FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Relaterede dokumenter
Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Folkeoplysningspolitik

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Notat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

VISION Svendborg Kommune vil:

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Folkeoplysningspolitik

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folke. Oplysnings politik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Fritidspolitik. Udkast

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde

33l. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Frivillighed, fællesskab og samskabelse

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik

Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

FRITIDSPOLITIK Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Kultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

Odense Kommunes. folkeoplysningspolitik

Idrætspolitik Svendborg Kommune Udkast

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Intro Kultur og Fritid

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Ishøj Kommune Folkeoplysningspolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Folkeoplysningsudvalget

Kultur- og Fritidspolitik

Børne- og Ungepolitik

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Kultur- og idrætspolitik

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune

Indhold. Tilskud til kulturelle aktiviteter

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

GLOSTRUP KOMMUNE. Folkeoplysningsudvalgets møde

Folkeoplysningsudvalget

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

kultur og fritid folkeoplysningspolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik

Godkendelse af folkeoplysende foreninger. Retningslinjer for at blive godkendt som folkeoplysende forening

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Aftenskolen i folkeoplysningspolitikken Steffen Hartje

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: P Evald Bundgård Iversen Plan og kultur

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Transkript:

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune

FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken er blevet til i tæt samarbejde med Folkeoplysningsudvalget og repræsentanter fra foreningsliv og oplysningsforbund. Politikken beskriver visionen for folkeoplysningsområdet, og hvad Glostrup Kommune bidrager med i samarbejde med mangfoldigheden af de ca. 70 folkeoplysende foreninger og oplysningsforbund, der er i kommunen. Foreningslivet og oplysningsforbundenes aktiviteter er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt fritidsliv og har stor betydning for både sundheden, livsglæden og vores netværk. Derfor spiller den store skare af frivillige og den aktive indsats for fritidslivet i Glostrup en uvurderlig rolle for os alle. Glostrup Kommune anerkender denne store indsats ved at støtte med lokaler, tilskud, rådgivning og rammer, som fremmer et aktivt fritidsliv. Benny Hindse Hansen formand for Folkeoplysningsudvalget John Engelhardt borgmester 2

VISION Visionen er, at alle Glostrups borgere skal have mulighed for at deltage i et aktivt og alsidigt fritidsliv, der er kendetegnet af kvalitet, demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Demokratiforståelse, læring, engagement, aktiv deltagelse, respekt for hinanden, fællesskab og netværk er vigtige værdier i folkeoplysningen. Det er også værdier, som er centrale for et aktivt lokalsamfund. Det er derfor værdier, som er vigtige såvel at fastholde som at udvikle. I GLOSTRUP ER DER I 2012 40 IDRÆTSFORENINGER, 10 DANSE-, MUSIK- OG SANGFORENINGER, 6 BØRNE- OG UNGDOMSORGANISATIONER 14 HOBBY-/INTERESSEFORENINGER ENDVIDERE 3 OPLYSNINGSFORBUND 3

FOLKEOPLYSNINGSLOVENS OMRÅDE Folkeoplysningsloven omhandler rammerne for den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag. Foreninger og oplysningsforbund, der er omfattet af loven skal have vedtægter, der lever op til formålet i loven. Loven omhandler tilskud og rammer for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde og den folkeoplysende voksenundervisning. DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE Glostrup Kommune støtter det folkeoplysende foreningsliv som en aktiv medspiller i udviklingen af demokratiet ved at gøre medlemmerne til ansvarlige samfundsborgere. I foreningerne er deltagerne aktive medlemmer, som med udgangspunkt i aktiviteterne tager del i et forpligtende fællesskab. Foreningslivet i Glostrup er nu og skal også fremover være baseret på en indsats fra frivillige. Foreningerne er selvstændige enheder, og foreningernes egenart og selvforvaltning skal derfor respekteres. DEN FOLKEOPLYSENDE VOKSENUNDERVISNING Glostrup Kommune støtter den folkeoplysende voksenundervisning, som omfatter undervisning, foredrag og debatskabende aktiviteter for voksne - og for børn og voksne sammen. Undervisningen tilbydes især af oplysningsforbundene og ligesom inden for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er der tale om selvstændige enheder, der selv beslutter tilrettelæggelse af undervisning, ansættelse af undervisere mv. Ligesom i foreningerne er formålet at fremme demokratiforståelsen og et aktivt medborgerskab. I den folkeoplysende voksenundervisning er kursisterne aktive deltagere, der styrkes i at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. 4

