulpen samfundsborger. Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at prioritere den forebyggende indsats på for voksne med psykiske udfordringer, foreslår administrationen en indsats omkring tre temaer: Akutindsats, større fleksibilitet, tværsektorielt samarbejde. Akutindsats Borgere med psykiske udfordringer har ofte bedre muligheder for at komme sig, hvis kommunen tilbyder hurtig hjælp. I nogle tilfælde kan det forhindre en forværring af den psykiske/sociale tilstand. Den forebyggende indsats via etablering af en akuttelefon har vist sig at være værdifuld for den enkelte borgere, uanset forsørgelse, bolig- og samlivsforhold mm. Et af de væsentligste forudsætninger for succes er muligheden for, at borgeren kan forblive anonym under et støtteforløb. Det er endvidere erfaringen at indsatserne forebygger, at flere borgere bliver klientgjort og overgå til længerevarende sociale indsatser. Nye muligheder i servicelovens ( 82 a-d) åbner op for, at de kommunale indsatser kan tilrettelægges uden visitation i op til 6 måneder. Konkret åbner de nye muligheder op for: Akutindsatser for borgere over 18 år som er i akut psykisk krise 6 måneders u-visiteret indsatser for borgere med lettere lidelser over 18 år Tilbud til gruppebaseret støtte Hjælp og støtte i samarbejde med frivillige foreninger
Konkret foreslår administrationen at der kan arbejdes videre med: Udvidelse af akuttelefonen Udvidelse af 6 måneders u-visiteret indsatser for borgere med lettere lidelser over 18 år Hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige Fleksibilitet hjælp til rette tid: Indenfor det specialiserede voksenområde har myndighed og udfører eksperimenteret med at skabe større fleksibilitet i ydelserne. I forhold til socialpædagogisk støtte er der fx indgået en samarbejdsaftale mellem myndighed og udfører om at få overdraget dele af myndighedsbudgettet. Initiativet betyder, at der bliver mindre bureaukrati ved at fjerne sagsgange mellem aktørerne ved behov for mindre justering i støtten. Dermed sikres sikre en mere sikker budgetstyring samtidig med, at udføreren har mulighed for at tilrettelægge indsatsen mere fleksibelt efter borgerens aktuelle behov, idet det er muligt at skue op og ned for hjælpen. Modellen kan fx udvides til at implementere Housing First. Housing First tilgangen er en stabilisering af bolig-situationen for borgeren, ved at tilvejebringe en permanent boligløsning, samtidig med, at borgeren får en intensiv social støtte i hverdagen. Modellen kan henvende sig til borgere som er reelt boligløse, som redskab til hurtigere udskrivning fra Forsorgshjem eller som tilbud til borgere, der ikke har fast tilholdssted, hvor der er tryghed og stabilitet. Konkret kan der arbejdes videre med: Med afsæt i borgerens behov og faglige vurderinger at skabe flere fleksible modeller ved opgaveløsningen overfor borgerne Etablering af modellen Housing First i tilknytning til akutindsatserne Samarbejde med distriktspsykiatri, behandlingspsykiatri og almen praksis Som i resten af landet er Holbæk kommune udfordret i samspillet mellem distriktspsykiatri og behandlingspsykiatri. Distriktspsykiatrien gennemfører aktuelt en reduktion af borgere som modtager behandling, da de vurderer, at borgerens udfordringer har mere social end behandlingsmæssig karakter. Samtidig oplever kommunen, at behandlingspsykiatrien udskriver borgerne, der er udadreagerende og har brug for massiv støtte og fortsat behandling. Det stiller både øget krav til indsatserne i kommunalt regi og presser økonomien. Der er igangsat en dialog og udvikling af samarbejdsmodeller og indsatser, der skal forbedre indsatsen, men samarbejdet mellem sygehuspsykiatrien, almen praksis og de kommunale indsatser kan styrkes yderligere. Hovedparten af indsatserne skal foregå fra borgernes eget hjem med størst mulig koordinering mellem aktørerne. For borgere som er på kanten til indlæggelse og i forbindelse med udskrivelse kan der arbejdet målrettet på en øget koordinering og det kan overvejes hvordan opgaveløsningen tilrettelægges bedst muligt.
Kommunalt kan der fx ses på, om de nuværende indsatser skal styrkes med sundhedsfaglig ekspertise i forhold til medicinadministration og andre sundhedsfaglige vurderinger. Modellen kan udbygge et øget samarbejde med både sygehus og almen praksis. Forslag til konkrete initiativer: - Samarbejdet med den lokale ambulante distriktspsykiatri og de sociale indsatser styrkes, f.eks. ved at have fælles matrikel for mødevirksomhed mm og ved at lave en fælles koordinerende indsatsplan for de mest udsatte borgere. - Styrke samarbejdet omkring forebyggelse af indlæggelser og den gode udskrivning efter indlæggelser døgnafsnit i behandlingspsykiatrien og overgang til eget hjem/botilbud mm. - Styrke kommunikationen mellem sygehus, almen praksis og kommunen (fx bedre anvendelse af MED-com standarder).