RUM FOR UDFOLDELSE Den vigtigste forudsætning for at kunne mødes om folkeoplysende aktiviteter og undervisning er, at man har et sted at udfolde sig i. Glostrup Kommune sikrer derfor, at der er et alsidigt tilbud om lokaler og anlæg til rådighed for et aktivt fritidsliv ved at stille ledige og egnede offentlige lokaler og anlæg til rådighed for foreninger og oplysningsforbund at give aktiviteter for børn og unge samt handicappede fortrinsret ved anvisning af lokaler og anlæg at mulighederne for lån af ledige lokaler og anlæg er synlige at lokaler og anlæg kan bookes digitalt at der er fokus på optimal udnyttelse af lokaler og anlæg, så flest mulige fritidstilbud sikres Foreninger, der har egne lokaler eller lejer private lokaler kan modtage tilskud hertil efter reglerne i folkeoplysningsloven. FOLKEOPLYSNINGSLOVENS PRIORITERING VED ANVISNING AF LOKALER OG ANLÆG: 1. AKTIVITETER FOR BØRN OG UNGE 2. FOLKEOPLYSENDE VOKSENUNDERVISNING 3. AKTIVITETER FOR VOKSNE VED ANVISNING AF LOKALER, DER ER SÆRLIG EGNEDE TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOR HANDICAPPEDE, SKAL ANVISNING TIL SÅDAN VIRKSOMHED DOG NORMALT SKE FØR ANDEN ANVISNING. 5

6

AKTIVITETER FOR BØRN OG UNGE Børn og unge udvikler identitet og sociale færdigheder i samspil med andre. At børn og unge oplever foreningslivets værdier og aktiviteter har således stor betydning for den enkelte og skaber grobunden for forståelsen af demokrati og det at tage vare på hinanden uanset baggrund. Glostrup Kommune sikrer folkeoplysende tilbud for børn og unge ved målrettet at give tilskud til - aktiviteter for børn og unge under 25 år, der forestås af ledere og instruktører - uddannelse af ledere og trænere, der forestår aktiviteter for børn og unge - materiel til aktiviteterne, hvis der er særlige behov - udviklingsprojekter at inspirere børn og unge, der er aktive deltagere, til også at være aktive frivillige i voksenlivet FORENINGERNE HAR I ALT 3.334 MEDLEMMER, SOM ER BØRN OG UNGE UNDER 25 ÅR AKTIVITETER FOR HANDICAPPEDE Deltagere med handicap skal have muligheder for at dyrke fritidsinteresser på lige fod med andre borgere. Glostrup Kommune sikrer, at handicappede har lige adgang til fritidsaktiviteter ved at give tilskud til aktiviteter tilrettelagt for handicappede uanset alder at deltage i tværkommunalt samarbejde om initiativer for handicappede 7

DEN FOLKEOPLYSENDE VOKSENUNDERVISNING Den folkeoplysende voksenundervisning er en vigtig del af den enkelte borgers mulighed for livslang læring, som er nødvendig for, at man som borger til stadighed udvikler sig til gavn for sig selv og for at imødekomme de til stadighed øgede og skiftende krav til personlige og faglige kompetencer. Glostrup Kommune giver alle borgere mulighed for at deltage i folkeoplysende voksenundervisning ved at give tilskud til - lærerløn og lederhonorar til undervisning og foredrag - deltagere, der modtager social pension eller er på efterløn - hold, der er særligt tilrettelagt for handicappede - debatskabende aktiviteter DER ER CA. 3.200 DELTAGERE I DEN FOLKEOPLYSENDE VOKSENUNDERVISNING. DERUDOVER CA. 2.000 DELTAGERE I FOREDRAG. 8

BRUGERINDDRAGELSE OG NETVÆRK Det at tage ansvar er en del af et aktivt folkeoplysende arbejde. Derfor ønsker Glostrup Kommune at såvel foreninger som oplysningsforbund er med til at træffe beslutninger for området. Beslutninger om folkeoplysende virksomhed, fordeling af tilskud og lokaler og anlæg tages derfor i et tæt samarbejde mellem kommunalbestyrelse, brugere og administration. Ved et samarbejde mellem foreninger og mellem foreninger og kommune/institutioner kan endvidere skabes en synergi, der kan friste endnu flere borgere til et aktivt fritidsliv. Glostrup Kommune sikrer brugerinddragelse og støtter op om netværk på folkeoplysningsområdet ved at nedsætte et udvalg på området, hvor foreninger og oplysningsforbund er bredt repræsenteret og sammen med kommunalbestyrelsesmedlemmer har kompetencer til at afgøre, hvad der er folkeoplysende virksomhed, tilskud, lokaleanvisning mv. at inddrage foreninger og oplysningsforbund i fordelingsudvalg, der udarbejder forslag til fordeling af tider i haller og sale at stille administration til rådighed for udarbejdelse af beslutningsgrundlag og opfølgning at afholde foreningskonferencer at afholde temadage med foreninger at vægte samarbejdet med paraplyorganisationerne GSI (Glostrup Samvirkende Idrætsforeninger, BUS (Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd) og GFU (Glostrup Foreningsunion) højt 9

10

SAMSPIL MED ØVRIGE FRITIDSTILBUD OG PARTNERSKABER Folkeoplysningsområdet er en stor del af fritidslivet i Glostrup sammen med en række øvrige foreninger, grupper, selvorganiserede og kommunale tilbud. Det er vigtigt, at der er et samspil mellem de folkeoplysende tilbud og de øvrige tilbud for at sikre en bred vifte af tilbud til kommunens borgere. Ved at samarbejde om fritidstilbud kan der endvidere skabes en synergi, der kan udvikle endnu flere muligheder. Frivillighed er ikke kun grundfundamentet i folkeoplysende foreninger, men også i en lang række kulturelle foreninger, støtteforeninger, seniorforeninger og -klubber, sundhedsfremmende foreninger, foreninger og grupper med socialt arbejde som hovedformål. Tilsammen rummer alle disse foreninger og grupper et stort potentiale for at fremme et aktivt medborgerskab. Glostrup Kommune vil sætte fokus på mulighederne for samarbejde mellem foreninger, institutioner og øvrige fritidstilbud gennem et bredt samarbejde arbejde for, at der skabes bedre muligheder for at inkludere udsatte grupper og grupper med specielle behov i fritidslivet skabe synergi på frivillighedsområdet ved at facilitere samarbejde mellem folkeoplysningsområdet og øvrige frivillige organisationer og grupper være åben for partnerskaber med foreningslivet og oplysningsforbund, hvor der er muligheder og bæredygtighed udarbejde en samlet frivillighedsstrategi, der kan understøtte et aktivt medborgerskab 11

SELVORGANISEREDE AKTIVITETER OG NYE FORENINGER Et mangfoldigt og bredt tilbud af aktiviteter er en forudsætning for, at alle borgere kan deltage i et aktivt fritidsliv. Det skal være nemt at starte en forening og igangsætte nye aktiviteter, og selvorganiserede aktiviteter kan støttes med det formål på sigt at tilbyde nye aktiviteter i folkeoplysende rammer. Glostrup Kommune vil sikre information om og vejledning i opstart af foreninger og nye aktiviteter en initiativpulje, hvorfra der kan søges om midler til opstart af nye foreninger og initiativer samt selvorganiserede aktiviteter. 12

AFGRÆNSNING Folkeoplysning er et bredt begreb. Denne politik omfatter de foreninger og oplysningsforbund, der er godkendt og modtager tilskud og/eller anvises lokaler efter folkeoplysningsloven. Det vil sige idrætsforeninger, børne- og ungdomskorps samt øvrige foreninger, som fast mødes om en interesse. Derudover er det de godkendte oplysningsforbund, som er omfattet af politikken. En folkeoplysende forening/oplysningsforbund skal have vedtægter, der lever op til formålet i folkeoplysningsloven samt de krav, der i øvrigt stilles efter loven til lokal forankring, demokratiske processer, ikke kommerciel virksomhed mv. For den folkeoplysende voksenundervisning er der fastsat emner i folkeoplysningsbekendtgørelsen for, hvad der ikke kan ydes tilskud til. Der er således ikke tilskud til undervisning i fx spil, motion, idræt og dans (undtagen folkedans). Ud over folkeoplysende foreninger og oplysningsforbund er der en række andre foreninger i Glostrup. Der er kulturelle foreninger, seniorforeninger og -klubber, foreninger med sociale formål, støtteforeninger, patientforeninger osv. Disse foreninger modtager tilskud og/eller lokaler efter andre lovgivninger og regler og kan derfor ikke modtage tilskud fra folkeoplysningsmidlerne. Men tilsammen udgør alle foreninger og klubber et rigt foreningsliv i Glostrup, hvor der samarbejdes på kryds og tværs om arrangementer, erfaringsudveksling, samfundsudvikling mv. 13

SAMSPIL MELLEM KULTURPOLITIK OG ØVRIGE POLITIKKER Med fokus på et aktivt medborgerskab og gode muligheder for et aktivt fritidsliv understøtter folkeoplysningspolitikken Glostrup Kommunens overordnede udviklingsstrategi. Derudover supplerer folkeoplysningspolitikken kulturpolitikken og de overordnende værdier bl.a. mangfoldighed, fællesskab, udfoldelse, inddragelse, tradition, livsglæde og kreativitet. OPFØLGNING Folkeoplysningspolitikken følger den til enhver tid gældende lovgivning. Folkeoplysningspolitikken revideres og ajourføres hvert fjerde år, første gang i 2016. 14

Folkeoplysningspolitikken er vedtaget af Glostrup Kommunalbestyrelse september 2012. Nærmere oplysninger om tilskud, lokaler mv. finder du på www.glostrup.dk/foreninger Du er velkommen til at kontakte Center for Kultur og Idræt for spørgsmål og vejledning på kultur.idrat@glostrup.dk eller tlf. 4323 6540 15

Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune 2012 Layout: Peter Storm Hansen Tryk: Odsgard